/ Forside / Aktuelt / Kandidater til Bevillingsudvalget for Civilsamfundspuljen fra større, ikke-ansøgningsberettigede organisationer og relevante faglige institutioner

Baggrund:

Bevillingsudvalget for Civilsamfundspuljen består af syv medlemmer: Fire repræsentanter fra CISUs medlemsorganisationer, og tre fra større ikke-ansøgningsberettigede organisationer eller relevante faglige institutioner indenfor det danske udviklingssamarbejde. Derudover er der fire eksterne Bevillingskonsulenter i bevillingssystemet. Ansøgningerne til Civilsamfundspuljen behandles af Bevillingskonsulenterne, som foretager en faglig og administrativ vurdering på baggrund af retningslinjerne for Civilsamfundspuljen. Derefter sender de en indstilling til Bevillingsudvalget, som behandler indstillingen og træffer den endelige afgørelse. Se retningslinjerne for Civilsamfundspuljen på www.cisu.dk .

 

Fra 1. januar 2019 har Bevillingsudvalget brug for et nyt medlem som repræsentant fra større, ikke-ansøgningsberettigede organisationer eller relevante faglige institutioner indenfor det danske udviklingssamarbejde.

 

Indkaldelse af kandidatforslag fra rammeorganisationer og relevante faglige institutioner:

Der indkaldes hermed forslag fra større, ikke-ansøgningsberettigede organisationer eller relevante faglige institutioner indenfor det danske udviklingssamarbejde på mulige kandidater til denne post. Organisationer/institutioner kan indstille en eller flere erfarne folk fra deres organisation/institution til posten. Personer, der ønsker at komme i betragtning, skal således også henvende sig via deres organisation/institution.  Organisationer, der allerede har et medlem af Bevillingsudvalget, kan ikke foreslå kandidater (pt. CARE og Red Barnet).

 

Udpegning og kriterier:

Det er CISUs Bestyrelse, der udpeger på baggrund af de foreslåede kandidater. Der vil blive lagt vægt på følgende:

  • Dokumenteret erfaring med formulering, vurdering og gennemførsel af udviklingsindsatser.
  • Bredt kendskab til civilsamfundsorganisationer og deres indsatser og arbejdsformer ude og hjemme.
  • Kendskab til Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi og den danske civilsamfundspolitik.

 

En stor del af arbejdet ligger i direkte forlængelse af ansøgningsfristerne i Civilsamfundspuljen (den 15. marts og 15. september), men Bevillingsudvalget vil også skulle vurdere ansøgninger under 500.000 kr. m.fl. med løbende ansøgningsfrist samt programansøgninger med faste ansøgningsprocesser forår og efterår. I alt forventes ca. 150 ansøgninger om året fordelt på Bevillingsudvalget efter aftale. Deltagelse i 4-6 årlige møder. Der ydes et årligt vederlag, som pt. er kr. 54.000. Det vurderes, at der er cirka 120-150 timers indsats om året, men der er ingen fastlagte normer. Læs eventuelt mere om Bevillingsudvalget på www.cisu.dk under Civilsamfundspuljen. Medlemmerne udpeges for 2 år af gangen og kan forlænges 1 gang.

 

Ansøgningsprocedure:

For alle kandidater skal medsendes følgende tre dokumenter:

  • Kort motivation fra bestyrelsen i den organisation, der foreslår en kandidat.
  • Kandidatens egen korte beskrivelse af relevante faglige erfaringer og motivation for opgaven.
  • CV for kandidaten.

 

Forslag til kandidater skal være CISU i hænde senest mandag den 26. november kl. 12.00. Kandidatforslag sendes elektronisk til ans@cisu.dk.

 

Yderligere spørgsmål vedr. Bevillingsudvalget kan rettes til CISU (Sekretariatsleder Erik Vithner eller Forvaltningskonsulent Solveig Nielsen 86 12 03 42).

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies