/ Forside / Aktuelt / Nyheder
15-11-2017

CISU søger eksterne konsulenter til beredskabsliste

CISU søger konsulenter til en såkaldt beredskabsliste. Det er en liste med konsulenter, der kan bruges til at lave  kapacitetsanalyser og kombinerede kapacitetsanalyser / appraisals, når der er behov for det.

CISU hyrer med mellemrum eksterne konsulenter til at løse opgaver i forbindelse med kapacitetsanalyser af brugere af civilsamfundspuljen og i forbindelse med appraisals af konceptnoter vedrørende ansøgninger til program. Udvælgelse af de konkrete konsulenter til opgaven sker i samarbejde med den pågældende organisation. Til det brug har CISU en liste med kvalificerede konsulenter, som vi gerne vil have udvidet og opdateret med nye relevante konsulenter.

For at indgå i listen vil det være forudsætning, at man har gennemført mindst en eksternt finansieret kapacitetsanalyse for en udviklingsorganisation og/eller folkeligt baseret forening indenfor de seneste tre år.

Interesserede konsulenter kan på CISUs hjemmeside (link) hente et dokument til udfyldelse som fremsendes til CISU. Dokumentet indeholder desuden oplysninger om standard honorering samt omfang af opgaverne. Man skal samtidig indsende et opdateret CV eller sende et aktivt link ens CV.

CISU kan ikke garantere at registrerede konsulenter vil få opgaver.

Se mere her...

Del siden