Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

39 millioner fra Civilsamfundspuljen

Tirsdag fremlagde regeringen et forslag for finansloven for 2016, og det var ikke gode nyheder for verdens fattigste. Over en bred kam var der nedskæringer for den langsigtede udvikling, og CISU står til at blive beskåret med 39,4 millioner kroner. CISUs formand, Louise Hindenburg, er bestyrtet over den voldsomme nedskæring.

 

- Det kommer bag på mig, at regeringen vil skære en fjerdedel af Civilsamfundsstøtten. For mig giver det ingen mening at annoncere nedskæringer i støtten til verdens mest udsatte i kølvandet på et FN-topmøde, hvor verdens ledere er blevet enige om de nye udviklingsmål, siger hun.

 

Læs hele udtalelsen her.

Brev til CISUs medlemsorganisationer

I dag har CISU sendt et brev til alle medlemsorganisationer med en opfordring til at råbe op og advare mod de varslede besparelser på udviklingsbistanden. 

 

Brevet ligger også på cisu.dk/medlemsbrev, og det opfordrer medlemsorganisationer til at komme på banen og advare politikerne om konsekvenserne af de bebudede nedskæringer.

 

cisu.dk/fl16 har vi samlet gode råd om, hvordan man skriver debatindlæg og breve til politikere.

 

 

Få tips fra Globalt Fokus

Hos Globalt Fokus arbejder de også på at samle fakta og materiale, der kan bruges i debatten om finansloven.

 

Siden er endnu under opbygning, men vil snart flyde over med tips og tricks - og du kan følge med lige her.

 

Det siger CISUs medlemsorganisationer

Med en samlet besparelse på mere end 2 milliarder, er det ikke kun Civilsamfundspuljen, der må holde for i regeringens finanslovsudspil. Generelt rammes både pulje- og rammeordninger hårdt af nedskæringer på 20-30 pct, og reaktionerne fra miljøet har været mange og kontante. Også en del af CISUs medlemsorganisationer har udtalt sig omkring nedskæringerne. 

 

”Danmark må ikke svigte verdens fattigste og mest udsatte! Men Danmark må heller ikke svigte Danmark! Begge dele risikerer vi, hvis vi skærer så voldsomt i udviklingshjælpen. Kun ved at arbejde for, at folk får fremgang og fred i de lande, hvor verdens fattigste lever, kan vi hindre, at de forlader deres hjem og deres land. Med besparelser på den langsigtede fattigdomsbekæmpelse og på dialogarbejdet risikerer vi at skubbe til nye flygtningestrømme,” siger Mogens Kjær, Danmission.

 

"Den danske regering har i 2016 værtsskabet for Women Deliver - verdens største konference for kvinders sundhed og rettigheder. Det er samme år, som man vil skære 39 % i støtten til de internationale udviklingsorganisationer, der arbejder med området. Det hænger simpelthen ikke sammen." siger Bjarne B. Christensen, Sex og Samfund 

 

"Det absurde er, at der er masser af penge. Sideløbende med nedskæringerne planlægger de jo at købe kampfly for 30 mia. kroner. Det er et spørgsmål om prioritering - og her vælger regeringen tilsyneladende mere krig og flere bomber frem for langsigtet udvikling til gavn for mennesker og miljø," siger Mads Barbesgaard fra Afrika Kontakt.

 

"Det er en utrolig kortsigtet politik. Man giver skatterabatter her og nu mens man pantsætter vores fælles fremtid. Det er især en skam for de kommende generationer, som vi ikke kan bebrejde vil anklage os for ikke at have handlet mens tid var. Der ikke brug for færre penge til at bevare skoven, men flere, hvis vi skal redde planetens klima og rigdom af skove," siger Jan Ole Haagensen, Verdens Skove.

 

Vi samler løbende reaktioner fra medlemsorganisationerne på cisu.dk - vil din organisation med på listen, kan du sende en mail med link til tib@cisu.dk

 

Globalnyt har samlet reaktioner fra en række større danske organisationer, som du kan læse her.

 

 

Det siger politikerne

Det er ikke kun blandt organisationer, de varslede nedskæringer møder modstand. Mens en samlet oppposition forventeligt har udtalt sig i hårde vendinger om regeringens spareplaner på udviklingsområdet, holder også de Konservative indtil videre fast i deres krav om en bistandsprocent på 0,8.

 

"Situationen er ikke til nedskæringer. De penge, man kan spare på kort sigt, vil føre til større problemer og udgifter senere, Det vil være uklogt," siger Naser Khader til Tv2.

Partiet udtrykker dog samtidig ønske om at omlægge en større del af bistanden fra det langsigtede udviklingsarbejde til humanitær bistand og de berømte nærområder.

 

Globalnyt har samlet de politiske reaktioner på regeringens forslag til besparelser på bistanden her.

 

Kommende kurser og arrangementer i CISU


 

Titel Sted Dato
Erfaworkshop Naboskabspuljen (Kbh) København 31-05-2017
Fyraftensmøde: Medlemsmøde som forberedelse til folkemøde København 08-06-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 10-06-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 15-06-2017
Fyraftensmøde: Sammenhængende kommunikation (Aar) Aarhus 21-06-2017
Fyraftensmøde: Sammenhængende kommunikation København 22-06-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU (Aar) Aarhus 23-08-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU København 24-08-2017
Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du taste det ind her.

 

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet.

 

Titel Sted Dato
5th European Transcultural Nursing Association Conference University of Southern Denmark, Odense 18-06-2017

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk