Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Nyt om Civilsamfundspuljen

 

Kort før jul annoncerede CISU, at det stærkt reducerede tilskud fra finansloven 2016 ville få konsekvenser for civilsamfundspuljen.

 

Det har blandt andet haft betydning for beløbsgrænserne, der for mindre indsatser er reduceret til 400.000 og for større projekter til 3,5 mio, ligesom de midler, der kan søges til projektrelateret oplysning i Danmark, er nedsat til 2%. 

 

Ændringerne træder i kraft fra og med ansøgningsfristen 1. april 2016, hvor de opdaterede ansøgningsskemaer skal bruges. Dem finder du her.

 

Du kan læse mere om de nye beløbsgrænser her, mens du her kan få et overblik over, hvordan CISU er påvirket af nedskæringerne.

 

Et svar - og en invitation - fra Udenrigsministeren

 

I starten af december sendte CISU sammen med de fire andre puljeordninger et brev til Udenrigsminister Kristian Jensen. 

 

I brevet lagde CISU, Danske Handicaporganisationer, Globalt Fokus, Dansk Ungdoms Fællesråd og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling blandt andet vægt på, at det brede folkelige engagement med den yderligere nedskæring på puljerne rammes særdeles hårdt, og vi bad Udenrigsministeren om at indgå i en dialog omkring rationalet for dispositionen samt perspektiverne for fremtidens folkeligt forankrede udviklingsarbejde.

Du kan læse hele brevet her.

 

Ministeren har nu svaret på henvendelsen og skriver blandt andet, at "prioriteringerne ikke skal ses som et udtryk for mistillid til det gode arbejde, I gør og har gjort, men som udtryk for nødvendige omprioriteringer inden for finanslovens rammer".

Ministeren understreger ydermere, at han ser frem til det kommende arbejde med en ny strategi for det danske udviklingssamarbejde, og ønsker at inddrage puljeordningerne og disses medlemsorganisationer i debatten om, hvordan udviklingsstrategien skal udformes. 

 

I den forbindelse har CISU og puljeordningerne tilbudt ministeriet at stå for organiseringen af en række folkelige debatmøder, og vi afventer nu en plan fra Udenrigsministeriet om, hvordan og hvornår det kan foregå.

Sidst i december fremlagde ministeren en tentativ tidsplan for arbejdet med strategien - den kan findes her.

CISU fortsat i Udviklingspolitisk Råd

 

Der er netop blevet valgt et nyt Udviklingspolitisk Råd for en 3-årig periode. Rådet er Udenrigsministerens rådgivende organ, hvad angår den danske udviklingsbistand, og består af repræsentanter for forskellige udviklings- og interesseorganisationer samt forskere. Du kan læse mere om rådets opgaver og følge med i arbejdet her.

 

CISU har fortsat en plads i Rådet, og CISUs bestyrelsesmedlem Vibeke Tuxen er genudnævt til posten.

 

Forud for møderne i Rådet inviterer vi CISUs medlemsorganisationer til at sende deres kommentarer til fx lande-strategier til Vibeke. Læs mere om, hvordan man kan kommentere, på siden her.

 

Kursuskalender klar til køleskabet

 

Selvom vi allerede åbnede for kursustilmeldinger via hjemmesiden i december, har forårets kursuskalender ladet vente på sig. Nu er den endelig landet - lige til at printe ud og hænge op på køleskabet.

 

I år vil kalenderen nemlig ikke blive trykt og sendt til medlemsorganisationerne med posten, men er i stedet tilgængelig som pdf på cisu.dk/kurser - den kan også hentes med et tryk lige her.

 

 

Kommende ansøgningsfrister i CISU

Husk at bestille rådgivning i god tid - der er altid mest pres på umiddelbart inden ansøgningsfristerne.

 

Oplysningspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er 2. maj 2016 klokken 12.00

Civilsamfundspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er den 1. april 2016 kl. 12.00

Puljen for Klima og Miljø har ansøgningsfrist en gang om året. Næste gang er 15. september 2016 klokken 12.00

 

 

Andre nyheder
 
Har I et Dagsværksprojekt til 2017?

 

Er din organisation interesseret i at stille projektforslag til Operation Dagsværks kampagne 2017? Så er det en god idé at lægge vejen forbi Studiestræde 24, Kbh, når Operation Dagsværk i morgen inviterer til informationsmøde for interesserede projektstillere fra 14.00 til 16.30.

 

Mødet afholdes i Operation Dagsværks sekretariatslokaler, og du kan blandt andet blive klogere på ansøgningsprocessen og på, hvad eleverne lægger vægt på, når de skal vælge næste års projekt.

 

Det er ganske gratis at deltage i informationsmødet, men for at sikre tilstrækkelige mængder kaffe bedes deltagere tilmelde sig til Anna Ida Hallgaard Jonsson på annaida@od.dk.

 

Læs mere om arrangementet i Globalnyts kalender - bemærk, at den angivne tilmeldingsfristen ikke længere er gældende.

Folkemøde for mindrebemidlede

 

Hvis jeres organisation har overvejet at deltage i Folkemødet på Bornholm til sommer men har svært ved at samle finansiering og kræfter til projektet, er der i år en ny mulighed for deltagelse.

 

I samarbejde med Radio Folkemødet og Team Bornholm rejses det nye mødested Civiltinget, der skal give plads til organisationer med begrænset økonomisk råderum. Her kan foreninger gratis booke en event-tid, og Folkemødet sørger for at stille en moderator til rådighed - ligeledes ganske gratis. Organisationer kan søge om op til 3 eventtider på sommerens folkemøde.

 

Det forventes, at der vil være plads til omkring 15 events i det nye telt, og det er Folkemødesekretariatet, der udvælger deltagere blandt de indkomne ansøgninger. Der er altså ingen garanti for at få tildelt en tid, og der bliver sandsynligvis rift om pladserne.

 

Frist for indsendelse af ansøgninger er 1. februar, og ansøgere kan forvente svar inden for en måned. Læs hele beskrivelsen af det nye initiativ og ansøgningsvejledning her.

Kontaktannonce fra Kenya

 

Det danske udenrigsministeriums Global South Programme efterspørger netop nu danske civilsamfundsorganisationer, der kunne have interesse i at indgå kapacitetsopbyggende partnerskaber med organisationer i Kenya. Invitationen kan findes her.

 

Principperne bag programmet bygger på behovsspecifik kapacitetsopbygning og ligeværdige partnerskaber mellem organisationer i syd og nord, og organisationer kan tilmelde sig og komme i kontakt med potentielle partnere via den interaktive platform globalsouthplatform.net.

Mens invitationen i denne omgang er rettet mod organisationer med erfaring fra Kenya, understøtter programmet også partnerskaber med cso'er i Somalia, Somaliland og Uganda, hvorfor organisationer med aktiviteter i disse lande også kan tilmelde sig.

 

Allerede i løbet af januar afholdes en række workshops i Kenya, hvor interesserede organisationer inviteres til at møde op og præsentere deres kapacitet inden for organisationsudvikling, fortalervirksomhed og/eller HRBA. Selvom man ikke har mulighed for at deltage i disse workshops, skal man ikke tøve med at registrere sig, da der senere i år vil komme en anden runde om temaer, som dog endnu ikke er identificeret.

 

Globalt Fokus afholder informationsmøde om programmet fredag den 15. januar. Under mødet  vil en repræsentant for Global South Programme introducere programmet og informere om mulighederne for partnerskaber. Du kan læse mere om informationsmødet og tilmelde jer her via Globalt Fokus  

 

 

Få en skilling til portoen

 

Den 6. januar åbnede Kulturministeriet for ansøgninger til årets bladpulje. Puljen har til hensigt at støtte udgivere, der bidrager til demokratisk debat, kulturel og samfundsmæssig oplysning eller fremmer foreningslivet, og organisationer kan altså søge om tilskud til distribution af eventuelle foreningsblade.

 

Vær dog opmærksom på, der udelukkende ydes støtte til distribution og ikke til redaktionelt arbejde, tryk, pakning etc. 

 

Deadline for ansøgninger til Bladpuljen er d. 4. februar kl. 12.00

 

Læs mere om puljen og mulighederne for støtte på Kulturministeriets egen hjemmeside

Kommende kurser og arrangementer i CISU


 

Titel Sted Dato
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU (Aar) Aarhus 10-01-2018
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU København 11-01-2018
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 15-01-2018
Fyraftensmøde: Info/Intro-møde om DERF (Aar) Aarhus 16-01-2018
Fyraftensmøde: Info/Intro-møde om DERF København 18-01-2018
Fyraftensmøde: Pengene er bevilget - CSP (Aar) Aarhus 23-01-2018
Fyraftensmøde: Pengene er bevilget - CSP København 24-01-2018
Seminar: Participatory Forest Management - experiences and approaches København 01-02-2018
Menneskerettigheder på arbejdsmarkedet i udviklingslande Vartov i København 07-02-2018
Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du taste det ind her.

 

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet.

 

Titel Sted Dato
Ingen begivenheder

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk