Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Bestil rådgivning i god tid

Næste ansøgningsfrist for både civilsamfundspuljen og puljen for klima og miljø er 1. september, og det kan allerede nu være værd at planlægge rådgivning.

 

Der er nemlig ofte stor efterspørgsel tæt på ansøgningsfristen, og CISUs sekretariatet er lukket i tre uger i juli, hvor det ikke er muligt at få rådgivning.

 

Derfor opfordrer vi jer til at få bestilt rådgivning i god tid, enten før eller efter sommerferien. Vi har nu lagt dage ind for rådgivning i København. De kan ses på hjemmesiden

 

For at få den mest kvalificerede rådgivning, er det vigtigt at huske, det sædvanlige omkring bestilling af rådgivning:

 

  • Bestil rådgivningen i god tid – mindst 14 dage før, og helst mere op til ansøgningsfrister i Civilsamfundspuljen.
  • Fordelingen af rådgivninger foregår efter først til mølle
  • Send materiale i god tid - mindst en uge inden, så rådgiverne har mulighed for at forberede sig og sparre med kollegaer om relevante emner.
  • I København: I ugerne op mod ansøgningsfristerne koncentrerer vi rådgivningerne på bestemte dage for at udnytte rådgivernes tid mest effektivt. Se aktuelle datoer her.
  • Tirsdage kan vi normalt ikke rådgive før efter kl. 13.30.
  • Husk: For at I kan få rådgivning, skal jeres organisation være medlem af CISU.

 

17 år i CISUs bevillingssystem

Sidst i april tog CISU afsked med bevillingskonsulent Bente Østergaard Madsen, der gennem de seneste sytten år har været en del af bevillingssystemet. Det blev fejret med en afskedsreception på sekretariatet, hvor sekretariatsleder Erik Vithner takkede for de mange års tro tjeneste.

 

Her kan du læse om Bente Østergaard Madsens egne oplevelser med det bevillingssystem, hun selv var med til at forme. 

31 ansøgninger til Oplysningspuljen

Ved ansøgningsfristen til CISUs oplysningspulje 4. maj havde CISU modtaget 31 ansøgninger.  Ansøgerne kan forvente svar 8. juni.

 

Det ene medlem af Bevillingsudvalget for Oplysningspuljen Lisbeth Dolberg er på barsel. Derfor har CISU ansat Kresten Kjær Sørensen som vikar for hende i maj-runden 2015. Kresten arbejder til dagligt bl.a. med politisk kommunikation for VedvarendeEnergi, og er indstillet til posten af VedvarendeEnergis bestyrelse.

Kom til Aarhus og skriv et læserbrev

CISU opfordrer medlemsorganisationer til at blande sig i den offentlige debat. Det er særligt vigtigt i år, hvor vi i Danmark skal til folketingsvalg, og hele verden skal forholde os til Verdens Vigtigste år.

 

Man kan blande sig ved at lave arrangementer, deltage i kampagner som action/2015 eller blande sig i den daglige nyhedsstrøm.

Hvis du vil blive klogere på, hvorfor læserbreve stadig kan have en effekt i 2015, og hvordan man let opbygger det og et argument, kan du læse lidt her og melde dig til CISUs fyraftensmøde om emnet.

 

Fyraftensmødet i København er nu overtegnet og har venteliste, men der er stadig ledige pladser i Aarhus 27. maj. Du kan melde dig til her.
 

Del dine arrangementer med CISU

CISUs medlemsforeninger står hvert år for utallige arrangementer - ikke mindst i forbindelse med oplysningspuljens aktiviteter.

 

De arrangementer vil vi gerne samle på en måde, der både er lettilgængelig for arrangørerne og ikke en stor administrativ byrde for CISU.

 

Derfor arbejder vi på medlemskalender for offentlige arrangementer blandt CISUs medlemmer. Du kan se den og selv indtaste et arrangement her.

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementet, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet.

Kommentarer og forslag til kalenderen kan sendes til kommunikationskonsulent Kim Jensen, kj@cisu.dk

Flest private midler til Indien

CISU har på opfordring fra Udenrigsministeriet indsamlet oplysninger om medlemsorganisationers egne udgifter til udvikling og humanitær bistand. Tallene, der skal bruges til den årlige rapportering til OECD, DAC, stammer fra de 56 medlemsorganisationer, der svarede på henvendelsen fra CISU – til dem skal der lyde et tak for hjælpen. Af disse har 37 organisationer i 2014 brugt godt 21 millioner fordelt på 51 lande. 

 

Læs mere og se oversigten for 2013 og 2014 her.

Kommende ansøgningsfrister i CISU

Husk at bestille rådgivning i god tid - der er altid mest pres på umiddelbart inden ansøgningsfristerne.

 

Oplysningspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er 2. november klokken 12.00

Puljen for Klima og Miljø har ansøgningsfrist en gang om året. Næste gang er 1. september klokken 12.00

Civilsamfundspuljen har ansøgningsfrist tre gange om året. Næste gang er 1. september 2015 kl. 12.00

Kommende kurser og arrangementer i CISU
Titel Sted Dato
Erfaringsudvekslingsworkshop (Aar) Aarhus 08-05-2017
Fyraftensmøde: Diaspora arrangement København 22-05-2017
Erfaworkshop Naboskabspuljen (Kbh) København 31-05-2017
Fyraftensmøde: Medlemsmøde som forberedelse til folkemøde København 08-06-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 10-06-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 15-06-2017
Fyraftensmøde: Sammenhængende kommunikation (Aar) Aarhus 21-06-2017
Fyraftensmøde: Sammenhængende kommunikation København 22-06-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU (Aar) Aarhus 23-08-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU København 24-08-2017
Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer
Titel Sted Dato
Vestafrikas brændende platform CSS - Øster Farimagsgade 5, 1353 København K- 2.1.36 (bygning 2, opgang D) 27-03-2017
Kampen for demokrati i Swaziland Klostergade 34 A 3. sal, 8000 Aarhus C. 02-05-2017
Vælg livet, det er dig, der styrer dit sind og dermed dine resultater. NGO Fontana, Ved Glyptoteket 6. 1575 København V 15-05-2017

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk