/ Forside / Aktuelt / Bland dig - også i finansloven

Vi har i anledning af regeringens finanslovsudspil i 2016 skrev CISU til alle medlemsorganisationer med en opfordring til at blande sig. Brevet ligger på cisu.dk/medlemsbrev

CISU opfordrer stadig medlemsorganisationer til at blande sig i den offentlige debat.

Det virker nemlig.

 

Vi hører fra politikere, eksperter og helt almindelige mennesker, at de sætter pris på den nærhed, der kommer af at også mindre organisationer blander sig.

 

Lige nu opfordrer vi alle medlemsorganisationer til at blande sig i debatten omkring regeringens forslag til finanslov for 2017.  Vi tror på, at CISUs medlemsorganisationer kan gøre en forskel i debatten.

 

cisu.dk/blanddig kan du finde generelle råd til, hvordan man kan få indflydelse på politikere. Mange af rådene har vi også samlet til venstre for denne tekst.

 

Vi kan se, at de fleste politikere går ind for udviklingsbistand i den ene eller anden form. Vores opgave er så at overbevise om, at deres politik faktisk også er afspejlet i CISUs næsten 300 medlemsorganisationer og deres flere hundrede projekter. CISUs bestyrelse har udpeget fire områder, hvor CISUs medlemsorganisationer især kan fremhæves lige nu:

 

  • Gennem mere end hundrede år har vi i Danmark nydt godt af at kunne organisere os. Tankerne og værdierne i foreningsdanmark og en frivillig indsats bliver udbredt.
     
  • Kritikere af udviklingsbistand bekymrer sig over korruption i u-lande. Et stærkt civilsamfund holder netop regeringer ansvarlige og arbejder for borgeres rettigheder.
     
  • Et stærkt og lokalt forankret civilsamfund sikrer en stabilitet, der er nødvendig for at skabe rammerne for investeringer og økonomisk vækst. Den stabilitet sikrer også livsvilkår for mange unge, der ellers kan føle sig nødsaget til at søge væk.
     
  • De danske civilsamfundsorganisationer overfører faglig viden til partnere i u-lande. Den viden bidrager til udvikling, uanset om det kommer fra landbrugsforeninger, idrætsforeninger eller erhvervsorganisationer.

 

Så brug gerne eksempler på, hvordan et projekt har styrket evnen til at organisere sig, holdt myndigheder ansvarlige, styrket stabilitet eller udvekslet viden.

 

Kommunikationskonsulent Kim Jensen kj @cisu.dk står til rådighed for sparring, rådgivning eller opklarende spørgsmål for alle medlemsorganisationer.

 

I menuen til venstre er en række måder at blande sig, og herunder er et par eksempler.

 

 

 

Eksempler på at blande sig med et debatindlæg

 

Danmark er et kristent land, står der i regeringsgrundlaget fra juni måned i år. For få dage siden, knap fire måneder efter formuleringen af selvsamme regeringsgrundlag, fremlagde regeringen en finanslov, som bebuder de største nedskæringer nogensinde på dansk udviklingsbistand – støtten til verdens fattigste.

I det kristne værdisæt ligger et stærkt budskab om at elske sin næste. Der ligger en stærk tro på, at alle mennesker – rig som fattig - har ret til et værdigt liv. Om at dele ud og gøre mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig. Om respekt for alle mennesker.

Med den fremlagte finanslov har den danske regering planlagt store nedskæringer i dansk udviklingsbistand. Nedskæringerne er i direkte modstrid med det værdisæt, som Danmark ifølge regeringsgrundlaget bygger på - og verdens fattigste kommer til at betale prisen. Nedskæringerne er også et helt forkert signal at sende i en tid, hvor uligheden i verden vokser og flygtningestrømmene – blandt andet på grund af krig og fattigdom – stiger. En tid, hvor verdens ledere – Danmark inklusiv - for få dage siden vedtog en række ambitiøse mål for at udrydde fattigdommen i verden.

Som dansk kirkelig udviklingsorganisation rammes ADRA naturligvis også hårdt, hvis finansloven vedtages. Vi arbejder ud fra et kristent værdisæt med at bekæmpe fattigdom, og vi støtter mennesker i nød uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning. Beslutningerne, vi nu skal træffe, er ikke lette – for de handler om virkelige mennesker. Mennesker, som vi igennem lang tid har støttet til at skabe en bæredygtig fremtid for sig selv – og de samfund, de er en del af. Men hvordan prioriterer man, hvem der ikke længere er vigtig nok? Er det kvinderne i D.R. Congo, som vi ikke længere skal støtte i at kæmpe for deres ret til et liv uden voldtægt? Er det småbønderne i Burundi, som ikke længere skal lære at dyrke afgrøder, så de kan mætte deres familie? Skal vi ikke længere kæmpe for, at børn i det nordlige Uganda får en ordentlig skolegang? Min næste er den, jeg ser har brug for min hjælp, uafhængig af om vi fysisk befinder os i nærheden af hinanden.

Det bliver det langsigtede udviklingsarbejde, der rammes i nedskæringerne. Og fordi varslet er absurd kort og forandringerne skal gennemføres fra 1. januar, vil der blive alt for kort tid til udfasning og nedlukning på en bæredygtig måde. Vi risikerer desværre, at meget af det gode arbejde, vi allerede har lavet mistes. I den forstand slår nedskæringerne dobbelt hårdt.

Det er svært – med hjernen og med hjertet – at forstå prioriteringen i, at verdens fattigste skal holde for. Perspektivet synes meget kortsigtet. På den lange bane er vi nødt til at skabe en verden, hvor uligheden er mindre og hvor vi skaber bæredygtige løsninger for kloden og mennesker. Verden brænder netop nu; krige raser og mennesker flygter – og som kristne mennesker har vi en forpligtelse til både at forholde os til og gøre noget for at forandre den situation.

Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.

 

Indlægget blev bragt på Politikens debatsider 8. oktober 2015

Jeg har efterhånden hørt ordene: »De har da også selv et ansvar,« mange gange, når talen falder på udviklingsstøtte, og det er netop kernen i det her. Mennesker i udviklingslande har selvfølgelig også et ansvar. Problemet er bare, at rummet, hvori dette ansvar kan udøves, mange steder er særdeles indskrænket, og det er derfor, at støtten til civilsamfundsorganisationer er så utrolig vigtig.

 

Det at støtte civilsamfundet i at søge indflydelse er nemlig præcis at øge det rum, som mennesker kan få lov til at tage ansvar i. Hvem har lyst til at tage ansvar i en skotøjsæske?

 

I Danmark er vi vant til at kunne tale om, at »vi har et fælles ansvar«. Det kan være over for de handicappede, de kræftsyge eller vores egen nabo. Vi har med andre ord friheden og pladsen til at tage ansvar. Vi har rammer, hvor de fleste kan komme til orde, indgå i dialog og søge indflydelse. Vi lærer det ovenikøbet i vores skoler. Vores ansvarsrum er stort, selvom det kan opleves, som om vores mulighed for at påvirke dette rum bliver mindre i disse globale tider.

 

I mange udviklingslande har de næsten altid levet i globale tider, hvor rummet for at tage ansvar har været ganske småt; så det er ikke nyt. Men det er bare ikke det eneste, der påvirker omfanget af ansvarsrummet mange steder. Forfølgelse, hemmelige monopoler, giftige fødevarer og topstyrede, menneskefjerne politiske processer er hverdagskost, og den opgivelse, som man oplever i Danmark på vegne af vores folkevalgte, finder man tidobbelt andre steder.

 

Så jo, der er måske grund til at føle sig som en dråbe i havet, når man sammen med sine civilsamfundspartnere besøger indsatte ”heksekvinder” i fængslerne, holder borgermøde med en flok teenagere eller endelig ser farmernes afgrøder blive transporteret til markedet på den nye landevej.

 

Heldigvis er der mange dråber i havet. På et tidspunkt får disse nok også indflydelse på, hvilken vej strømmen skal flyde, og hvem har så ansvaret? Hvis Danmark vil være i en fri, åben og demokratisk verden, kræver det, at der arbejdes benhårdt på at skabe rum til at tage rigtigt ansvar. Det kræver et mangfoldigt og styrket civilsamfund alle steder, og det er noget af det, Danmark kan give videre. Noget vi faktisk er rigtig gode til – måske endda bedre end svenskerne.

(Bragt i Jyllands-Posten)

Som næstformand i CISU – Civilsamfund i Udvikling er jeg naturligvis optaget af det uklædelige spil, der foregår, fordi regeringen vil tage endnu flere penge fra udviklingsbistanden og bruge dem på asylsøgere i Danmark. I dagblade som Information kan vi se tal og betegnelser som dødslister.  Hele 21 pct. af udviklingsbistanden mener man vil være rimeligt at bruge på asylsøgere i Danmark. De 21 pct. vil stadig kunne blive betegnet som udviklingsbistand ligesom klimaindsatser, sikkerhed og naturligvis civilsamfundet, mener man – og det er åbenbart betegnelsen, der er vigtig.

 

Spar mig for de tal og dødslister. Det er mennesker og rettigheder, det drejer sig om. Jeg mener ikke kun, det er urimeligt, jeg mener også, det er uanstændigt. Det er uanstændigt at spille verdens fattige op mod verdens flygtninge.

 

Det er også uanstændigt og uklædeligt, at vi nu skal retfærdiggøre vores udviklingsbistand med, om det mindsker flygtningestrømmen til Danmark eller skaber arbejdspladser i Danmark. Det er nemlig overhovedet ikke derfor, jeg og tusindvis andre frivillige i CISUs 288 medlemsorganisationer arbejder på at skabe ændringer i fattige lande. Det gør vi, fordi det er berigende at stille sig til rådighed for mennesker, der skaber ændringer i deres samfund. Uanset om det er i Armenien, Bangladesh eller Cameroun. Det rører mig så dybt, når jeg hører en kvinderettighedsgruppe fra Bolivia fortælle, hvordan de naturligvis er glade for støtte fra danske civilsamfundspuljer, men at det er lige så vigtigt at føle opbakning og opmuntring fra den danske partnerorganisation med danske frivillige. 

 

Den slags arbejde er vi dygtige til i Danmark, og det skal vi fortsætte med. Ligesom vi skal fortsætte med andre indsatser, vi har forpligtet os til i udviklingslande – også selvom vi i år har fået en ekstra stor regning på en af de andre solidaritetskonti, som flygtningehjælpen reelt er.

Det er ganske enkelt for fattigt af et land som Danmark. Lad os nu vise, at vi er rige nok til at finde pengene andetsteds og ikke spille de fattige og undertrykte ud mod de nødlidende.

Her er for en gangs skyld et sted, hvor vi ikke behøver at gå forrest."

 

Information bragte det to dage senere i denne form:

 

"Fattige spilles ud mod flygtninge

Louise Hindenburg, Hvidovre

Regeringen vil tage endnu flere penge fra udviklingsbistanden og bruge dem på asylsøgere i Danmark. I dagblade som Information kan vi se tal og betegnelser.

Hele 21 procent af udviklingsbistanden, mener man, vil være rimeligt at bruge på asylsøgere i Danmark. De 21 procent vil stadig kunne blive betegnet som udviklingsbistand ligesom klimaindsatser, sikkerhed og naturligvis civilsamfundet, mener man – og det er åbenbart betegnelsen, der er vigtig.

Spar mig for de tal. Det er mennesker og rettigheder, det drejer sig om.

Jeg mener ikke kun, det er urimeligt, jeg mener også, det er uanstændigt. Det er uanstændigt at spille verdens fattige ud mod verdens flygtninge.

Det er også uanstændigt og uklædeligt, at vi nu skal retfærdiggøre vores udviklingsbistand med, om det mindsker flygtningestrømmen til Danmark og skaber arbejdspladser.

Det er ganske enkelt for fattigt af et land som Danmark. Lad os nu vise, at vi er rige nok til at finde pengene andetsteds og ikke spille de fattige og undertrykte ud mod de nødlidende.

Her er for en gangs skyld et sted, hvor vi ikke behøver at gå forrest."

Eksempler på breve til politikere

Til Udenrigsministeren

 

 

Kære Kristian Jensen

 

Hermed en invitation til at møde den folkelige del af udviklingssamarbejdet.

 

Tidligere på sommeren lykønskede vi dig med valget, og vi hæftede os ved, at vi nu har en minister med indsigt og interesse i foreningsliv og frivillighed. Vi glædede os også over, at regeringsgrundlaget fremhæver det frivillige foreningslivs værdi. Foreningslivet og evnen til at organisere sig ligger nemlig også CISUs næsten 300 medlemsforeninger stærkt på sinde.

 

Siden har vi blandt andet i Altinget kunnet læse, at de historisk store besparelser på udviklingsområdet er din største opgave. Det er glædeligt, at området har din bevågenhed, men vi er naturligvis bekymrede over de bebudede nedskæringer. Vi frygter, at besparelserne vil ramme det dybe og folkeligt forankrede udviklingsarbejde, som CISUs medlemsorganisationer hver uge lægger tusindvis af frivillige timer i.  

 

Dette arbejde vil vi gerne fortælle meget mere om. Vi vil derfor gerne invitere dig til at møde repræsentanter for vore medlemsorganisationer. Det kan ske enten hos en af organisationerne, på vores sekretariat i Aarhus eller hos dig i København. Vi ved, at du er travl og vil derfor lade dig komme med et udspil for en dato i september – så skal vi nok være der.

 

På mødet vil vi gerne høre om dit syn på udvikling og frivillighed, og vi vil gerne præsentere dig for eksempler på, hvordan vi i CISU laver højt kvalificeret udviklingssamarbejde gennem Civilsamfundspuljen og kapacitetsopbygning af de danske folkelige organisationer.

På cisu.dk/verdenskort kan du se, hvor vores medlemsorganisationer arbejder og med hvilke projekter. På vores Danmarkskort samme sted kan du se, hvor vores næsten 300 medlemsorganisationer er placeret i Danmark. Hvis du vil se, hvordan vi arbejder, kan du besøge cisu.dk/eksempler, hvor vi samler eksempler på, hvordan CISUs medlemsorganisationer arbejder. Det er blandt andet:

  • Både fagforbund og Dansk Industri, der har arbejdet med arbejdsmarkedets parter i Østafrika og styrket både arbejdsvilkår og grundlaget for vækst.
  •  AXIS har i samarbejde med undervisere og unge i Bolivia, Ghana og Sierra Leone har fået myndigheder til at prioritere seksualundervisning.
  • DGI Midtjylland, der har opbygget ungdomsforeninger i det nordlige Ghana, hvor ungdommen nu spiller en ansvarsfuld rolle i landsbyers udvikling
  • Farmaceuter Uden Grænser, der har udvekslet erfaringer med tanzanianske kolleger og i samarbejde med dem bidraget til folkesundheden i Tanzania.

Eksemplerne er en forsmag, som vi naturligvis gerne uddyber ved et personligt møde, og det håber vi, du har tid og lyst til.

 

Sekretariatsleder Erik Vithner kan kontaktes for aftaler direkte på mobil 29 86 09 14, eller på mail ev@cisu.dk

 

Venlig hilsen

 

Louise Hindenburg

Formand

Gentofte den 6. oktober 2015


Kære ...,


Organisationen Cykler til Senegal vil på det kraftigste opfordre dig til at stemme imod beskæring af udviklingsstøtten – og fornuften i sådan et stemmevalg er faktisk rigtig god.


Migrationen mod Europa kan bremses væsentligt, hvis og når de unge, specielt i Afrika, får jobmuligheder derhjemme, og de samtidig lærer at tackle de stigende klimaændringer, som truer landbruget og levevilkårene på kontinentet.

Den unge mand, Oumar Mballo, fra landsbyen Faoune i det sydlige Senegal fortalte sidste år til DR P1, hvordan han alvorligt havde overvejet at udvandre til Europa, da han pludselig kom i kontakt med vores lille danske ulandsorganisation, Cykler til Senegal. Via den fik han en kort uddannelse som vaccinator og barfodsveterinær. Hermed kunne han skabe sig et job og tjene penge på at vaccinere og behandle mindre husdyr. Han har skabt sig en god lille business i landsbyen og har helt opgivet tanken om Europa som det forjættede land. Han brødføder sig selv og sin familie med glæde og stolthed derhjemme i dag.

Det samme gør den unge hønseopdrætter Sawaibu Suwareh. Med landbrugsfaglig støtte fra Cykler til Senegal har han kastet sig over produktion af kyllinger til det senegalesisk marked, der skriger efter både sunde og tilstrækkelige fødevarer og ikke mindst større fødevaresikkerhed i en tid med klimaforandringer.

Kan man, med det ovenfor stående i baghovedet, forestille sig at beskæring af udviklingsstøtten, herunder af støtten til klimatiltag, kan begrænse flygtningestrømmene?

Nej, vel! Verden hænger sammen.

Vi kan hjælpe alle disse mennesker til at hjælpe sig selv derhjemme – via vores ulandsbistand.
Der er masser af den slags eksempler på virkelig fornuftige og brugelige udviklingsprojekter støttet af dansk Udviklingsbistand via CISU’s Civilsamfundspulje. Spørg os og vi vil med glæde levere flere gode eksempler.

For os at se, er det den slags projekter i den fattige del af verden, som Danmark skal støtte økonomisk og fagligt op bag, hvis Europa og Danmark skal undgå endnu værre flygtningestrømme i fremtiden.

Cykler til Senegal er en af de mindre danske udviklingsorganisationer. Vi har igennem snart 20 år haft samarbejde med en stor bondeorganisation, COLUFIFA med over 5000 medlemmer i Senegal og Gambia. I alle årene har vi også indsamlet brugte cykler, værktøj m.v., som er sendt af sted i containere.

Alt dette har været finansieret af Danida-midler, og det har samtidig skabt et stort folkeligt engagement her i Danmark.

Til det skal så tilføjes, at vi arbejder frivilligt, vi bor og spiser lokalt, når vi er af sted for at koordinere med vores samarbejdspartnere, og COLUFIFAs egne medarbejdere aflønnes efter lokale satser. Med andre ord man kommer rigtig langt for de danske skattekroner.

Cykler til Senegal vil derfor på det kraftigste opfordre dig til at stemme imod beskæring af udviklingsstøtten!

Med venlig hilsen
Lone Frederiksen
Bestyrelsesformand

Norddjursland den 5. oktober 2015.

Til forkvinde eller - mand.


Kære partiforperson i Folketinget!

Jeg håber, at du vil læse denne korte henvendelse til dig.

Levende Hav driver i partnerskab med en lokal NGO et projekt for kystfiskere og kvindelige fiskehandlere i det allersydligste Tanzania. Vi har ca. 20 års er-farings fra sådanne små kystfiskerprojekter. På billederne herover ser du en fiskerbåd fra Msimbati. Jeg var på en lang dags fiskeri med denne båd og dens 14 mand store besætning. Det var i november 2014. Båden havde in-gen motor og var ældgammel. Fremdriftsmidlerne var i 2014 stager, årer og sejl. Da vi var kommet noget fra kysten, bad skipperen mændene stoppe ro-ningen. Han ville holde en tale. Du ser ham på det ene af billederne.


Han forklarede, at alle ombord var født og opvokset i Msimbati. Dette gamle primitive fartøj var deres eneste mulighed for en levevej for dem selv og de-res familie. Han sagde, at de drømte om en større båd med en motor, men selv om de kunne fremvise regnskaber, som viste, at der blev lagt penge til side til fornyelse af fiskegrejet, så kunne der aldrig blive til en ny båd og bare en brugt påhængsmotor.

 

Situationen er, at fremmede store fiskefartøjer tager for sig af retterne uden for koralrevene og, at for mange af områdets fattige befolkning kaster sig over det kystnære fiskeri, fordi der ikke findes noget alternativ. Og endelig ses de første tegn på, at koralrevene, som er grundlag for den lokale fiskebestand, er påvirkede af den forsuring, som havets stigende indhold af CO2 er årsag til.

 

Projektet i Mtwararegionen er et ”fisker til fisker - projekt”, hvor vi i dialog med fiskerne udvikler fiskeriet i en naturskånsom retning. Vi opbygger i samarbej-de med fiskerkvinderne små kølehuse, så de kan tjene mere på de fisk, som de lever af at sælge. Desuden støtter vi også fiskerne og fiskerkvinderne i at organisere sig, så de kan tale for deres rettigheder.


Undertegnede formand for Levende Hav er 74 år. Det er altså bl.a. mig, som muligvis vil få glæde af de fine hospitaler og den forbedrede ældreforsorg. Men, men, men! For mig personligt er valget klart: Lad os prioritere de men-nesker, som har det største behov. Uanset om vi danskere er troende eller ej, så vil de fleste af os vedkende os påvirkningen af de ”kristne værdier”. Men dette finanslovsforslag kan kun defineres som ”ukristeligt”.


Hvis du agter at støtte de drastiske nedskæringer på udvikling, klima og miljø, så kontakt først en præst eller en rådgiver om etik og moral.

I Levende Hav forventer vi ikke med de planlagte nedskæringer at kunne fort-sætte vort projekt i Tanzania.

Med venlig hilsen
Knud Andersen.
Formand
Levende Hav.

Kære …


Jeg skriver til dig fra organisationen International Aid Services Denmark (IAS DK). Vi har fulgt interesseret med i lanceringen af finanslovsforslaget og kan desværre se at de massive spareplaner får store konsekvenser for os, vores partnere i syd og for det danske NGO-miljø generelt.

I IAS DK søger vi primært midler gennem CISU og DMRU, som begge vil blive ramt af nedskæringerne. Vi har siden 2000 arbejdet med udsatte befolkningsgrupper i Østafrika og på Afrikas Horn. Vores fokusområder er sanitet, civilsamfundsoplysning og inkluderende uddannelse. Det kræver hårdt arbejde, men vi ser rigtig mange gode resultater:

  • folk i skrøbelige stater får adgang til rent drikkevand og lærer om hygiejne
  • marginaliserede børn med handikap får adgang til skole, og fordomme omkring handikap nedbrydes i deres lokalsamfund
  • lokale organisationer trænes i rettighedsbaseret tilgang til udviklingsarbejde, og de foretager lobbyarbejde blandt myndigheder for at stille regeringerne til ansvar for landets love eller for at arbejde for forbedringer af disse.


Kaster man et blik ud i verden, kan timingen med nedskæringerne synes meget ulogiske. Danmark har netop skrevet under på FN’s nye bæredygtighedsmål. Krige, uroligheder og udemokratiske styrer tvinger befolkninger på flugt. Europa oplever den største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig, og de mange mennesker der passerer de danske grænser er et stærkt bevis på verdens kriser.

Dette understreger vigtigheden i det langsigtede udviklingsarbejde, som kan være med til at opbygge strukturer og skabe folkelig forankring i de enkelte lande. Regeringen taler meget om hjælp i nærområderne, men besparelserne forhindrer denne lokale indsats. Beskæringerne gør det vanskeligere at afhjælpe igangværende katastrofer og hjælpe med at forebygge de næste. Det kommer uden tvivl til at have ødelæggende effekt på vores langsigtede strategier og gode samarbejdsrelationer.

Vi opfordrer derfor regeringen kraftigt til at genoverveje de planlagte besparelser indenfor udviklingsbistanden.

Med venlig hilsen
Torben Madsen
Daglig leder, International Aid Services Denmark

Gode historier fra Afrika


Gode historier fra Afrika vil der blive færre af hvis regeringens forslag om at beskære
udviklingsbistanden med 2,9 milliarder vedtages.


I et område i det østlige Uganda blandt fattige kaffebønder har et integreret landsbyprojekt støttet
af Seniorer uden Grænser skabt bedre livsbetingelser for mange mennesker. Her er der rigtig mange
gode historier. Skoler har fået solcelleanlæg og lys i et klasseværelse, og kvinder har lært at bygge
energibesparende lerkomfurer. Det betyder at der fældes mindre skov, at kvinderne ikke skal bruge
så meget tid på at hente brænde, og at de ikke dør tidligt af lungesygdomme. Der er oprettet lånespare foreninger som kan give folk social tryghed, mulighed for at starte små husdyrhold, betale
skoleuniform til deres børn osv. 200 voksne analfabetiske kvinder går nu i skole og lærer at læse,
skrive og regne. Det gør dem ikke bare i stand til at klare sig bedre på markedet og gøre sig
gældende i lokalsamfundet, det øger deres selvværd og skaber bedre balance mellem kønnene.

Unge piger der er droppet ud af skolen har fået en håndværkmæssig uddannelse og er nu i stand til
at forsørge sig selv og deres børn. Og senest har flere områder fået rent drikkevand – et kolossalt
løft til den almene sundhedstilstand.

Det er et lille område på et stort kontinent som har fået det bedre; men Seniorer uden Grænser er
bare én af mange små NGOer som arbejder for at forbedre levevilkårene for de fattigste rundt
omkring i verden. Meget af dette arbejde vil ikke længere være muligt hvis regeringen kommer
igennem med sine besparelser. I det østlige Uganda er mange af pengene til projekterne bevilget af
CISU, Civilsamfund i Udvikling, som i følge regeringens forslag beskæres med 40 millioner, 27%
af deres budget.

Regeringen er optaget af at begrænse fattigdomsmigranterne til Europa, men det gør man jo kun ved
at forbedre deres muligheder for at leve ordentlige liv hvor de er. Det hænger simpelt hen ikke
sammen.

Vi appellerer til de Konservative og oppositionen om at stå sammen for at forhindre Venstres
blodbad på udviklingsbistanden.


På vegne af Budaka- Mt Elgongruppen under Seniorer uden Grænser.

Aase Zeuthen

Kære politiker,


I vores projekt ‘’Styrkelse af partnerskab netværk’’ har vi mange kvinder. Mange af dem er enlige mødre som f.eks. kvinden Dolgor. Hendes mand blev dræbt af en tyvebande på en af sine natlige vagter på det lokale museum. De var desperate efter penge. Dolgor blev alene med sine 4 børn og sin løn som rengøringsdame på en lokalskole. Den løn rakte ikke langt. Overlevelse for hele familien var dagens tanke og nattens mareridt. Hun vidste ikke, hvordan hun kunne forsørge børnene og give dem en uddannelse, så de kunne få en værdig tilværelse.

Gennem den danske udviklingsbistand, der støtter udvikling og styrkelse af civilsamfundsorganisationer gennem hvilke, vi søger at opnå empowerment af fattige borgere til øget medindflydelse i beslutninger og forbedring af deres levegrundlag gennem udvikling af deres små business. Kvinden Dolgor besluttede at tilslutte sig den lokale civilsamfundsorganisation. Hendes liv har fået en helt anden mening, og via organisationen mødte hun mange ligesindede. De begyndte at se styrken i at være flere end alene, når de henvender sig til myndighederne. Jo større succeshistorier der skabes i organisationen, des større tilslutning bliver der skabt. Medlemmerne får øget mod og selvtillid til at udtrykke deres meninger og holdninger omkring udvikling af deres lokale samfund på en måde, som gavner størstedelen af befolkningen. Ved siden af sit job som rengøringsdame syr Dolgor de traditionelle dragter i samarbejde med en gruppe kvinder, som har gode udsigter til at danne et kooperativ.

Vores projekt støtter udvikling af 8 lokalsamfundsorganisationer i Mongoliet, og medlemmerne bliver trænet til at blive dygtige til deres business og dygtigere til at udvikle deres lokale organisationer. Ligesom mange andre civilsamfundsorganisationer i Danmark arbejder vi for at supportere de lokale organisationer til at bekæmpe fattigdom, korruption og uretfærdighed. Nu hører vi desværre, at danske politikere er med til at skære 2,5 mia. kroner fra udviklingsbistanden. Det er en voldsom nedskæring, der vil svække de gode initiativer og velvillige indsatser både i Nord og Syd. Konsekvenserne kan i værste fald blive øgede flygtningestrømme.

Vi håber derfor meget, at beslutningstagerne genvurderer nedskæringsplanerne, som er alt for kortsigtede og uden større perspektiv på internationalt plan.

Med venlig hilsen


Bulgan Njama (fra Dansk Mongolsk Selskab)

De små organisationer når ud til de fattigste

I et speciale fra Center for Afrikanske studier ved Københavns Universitet (Weekendavisen, 5.september 2014) konkluderes, at de små og uafhængige organisationer er mest effektive til at nå deres mål og målgruppe af fattige i u-landene.

DANIDAs Civilsamfundspulje der administreres af Civil Samfund i Udvikling (CISU) finansierer projekter, der implementeres af små danske organisationer i samarbejde med deres lokale partnere. Denne pulje står til at blive kraftigt beskåret; det vil medføre at de små organisationer er i fare for ikke længere at kunne udføre deres gode arbejde for de fattigste og mest marginaliserede mennesker.

Seniorer uden Grænser er oprettet i 2004;de godt 300 medlemmer brænder for at støtte udviklingen i fattige områder. Det gør vi blandt andet ved et samarbejde med 2 organisationer Child Friendly Organisation Uganda (CFOU) og Child Adolescent Ressource Centre (CARC) i Zimbabwe om projekter for forældreløse børn/unge og børn/unge der lever med HIV/AIDS; begge projekter når ud til omkring 500 børn/unge og deres omsorgsgivere i hver 9 lokalsamfund.

  • Projekterne er beliggende i meget fattige områder.  Der er ansat en halvtid koordinator og halvtid regnskabsfører i hvert projekt – alt andet arbejde udføres af lokale frivillige.

Der arbejdes med metoden – Psycho Social Support -, som styrker børnenes personlige og sociale kompetencer således at de vil blive bedre i stand til at opnå en mere tilfredsstillende tilværelse. Der fokuseres i begge projekt på, at sikre børnene deres rettigheder til omsorg, uddannelse, sundhed, beskyttelse mod seksuelle overgreb, børnearbejde samt stigmatisering.

Begge projekter involverer lokalsamfundene; gennem uddannelse i intensiv dyrkning af afgrøder sikres familierne bedre økonomi, og gennem energibesparende tiltag sikres et bæredygtigt miljø.

At indsatsen har stor effekt viser sig gennem de udsagn vi får gennem vore monitoreringer og evalueringer af projektarbejdet. CFOU og CARC er særdeles velanset i lokalsamfundene og hos de lokale myndigheder.

Alle medlemmer af Seniorer uden Grænser arbejder frivilligt, hvilket er medvirkende til at reducere administrationsudgifterne.

Seniorer uden Grænsers projekt grupper vil derfor opfordre dig og dit parti til at sikre, at CISU ikke beskæres så drastisk med de foreslåede 39 mill. kr., da det vil medføre at den hidtidige effektive indsats som de små organisationer udfører ikke kan opretholdes.

Med venlig hilsen

 

Max Schrøeder, Ragnhild Andersen, Kaj Østergaard, Kjeld Holmboe, Erna Møller og Anne-Lena la Cour

Seniorer uden Grænsers CFOU og CARC projektgrupper

Del siden