/ Forside / Aktuelt / Nyheder
10-10-2017

CISU sætter landsdækkende medlemsdialog i gang

CISUs sekretariat og bestyrelse vil rejse ud og møde medlemsorganisationerne for at høre, hvad der i øjeblikket rører sig i deres organisation. 

 

Bidrag til et strategiudspil

Samtalerne med medlemsorganisationer vil munde ud i en tematisk analyse af de tendenser, som de peger på, og det vil være med til at forme den kommende strategi. Konkret kommer besøgene til at bidrage til et strategiudspil, der skal til behandling på CISUs generalforsamling i april 2018. Udkastet til CISUs strategi kommer også i høring hos medlemsorganisationerne i det nye år.

Der vil også være mulighed for at deltage i dialogen ved at komme til årets status og dialogmøder i november.  

Se mere og meld jer til her

 

Repræsentativ andel udvælges

CISU har på nuværende tidspunkt 270 medlemsorganisationer, og det er ikke muligt at nå ud til alle. Det er derfor vigtigt, at der udvælges en andel, der er repræsentativ. CISUs medlemsorganisationer er meget forskellige i forhold til sekretariatsstørrelse, frivilligt engagement, tematisk fokus, bevillingsstørrelse, erfaring, osv. Derfor er der blevet opsat et særligt sæt kriterier, hvormed 50 medlemsorganisationer er blevet udvalgt. De organisationer repræsenterer diversiteten blandt medlemsorganisationer på flere parametre og er nøje udvalgt efter deres repræsentative egenskaber.

 

Medlemsorganisationerne får ordet

Møderne med medlemsorganisationerne bliver meget åbne. Det bliver dem, der får ordet. CISU vil gerne vide, hvad der pt. rører sig derude, og derfor er der langt op til at medlemsorganisationerne får ordet til at fortælle, hvad der optager dem i øjeblikket.

I de kommende uger vil de udvalgte medlemsorganisationer blive kontaktet, hvorefter møderne afholdes i oktober og november.  

Del siden