/ Forside / Aktuelt / CISU på Folkemødet / Folkemødet 2016 / Det tog vi med fra Folkemødet

Hvad kan man få ud af Folkemødet?

 

Folkemødet på Bornholm - og dermed effekten af deltagelse - kan være svær. Man kan have det klare formål at komme ud med et budskab, og med næsten 3.000 arrangementer fordelt på fire dage er det tilsyneladende højt prioriteret. Det kan være stedet, hvor man får sat fokus på 'Udvikling i Skrøbelige Situationer' eller 'Hvordan får vi politikerne til at lytte?' Begge er eksempler på debatter, CISU har arrangeret.

 

Der er imidlertid også meget andet at komme efter. Udover at komme af med et budskab kan man både lytte og komme i dialog. Det kan man se på debatter, samtalebænke, saloner og andre steder, hvor dialog bruges til at inspirere.

 

Nedenunder finder du en række debatter og stikord om det vigtigste, vi tog med.

 

På Altinget er der også tre artikler om udbyttet for NGO'er:

Folkemødet er mere end en ferielejr

Folkemødet er alle pengene værd

Folkemødet skal skabe mere plads til små foreninger

 

 

Arrangementer med kommentarer fra CISUs deltagere

Arrangør:Røde Kors.

Dag: 16. juni 15:00 - 16:00

Resumé:

Flygtningekrisen debatteres heftigt med emner som fordeling i EU, grænsekontrol og omkostninger. Imens forværres forholdene i de nærområder som huser størstedelen af verdens flygtninge. Med et politikerpanel sætter vi spot på udfordringerne i nærområderne, og hvorfor flygtningekrisen skal løses her.

Beskrivelse:

De fleste politikere og mange hjælpeorganisationer er enige om, at det er i nærområderne, at vi hjælper flygtninge og fordrevne bedst. Men de midler, det internationale samfund afsætter til hjælp, kan ganske enkelt ikke følge med behovene. Derfor er der mange mennesker, der overvejer at tage den farlige og dyre flugt over Middelhavet. Men hvordan skaber vi forhold, der gør, at mennesker på flugt ikke vælger at risikere liv og lemmer i forsøget på at nå Europa? Gør vi det rette og gør vi nok? Og hvad bliver konsekvenser på langt sigt af den manglende hjælp i nærområderne? Debatten udgøres af et politikerpanel, der udfordres med spørgsmål fra tre eksperter med hver deres perspektiv på flygtningekrisen. Politikerpanelet: Mette Gjerskov (S), Ulla Sandbæk (ALT), xx (sidste ubekræftet). Eksperterne: Anders Ladekarl, generalsekretær Røde Kors, Niklas Kabel Pedersen, Programleder Mellemøsten og Nordafrika, IMR, Marie Gad, Chefkonsulent DI Ordstyrer: Sanne Gram Fadel fra DR2

Deltagere:

Mette Gjerskov, MF udviklingsordfører, Socialdemokraterne. Ulla Sandbæk, MF udviklingsordfører, Alternativet. Anders Ladekarl, Generalsekretær, Røde Kors. Niklas Kabel Pedersen, Programleder – Mellemøsten og Nordafrika, Institut for Menneskerettigheder. Marie Gade, Chefkonsulent, DI. Sanne Gram Fadel, Journalist.

Sted: J34 Institut for Menneskerettigheder - Kæmpestranden

Fra Jeef Bech, Faglig leder i CISU:

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • Der er stærkt fokus på at koble humanitært arbejde med langsigtet udvikling samt forestiling om, at den private sektor i at overtage efter humanitært arbejde er gennemført

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

  • Jeg udfordrede præmissen om at den private sektor kan rykke ind lige efter humanitært arbejde – og at der er brug for rammebetingelser og social tillid først – noget som de udviklingsorienterede CSO’er kan bidrage med ved at arbejde med resiliens. Noiget der fik opbakning.

Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke.

Dag: 16. juni 15:45 - 17:00

Resumé:

Til tider bliver de humanitære organisationer kritiseret af politikere og bloggere for at have politiske holdninger ”når de også modtager penge fra staten”. Men skal de humanitære organisationer stikke piben ind og lade politikkerne om at diskutere politik? Eller skal de kæfte mere op?

Beskrivelse:

De humanitære organisationer knokler på for at støtte udsatte mennesker i verdens udviklingslande, i brændpunkterne – og i Danmark. Arbejdet foregår både for penge som organisationerne selv indsamler, og for midler de modtager fra DANIDA. Devisen lyder til tider, at NGOerne kan mene, hvad de vil men ikke, når de modtager offentlige midler.

Sted: J17 Mellemfolkeligt Samvirke - Kæmpestranden

Fra Jeef Bech, Faglig leder i CISU:

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • Generelt mener CSO’er at de blander sig for lidt da de er bekymrede for økonomiske konsekvenser. Fra V’s og Berlingske Tidende’s side blev der gjort at hvis man blander sig i konkrete sager, skal man også forvente at møde konkrete modargumenter. Generelt ønskede deltagere at CSO’er skulle have arbejdet mere for at bevare mere end 0,7% af BNI som u-landsstøtte.Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

Jeg udfordrede præmissen om at de 0,7% var det vigtigste budskab – da det var indforstået i ft den bredere befolkning og at vi over de sidste 15 år med stabilitet og endda vækst for mange  har tabt dialogen med den bredere befolkning og at der er brug for en ny form for oplysning. Dette blev fulgt op af indslag om at vi skal komme ud af bistandsghettoen – og i øget grad være sammen med og kommunikere med vore medlemmer og den bredere befolkning.

Fra Kim Jensen, kommunikationskonsulent, CISU:

Berlingskes får også selv mediestøtte og forventes at blande sig - derfor er det svært at kritisere andre for det. De synes dog, at man skal sige sin mening og dele viden, men man må ikke blive aktør.

Enhedslisten mener, NGO'er skal rejse debat og gøre sig uafhængige. De synes slet ikke NGO'erne er synlige nok, mens konservative synes, NGO'er har en forpligtelse til at dele viden - uden at polarisere. Det skal helst være nuanceret - også for vores egen skyld.

Red Barnet havde pointe om at blande sig fra sag til sag, og det vil ind i mellem give klaps. Men NGO'er har været for dårlige til at skabe narrativ og fortælle, at indsatser nytter. Det er en debat, vi slet ikke deltager nok i.

Nogle NGO'er nævnte, at de har viden, men ikke holdninger, mens for eksempel ADRA pointerede, at de altså er værdibaserede og dermed har holdninger.

Det var en debat, hvor man nærmerede sig hinanden. Det var for eksempel ikke Berlingskes og de konservatives hensigt at true med at fratage støtten. Det var blot et godt råd.

Arrangør: Hammershus Fairtrade.

Dag: 16. juni 16:00 - 17:00

Resumé:

Mange lande i Afrika oplever en stor økonomisk vækst, bl.a. båret af en stærk iværksætterånd. Der er dog ofte mange kulturelle og økonomiske udfordringer, når der arbejdes med fattigdoms-reduktion, Fair Trade og bæredygtig virksomheds- og produktudvikling. Debat med udgangspunkt i konkrete eksempler

Beskrivelse:

Mange lande i Afrika oplever en stor økonomisk vækst, bl.a. båret af en stærk iværksætterånd. Der er dog ofte mange kulturelle og økonomiske udfordringer, når der arbejdes med fattigdoms-reduktion, Fair Trade og bæredygtig virksomheds- og produktudvikling. Debat med udgangspunkt i konkrete eksempler og deltagelse af danske virkomhedsfolk.

Deltagere:

Stefan Milani, Ejer, Recycle. Morten Ledskov, Ejer, Hammershus Fairtrade.

 

Maria Molde, rådgiver:

Hammershus fairtrade fortalte om deres nye fair trade bambus cykel, som et eksempel på, hvordan lokale entreprenører - i dette tilfælde i Ghana - kan skabe sig en indtægt ved at producere bæredygtige innovative produkter. Dansk cyklist forbund var også til stede og ogjorde opmærksom på, at 11 ud af de 17 verdensmål kunne addresseres gennem cykling (!) - eks. Nedbringelse af co2 udslip samt adgang til uddannelse.

 

Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke.

Dag: 16. juni 17:45 - 19:00

Sted: J17 Mellemfolkeligt Samvirke - Kæmpestranden

Resumé:

Året er 2016. 65 ekstremt rige mennesker ejer det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning, tilsammen. I USA taler man om at 1% af befolkningen har magten over de 99%. Uligheden er en bombe under demokratiet og truer verdens fattige? Eller skaber den nødvendig dynamik og vækst?

Beskrivelse:

Den globale ulighed stiger voldsomt og de rige bliver rigere. På globalt plan ejer en lille gruppe på 65 mennesker det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen. I USA er ulighedsproblemet tematiseret som ”the 1% against the 99”. Og ulighed og corporate power er blevet et tema i præsidentvalgkampagnen. MS og Ibis og mange andre udviklingsorganisationer kampagner mod brug af skattely både i nord og syd. Hvorfor bliver verden mere og mere skæv? Er uligheden en trussel for demokratiet. Og for verdens fattige? Eller skaber mere ulighed i virkeligheden vækst og dynamik? Kom til en times debat mellem debattør og samfundsforsker Malte Frøslee Ibsen og Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør Børsen, samt Mellemfolkeligt Samvirke

 

Malte Frøslee Ibsen, debattør og samfundsforsker. Thomas Bernt Henriksen, Debatør, Børsen. Maja Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke.

 

 

Fra Louise Hindenburg, Formand CISU:

Debatten havde mest fokus på den danske kontekst, hvordan kan vi mindske uligheden. Ulighed og demokrati går ikke godt sammen, da demokrati kræver status (ikke nødvendigvis økonomisk) lighed. Vi accepterer ulighed hvis det kan retfærdiggøres. Ulighed blev defineret økonomisk men i lige så høj grad som status ulighed. Er der status lighed så har alles stemme lige vægt uanset økonomisk grundlag.

 

Løsninger på ulighed:

  • åbenhed dog uden at blive hellige - hvordan er regler opstået, hvorfor og hvordan?
  • tage ansvar for vores handlinger i Danmark
  • Designe politiske institutioner (EU, FN) så folket kan kræve lighed

 

Helle kom med et godt eksempel: Man har spist kage på kontoret alle har fået stykke, der er lidt tilbage og jeg har lyst til mere. Idet der sidder andre tager jeg blot et lille hjørne, ingen vil tage det sidste. Havde jeg stået selv i køkkenet havde jeg sikkert taget det sidste.

Fra Andrew Julius Bende, bestyrelsesmedlem CISU

  • Understanding “Inequality”, and discussing the conceptual mix within equality. This could help for clear communication and debates on what try or form on inequality we are talking about.
  • Members could use to know that by defining Global goals within the Danish interest circle, and emphasizing businesses – we forget other aspects including inequality & democracy
  • Inequality should be looked at as both between the North and South, and within North and or within the South

Arrangør: Turning Tables.

Dag: 16. juni 18:00 - 19:00

Sted: E14 Turning Tables - Kampeløkke Havn

Resumé:

Alle snakker om at hjælpe i nærområderne, men virker det? Kom til debat med Red Barnets Generalsekretær Jonas K. Lindholm, Seniorforsker fra DIIS, Helle Malmvig, aktivist og filmskaber Daro fra Turning Tables samt skolelærer fra Aleppo, Fawas T. Alzatto. Sanne Gram fra DR styrer slagets gang.

Beskrivelse:

Alle snakker om at hjælpe i nærområderne, men virker det? Kom til debat med Red Barnets Generalsekretær Jonas K. Lindholm, Seniorforsker fra DIIS, Helle Malmvig, aktivist og filmskaber Daro fra Turning Tables samt skolelærer fra Aleppo, Fawas T. Alzatto. Sanne Gram fra DR styrer slagets gang.

Deltagere:

Jonas K Lindholm, Generalsekretær, Red Barnet. Helle Malmvig, Seniorforsker, DIIS. Daro, Filmskaber, Turning Tables. Fawas T Alzatto, Skolelærer fra Aleppo, Venligboerne. Sanne Gram, Moderator, DR.

Fra Jeef Bech, faglig leder i CISU:

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • Danske CSO’er har en tendens til LFA baseret forudbestemte projekter om basalae forhold – mens ffolk der er flygtninge i mange år også har brug for kreative kulturprojekter – da de udover basale behov også har brug for meningsdannende aktiviteter for at udvikle mentale kompas.

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

  • Turning Tables laver interessant arbejde ved at linke kreativt arbejde med unge i fx Syrien og Bolivia med arbejde i danske ghettoer.

 

Arrangør: SILBA.

16. juni 17:45 - 18:45Sted:

E11 Civiltinget - Kampeløkke Havn

Resumé:

Christian Wolter Andersen er formand for SILBA, som ønsker at vække unges interesse for østeuropæisk politik. Ivan Shyla er journalist for radiostationen Radio Free Europe i Hviderusland. Begge arbejder for et aktivt civilsamfund, men under vidt forskellige forhold.

Beskrivelse:

Hvordan gør man unge danskere nysgerrig på Øst-Europa? Og hvordan arbejder man for demokratisk reform i et land som kaldes for Europas sidste diktatur? SILBA (Initiative for Dialogue and Democracy) blev oprettet efter Sovjetunionens fald for at støtte op om nye spirende demokratier i øst, bl.a. gennem valgobservationer. Siden da har organisationen fået et omfattende netværk til organisationer og unge i de samme lande og til Folkemødet inviteres én af dem til en samtale i Civiltinget. Ivan Shyla bor og arbejder i Hviderusland som journalist for Radio Free Europe og har helt andre erfaringer, idet han arbejder for demokrati og reform i et land hvor pressefriheden er stærkt begrænset og hvor politisk opposition bliver undertrykket af den siddende regering. Vi inviterer til en samtale mellem de to herrer, hvor de udveksler fortællinger om sit arbejde for demokrati, dog under markant forskellige omstændigheder.

Deltagere:

Christian Wolter Andersen, Formand, SILBA. Randi Emilie Dahlen, Arrangør, SILBA.

Maria Molde, Rådgiver:

Silba havde inviteret en journalist og aktivist fra Hviderusland, som fortalte om situationen der. Han fremhævede, hvordan Hviderusland kun har været selvstændigt i 22 år, og at alt nu modsatvfør under sovjetvtiden er tilladt PÅ NÆR politisk ytringsfrihed, og hvordan aktivister og opposition til stadighed bliver forfulgt og fængslet.Silba havde inviteret en journalist og aktivist fra Hviderusland, som fortalte om situationen der. Han fremhævede, hvordan Hviderusland kun har været selvstændigt i 22 år, og at alt nu modsatvfør under sovjetvtiden er tilladt PÅ NÆR politisk ytringsfrihed, og hvordan aktivister og opposition til stadighed bliver forfulgt og fængslet.

.

Arrangør: BØRNEfonden.

Dag: 17. juni 10:00 - 10:30

Sted: F5 PrimeTime - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Resumé:

Hvordan kan verdens virksomheder og organisationer tage del i den bæredygtige udvikling i udviklingslande? BØRNEfondens CEO Bolette Christensen har inviteret Annette Stube, Head of Group Sustainability, Maersk Group, til debat om partnerskaber, roller og ansvar. Reimer Bo Christensen er ordstyrer.

Beskrivelse:

Hvordan kan verdens virksomheder og organisationer tage del i den bæredygtige udvikling i udviklingslande? BØRNEfondens CEO Bolette Christensen har inviteret Annette Stube, Head of Group Sustainability, Maersk Group, til debat om partnerskaber, roller og ansvar. Reimer Bo Christensen er ordstyrer.

Deltagere:

Bolette Christensen, CEO, BØRNEfonden. Annette Stube, Head of Group Sustainability, Maersk Group.

Fra Kim Jensen, kommunikationskonsulent i CISU:

Der er eksempler på projekter, hvor det umiddelbart er virksomheden og medarbejderne, der får noget ud af det. Men virksomheden kommer også til at kende et marked bedre.
Det er en måde at gøre det på, hvis man vil ind på Afrika som marked.

MÆRSK ved noget om handel. Det vil de gerne bruge. De ved, at dokumenter skal stemples 200 gange mellem blomsterproducent i Kenya og supermarkeder i Holland. De lavede et system, der fjernede 50 pct af omkostningerne ved at lave cloud. Det skaber muligheder for at lave forretning. Kagen bliver større.

EFTER debatten spurgte jeg ind til, hvad der skal til for at eksempelvis MÆRSK samarbejder med CISUs medlemsorganisationer. De har nemlig gang i en masse lokale projekter: Hvis MÆRSK skal arbejde med civilsamfundet om rettigheder skal vi have legitimitet og være close to business. (Det vil sige, det er noget, de har viden om og i en rolle, hvor man accepterer dem.)

Arrangør: Tænketanken Cevea.

Dag: 17. juni 10:00 - 11:00

 

Resumé:

 

 

Hvad forpligter de 17 nye verdensmål for bæredygtighed Danmark til? Er målene vigtige? De 17 verdensmål gennemgås og vi inviterer til debat om deres betydning for borgere, virksomheder, kommuner og staten. Deltag i debatten og få mere viden om verdensmålene

Beskrivelse:

Hvad forpligter de 17 nye verdensmål for bæredygtighed Danmark til? Er målene vigtige? Hvordan ser det ud for Danmark på mål nummer 10? De 17 verdensmål gennemgås, vi ser nærmere på mål nummer 10 om ulighed og inviterer til debat om målenes betydning for borgere, virksomheder, kommuner og staten. Deltag i debatten, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og få mere viden om verdensmålene og deres betydning.

Deltagere:

Frank Skov, Analysechef, Cevea.

 

Fra Maria Molde, rådgiver: Igen slog det mig, hvor let folk bliver begejstrerede, når man taler om verdensmålene. Der var et interesseret publikum med både nysgerrige borgere, børn, og virksomheder. Generelt ville folk rigtig gerne vide mere om målene, så vi har en stor opgave i først og fremmestcat kommunikere, at de eksisterer. Fra CISUs side (jeg holdt oplæg), foreslog vi tre niveauer, man som borger kan engagere sig på: 1) som enkelt person, hvor man fortæller andre om målene og tager stilling til, hvad man selv kam ændre i sit eget forbrug og livsstil, 2) gennem organisationer eller foreninger, hvor folk går sammen og arbejder mere fokuseret med specifikke mål (fx i CISUS mange medlemsorganisationer), og 3) ved vedvarende at holde politikerne ansvarlige på deres ansvar ift. eks. nationale handlingsplaner og opfølgninger.

 

Fra Louise Hindenburg, formand CISU:

Publikum bestående af en 3. klasse, "almindelige" borger og enkelte virksomheder gav en anden stemning og spørgsmål end vi ellers ser i vores lille "udviklingsboble" Det var en øjenåbner for at mennesker i Danmark som ellers følger med i samfundsdebatten ikke ved hvad verdensmålene indeholder. Her har vi og vores medlemmer en vigtig rolle. Samtidig blev Verdens Bedste Nyheders side verdenstimen.dk anbefalet, en side med læringsmateriale til skolerne og SDG'erne.

Ligesom mange virksomheder har taget SDG'erne til sig, er det måske en idé ikke at tale for døve øre hos national politikerne, men istedet henvende sig hos kommunerne.

 

Arla vil meget gerne involveres i Multistakeholder platform.

 

Arrangør:Folkekirken.

Dag: 17. juni 10:00 - 11:00

Sted: A8 Folkekirken - Danchells Anlæg

 

Resumé:

 

Det handler om ulandsbistand, flygtninge, miljø og folkekirkens stemme i den aktuelle debat, når Søren Pape, formand for Det Konservative Folkeparti, debatterer med Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift. Ordstyrer er journalist Kåre Gade.

Beskrivelse:

Det handler om ulandsbistand, flygtninge, miljø og folkekirkens stemme i den aktuelle debat, når Søren Pape, formand for Det Konservative Folkeparti, debatterer med Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift. Ordstyrer er journalist Kåre Gade.

Deltagere:

Søren Pape, Formand, Det konservative Folkeparti. Peter Fischer-Møller, Biskop. Kåre Gade, ordstyrer.

 

Fra bestyrelsesmedlem Andrew Julius Bende:

 

  • Nothing new than a 2 people monologue on whether Development Aid should be reduced or not, on refugees, and the church’s voice in society.
  • No new insights really

Arrangør: FN Byen. WFP - FN's Fødevareprogram.

Dag: 17. juni 13:00 - 14:00

Sted: B5 FN Byen - Nordlandspladsen

 

Resumé:

 

Alarmerende. Sådan betegner FN situationen i den Centralafrikanske Republik, hvor halvdelen af befolkningen sulter, og hvor adgangen til medicinsk hjælp er minimal. Alligevel mangler landet på mediernes verdenskort. Hvordan får man mediernes opmærksomhed – og hvad betyder det, når den ikke er der?

Beskrivelse:

Alarmerende. Sådan betegner FN situationen i den Centralafrikanske Republik, hvor halvdelen af befolkningen sulter, og hvor adgangen til medicinsk hjælp er minimal. Alligevel mangler landet på mediernes verdenskort. Hvordan får man mediernes opmærksomhed – og hvad betyder det, når den ikke er der?

Deltagere:

Læger uden Grænser. WFP - FNs Fødevareprogram.

 

Fra Kim Jensen, kommunikationskonsulent i CISU:

Berlingskes Anna Libak serverede det rådt for usødet. Vi bliver nødt til at prioritere mellem en masse ting, vi bør tage os af.
Hvor mange fra Bangladesh går der på en nordmand? Det var et upassende spørgsmål, men det var et spørgsmål, der findes - uden at det siges højt.

 

Hendes råd til NGO'er: Spar på krudtet. Hjælp os med hvad det væsentligste er. Hun vil også gerne have menneskelige historier.

Debatten gik i det hele taget meget på, hvor meget medier skal have serveret. På den ene side bestemmer medier, hvad der skal bringes, på den anden side kan de have svært ved at vide nok om emnet.

Sarah fra IMCC havde den væsentlige pointe, at man kan kræve et minimum af kendskab til for eksempel at aflæse en statistik.

Medierne opfordrede også NGO'er til selv at blive medier - at lave blogs og kanaler. Man kan imidlertid frygte, at man så kun når de målgrupper, man allerede kender.

Arrangør: BØRNEfonden.

Dag: 17. juni 13:00 - 13:30

Sted: F5 PrimeTime - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

Resumé:

Migration og flygtningestrømme har været dette års helt store tema. Direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet Martin Bille Hermann og CEO i BØRNEfonden Bolette Christensen diskuterer mulige løsninger, som gavner Danmark, Europa og Afrika. Reimer Bo Christensen styrer slagets gang.

Beskrivelse:

Migration og flygtningestrømme har været dette års helt store tema. Direktør for udviklingspolitik i Udenrigsministeriet Martin Bille Hermann og CEO i BØRNEfonden Bolette Christensen diskuterer mulige løsninger, som gavner Danmark, Europa og Afrika. Reimer Bo Christensen styrer slagets gang.

Deltagere:

Martin Bille Hermann, Direktør for udviklingspolitik, Udenrigsministeriet. Bolette Christensen, CEO, BØRNEfonden.

Fra Jeef Bech, faglig leder i CISU:

 

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • Martin Bille, Danida refererede til at Kr. Jensen har udtrykt at migration er en større udfordring end terrorisme. Den nye strategi vil derfor ud fra SDG’erne at forebygge og håndtere migration – og at SDG #16 og 17 er de vigtigste.

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

  • Louise fremhævede at SDG’erne er universelle og derfor gælder både i Syd som i DK og vi derfor skal se tingene – herunder migration – i dette perspektiv.

Arrangør: Institut for Menneskerettigheder.

Dag: 17. juni 14:30 - 15

Sted: J34 Institut for Menneskerettigheder - Kæmpestranden

Resumé:

Politikerne i Danmark ynder at sige, at vi skal hjælpe flygtningene i nærområderne, så de ikke når de danske grænser. Men hvad vil det sige at hjælpe i nærområderne? Hvad kan og skal Danmark hjælpe med?

Beskrivelse:

I 2015 begyndte flygtningekrisen for alvor at kunne mærkes i Danmark, hvor flygtninge pludseligt gik på de danske motorveje. Det rykkede markant i den offentlige debat om, hvordan Danmark som lille land bedst forholder sig til den øgede mængde flygtninge og migranter. Et løsningsforslag, der hurtigt blev populært blandt politikerne, var, at vi skal hjælpe flygtningene i deres nærområder, så de ikke flygter videre til Europa. Men hvad vil det sige at hjælpe i nærområderne? Hvad kan og skal Danmark hjælpe med? Vores tre paneldeltagere har helt konkrete erfaringer fra lande som Afghanistan, Syrien, Libanon, Yemen, Sudan, Jordan og Libyen. Puk Damsgård som reporter, Marcus Knuth som udsendt soldat og rådgiver for den politiske indsats og Niklas Kabel Pedersen som rådgiver for den menneskeretlige indsats.

Deltagere:

Niklas Kabel Pedersen, Programleder på Institut for Menneskerettigheder for Mellemøsten og Nordafrika, Institut for Menneskerettigheder. Puk Damsgård Andersen, Journalist og forfatter, DR. Marcus Knuth, Udlændingeordfører og integrationsordfører for Venstre, Venstre. Eva Grambye, Vicedirektør internationalt område, Institut for Menneskerettigheder.

Fra bestyrelsesmedlem Katja Thøgersen:

  • Vigtigt med konfliktløsende og –forebyggende arbejde allerede i flygtningelejre
  • Marcus Knuth: Det er altafgørende, at den militære indsats bakkes op af en lige så stor civil indsats. Libyen er et levende bevis på, hvor galt det kan gå, når man ikke sørger for dette.
  • Urealistisk, at nærområderne til eks. Syrien og Irak kan fungere som reelle alternativer til de flygtninge der kommer til Europa.

Fra Jeef Bech, faglig leder i CISU:

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • IMR mener at der har været for meget fokus på politiske og civile rettigheder (fx valghandlinger) og det er vigtigt at have fokus på basale rettigheder (mad, uddannelse, sundhed)

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

  • V mener, at Humanitære indsatser kræver udover militær- og nødhjælpsarbejde længevarende CS støtte for at genetablere tillid og social sammenhængskraft og rammer. Noget vi er meget enige i.
  •  

Arrangør: Landsforeningen Levende Hav.

Dag: 17. juni 15:30 - 16:30

Sted: H16 Retfærdigt og miljøvenligt fiskeri. - Allinge Havn, Bådpladser

Resumé:

FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er udtryk for, at verdens ledere er besluttede på i 2030 at have sikret menneskers overlevelse på Jorden. Vi sætter ved denne workshop fokus på mål nr. 14, som er at “bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have. Indledere kommer fra Globale Seniorer.

Beskrivelse:

FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er udtryk for, at verdens ledere er fast besluttede på inden 2030 at have sikret menneskers overlevelse på Jorden uden yderligere nedbrydning af de vilkår, der har muliggjort det gode liv med frisk luft, klart vand, frugtbar jord, righoldig flora og fauna. Vi sætter ved dette møde fokus på livet i havet, mål nr. 14. Overskriften til mål 14 er at “bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer”. Vi finder det oplagt, at drøfte dette emne ombord på miljøkutteren “Anton”, der kan blive et stort aktiv i realiseringen af målet om bæredygtigt fiskeri, - også I relation til Levende Havs “fisker til fisker - projekt” i Tanzania. Indledere kommer fra Globale Seniorer og fra Levende Hav. Globale Seniorer har en Verdensmålsgruppe, der netop har gennemført studiebesøg i New York, hvor vi havde lejlighed til at gennemføre møder med forskellige FN-organer og NGOér, herunder med Præsident for FN´s generalforsamling, Mogens Lykketoft

Deltagere:

Jens Asger Hansen, pensionist, Globale Seniorer.

 

Fra Andrew Julius Bende, bestyrelsesmedlem:

Main observation:

  • LLH is quite passionate about what they do and this could be a great inspiration to our members
  • They do a great job to present the fishing industry as a major part of the poverty reduction puzzle, and thus their relevance in the debate.
  • Quite deep presentations on methods, forms, clear outputs and plans. Easily understandable – where they are coming from and where they want to go.
  • A good reflection on the relationships between North and South within the fisheries circles.
  • By concentrating on Verdensmål 14, they reveal how diverse the civil society space is, and how answerable it is to different goals.
  • Relationship between theh fisheries industry & the refugee crisis appeals to a good example of how global and important their work is. For example they ask this question: Should we use the sea as a grave for all the people we do not want in Europe? Which really sends you pondering on the refugee crisis from another point of view.

Arrangør: ADRA Danmark.

Dag: 17. juni 15:30 - 16:30

Sted: J30 Mellem Himmel og Jord - Kæmpestranden

 

Resumé:

 

”Hvorfor giver vi overhovedet udviklingsbistand? Er næstekærlighed nok, eller skal det være et krav, at vi selv får noget ud af det?” Debatten vil tage fat på spørgsmål som dette med fokus på, hvordan værdier kan og skal spille en rolle i dansk udviklingspolitik.

Beskrivelse:

Udviklingsminister Kristian Jensen har hen over foråret 2016 formuleret en ny udviklingspolitik. Kristian Jensen spurgte selv i sit oplæg til en ny udviklingspolitik: ”Hvorfor giver vi overhovedet udviklingsbistand? Er næstekærlighed nok, eller skal det være et krav, at vi selv får noget ud af det?” Debatten vil centrere sig om, hvilke værdier, der er og bør være bærende i dansk udviklingspolitik – hvis overhovedet? Er udviklingspolitikken værdi- eller interessebaseret? Eller begge dele? Er værdier og interesser nødvendigvis konfliktende? Hvilken rolle spiller religion i dansk udviklingspolitik? Både som værdibærer - men også ift. religiøse aktører og anerkendelsen af disse? Især i det globale Syd fylder religion og religiøse ledere meget i menneskers hverdag og de valg, de træffer. Religiøse ledere er stærke bærere af normer. Debatten vil tage fat på disse emner med fokus på, hvordan (religiøse) værdier kan og skal spille en rolle i dansk udviklingspolitik.

Fra bestyrelsesmedlem Katja Thøgersen:

  • Bud på værdier fra panelet; lidelseslindring, international solidaritet, samhørighed, tillid (der skal investeres i at opbygge tilliden), balance, gensidighed, næstekærlighed
  • Hvordan undgår vi at gå på kompromis med vores værdier, hvis vi eks. Skal i dialog med religiøse ledere? De er ofte nøglepersoner, der kan være en gateway til at opnå en befolkningsgruppe.
  • Værdier er ikke en statisk størrelse – vi har også selv en masse at lære.
  • Lars Udsholt pointerede, at vi ikke skal lade myndigheder/politiker/institutioner forvalte vores  værdier og eks. er det for ham som kristen ikke ønskeligt, at der i Venstres regeringsgrundlag står, at Danmarks er et kristent land.
  • Der findes ikke ”danske” værdier – det er meget forskelligt hvilke værdier den enkelte dansker vurderer som vigtige.
  • Vi skal ikke foretage værdieksport.
  • Vores arbejde skal bygge på nogle definerede principper, normer, standarder og konventioner.
  • I forhold til følgende smelter værdier og interesser sammen; menneskerettigheder og retsstater.

Fra Jeef Bech, faglig leder i CISU:

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • Flertal af paneldeltagere mente at værdier som solidaritet, tillid, samhørighed er de vigtigste – mens enkelte mente det skulle være målbar lidelseslindring (=militær analytiker).

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

  • Vi skal være meget tydelige på hvordan vi kan koble danske værdier med danske interesser, så vi i vores arbejde primært er værdibaserede.

Arrangør: FN Byen. UNICEF Danmark. WFP - FN's Fødevareprogram.

Dag: 17. juni 17:30 - 18:30

Sted: B5 FN Byen - Nordlandspladsen

 

Resumé:

 

Zlatan tatoverede sin overkrop for at sætte fokus på sult i verden. Blogger Mascha Vang tog til Afrika og engagerede sine læsere i verdens elendighed. Organisationer tyr ofte til kendte, når omverdenen skal råbes op – men er det succes eller selvmål at bruge kendte ansigter i den gode sags tjeneste?

Beskrivelse:

Zlatan tatoverede sin overkrop for at sætte fokus på sult i verden. Blogger Mascha Vang tog til Afrika og engagerede sine læsere i verdens elendighed. Organisationer tyr ofte til kendte, når omverdenen skal råbes op – men er det succes eller selvmål at bruge kendte ansigter i den gode sags tjeneste?

Deltagere:

Mascha Vang, Blogger.

Sune Bang, Administrerende direktør og partner, Kommunikationsbureauet København. Anne Poulsen, Nordisk direktør, WFP - FNs Fødevareprogram. Karin Aaen, Informationschef, UNICEF Danmark.

Fra Kim Jensen, kommunikationskonsulent i CISU:

Jens Gaardbo var som moderator ret frisk: "I er en industri, der henvender sig til vores samvittighed - og derfor bør I tage det alvorligt."


Karin Aaen kunne fortælle, at de bruger kendte for at nå ud til mange flere. De når helt nye målgrupper, og der vil være ting, vi ikke kan forklare i en fundraiser. Men det skal altid være værdigt. For øvrigt angående kritik af, hvem der må sige noget: Hvor fattig skal man være, for at man må sige noget.

Mascha Vang er en af dem og mener, det er udtryk for jantelov ikke at ville udstille sig. "De må gerne bruge mig, hvis de vel."

Sune Bang fortæller, at det er et udtryk for, at vi kommunikationsmæssigt er inde i en tid, hvor det er context frem for content, og at context korrumperer indhold. Der skal vi så huske, om budskabet nu også går igennem.
 

Sune Bang: Vores rum er fyldt af fundraising. Det er den gammelkendte mellem salg og brand. Om ti år kan I måske ikke bruge det, fordi man har glemt sagen.

Resumé:

Læger uden Grænser, og de hospitaler vi støtter, er blevet ramt af flere tragiske bombninger, hvor patienter og sundhedspersonale er blevet slået ihjel. Vi vil med dette event sætte fokus på de menneskelige konsekvenser, og hvorvidt vi fremover skal acceptere brud på krigens love.

Beskrivelse:

Læger uden Grænser, og de hospitaler vi støtter, er blevet ramt af flere tragiske bombardementer, hvor patienter og sundhedspersonale er blevet såret og slået ihjel. Den udvikling sætter spørgsmålstegn ved gyldigheden af international humanitær lov, som verdens lande har skrevet under på som gældende for at beskytte civilbefolkningen i områder plaget af krig og voldelig konflikt. Vi vil med dette event sætte fokus på de menneskelige konsekvenser af bombardementerne, og hvorvidt vi fremover skal acceptere brud på krigens love. Vi har inviteret både politikere og eksperter til at komme med deres bud på, hvilke mekanismer, der er på spil, og om vi kan og vil forhindre, at bombning af hospitaler og lignende bliver accepteret som del af krigens spilleregler. Bladtegner Bob Katzenelson vil tegne begivenhedernes gang.

Deltagere:

Søren Espersen, Politiker, Dansk Folkeparti. Christian Juhl, Politiker, Enhedslisten. Henrik Breitenbauch, Centerleder, Center for Militære Studier. Anders Henriksen, Lektor i folkeret, Københavns Universitet.

Fra bestyrelsesmedlem Katja Thøgersen:

  • Forskerne købte ikke ind på præmissen fra MSF om, at det er blevet farligere at være i krigszoner som læge og hjælpearbejder.
  • Forklaringen lød på, at grunden til vi ser den slags handlinger er, at det ofte er meget asymmetriske krige, hvor en overmagt har så megen overlegenhed kapacitetsmæssigt, så modparten må ty til de kneb, der findes.
  • Politikerne efterspurgte, at konventionerne kunne tilpasses den nye form for krig, der i dag føres, men forskerne afviste og sagde, at det er politiske valg, der skal tages om hvorvidt man i krigssituationer vil gå helt til kanten af, hvad konventionen tillader eller om man vil sætte en højere standard.

Fra Jeef Bech, faglig leder i CISU:

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • Da mange konflikter er asymetriske mellem hær og grupper/bevægelser – søger sidstnævnte ofte skjul blandt civile og på hospitaler. Krigens regler kan ikke håndtere dette. Dette udfordrer hvordan vi kan sikre CSO’ers arbejde i konfliktsituationer

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

  • CISU skal blive tydeligere om hvornår og hvordan man håndterer projekter i konfliktsituationer.

 

.

Arrangør: IMCC.

Resumé:

IMCC Uland inviterer alle fra individ over civilsamfundsorganisationer til erhvervsliv til at diskutere, hvordan vi bidrager til at opnå én eller flere SDGs. Kom og sæt dit arbejde på vores interaktive model af de globale udviklingsmål, og vær med til at tydeliggøre den forskel vi i fællesskab gør.

Beskrivelse:

I 2015 vedtog alle FNs medlemslande 17 nye verdensmål, de såkaldte Sustainable Development Goals (SDGs), der skal guide den globale udvikling de næste 15 år. En væsentlig forskel fra de tidligere MDGs er, at SDGs er universelle mål, hvorfor Danmark også forventes at bidrage til opnåelsen nationalt såvel som internationalt. IMCC Uland inviterer alle fra individ over civilsamfundsorganisationer til erhvervsliv til at diskutere, hvordan vi bidrager til opnåelsen af én eller flere SDGs. Sammen vil vi udarbejde en kort beskrivelse af jeres rolle og linke den til de(n) specifikke SDG I arbejder med. Sammen med dig vil vi illustrere hvor bred en vifte af aktører, der rent faktisk arbejder for en bæredygtig fremtid. Vores interaktive model af SDGs er ved sessionens ende forhåbentlig propfyldt med gode aktiviteter som vi kan formidle videre til udviklingsordførerne - derfor har vi brug for dig!

Deltagere:

Mathilde Boye, Frivillig, IMCC.

 

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

Maria Molde, rådgiver: Jeg oplevede stor interesse fra teknisk virksomhed, som efterspurgte platforme, hvor borgere og virksomheder og andre kunne mødes og samarbejde. Er noget, jeg har hørt adskillige gange under Folkemødet.

Arrangør: Udenrigsministeriet.

Dag: 18. juni 09:00 - 09:45

Sted: B6 Udenrigsministeriet - Nordlandspladsen

 

Resumé:

 

På tærsklen til gennemførelsen af de 17 nye Verdensmål var opgaven at finde løsninger, der sikrer piger adgang til uddannelse, kvinder adgang til at deltage politisk og økonomisk og viser, hvordan øget ligestilling skaber økonomisk vækst og fremgang. Tusindvis deltog i arrangementer ifm. konferencen

Beskrivelse:

På tærsklen til gennemførelsen af de 17 nye Verdensmål var opgaven at finde løsninger, der sikrer piger adgang til uddannelse, kvinder adgang til at deltage politisk og økonomisk og viser, hvordan øget ligestilling skaber økonomisk vækst og fremgang. Tusindvis deltog i arrangementer ifm. konferencen

Deltagere:

Martin Bille Hermann, Direktør, Udenrigsministeriet. Katja Iversen, CEO, Women Deliver. Lotte Hansen, Adm direktør, Hansen Agenda.

Fra Kim Jensen, kommunikationsrådgiver i CISU:

Det lykkedes at få nye i tale - blandt andet paven.

Lotte Hansen. Jeg er glad for konsortiet for at træde ind i den her verden er ikke for børn. En del af vores succes, og andeledes at kommunikere var det, at vi ikke var klassisk NGO og skulle skælde ud.


Vi lærte også, at det er svært at tale udvikling ind i en dansk ligestillingkontekst.

Om ligestilling i udvikling:

Martin Bille: Ligestilling skal ikke være et sideshow. Det skal mainstream ind.

Et simpelt aspekt: Der er et uforløst potentiale. Ligestilling er ikke en garanti, men en forudsætning for udvikling og vækst.

Jytte Hilden tog ordet fra salen og ville have diskussionen bredt ud i hele landet.

Martin Bille var enig: Løsningen er ikke pamfletter løsningen er en samtale.

Fra salen var der kritik for, at der er for få mænd.

Lotte Hansen tror, det kommer. Hun var også med på nye kommunikationsformer, hvor man går fra at informere til at involvere.

Arrangør: BØRNEfonden.

Dag: 18. juni 09:30 - 10:00

Sted: F5 PrimeTime - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek

 

Beskrivelse:

 

En ny dansk investeringsfond skal forbedre fødevarer i udviklingslande og fremhæves som eksempel på, hvordan off. og privat kapital kan løse globale udfordringer. Adm. direktør Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark og BØRNEfondens CEO Bolette Christensen spørger: Må bistand godt være business?

Deltagere:

Torben Möger, Adm Direktør, PensionDanmark. Bolette Christensen, CEO, BØRNEfonden.

Fra Andrew Julius Bende, bestyrelsesmedlem

Summary of key points:

  • General agreement that aid could be used for business in a manner that bridges business and the development network
  • For example while the NGO space is shrinking, private businesses and foundations could come with capital and financing for sustainable joint projects
  • Businesses could use NGOs as a platform for an already existing network of partnerships with CSOs in the South
  • Agreement on businesses holding NGOs accountable for their results, and vice versa.
  • But CSOs have to work more on Joint project design and analysis to ensure sustainability

Arrangør: Folkekirkens Nødhjælp.

Dag: 18. juni 10:00 - 11:00

Resumé:

 

Debat om udenrigspolitisk strategi: Er det muligt at få mere Danmark i Verden ved, at vi prioriterer det vi gør bedst? Eller er prioriteringer og besparelser i bistanden lig med mindre Danmark i verden?

Beskrivelse:

Er det muligt at få mere Danmark i Verden ved, at vi prioriterer det, vi gør bedst og dermed rent faktisk bliver stærkere, fordi verden skriger på danske løsninger - hvad enten det er velfærd, demokrati eller miljø? Mister Danmark nødvendigvis indflydelse, når vi lukker ambassader, bruger færre penge på udviklingsbistand og flere penge på flygtninge i Danmark? Eller er prioriteringer i udenrigspolitikken og besparelser i udviklingsbistanden ensbetydende med mindre Danmark i verden? Folkekirkens Nødhjælp har inviteret den verdenskendte økonom og leder af Columbia University i New York’s "Earth Institute” til at debattere Danmarks rolle i verden med udenrigsminister Kristian Jensen, formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen. Annegrethe Rasmussen, der til daglig bor og arbejder Washington og som har dækket udenrigspolitik for flere danske medier i årtier modererer debatten, der foregår på engelsk.

Deltagere:

Jeffrey Sachs, Økonom og direktør, Earth Institute Columbia University. Kristian Jensen, Udenrigsminister, Udenrigsministeriet. Mogens Lykketoft, Formand FN’s Generalforsamling, FN. Birgitte Qvist-Sørensen, Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp. Annegrethe Rasmussen, Udenrigskorrespondent Washington DC.

 

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

Maria Molde, rådgiver: Jeffrey Sachs: Lad være med at bruge udviklingsbistand på flygtninge og konflikt. Det er IKKE udviklingsbistand. Det er noget andet. Lande med konflikt er typisk ikke fattige, de har olie (det er derfor deres konflikt opskaleres, når USA kommer og blander sig). Det er en dårlig strategi at blande tingene sammen. Fred og udvikling er to forskellige dimensioner.

Arrangør: BØRNEfonden.

Dag: 18. juni 10:30 - 11:00

Sted: F5 PrimeTime - Ved Allinge Røgeri / Bibliotek
Beskrivelse:

 

Eksplosivt voksende ungdomsårgange og et stort antal arbejdsløse unge er en af de største udfordringer, Afrika står overfor. LOs formand og formand for Ulandssekretariatet, Lizette Risgaard, diskuterer mulige løsninger med CEO i BØRNEfonden, Bolette Christensen. Reimer Bo Christensen leder debatten.

Fra Andrew Julius Bende, bestyrelsesmedlem

  • General agreement that the UN global goals can be used as a frame for achieving sustainable jobs for young people
  • Designing interventions within the space of global goals – without reformulating a concentrated goal on youths, otherwise risk underplaying all the other goals
  • CSOs need to take a central role in monitoring the creation of sustainable jobs for youths, otherwise it will be a goal easily forgotten
  • The rhetoric or member language still presents a superior – inferior relationship. We are still talking of “learning people to grow maize”, instead of statements like “complementing and or optimizing the already organizational and production systems in place”.

 

 

Deltagere:

Lizette Risgaard, Formand, LO. Bolette Christensen, CEO, BØRNEfonden.

Arrangør: Udenrigsministeriet.

Dag: 18. juni 11:30 - 12:30

 

Udenrigsministeren præsenterer første udkast til en ny udviklingspolitisk strategi. Kom og deltag aktivt i debatten, når udenrigsministeren sammen med repræsentanter fra civilsamfundet, erhvervslivet og ungdommen drøfter fremtidige danske investeringer i udvikling - #voresDKaid.

Beskrivelse:

Udenrigsministeren præsenterer første udkast til en ny udviklingspolitisk strategi. Kom og deltag aktivt i debatten, når udenrigsministeren sammen med repræsentanter fra civilsamfundet, erhvervslivet og ungdommen drøfter fremtidige danske investeringer i udvikling - #voresDKaid.

 

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

Maria Molde, rådgiver: Supplerende til Jeefs' noter: Mit indtryk af arrangementet var, at mange organisationer havde svært ved at komme med konstruktiv kritik, da de fleste ikke havde set strategien inden mødet. Lanceringen fik derfor mest roser med på vejen på trods af at, en del organisationer efterfølgende har haft en del kritisk at sige. Vi har derfor en vigtig rolle i at få lavet et nuanceret høringssvar snart.

Katja Thøgersen, bestyrelsesmedlem:

  • Et oplæg til ny udviklingspolitisk strategi med fokus på skrøbelighed og sikkerhed, migration, danske interesser, erhvervssamarbejde og unge.
  • Alle var glade – især de unge og virksomhederne…
  • FROOSH var med som eksempel på en virksomhed og de efterspurgte, at Danmark går ind og sikrer fremkommelig infrastruktur (dvs. veje, elektricitet osv.) i de fattige lande…
  • Det lykkedes igen, at få branchen til at fortsætte ”kampen” om hvilke SDG’er, der bør prioriteres højest i stedet for at lade det lokale behov være afgørende.

Fra Jeef Bech, faglig leder i CISU:

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • Kristian Jensen præsenterede sin nye strategi omgivet af et panel med repræsentanter fra DUF (Ungdom), Coop, virksomhed og Red Barnet. Strategien er særdeles bred – og blev venligt og afventende modtaget, dels fordi ingen kendte den da den ikke blev udleveret før mødet, dels fordi den blev præsenteret meget bredt. Den omhandler primært hvofor man vil gøre noget fremover – og er ikke særlig konkret ok hvordan – på nær fx afsnit om CSO’er som beskriver der vil ske en række ændringer.

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

  • Jeg stillede spørgsmål til ministeren om hvordan han mht implementering af strategien ser CSO’er rolle som aktører i ft partnerskaber (SDG#17) for at kunne indgå i arbejde med at opbygge samfund (SDG# 16). Svaret var at de har en vigtig og unik rolle til at indgå i platdforme. I lyset af de antydede ændringer i CSO støtte er det vigtigt at CISU medlemmer har for øje at indgå i netværk og platforme med andre organisationer og firmaer.

Arrangør: Hammershus Fairtrade.

Dag: 18. juni 11:30 - 12:30

Sted: E21 Det Globale Telt - Kampeløkke Havn

 

Resumé:

 

Kom og vær med til at få fagfolk til at sætte nye ord på både kritik og visioner, der kan tages med i høringssvar til Kristian Jensen. Særlig kunstnerisk tolkning hjælper med at sætte ny lyd eller krop på de indforståede termer, så vi måske ser nye vinkler, får anderledes ideer eller aha-oplevelser.

Beskrivelse:

Hvad er det for en ny udviklingspolisk strategi, som Kristian Jensen lige har præsenteret og sendt i høring? Kom og vær med til at få fagfolk til at sætte nye ord på både kritik og visioner, der kan tages med i høringssvarene. Du inviteres til at være med til at sætte rammen for oplæg, der nok kommer til at klappe til emner som: Humanitære indsatser versus langsigtet bistand; verdensmålene i Danmark og i resten af verden; samt civilsamfundets rolle og demokrati. Særlig kunstnerisk tolkning hjælper med at sætte ny lyd eller krop på de lidt indforståede termer, så vi måske ser nye vinkler, får anderledes ideer eller aha-oplevelser.

Fra Jeef Bech, faglig leder i CISU

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • Stærkt fokus på at ikke blot at arbejde for danske interesser, men også at arbejde med danske værdier, med partnerskaber med den private sektor samt bruge danske CSO kompetencer til at fortsætte arbejdet i Syd

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

  • Jeg udfordrede præmissen om at partnerskaber kun skulle være med den private sektor – og at der var øget behov for, at arbejde sammen i netværk – ikke blot med den private sektor – men også andre CSO’er, bevægelser og tænketanke – samt at den nye strategi vil udfordre os mht blot at forsætte arbejde på, men vil være nødt til at relatere os på nye måder med syd-befolkninger.
  • Katja Thøgersen var i samtale med Thomas Lynderup Kirkeskov, Generalsekretær i KFUM. Vi drøftede muligheder og begrænsninger i den nye strategi og hvordan vi kan sikre bedre fokus på sammenhæng mellem aktiviteter i syd og nord.
  • Begge vores foreninger (KFUM og IMCC) har store aktiviteter i DK, men de er ikke direkte relaterede til vores projekter i syd.

Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke.

Dag: 18. juni 14:30 - 15:30

Sted: J17 Mellemfolkeligt Samvirke - Kæmpestranden

 

Resumé:

 

Danmark skal have ny udviklingspolitik, og Udenrigsminister Kristian Jensen offentliggør første udkast fredag på Folkemødet. Vær med i debatten om, hvorfor Danmarks indsats er ekstra vigtig i verden lige nu og hør hvad politikere, virksomheder og NGO’er mener, vi skal satse på fremover. #voresdkaid

Beskrivelse:

Følg debatten på #dkaid og #voresdkaid

Deltagere:

Marcus Knuth, Udlændinge- og integrationsordfører, Venstre. Ulla Sandbæk, Udviklings- og kirkeordfører, Alternativet. Peter Thagesen, Underdirektør, Dansk Industri. Anders Ladekarl, Generalsekretær, Dansk Røde Kors. Helle Munk Ravnborg, Forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke.

Fra Jeef Bech, faglig leder i CISU:

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

  • Mange CSO’er er bekymrede for at den udviklingspolitiske er så bred at det er svært at se hvad den vil blive brugt til. Ny retning indenfor fiktion, en associeringsøvelse i sammensætning af plusord, en bredde der tilfredsstiller alle – men ikke indeholder prioriteringer var nogle af de ord strategien fik med på vejen and CSO’erne.  Den synes at ville det hele for det halve var et andet udtryk som reflekterede at mange var usikre på hvad der rent faktisk vil blive prioriteret og finansieret. En forskere undrede sig over hvordan danske CSO’er kunne være så positive i mødet med ministeren.

Påvirkede jeg eller andre debatten med input af værdi for CISUs interesser?

  • Dansk Industri’s repræsentant glæde de sig over at den private sektor havde en vigtig rolle – men var også bekymret for forventninger i strategien om de problemer den private sektor faktisk kan løse da de ikke har en tryllestav.  Dette fik mig til at spørge om hvordan han – fx i lyset af at CISU har finansieret et DI projekt i Kenya - rent praktisk ser samarbejdet med CSO’er. Svaret til dette var rammevilkår, korruption og organisering af befolkningsgrupper.

Arrangør: Folkekirkens Nødhjælp. Dagbladet Information. Demokrati Scenen.

Dag: 18. juni 15:30 - 16:15

Resumé:

 

Hvad gør vi ved de globale udfordringer i en tid, hvor Trump vil bygge mur til Mexico, UK vil ud af EU og Norden kigger indad i stedet for udad? Kan NGO’er og virksomheder redde verden uden hjælp fra regeringerne? Med: Jeffrey Sachs, Birgitte Qvist-Sørensen, Peder Holk Nielsen og Connie Hedegaard

Beskrivelse:

Verdens udfordringer har aldrig været mere globale, men samtidig ser vi overalt i Vesten politikere vende sig mod det nationale. I USA har Trump, der vil bygge en mur til Mexico, medvind. UK vil måske ud af EU. De nordiske lande kigger indad i stedet for udad. Hvad betyder det for den bæredygtige udvikling? Civilsamfundet er vokset ud af nationalstaten og har traditionelt udfordret nationale regeringer. I dag er de formidlere af det globale fællesskab. På samme måde er virksomhederne sprunget ud af nationale behov, men er i dag afhængige af den globale økonomi. Således står civilsamfund og virksomheder nu sammen – overfor regeringerne? – og siger: Vi kan ikke gå tilbage. Eller kan vi? Deltagere: Jeffrey Sachs, Økonom og direktør, Earth Institute Columbia University, Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp og Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes. Tidl. Klimakommisær og formand for den grønne tænketank Concito, Connie Hedegaard er moderator for debatten.

Deltagere:

Jeffrey Sachs, Økonom og direktør, Earth Institute Columbia University. Peder Holk Nielsen, CEO, Novozymes. Birgitte Qvist-Sørensen, Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp. Connie Hedegaard, Formand, Concito.

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

Maria Molde, rådgiver: Jeffrey Sachs have en god pointe: Forvent ikke, at der er nogen, der tager lederskab og sikrer forandring. Hverken USA eller FN. Vi må selv tage ansvar. Verden er ligesom et fælles orkester uden dirigent. Musikken kan dog kun fungere, hvis vi har et partitur. De nye verdensmål er vores fælles partitur - vores fælles organiserende princip.

Katja Thøgersen, bestyrelsesmedlem:

Jeffrey Sachs lagde ud med sit yndlingscitat fra JFK’s tale i juni 1963:

”So, let us not be blind to our differences--but let us also direct attention to our common interests and to the means by which those differences can be resolved. And if we cannot end now our differences, at least we can help make the world safe for diversity. For, in the final analysis, our most basic common link is that we all inhabit this small planet. We all breathe the same air. We all cherish our children's future. And we are all mortal.”  

Arrangør: Højskolerne.

Dag: 18. juni 16:00 - 17:00

Sted: E21 Det Globale Telt - Kampeløkke Havn

 

Resumé:

 

Verdens Bedste Nyheder og Globale Historiefortællere sætter sammen med en række unge fokus på det halvfulde glas. På konstruktive historier om globale udfordringer. På bæredygtig omstilling frem for på klimaforandringer og visionære aktivister frem for politisk handlingslammelse.

Beskrivelse:

Verdens Bedste Nyheder og onlinemagasinet globalstory.dk sætter sammen med en række unge fokus på det halvfulde glas. På konstruktive historier om globale udfordringer. På bæredygtig omstilling frem for på klimaforandringer og visionære aktivister frem for politisk handlingslammelse. globalstory.dk er et onlinemagasin med historier om og fra den globaliserede verden, fortalt af højskoleelever. Historierne er deres blik på den store verden, når de møder den på studieturene, eller når globale udfordringer kommer til Danmark. Verdens Bedste Nyheder er en nyhedskampagne, der formidler fremskridt og positive resultater fra udviklingslandene, læner sig op ad FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og følger udviklingen for hvert mål. Vi inviterer en række højskoleelever til at fortælle historier om deres møder med handlekraftige mennesker, der fokuserer på løsninger frem for problemer, og som tager sagen i egen hånd.

Deltagere:

Globale Historiefortællere, Højskolerne. Verdens Bedste Nyheder.

 

Fra Kim Jensen, kommunikationsrådgiver i CISU:

Læs de konstruktive historier på Globalstory.dk

Der var historier fra unge, der havde været i Palæstina og Myanmar i to uger.

Det rykkede, når de havde personlige oplevelser, som de delte.

De mødte begge sider af en konflikt og forstod, hvor nuanceret det var.  "De kunne ikke tale godt for sig." lød det.


I Myanmar skete der også noget. De gik fra frygt for at opholde sig i et et land under militærdiktatur til at se de åbne mennesker på to overnatninger.


Det var svært at forklare herhjemme. Mange vil gerne høre om det, men forstår det ikke.

Flere af de unge fik også bedre forståelse af, hvor produkter kommer fra, og hvad der kan ligge bag.

Mange fremmødte kunne kende sig selv fra egne erfaringer. Spørgsmålet er så, om man kan udbrede engagementet fra de unge eller om den personlige oplevelser er nødvendige.

Hvad lærte jeg, som andre af CISUs medlemsorganisationer kan have gavn af at høre?

Maria Molde, Rådgiver: Lone og jeg fik i fællesskab en god ide ift at promovere ideen om, at man som dansk borger kan bidrage med både penge såvel som handlinger. dette kunne fx. kickstartes gennem den kommende Danmarks indsamling, hvor folk kunne ringe ind og bidrage med både penge og handlinger.

.

Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke.

Dag: 19. juni 12:30 - 14:00

Sted: J17 Mellemfolkeligt Samvirke - Kæmpestranden

 

Resumé:

 

Hvert år rejser mange unge til et uland for at arbejde frivilligt og gøre en forskel. Men hvilken forskel gør de unge frivillige egentlig? Og for hvem? MS inviterer til paneldebat og dilemmaspil og bliv udfordret på, hvordan du ville håndtere nogle af de dilemmaer, man kan stå i som frivillig.

Beskrivelse:

Leder af MS’ rejseprogram Global Contact Lasse Jensen, turismeekspert Jens Friis Jensen & Mette Fog Olwig fra International Udvikling på Roskilde Universitet, samt to tidligere u-landsfrivillige. Mange unge pakker hvert år rygsækken og rejser til Asien, Afrika eller Sydamerika for at arbejde frivilligt og gøre en forskel. Og stadig flere NGO’er og firmaer står klar til at tilbyde skræddersyede rejser, som kombinerer frivilligt arbejde, grupperejser, riverrafting og safari. Men gør de unge frivillige en forskel? Og i så fald hvilken forskel og for hvem? MS vil gerne nuancere debatten og tale åbent om både problemstillinger, dilemmaer samt hvad frivillige såvel som 'modtagere' vinder og taber. Derfor inviterer vi til dilemmaspil og paneldebat om dannelsesrejser, kulturmøder, globalt udsyn og fattigdomsturisme. Dilemmaspillet tager udgangspunkt i historier fra tidligere frivillige og udfordrer dig på, hvordan du ville håndtere de dilemmaer, man kan stå overfor som frivillig.

Deltagere:

Lasse Jensen, Mellemfolkelit Samvirke. Jens Friis Jensen, Turismeekspert. Mette Fog Olwig, Lektor, Internationale Udviklingsstudier.

Fra Kim Jensen, kommunikationskonsulent i CISU:

 

Fakta:

Hvert år rejser 1.000 ud med MS. De er dermed de største i DK.

Jens Friis Jensen: 10 millioner unge rejste i 2015. For 12 milliarder. Det er vækstområde og big bus. Og så vil nogen ind.
Den fantastiske historie er at de vil det i stedet for at drikke hjernen ud sunny beach.
Nogen får noget ud af det, men det er ikke sikkert det er barnet på børnehjemmet.

 

Området har oplevet en kendiseffekt. Angelina Jolie gjorde det sexet. Det bliver selvpromoverende.

Spørgsmålet er, om fattige bruges som kulisse for de unges egne oplevelser?
Der er hovedområder, man skal være opmærksom på :

  • Der er et læringsrum for både frivillige og lokale
  • Der er spørgsmålet om ejerskab og hvem der bestemmer.
  • Er der afhængighedsforhold?
  • Der er også geopolitisk rum. De sendes ud som ambassadør og bliver verdensborger.

 

Den ændrede verdensforståelse er det, de unge fremhæver som det vigtigste.


Men opleves det af de lokale?
Fra undersøgelse: En lokal kvinde i vestafrika / i have never had a conversation with them.
They came because of us but have not done anything for us. De var der for at hjælpe lokal ngo. Hun forstod ikke hvorfor de var der. (!)

Lene: Der er et spørgsmål om forventninger. Turister køber tjenesteydelser. En frivillig forventer en relation. Man har normer for at være familie. I Danmark spørger man ikke om penge i familein. Ydelser ligner hinanden. Men man betragter det som familie.  Ikke som hotel. Andre steder forventer man noget andet af familie eller venner. Man forventer, at der er penge. For man er hinandens sikkerhedsnet.

Lasse Jensen : Det her er ikke udvikling og bæredygtighed. Det er kulturmødet og et sabbatår. I dag er der vel 10 store på området, men i MS ligger vi benspænd ind. Man skal på højskole mv.


Lene: bare fordi man gerne vil noget godt, betyder det ikke at man gør noget godt.

Mette. Hvorfor kalde det frivillighed?
Lasse : det er et dilemma om man skal have penge ind. Børnehjem skal ikke gøre det for pengenes skyld.
Jens: det er normativt. Umyndiggørende.

Derefter var der et glimrende dilemmaspil.

Det var en debat med læring til mange parter.

Jens: kan I ikke lave et kodeks? Og Q&A. Skriv "Hvis du ikke vil tage vores tilbud? Hvad skal du så være opmærksom på?"

Sæt en standard

Lasse: 92 pct af deltagere på rejser har ændret syn og værdier efter turen

Nyt: I dag beholder 87 pct kontakten. Det er takket være sociale medier.

Lasse: Folk har den tilgang at det er bedre at gøre lidt end ingenting. Nej. Nogle gange er det værre. Så ja, lad os lave det kodeks.


Jens: glad for at vi kalder det turisme. Turisme handler også om at møde andre mennesker. Det skaber fred i verden.

Del siden