/ Forside / Aktuelt / Danmarks nye Udviklingsstrategi

Regeringens forslag til en ny udviklingsstrategi er offentliggjort og har netop været i høring.

 

Forslaget kan hentes som pdf her

 

I forbindelse med høringen har CISU og flere medlemsorganisationer afleveret høringssvar. Dem har vi samlet nedenunder.

 

Du kan sende høringssvar til kj@cisu.dk.

Høringssvar

CISU høringssvar til den nye udviklingsstrategi

Spændende muligheder - hvordan vil de blive bragt i spil?

 

Regeringens nye udviklingspolitiske og humanitære strategi rummer en række muligheder. Faktisk så mange, at det trænger sig på at få afklaret, hvordan og med hvem disse muligheder bliver omsat til gavn for verdens fattige. Vi opfordrer til at tage de mange muligheder nævnt i strategien alvorligt ved at afsætte de nødvendige midler.  I CISU ser vi fem afgørende punkter for at virkeliggøre strategiens potentiale.

 

1. Privatsektor som dynamo – men  samfundsmæssige rammer skal sikre  fordeling af væksten

Markedet har en stor betydning for den globale udvikling, og strategien giver den private sektor mange og ansvarsfulde roller. Vi er enige, i at den private sektor er en drivkraft for udvikling, når og hvis de rette samfundsmæssige rammer for en retfærdig fordeling er til stede. Danmark har stærke traditioner for, at civilsamfundet er med til at skabe rammerne - både i Danmark og i Syd. Det sker for eksempel ved dialog mellem arbejdsmarkedets parter. Sammen med virksomheder sker det ved at sikre organisering og kapacitetsopbygning af producenter og  innovative tilgange til nationale og internationale markeder.

 

2. Husk civilsamfundets rolle i arbejdet med Verdensmål 16 og 17

Vi er i CISU enige i, at Verdensmål # 16 om fred, retfærdighed og institutioner og # 17 om partnerskaber skal være fundament for udviklingsresultater og derfor gennemgående i dansk udviklingspolitik. Civilsamfundet er i partnerskab med private virksomheder og offentlige institutioner med til at sikre retfærdighed ved at opbygge transparente og ansvarlige samfundsinstitutioner kendetegnet ved lav grad af korruption og høj grad af effektivitet. Strategien bør yderligere udbygge, hvorledes de to verdensmål kan bruges som grundlag for udviklingsarbejde, og hvorledes vi sikrer vilkår og råderum for civilsamfundets rolle, kapacitet og fortalervirksomhed til at indgå i arbejdet – især til gavn for fattige og marginaliserede.

 

3. Civilsamfundet kan understøtte overgangen fra humanitære indsatser til langsigtet udvikling

Vi er enige i, at den globale udvikling og migrantstrømme kræver nytænkning om øget kobling mellem humanitære indsatser og langsigtede udviklingsperspektiver. I CISU har vi støttet en række foreninger i at arbejde med at opbygge lokalsamfunds resiliens før og efter kriser i Afrika, Mellemøsten og Asien, og vi indgår gerne yderligere i at understøtte udviklingsperspektiver i krisesituationer.

 

4. Folkelig opbakning er vigtig, men Verdensmål kræver nytænkning af oplysning

Danmarks udviklingsarbejde bør være bedre kendt og forståeligt for befolkningen. Samtidig  er der to grunde til at nytænke oplysningsarbejdet. For det første Verdensmålenes universelle princip, at oplysning i øget grad bør omhandle sammenhænge mellem udvikling i Nord og Syd. For det andet bør der være øget vægt på at oplyse gennem kanaler og platforme, hvor danskerne er til stede for at nå og engagere nye målgrupper. CISU arbejder med nye tilgange til oplysning, og vi bidrager meget gerne til denne proces.

 

5. Flere resultater og øget folkeligt engagement gennem udvidet inddragelse af frivillige organisationer

I Danmark har vi en stærk tradition for at engagere os i frivillige organisationer, der baseret på mellemfolkeligt engagement arbejder effektivt og værdibaseret for gode resultater i det globale Syd. Dette engagement hos frivillige organisationer giver de bedste resultater med vide rammer. Derfor er vi enige i strategiens fremhævelse af, at dette arbejde fortsat geografisk og tematisk skal favne bredt, og vi er i CISU i færd med yderligere at forenkle krav og procedurer så de i endnu højere grad understøtter dette.

 

CISU arbejder intensivt med alle fem ovenstående temaer, og uddyber meget gerne vores kommentarer.

 

Louise Hindenburg, Formand for CISU,

 cisu@cisu.dk

Denmark needs to lead the way on international development

Dhananjayan "Danny" Sriskandarajah, generalsekretær i CIVICUS

This summer, governments from across the globe met in New York to review progress towards the Sustainable Development Goals. Meanwhile, in Denmark, the government has published its proposed development policy. Both come at a time when the development landscape is changing dramatically, and in which Denmark – seen as a leader in international development – needs to find a role for itself. For me, this is longer just a question about how much aid should be provided, or about what the rich world can do for the poor, but about our shared responsibility to achieve a more sustainable future for everyone. The world needs the Danish approach to, and knowledge of, cooperation and development. Not least in the area of civil society’s role in development. Now, more than ever, is the time to show a willingness to take part in this shared responsibility. And I hope Denmark will continue to lead, innovate and experiment in this arena in years to come.

 

Recognising that we won’t be able to achieve our ambitious new goals with a business as usual approach, the new Danish development policy is based on a willingness to take risks and to embrace a ‘paradigm shift’. In this, I find much cause for encouragement, as well as some cause for concern.

 

As we construct a new development landscape, our approach must be two-fold. On the one hand, we must seek to protect the core values that lie at the heart of the development project as a global public good. We must remain true to the essence of aid, maintaining the commitments we have made to a 0.7 per cent of GNI minimum for development spending and seeking to safeguard all that is good about the current system. No doubt a paradigm shift of sorts is taking place, but it doesn’t – or shouldn’t – involve losing sight of the foundational principles of development.

 

On the other hand, we must seek to dismantle what we might call the ‘development-industrial complex’ that has shaped and dominated our landscape for the last two decades. Gone are the days of aid being flown in to an impoverished global South by wealthy Northern governments and NGOs; gone are the days of rich countries bestowing their charity upon the poor. We are ushering in a new way of thinking about development, one that has nothing to do with charity and everything to do with solidarity, with shared responsibility, with partnerships and new, diverse flows of money.

 

Finding this middle ground between protecting what is good at the heart of our current system and branching out into new and unchartered territory won’t always be easy. The tensions are already clear to see. Increasingly voluble government rhetoric in the global North seeks to cast development priorities as synonymous with national interests. Indeed, the proposed Danish development policy is clearly integrated into Danish foreign policy and guided by ‘clear national interests’. Such a narrative is understandable; we’re talking about spending taxpayers’ money after all. But the national interest and global public good cannot always be served at the same time, or in the same way. As well as cutting their aid spending from 0.87 per cent of GNI in 2015 to 0.7 percent in 2016, the Danish government have reserved approximately 20 per cent of the total aid budget for expenses related to receiving refugees in Denmark. Whilst the instinct to protect our own populations from the negative impacts of global instabilities is entirely natural, dealing with the ongoing tide of refugees must be as much about addressing the drivers of fragility, conflict and insecurity, as it can be about delivering refugee services on our own shores. Sometimes protecting our narrow, short-term self-interest can be a false economy.

 

I could say the same thing about the increasing corporatisation of development. More and more development dollars are being channeled through the private sector. Recent data from the US government shows that three quarters of development contracts now go to private sector actors and only one quarter to NGOs. And the Danish government has placed great emphasis on the importance of market-based solutions that prioritise the role of the private sector wherever possible. This kind of approach is fine as long as you see development as being about delivery alone. But development is about much more than efficient delivery; it’s about empowerment, strengthening citizen voice and democratic institutions. Development is also a political project.

 

Reducing the commitment to civil society as a development actor worries me, since civil society is the only sector that can build lasting resilience in a country long after other aid actors have departed. In middle-income countries in particular, civil society often acts as the buffer that prevents the dismantling or unraveling of democracy. Last year, we recorded serious violations of civic space in 109 countries. Now is not the time to renege on our commitments to protect and strengthen the rights of civil society to mobilise for change.

 

In this, moving more money to civil society in the global South will be critical: not only through sub-granting or through chains of Northern-based fundermediaries, but through direct funding of the kind that has allowed civil society in the global North to establish itself. Of course, all of this raises pertinent questions regarding the continued role of northern civil society. Now that building capacity in the global South has become critical to achieving our development goals, many people are asking if the end is nigh for Northern NGOs. I don’t believe it’s the end; more like a return to the beginning. In many cases, Northern development NGOs, now massive, competitive organisations focused on service delivery, started out as social movements; increasingly, they are returning to these roots. NGOs like Oxfam are rediscovering their original identities as membership networks, families of people interested in development issues and powerful political voices for change.

 

Denmark, like other countries, needs more civil society organisations and movements like this: an agile civil society that is robust, engaged in development issues, a champion or critic of the government as circumstances require. The development work of the Danish government needs to be grounded in Danish civil society, not in a series of technical fundermediaries designed to deliver aid elsewhere and not in private sector organisations that deliver an efficient, but hollowed out version of development at a time when sustainability and inclusivity is key. As we operate on the development landscape, let’s ensure that we keep people and principles – the lifeblood of our endeavours – at its heart.

Mellemamerika Komiteens (MAK) høringssvar til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi

Mellemamerika Komiteen er først og fremmest positive over anerkendelsen af betydningen af civilsamfundet som fremgår af strategien. Men vi er bekymret over dele af strategien, som vi kort har specificeret i nedenstående. Hvis I har nogen spørgsmål eller ønsker uddybning er I velkomne til at kontakte os på info@mak.dk.

Vil der følge midler til de gode initiativer?

Danmarks udviklingspolitiske vision og prioriteter spænder bredt, herunder realiseringen af verdensmålene. I MAK mener vi derimod ikke, at visionen og prioriteterne kan lykkes ved at sænke udviklingsbistanden til 0,7 pct. af BNI, hvoraf den største andel går til asylprocessen og integrationen af flygtninge i Danmark. Vi anerkender, at det er godt at bringe andre aktører i spil til finansiering af bæredygtig udvikling, men det retfærdiggør ikke en nedskæring af den offentlige bistand. Der er behov for mere fra alle aktører, jf. punkt 1.3 for at kunne leve op til verdensmålene.

Har vi glemt den stigende ulighed i verden?

Verdensmålene fylder en betydelig og nødvendig rolle i strategien. I MAK mener vi dog at det burde være et strategisk pejlemærke samt en dansk prioritet at arbejde for mål 10 (Mindre Ulighed). Selvom ulighed i indkomst globalt set er reduceret, ser vi til stadighed en stigning i ulighed når der fokuseres på konkrete landefakta1. Vi mener derfor, at det er altafgørende at kampen imod ulighed ekspliciteres i strategien.
Hvor er Mellemamerika? Strategiens landespecifikke fokus støtter mange NGO’ers aktiviteter i deres partnerlande, men desværre ekskluderer det også længevarende partnerskaber. I MAK har vi siden 1980 opbygget stærke og ligeværdige samarbejder med store som små partnere. I strategien bliver der nævnt konkrete lande, hvortil bistanden er tiltænkt, hvilket ekskluderer MAKs partnere i Guatemala, Nicaragua og Honduras. Ligeledes kan det medvirke til at begrænse idéudvikling og den gode projektidé i andre lande, hvis der udelukkende fokuseres på de i strategien nævnte lande.


Brug civilsamfundet mere aktivt

Mål 16 og 17 nævnes som gennemgående for den danske udviklingspolitik, hvor særligt civilsamfundet har mange kompetencer og erfaringer at sætte i spil. Vi håber derfor, at civilsamfundets rolle i udviklingspolitik bliver yderligere betonet i den færdige strategi.
I MAK håber vi, at der med strategien og finansloven vil skabes rammerne for at vi kan leve op til det “medansvar som Danmark påtager sig for verdens udvikling” som det fremgår af strategien. Vi mener her at civilsamfundet spiller en kernerolle der bør lægges endnu mere vægt på.
Med venlig hilsen
FU på vegne af Mellemamerika Komiteen

”Udkast til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi: Verden 2030”

 

Nedenfor Danmarks Lærerforenings høringssvar.

 

Udkastet nævner 4 strategiske pejlemærker:

’1. Sikkerhed og Fred.  2. Migration. 3. Bæredygtig vækst. 4. Frihed’.

DLF bifalder disse pejlemærker.

 

Desuden nævner Udkastet ’de nye 17 verdensmål som platform for dansk udviklingsarbejde’.

Også dette bifalder DLF.

 

Som en af målgrupperne nævner Udkastet: ‘Verden unge’.

Også det bifalder DLF.

 

Hvad angår landevalg nævnes:

’Fattige, skrøbelige lande som’:

’Afghanistan, Burkina Faso, Mali, Niger, Palæstina og Somalia’.

Og

’Fattige, stabile lande’:

’Bangladesh, Etiopien, Kenya, Myanmar, Tanzania og Uganda’.

Udkastet nævner at man ’vil lægge den finansielle tyngde i disse to kategorier’.

DLF bifalder dette.

 

Disse to kategorier – angivet med fed - nævnes som prioritetslande.

Men derudover nævnes også Ghana og Sydsudan.

DLF bifalder at alle disse lande indgår i gruppen af prioritetslande ligesom DLF bifalder at ’prioritetsregion omfattende Sahel og Afrikas horn’.

 

Det er glædeligt at FNs 2030 mål 4: ’kvalitets uddannelse’ omfatter disse ’fattige skrøbelige lande’: ’Afghanistan, Burkina Faso, Mali, Niger, Palæstina og Somalia’.

 

Derimod er det uheldigt at ’Fattige, stabile lande’ som:

’Bangladesh, Etiopien, Kenya, Myanmar, Tanzania og Uganda’ ikke er et indsatsområde for FNs 2030 mål 4.

DLF foreslår at disse lande omfattes af FNs 2030 mål 4. Dvs. at ’kvalitets uddannelse’ indgår som prioritet – også for ’fattige, stabile lande’.

 

Hvad angår den sidste kategori ’Transitions- og vækstøkonomierne’ med lande som ’Ghana, Indonesien, Pakistan, Sydafrika, Ukraine, Georgien, Vietnam, Egypten, Brasilien, Colombia, Kina, Mexico, Tyrkiet forekommer denne gruppe alt for uensartet i forhold til et fattigdomskriterie.

At yde udviklingsbistand til f.eks. Tyrkiet, Mexico, Brasilien og Kina – at bruge bistandsmidler til disse lande – giver ikke mening i forhold til det fornuftige og rigtige i at opretholde et fattigdomskriterie for udviklingsbistanden.

 

Det er DLFs overordnede opfattelse at uddannelse er et af de vigtigste redskaber til at skabe udvikling. Efter DLFs mening bør uddannelse og uddannelses kvalitet, her gerne set som FNs 2030 mål 4 tænkes ind - både som en egentlig udviklingsaktivitet i sig selv, men også som en tværgående aktivitet i alle prioritetslandene.

 

Den rettighedsbaserede tilgang der også er nævnt i Udkastet, kan ligeledes bifaldes af DLF.

Faglige organisationer og civilsamfundsorganisationer bør inddrages i udviklingsbistanden og deres andel af bistandsmidler bør øges, således at de tilsvarende faglige organisationer og civilsamfundsorganisationer kan spille en afgørende rolle for demokrati og lighed i de fattigste udviklingslande.

 

Det giver ikke mening at bruge udviklings- og bistandsmidler – der bør bruges i udviklingslandene - til at klare flygtningesituationen i Danmark som det sker pt.

 

Med venlig hilsen

Flemming Sørensen

International Sekretær

Danmarks Lærerforening

Høringssvar til Udviklingspolitisk Strategiudkast

2.4. Verdens Unge

Danmark har meget at bidrage med inden for det pædagogiske område. Danske pædagogiske erfaringer sammen med virksomheder indenfor bla. Lege-industrien har meget at byde ind med omkring at være med til at fremme opvæksten af kreative og innovative unge, der netop kan deltage i deres eget lands udvikling. Dette bør ske under behørig hensyntagen til den lokale kontekst med investering i initiativer der fremmer den lokale kulturs vækst og den lokale kulturelle stolthed.

Side 11  og 8.3 fastholdelse af civilsamfundets engagement

Tilskuddet til oplysningsformål forøges så det indenfor en årrække når 0,5 % af den samlede ulandsbistand. Herunder investeres der i import af film og musik fra Ikke vestlige lande.

Tilskuddet gennem fondene, der forvaltes af bla. CISU og Missionsrådet, øges til niveauet for 2015, således at støtten gennem mindre organisationer fremmes. Bla. skal det sikres, at menneskemødet ses som et væsentligt element af disse indsatser. Det skal være målet, at civilsamfundets partnerskaber bygger på gensidighed dvs. at antallet af besøg fra Syd i Dk skal matche antallet af besøg fra Nord i Syd. Højskoleophold o.lign. skal være anerkendte elementer i disse partnerskaber.

Side 17-18: ”Vi tror på, at alle skal have frihed til at skabe en fremtid for sig selv og deres familier dér, hvor de har hjemme.”

Derfor vil vi støtte lokale kulturelle initiativer, der støtter lokale kulturelle projekter, der kan fremme den lokale kulturelle stolthed og mangfoldighed, gennem leg, spil, bøger, malerier, kunsthåndværk osv. Alt sammen på basis af lokale initiativer.

6.2. og 6.6 Bæredygtig vækst (”Vi kan herved også øge adgangen til globale værdikæder bl.a. ved at landene bliver bedre til at udnytte markedsadgang.”)

Herunder vil vi arbejde for udviklingen af det lokale marked, det være sig indenfor lokalt forarbejdede fødevarer, lokalt produceret og udviklet legetøj, lokalt eller sub-kontinentalt producerede landbrugsredskaber til f.eks. trækdyr og mindre traktorer, udvikling af kvaliteten af uddannelsen og efteruddannelse på tekniske skoler og landbrugsskoler.

Endelig vil en betingelse for støtte til business-to-business projekter være at der for hver dansk udsendt er en tilknyttet lokal under træning evt. med finansiering af ekstra træning af disse medarbejdere i Danmark. Støtte til vedligeholdelseskontrakter gennem eksportkreditfonden skal også ske på disse betingelser.

Indenfor landbrugssektoren vil vi arbejde på systemeksport således at det lokale landbrug og dets aktører stimuleres gennem aktiv opbygning af lokale institutioner indenfor frøavl, såsædsproduktion, foderproduktion etc. Alt sammen ejet af lokale kooperativer (andelsforetagender). Danske tilsvarende institutioner hjælper med at formulere koncepter og den praktiske opbygning. Det vigtige er at de lokale institutioner også får ejerskab til de produkter (sorter mm.) de udvikler. Altså danske virksomheder vil sælge ekspertise i at udvikle sådanne produkter, som så vil være lokalt ejede.

 

Indsendt af

Michael Arbirk
Norupvej 41
5450 Otterup

Formand for Arbejdsgruppen for Børnehus i Tanzania
30 års erfaring med lokalsamfundsudvikling i det Østlige og Sydlige Afrika

Udkast til Danmarks Udviklingspolitiske og humanitære strategi – et semantisk ”kludetæppe”.

Der er meget at holde styr på. Gad vide, hvordan fremtiden ser ud for de mindre danske ngo’er.

 

Vi vil mange ting, men der er tilsyneladende noget, vi vil mere end andet.

 

Vi skal fokusere, fordi vi – ”som et mindre land i en stor verden - skal koncentrere vores indsats for at skabe gennemslagskraft dér, hvor vi vælger at engagere os”.

”Det betyder så, at vi på nogle områder og i konkrete situationer skal erkende og holde fast i, at andre kan være bedre klædt på til at gøre en forskel. At andre må løfte opgaven:”

Så langt, så godt. Og hvad og hvor vil vi så prioritere?

 

Prioriterede lande og verdensmål:

Prioriteringen gælder dels i forhold til verdensmålene, dels i forhold til hvilke lande og regioner, vi engagerer os i.

Lande: Afghanistan, Burkina Faso, Mali, Niger, Palæstina, Somalia, Bangladesh, Etiopien, Kenya, Myanmar, Tanzania, Uganda og derudover regionerne Sahel og Afrikas Horn.

Men vi vil også være til stede i transitions- og vækstøkonomier, der omfatter lande som Indonesien, Pakistan, Sydafrika, Ukraine, Georgien, Vietnam, Egypten og lande som Brasilien, Colombia, Kina, Mexico, Tyrkiet. Hertil kommer så højt prioriterede regionale initiativer; Naboskabsprogrammet og Det Arabiske Initiativ samt prioritets regioner som Sahel og Det Afrikanske Horn (hvis Sahel skal tages for pålydende, så må det betyde, at Chad, Niger, Mali og Mauretanien også hører til prioritetslande?). Og så har vi den prioriterede indsats i Syrien og nabolande.

Det er mange prioriteter.

”Vi anser verdensmål 16 om fred, retfærdighed og institutioner og mål 17 om partnerskaber som grundlæggende tilvalg for hele vores engagement, og som et fundament for resultater inden for alle andre mål. Mål 16 og 17 er derfor gennemgående i den danske udviklingspolitik”.

Verdensmål 16: Styrk fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling, giv adgang til retfærdighed for alle og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer.

Verdensmål 17: Styrk midlerne til implementering og giv nyt liv til globale partnerskaber for bæredygtig udvikling.

Det skal dog ikke forhindre os i tilvalg, der skal følge den landekontekst, som vi engagerer os i. Vi vil nemlig bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig vækst og økonomisk frihed, fred, stabilitet, ligestilling og en regelbaseret international orden. Og så vil vi blande os i internationale forhandlinger og globale samarbejder omkring mål 5 (ligestilling), mål 7 (bæredygtig energi), mål 13 (klima). Vi har nemlig valgt sammen med mål 16 og 17 at løfte dem op som Danmarks globale udviklingspolitiske mærkesager, som vi vil forfølge særligt aktivt.

Nu forekommer ordet prioritering – forstået som at noget vurderes og behandles som vigtigst eller vigtigere end noget andet; det at stå først i en rangorden – at have mistet sin betydning.

 

Og så ”skal vi bruge de offentlige bistandskroner til at få erhvervsliv, fonde, organisationer og videns miljøer med ud i verden” - hvordan det så lige skal foregå?

Nogle ting synes dog at ligge fast

  • Vi gider ikke flygtninge.  ”Vi skal dække akutte humanitære behov, men vi skal også så hurtigt som muligt give ofrene for krige, væbnede konflikter og naturkatastrofer muligheden for i videst muligt omfang at vende tilbage til et sikkert og værdigt liv – også når det ikke er muligt at vende hjem” – hvordan det så lige skal forstås?
  • Erhvervsliv, fonde, organisationer og videns miljøer skal ”hoste op” med nogle bistandskroner

og så skal vi blive bedre til at bruge vores ”kræmmermentalitet” – noget for noget

Men hvis vi nu tager prioriterede prioriteter for pålydende, så skal vi arbejde i Afghanistan, Burkina Faso, Mali, Niger, Palæstina, Somalia, Bangladesh, Etiopien, Kenya, Myanmar, Tanzania, Uganda og regionerne Sahel og Afrikas Horn med projekter, der styrker et fredeligt og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling, giver adgang til retfærdighed for alle og opbygger effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer. Og så skal vi lige have erhvervsliv, fonde, organisationer og videns miljøer med.

 

Udkastet gør en del ud af at fremhæve den frivillige indsats

“Mange dele af det danske civilsamfund er med til at omsætte et bredt dansk folkeligt engagement i internationale humanitære indsatser og udviklingssamarbejde til meningsfulde resultater inden for mange tematiske og geografiske områder……..og bidrager med faglighed, organisatorisk og teknisk viden og erfaring, som de også stiller til rådighed for myndigheder, erhvervsliv og andre aktører”.

Vi er helt enige i udsagnet, men spekulerer på hvor mange mindre ngo’er, der er tilbage, hvis den danske indsats målrettes de prioriterede prioriteter?

 

Vi mener, at vi er mange, der har noget at byde ind med, for så vidt angår de prioritere verdensmål, men at vi har arbejdet i og har ekspertise fra andre lande. Andre arbejder i dag både med andre temaer og i andre lande end de prioriterede

 

For NGO Fontana’s vedkommende gælder, at vi har en særlig ekspertise om rusmidler (forebyggelse og behandling baseret på evidens og internationale standarder), og sammen med vore lokale partnere i Vietnam har vi i flere år målrettet arbejdet på at få ændret gældende praksis, hvor alle misbrugere - også børn og unge under 18 år - mere eller mindre obligatorisk blev ”spærret inde” på rehabiliteringscentre, der mindede om arbejdslejre i 1 til 5 år. ”Behandlingen” var  ikke blot ineffektiv med tårnhøje tilbagefaldsrater, men et ophold på et sådant Center resulterede i mange tilfælde i, at misbrugeren udviklede en psykisk lidelse. Herudover var den såkaldte behandling, der foregik på disse Centre, i strid med menneskerettighederne.

 

Vietnams regering har nu godkendt en ny ”Drug Rehabilitation Renovation Plan”, der skitserer en omfattende strategi for at indføre ”community-based” behandling af misbrugere baseret på evidens og internationalt anerkendte standarder – en tilgang og et koncept, som vi i mange år målrettet har arbejdet for at få indført i Vietnam.

 

Vi er klar over, at Udkastet er mere nuanceret, og at dette indlæg er et lidt fortegnet billede af Udkastets anbefalinger, men hvis ordet ”prioritet” skal give nogen mening, så forestiller vi os, at det vil have konsekvenser for ”bevillingspolitikken”, så hvis dette indlæg for argumenterings skyld bare nogenlunde reflekterer en fremtidig virkelighed, så vil mange mindre ngo’er få eksistensproblemer.

 

Derfor tænker vi, at det kunne give mening at afsætte ressourcer til at kapacitetsopbygge de organisationer, der kan og vil være med i en ny virkelighed, som den kommer til at se ud. For den bliver vel anerledes end den, vi for nærværende fungerer i?

 

Der er tonsvis af relevant viden opbygget gennem mange års arbejde - i øvrigt for en stor dels vedkommende finansieret af offentlige midler - som kan bringes i anvendelse, men som risikerer at gå tabt. 

                                                  

Med venlig hilsen

Preben Hansen og Frits Raunstrup

NGO Fontana

www.ngofontana.org

Høringssvar til Udkast til Udviklingsstrategi

MUNDU anerkender, at den nye strategi fastholder, at Danmark fortsat vil yde 0,7 % af BNI i udviklingsbistand, men vi vil dog samtidig minde regeringen om, at det ikke er en maksimumgrænse. Danmark har tidligere ydet langt mere, og her betyder det ingenting, om vi skulle stå i spidsen for en forhøjelse af denne procentsats. Set i lyset af de nedskæringer, som regeringen har udsat den langsigtede bistand for, så er det MUNDUs holdning, at Danmark bør yde 1 % af BNI eller mere til verdens fattigste lande. Vi kan være bekymrede for, at kun en forsvindende lille del af Danmarks midler går til de allerfattigste og de, hvis rettigheder bliver trådt under fode. Vi så hellere en mere ambitiøs strategi, som virkelig gjorde en forskel for verdens fattige.

MUNDU anerkender, at verdenssamfundet er presset af store flygtningestrømme og stor migration fra konfliktområder i Syrien og andre områder. Vi mener dog ikke, at det er fair, at en tredjedel af den langsigtede udviklingsbistand skal betale for flygtningemodtagelse i Danmark. MUNDU ser helst, at den langsigtede bistand bliver anvendt til udviklingspolitiske formål ude blandt de fattigste i verden.

MUNDU anerkender, at vækst kan løfte den generelle velstand i et land i visse tilfælde. Desværre er det dog ikke altid det billede, som vi ser. Ulighed, fattigdom, krænkelser af menneskerettigheder, øget forurening, klimakatastrofer og udbytning af arbejdskraft er bagsiden af medaljen. Vi er bekymrede over, hvordan vækst kan ske i mange lande uden at tage hensyn til bæredygtighed og klimaforandringer. FN’s nye verdensmål stiller forslag om et paradigmeskifte på dette område. MUNDU så helst, at den langsigtede bistand bliver anvendt til finansiering af bæredygtige vækstindustrier, som har ingen eller meget lidt negativ betydning for verdens klima.

Med venlig hilsen
Susanne Pascal
Sekretariatsleder

NGO‐høringsvar fra Dansk Selskab for Arbejds‐ og Miljømedicins internationale
udvalg ICOEPH.

 

Til Danida ‐ udvikpolhoering@um.dk !
Dansk Selskab for Arbejds‐ og Miljømedicin har siden 2004 været involveret i udviklingsarbejde i
samarbejde med den danske NGO Dialogos. Den slags arbejde på tværs af aktører i civilsamfundet bør
fortsat være en vigtig del af den danske udviklingsstrategi.
Vi har især bistået med faglig rådgivning til Dialogos’ administration og organisatoriske arbejde i Bolivia,
Uganda, Nepal og på Philippinerne, hvor vores faglighed og globale netværk har været af stor gavn for
projekterne. Projekterne er lykkes med at slå igennem med bæredygtige løsninger på miljø og arbejdsmiljø
området lokalt og nationalt, hvor vi som speciallæger indenfor miljø og arbejdsmiljø har kunne bidrage med
vores viden om helbredsmæssige konsekvenser af farligt miljø og arbejdsmiljø, fx ved den udbredte
udsættelse for pesticider og kviksølv i mange lande.
Verdens‐målene er vigtige parametre at inkludere i fremtidige aktiviteter og projekter sammen med den
faglighed vi kan bidrage med.
Vi har selv haft stor glæde af samarbejdet, som bla. har gjort os i stand til at indføre undervisning i globalt
arbejdsmiljø på danske universiteter og i vores speciallægeuddannelse. Mange studerende skriver specialer
indenfor området og et samarbejde med studerende i samarbejdslandene er opnået.
Globalt bidrage vi på konferencer og møder med vores erfaringer videnskabeligt og praktisk, hvilket
internationale partnere sætter pris på og giver os og dermed vores målgrupper en stemme i fora de ellers
ikke ville have adgang til.

Yderligere information kan fås hos formand for DASAM Ole Carstensen ole.carstensen@vest.rm.dk og
formand for ICOEPH udvalget Lars Brandt Lars.Brandt@rsyd.dk

Med venlig hilsen
Ole Carstensen og Lars Brandt

Høringssvar fra FN-forbundet vedr.

Danmarks nye udviklingspolitiske og humanitære strategi, Verden 2030. #voresDKaid

 

 

 

 

 

København den 5. august 2016 REV

 

 

Tak for udkastet til ny udviklingspolitisk og humanitær strategi. Der er mange gode ting at bygge videre på.

 

 

Vi bifalder, at det danske udviklingssamarbejde skal bidrage til at realisere FN’s Verdensmål mod en verden i balance uden ekstrem fattigdom og i bæredygtig vækst og udvikling. Med målene er vi kommet et stort skridt videre mod global bæredygtighed – fra FN’s Brundtlandkommission og FN’s Miljø- og udviklingskonference i 1992, over FN’s 2015 Mål (Millennium Development Goals), til nu Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling (Sustainable Development Goals), der inkluderer miljø, udvikling, menneskerettigheder samt fred og konfliktløsning. Målene er rettet mod både i-lande og udviklingslande, og kræver en samlet opfyldelse for at blive en succes.

 

 

Vi er glade for, at det allerede på side 1 slås fast, at Danmark bl.a. skal fremme en regelbaseret international orden, og de principper, værdier og menneskerettigheder, som vort eget åbne, demokratiske samfund hviler på. Det betyder, at vi skal overholde de konventioner, vi selv har været med til at skabe, herunder særligt FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder. FN’s Menneskerettighedsråds evalueringsmekanisme (Universal Periodic Review) er et vigtigt instrument for dialog om overholdelsen af menneskerettighederne, og Danmark skal fortsat bidrage til arbejdet, udnytte mulighederne for konstruktiv kritik af andre lande og ikke mindst seriøst adressere de emner og problemer, der rejses overfor Danmark selv.

 

 

Vi anerkender den store indsats Danmark har ydet for etableringen af FN’s princip om ansvar for at beskytte (Responsibility to Protect), og den ledende rolle Danmark sammen med Ghana har i forhold til drive et netværk af nationale kontaktpersoner (the R2P focal point network). En styrkelse af dette arbejde vil være en naturlig udmøntning af strategiforslagets målsætning om, at Danmark vil fremme fred, sikkerhed og beskyttelse.

 

 

Vi vil dog advare mod en øget øremærkning (blød som hård) af bidragene til FN-organisationer, og den stadig skævere fordeling af bistanden i hhv. den bilaterale og den multilaterale del. Skillelinjen mellem bi- og multilateral bistand ligger ikke fuldstændig fast, men den officielle opgørelse over de senere år viser en stadig mindre multilateral andel. Engang var det meste af bistanden multilateral, så blev den

officielle målsætning, at bistanden skulle fordeles 50/50, men de seneste tal viser et fald i fordelingen til

det multilaterale område fra 41% i 2004 til 21% i 2015 – og fraregner man bistanden via EU og ser på resten af den multilaterale bistand, der primært kanaliseres via FN, så ser det endnu værre ud: fra 32% i

2004 til 11% i 2015 (se bilag).

 

 

Det er uholdbart, at man 'udsulter' den del af det multilaterale system, som skal sikre, at vi når verdensmålene og realiserer en bæredygtig udvikling. Det er helt i orden, at bistanden via EU tilgodeses, men det må ikke ske på bekostning af den globale indsats, som netop er vejen til at sikre universelle løsninger, hvor både rige og fattige lande samarbejder.

 

 

Multilaterale donorer er i kraft af en bredere aktørkreds mindre udsatte overfor pression fra enkelte virksomheder, politikere eller NGO’er – samtidig med at de kan have gavn af denne bredere aktørkreds’ samlede erfaringsgrundlag. Multilateral bistand er mere ubunden, hvorved priserne kan holdes nede. Dertil kan opnås lavere transaktionsomkostninger, lavere priser på produkter og services i kraft af større samlede indkøb, samt reducerede udgifter i modtagerlandene ved ikke at skulle tilpasse sig forskellige krav og retningslinjer.

 

 

Multilateral bistand kan bedre udnytte komparative fordele i ekspertise, fremfor at enkelte bilaterale donorer hver især skal være eksperter på de samme områder. Hermed kan også opnås forbedret donorharmonisering, øge kvaliteten hos mere ineffektive bilaterale donorer, samt sikre bedre international arbejdsdeling på bistandsområdet. Der kan opnås større effekt ved grænseoverskridende bistandsproblemer og en større legitimitet, især på rettighedsområdet.

 

 

Selvfølgelig er multilateral bistand ikke uden problemer. Der kan være en tendens til øget bureaukrati, umiddelbart manglende gennemsigtighed, der er risiko for organisationsimperialisme og dertil organisatorisk inerti. Derfor skal den multilaterale bistand supplere og balancere den bilaterale, men en fordeling på 21/79 ud af en stadig mindre bistandspulje er alt for langt fra sådan en balance.

 

 

Vi håber udmøntningen af strategien vil rette op på det seneste års store besparelser på Danmarks internationale engagement. Med Finansloven for 2016 var vi vidner til en knap halvering af Danmarks bidrag til FN-organisationerne (for eksempel blev UNFPA, UNDP og UNICEF beskåret med hhv. 55%, 54% og 64% i forhold til 2015-finansloven). Og Danmark meldte sig helt ud af FN’s organisation for industriel udvikling, UNIDO, som varetager afgørende indsatser og aftaler på miljø- og klimaområdet, bl.a.

Montreal-protokollen til beskyttelse af ozon-laget.

 

 

Samtidig går Danmark helt til grænsen, når det handler om bogføringen af udgifterne til at hjælpe nødstedte flygtninge, der formår at komme til Danmark: Indenrigsministeriet får refunderet så store beløb fra danske bistandsmidler, at vi forventes at nå ned på ca. 0,5% af vores BNI i udviklingsbistand. Udgifterne skal overholde DAC-reglerne om alene at vedrøre præ-asylfasen, og Danmark burde samtidig tilslutte sig Sveriges beslutning om et loft over udgifterne, så de maksimum beløber sig til 20% af total bistand. Dette ville bidrage til en samordning af den nordiske indsats for realisering af FN’s Verdensmål.

Med venlig hilsen, FN-forbundet

v. landsformand Jørgen Estrup og generalsekretær Torleif Jonasson

Udkast til Danmarks nye Udviklingspolitiske og humanitære strategi

høringssvar fra Ghana Venskab

 

Der er fortsat brug for at løfte Ghana
Ghana Venskab har noteret os, at Ghana er placeret i kategorien transitions- og vækstøkonomier i den nye strategi. Det fremhæves, at landenes placering er dynamisk og et land kan indplaceres flere steder. Det er Ghana et godt eksempel på, og det er vigtigt at holde sig for øje. Den økonomiske og politiske udvikling har bevæget sig i en positiv retning, om end indkomst per indbygger faldt fra 2013 til 2014, og landet har oplevet relativ fred og stabilitet. Den bilaterale bistand til Ghana omlægges og udfases, målet vil fremover være at øge det politiske og kommercielle samarbejde. Det giver på mange måder god mening, men det er vigtigt at pointere, at der fortsat er så stor fattigdom og ulighed i Ghana, at det udgør en reel trussel.

Nationale indkomststatistikker fortæller kun en del af historien om udviklingen i et givet land. Forholdene i Nordghana ligner på flere måder mere situationen i Sahel. Den økonomiske vækst er ulige fordelt og de tre Nordlige regioner i Ghana har ikke opnået de samme fremskridt som resten af landet. Folk i Nordghana har ikke samme adgang til bl.a. kvalitets­uddannelse, sundhed og beskæftigelses­muligheder og infra­strukturen er ringe. Mange lever på kanten af eksistens­minimum og har ikke fødevare­sikkerhed hele året rundt, en situation der forværres af klima­forandringerne. Det giver grobund for frustration og puster til de latente konflikter i regionen. De unge søger væk for at finde et bedre liv i Sydghana og udgør også en del af migrationsbølgen i retning af Europa, herunder Danmark.

Et stærkt og velfungerende civilsamfund spiller en central rolle
Danmark har spillet en positiv rolle i at adressere mange af udfordringerne, bl.a. gennem mange års støtte til Ghana Venskabs arbejde i Nordghana. Det er afgørende, at støtten til civilsamfundet fastholdes for at understøtte den positive udvikling i Ghana og modvirke uligheden. Det er vigtigt, at der er stærke organisationer i Nordghana, som vores partnere, der bl.a. kan gøre opmærksom på uligheden i uddannelses­systemet, organisere og bevidstgøre lokalsamfund og engagere de unge i deres egen udvikling. Vores arbejde spiller i høj grad ind i Verdensmål 16, som handler om fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling med ansvarlige institutioner.

Unge har brug for uddannelse
Vi er meget tilfredse med, at verdens unge beskrives som en dansk mærkesag. Ghana Venskab har i de sidste ti år arbejdet med at styrke unges rettigheder og adgang til beskæftigelse. Vi mener dog samtidig, at et fokus på unge hænger uløseligt sammen med uddannelse, hvis de unge skal være ansvarlige og oplyste borgere og have mulighed for at erhverve sig de nødvendige kompetencer for at realisere vækst­potentialet. Derfor ser vi gerne et stærkere fokus på uddannelse i strategien. Danmark har viden, erfaringer og kompetencer på uddannelses­området, der kan bidrage positivt til at imødegå udfordringerne.

Arbejdsro frem for gentænkning
Vi har også noteret os, at der lagt op til en gentænkning af samarbejdet med de danske civil­samfunds­organisationer. I Ghana Venskab har vi over årene gennemført store omlægninger for at tilpasse os skiftende modaliteter og politiske prioriteringer. I kraft af vore positive resultater har vi været en ramme­organisationen siden starten af 2015 og det udgør – alt andet lige - et godt udgangspunkt for et langsigtet og forudsigeligt samarbejde med vores partnere i Ghana. Omstillings­processerne har på mange måder kvalificeret vores arbejde og styrket vores organisation, men for at kunne levere reelle og mærkbare resultater står arbejdsro og kontinuitet lige nu højere på vores ønskeseddel end gentænkning, også set i lyset af de store nedskæringer ifm. FL16.  Vi frygter, at endnu en omlægning vil trække energi væk fra arbejdet i Syd. Konstante omstillings­processer kan desuden underminere den frivillige indsats, som strategien i øvrigt anerkender som afgørende for organisationernes arbejde.

Ungdommens Røde Kors – høringssvar om den nye udviklingspolitiske strategi

 

”De unge er en enorm ressource og værdifulde demokratiske forandringsagenter, som iværksættere og som aktive samfundsborgere. Omvendt kan de unge generationer også, hvis de ikke gives muligheder, deres ressourcer ikke bringes i spil, og hvis de ikke tages med på råd, være en kilde til både ustabilitet og konflikt.”

 

Ovenstående ordlyd i den nye danske udviklingspolitiske strategi er som kopieret fra Ungdommens Røde Kors’ strategi og udgør kernen i vores arbejde i syd. Denne overensstemmelse er vi rigtig godt tilfredse med og ser, at der kan komme flere gode ting ud af. I Ungdommens Røde Kors er vi særdeles positive overfor strategiens revitaliserede fokus på unge og ambitionen om det uformelle 18. verdensmål, der kan blive en vigtig løftestang til at få andre internationale partnere til at prioritere unge. I Danmark har vi, gennem et bredt spektrum af aktive ungdomsorganisationer og deres meningsfulde projekter og samarbejder med andre unge verden over, gode forudsætninger for at kunne være bannerførere for denne dagsorden, så den ikke forbliver en symbolsk tanke. Desværre mærkes effekten af nedskæringerne i den danske udviklingsbistand allerede tydeligt. Vi håber derfor, at strategiens gode ambitioner matches med de nødvendige midler til at skabe mulighed for, at unge reelt kan være værdifulde forandringsaktører.

I URK tror vi – ligesom Udenrigsministeriet – på, at unges aktive deltagelse er afgørende for at skabe bæredygtig udvikling. Derfor opfordrer vi til generelt skærpet fokus på, hvad der skal til for at forløse unges potentiale til at drive forandring. Samtidig efterspørger vi yderligere opmærksomhed på udsathed hos unge, da håndteringen af udsathed i høj grad påvirker unges potentiale til at skabe en bedre verden.

 

Unge som forandringsaktører – det koster at udvide handlerummet

 

Unges potentiale og deres forudsætninger for at skabe forandring forløses, når de har både rum og kompetencer til at engagere sig i samfundet som aktive medborgere. I URK kontekstualiserer vi erfaringer fra Danmark, når vi arbejder sammen med lokale Røde Kors- og Røde Halvmåneselskaber i Mellemøsten, Afrika og Østeuropa. Her etablerer vi i fællesskab platforme for unges aktive og civile engagement. Unge mobiliseres til at kunne handle og adressere udfordringer i deres lokalsamfund, og de får erfaring og værktøjer til at igangsætte og lede konkrete initiativer. De klædes på til at analysere problemstillinger og indgå i konstruktiv dialog med beslutningstagere om bæredygtige løsninger. Sådan forløses de unges potentiale til at skabe forandringer i deres samfund og til at påtage sig rollen som engagerede borgere og unge ledere, der kan drive positiv udvikling og forandring. Fremtiden kalder på mobilisering af alle aktører i en fælles, målrettet indsats. Kun herved kan potentialet i de nye bæredygtige udviklingsmål forløses. Det er derfor en nødvendighed, at der investeres i fortsat og målrettet at udvide unges kompetencer og civile handlerum, hvilket synes oplagt i forlængelse af den nye udviklingspolitiske strategi.

 

Livsfærdigheder er en nødvendig forudsætning – men en mangelvare

 

Det er vores erfaring i URK, at viden om og muligheder for at træffe hensigtsmæssige livsvalg er en afgørende forudsætning for, at unge kan forløse deres potentiale som forandringsagenter. Desværre er basale livsfærdigheder ofte en mangelvare blandt unge i fattige og skrøbelige lande. Dette skyldes f.eks. fattigdom, uhensigtsmæssige magtstrukturer og manglende anerkendelse af unges samfundsmæssige rolle og position; men også, at krige, sundhedskriser og migration har efterladt mange børn og unge uden generationers overlevering. Dette påvirker en lang række centrale faktorer inklusiv unges sundhed, modstandskraft, erhvervskompetencer, trivsel, perspektiver for ligestilling imellem kønnene og sætter den sociale sammenhængskraft i samfundet under pres.

Skal unge kunne styrke deres deltagelse og indflydelse i samfundet, kommer vi ikke udenom at sikre deres ’mestring’ af de mest basale livsfærdigheder. Her kan Danmark bidrage med afgørende viden og erfaring. I URK har vi erfaret, at velafprøvede, danske pædagogiske læringsmetoder er særdeles effektive, når de anvendes i et uformelt, deltagerorienteret læringsmiljø. Der er bud efter det særligt danske. Som den eneste egentlige ungdomsorganisation i den internationale Røde Kors-bevægelse står URK som frontfigur i forhold til aktivt at involvere unge på alle niveauer. Den deltagerorienterede pædagogik og de stolte traditioner inden for organisering af civilsamfundet er en afgørende force for Danmark. Vi tilslutter os derfor en præcisering og styrket anvendelse af det særligt danske indenfor disse områder, når vi agerer internationalt, med behørig hensyntagen til lokale behov og forhold.

 

Unge udgør en sårbar gruppe med særlige behov – bring dem ind som hensyn

 

URK oplever, at unges sårbarhed ofte overses i forhold til andre marginaliserede og udsatte grupper. Unges ret til deltagelse og deres potentiale som forandringsagenter bør i strategien suppleres med et stærkere fokus på unges udsathed, eksempelvis i forhold til humanitære katastrofer, migration (også fra land til by i deres hjemlande), seksuel og reproduktiv sundhed og psykosocial sundhed, hvor unge i fattige lande og skrøbelige situationer fortsat er udsat for store risici og udfordringer. Hensyn til unges særlige udsathed og behov bør tænkes systematisk ind i relevante programmer, bl.a. indenfor uddannelse, sundhed, klima- og miljøindsatser, erhvervs- og vækstindsatser samt den mere end nogensinde vigtige migrationsrespons. Vi opfordrer til et styrket og tværgående hensyn til unges sårbarhed i strategien. Ungdommens Røde Kors er sammen med organisationer som Dansk Ungdoms Fællesråd og Mellemfolkeligt Samvirke – Action Aid International Denmark blandt de største aktører indenfor internationalt udviklingsarbejde med unge i fokus. I URK baserer vi os som Danmarks største humanitære ungdomsorganisation på et stærkt folkeligt engagement kombineret med en professionel og langsigtet indsats. Det giver os unik mulighed for at kunne gennemføre programmer af høj kvalitet, der både arbejder for, men også med unge. Det er vigtigt at kunne fortsætte denne praksis for at kunne skabe bæredygtige resultater og forandringer. Vi opfordrer derfor til fremover at nuancere fordelingen af midler til det vigtige ungdomsarbejde, så forskellige former for kræfter og organisationer kan bidrage mest muligt til samfundsudviklingen ud fra hver deres særlige virke og specifikke kapacitet.

I URK er vi meget begejstrede for den nye strategi og glæder os til at tage fat på arbejdet og bidrage til at strategien kommer ud at leve - både herhjemme og i resten af verden.

For yderligere oplysninger og uddybning, kontakt venligst:

 

Kara Djurhuus Søren Bøllingtoft Knudsen

International Chef Politisk næstformand

NGO-høringsvar fra Ulandsforeningen Dialogos                                         Odense 4/8-16

Til Danida - udvikpolhoering@um.dk !

Dialogos er tilfreds med den nye Strategi, hvor de prioriterede udviklingsmål falder i tråd med det frivillige arbejde organisationen udfører. Derimod er vi bekymrede over nedskæringer i bistanden og omprioritering af bistandsmidler til konfliktløsning, da det kan kompromittere den langsigtede udvikling og mellemmenneskelige forståelse, der opbygges gennem NGO-arbejdet. Vi vil gerne pege på flg. som Strategien kunne afspejle med større tydelighed omkring civilsamfundets rolle og muligheder:

  • NGO bistand må ses som et eksperimentarium, hvor vi i samarbejde med lokale partnere kan afsøge og udvikle systemer og værktøjer, der kan inkludere fattige og marginaliserede befolkninger for at sikre en retfærdig udvikling indenfor undervisning, sundhed, landbrug, grøn energi, miljø m.v. som alle er vigtige områder, hvor danske NGO’er har en særlig erfaring. Dialogos har gode erfaringer med først at udvikle strategier i lokalområder til forebyggelse af globale problemstillinger f.eks. med forgiftninger pga. sprøjtemidler og kviksølv for senere at få inkluderet disse strategier i nationale strategier. Derigennem skabes bæredygtighed og for relativt få bistandskroner opnås stor indflydelse. 
  • NGO’ernes styrke er folkelighed men ofte også et højt fagligt niveau, hvor NGO’er formår at tiltrække og inddrage fagmiljøer, der ellers ikke ville bidrage til global udvikling. Disse miljøer har Dialogos fundet på universiteter, indenfor sundhedsvæsenet og i skolerne og har på den måde øget danske skolebørn, studerendes og fagfolks kendskab til global udvikling. Erfaringer fra Dialogos’ arbejdet formidles nu i fagkredse i Danmark samt globalt i undervisning, på konferencer og i videnskabelig litteratur, samt i populære artikler skrevet og formidlet af samarbejdspartnere i projektlandet og i Danmark.
  • NGO’erne har en høj effektivitet per bistandskrone, dels fordi projektindsatserne ikke blot realiseres i et geografisk defineret lokalt projektområde men ofte også når videre gennem mainstreaming nationalt eller/og formidling globalt, og dels pga den store frivillige arbejdskraft, der lægges i aktiviteterne. Inddragelse af fagligt kompetente samarbejdspartnere og fokus på samarbejde i netværker inkluderer aktiviteter og arbejdskraft der ikke er finansieret af donor, men finansieres selvstændigt af samarbejdspartnerne. Dialogos og samarbejdspartnere har formået at mainstreame projekterfaringerne ikke blot i samarbejdslandet men også i Danmark, hvor erfaringerne danner grundlag for indførelse af globale problemstillinger i sundhedsundervisning på tre af landets universiteter. Globalt samarbejder Dialogos gennem Dialogos medlemmer og netværk med FN, internationale organisationer og NGO’er om forgiftningsforebyggelse indenfor landbrug og minedrift. Alle ovennævnte er eksempler på aktiviteter der ligger udover donorfinansiering til enkelt projekter/aktiviteter.

Vores ønske til Dansk udviklingsbistand er at politikerne har ovennævnte i tankerne når der prioriteres i dansk bistand og husker på NGO’ernes styrker – de er billige i drift, de har mulighed for en stor faglighed, de sikrer folkeligheden i bistanden og de har potentielt stor gennemslagskraft og bæredygtighed i deres projekter.

Yderligere oplysning kan fås ved henvendelse til Dialogos’ formand Erik Jørs, erik.dialogos@gmail.com eller Dialogos’ sekretær Annie Oehlerich annieoeh.dialogos@gmail.com

På Dialogos vegne, Erik Jørs 4/8-16

Indledningsvist takker Verdens Skove for muligheden for at give et høringssvar til den Udviklingspolitiske Strategi og for at deltage i strategiens tilblivelsesproces.  

 

Den Udviklingspolitiske Strategi (UPS) sætter en ambitiøs kurs med fokus på styrkepositioner, værdier, ekspertise, erfaringer og partnerskaber. Valget at bidrage til den globale udviklingsdagsorden, der er formuleret i Verdensmålene og Parisaftalen, samt anerkendelsen af disses gensidige afhængighed, er en naturlig ramme for strategien.   Så meget desto mere undrer det Verdens Skove, at den grundlæggende præmis i UPS synes at være forfølgelsen af nationale danske interesser. Succeskriteriet for udviklingsbistand bliver dermed at skabe de størst mulige forbedringer for donorlandet Danmark – frem for de fattige modtagerlande, -­‐grupper og individer. Dette bemærkelsesværdige etiske paradigmeskift i tilgangen til udviklingshjælp mener Verdens Skove, er grundlæggende problematisk.  

Hent svaret som pdf her

Kommentarer

Del siden