Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi se ud, hvis din organisation kunne bestemme?

Der er potentiale i udkastet til regeringens forslag til den nye udviklingspolitiske strategi, men hvis strategien skal blive til mere end gode visioner, er der fem afgørende punkter, regeringen skal tage højde for i strategien.

 

- CISU ser en række muligheder i strategien, men det afgørende er, hvordan både embedsværket og det politiske system sørger for, den udmønter sig. De første tanker vil vi formentlig se i den kommende finanslov, siger Erik Vithner, sekretariatsleder i CISU.

 

Læs hele CISU's høringssvar her. 

 

Flere af CISU's medlemsorganisationer som eksempelvis MAK har også sendt høringssvar til den nye udviklingspolitiske strategi, og din organisations visioner kan også stadig nå med. Sidste frist for høringssvar er fredag d. 5/8.

 

Høringssvar til strategiudkastet skal sendes på mail til udvikpolhoering@um.dk, og derudover opfordrer vi jer også til at sende svarene til kj@cisu.dk. Så vil vi lægge dem op på cisu.dk/høring sammen med andre relevante høringssvar.

 

Du kan hente regeringens forslag til udviklingsstrategien som pdf her.

 

Sommerferien er slut - nu skal du på kursus

I kursuskalenderen kan du finde de kursustilbud, som allerede nu er planlagt for efteråret. 

 

Det første af efterårets kurser er fyraftensmødet 'Introduktion til CISU og puljerne', som finder sted d. 10. og 11. august i henholdsvis Aarhus og København fra kl. 16.30 - 19.00. Kurset er særligt anbefalingsværdigt til de mange nye organisationer, der i løbet af det sidste år er blevet medlemmer af CISU, og for organisationer som overvejer at søge en af puljerne for første gang. Kurset er gratis, og du kan tilmelde dig her.

 

Husk at holde øje med cisu.dk og nyhedsbrevet for aktuelle arrangementer, som kommer til i nyhedsbrevet. 

 

Civilsamfundet skal selv tage pladsen

Helene Holbeck Kannegaard er netop ansat som forvaltningskonsulent i CISU, og i hende får CISU en medarbejder med en grundig viden om verdensmålene. Hun er netop blevet cand.mag i internationale studier, og i sin introducerende artikel om specialet 'Legitimacy of Danish Civil Society Organisations and the 2030 Development Agenda' skriver hun, at civilsamfundet selv må tage den plads, der skal til for at sikre civilsamfundets virke og råderum.

 

Det skriver hun på baggrund af den begejstring for verdensmålene, store dele af civilsamfundet udtrykte, da de blev vedtaget i efteråret 2015.

 

- Det var meget med hænderne oppe. ”Nu får vi endelig noget” lød det, fortæller Helene Holbeck Kannegaard. Derfor satte hun sig for at se på, hvad civilsamfundet egentlig får.

 

Læs mere om konklusionerne her.

Folkemødet 2016 - opsamling med den rigtige url

Efter Folkemødet 2016 opsamlede vi input og andet på cisu.dk

 

Det blev omtalt i nyhedsbrevet før sommerferien, men vakse læsere har påpeget, at den angive url var forkert. Det beklager vi, og prøver igen.

 

Vores indtryk kan du læse om her.

 

Som i 2015 havde vi samlet en liste over relevante debatter. Dem finder du her.

Kommende ansøgningsfrister i CISU

Husk at bestille rådgivning i god tid - der er altid mest pres på umiddelbart inden ansøgningsfristerne.

 

 

Puljen for Klima og Miljø har ansøgningsfrist en gang om året. Næste gang er 15. september 2016 klokken 12.00

Civilsamfundspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er den 15. september 2016 kl. 12.00

Oplysningspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er 1. november 2016 klokken 12.00

Naboskabspuljen har ansøgningsfrist næste gang den 1. november 2016 kl. 12.00

CISUs åbningstider

Du kan altid komme i kontakt med CISUs sekretariat ved at skrive til cisu@cisu.dk.

 

Derudover kan du ringe til vores hovednummer 8612 0342.

 

De kommende uger er åbningstiderne

Torsdag 4/8: 10-15

Fredag 5/8: 10-15

 

Mandag 8/8: 10-15

Tirsdag 9/8: 13-15

Onsdag 10/8: 10-15

Torsdag 11/8: 10-15

Fredag 12/8: 10-15

 

Mandag 15/8: 10-15

Tirsdag 16/8: 13-15

Onsdag 17/8: 10-15

 

 

 

Andre nyheder
 
41 millioner til markedsudvikling gennem partnerskaber

En ny partnerskabsfacilitet – Danida Market Development Partnerships - skal få flere virksomheder til at udforske forretningsmulighederne i de 17 nye verdensmål. Det skal ske i partnerskab med civilsamfundsorganisationer, vidensinstituioner, erhvervsorganisationer og andre ikke-kommercielle partnere.

Der er i 2016 afsat 41 mio. kr., som forventes at blive fordelt på 5-6 partnerskaber. Ansøgningsfristen er d. 1. oktober 2016. 

 

Læs mere om puljen på um.dk.

Et vindue til verden i Aarhus Festuge

Frivillige fra MUNDU og en række af CISUs øvrige medlemsorganisationer er i fuld gang med at stable et program på benene til Verdensspejl Festival 2016. I år er det fjerde gang, at organisationerne bag Verdensspejl bringer det globale ind i Aarhus Festuge. Fra d. 28. august til den 3. september kan du opleve historier, film, musik, dans og mad fra Balkan og Mellemøsten, Latinamerika, Afrika og Asien. 

 

Du kan se programmet her og melde dig til facebook-eventet herSes vi?

 

Vær med i foto-konkurrencen

Når nu du alligevel skal til Verdensspejl, ville det så ikke være fedt at få dit fotografi udstillet på store bannere i Ridehuset?

 

Har du taget et billede, som fremhæver de gode historier frem for stereotyperne om udsatte områder i Danmark eller et andet hjørne af verden, så er det nu, du skal sende det. Vinderne bliver kåret d. 2. september. 

 

Læs mere om konkurrencen her.

 

Danmark indtager 2. plads i den første evaluering af Verdensmålene

Et år efter Verdensmålene blev vedtaget, er FN klar med den første evanluering af landenes implementering. 

 

Rapporten viser, at Danmark indtager en flot 2. plads på SDG-indekset, kun overgået af Sverige. Tredjepladsen indtages også af et Skandinavisk land, nemlig Norge. Men der er også udviklingslande, som er kommet godt fra start. Uganda,for eksempel, er også gået igang med at budgettere for SDG'erne og forsøger at styrker flere sektorer både nationalt og regionalt, så de kan indfri ambitionerne i Verdensmålene. 

 

- Danmark har fået en virkelig flot placering her første gang. Samtidig ser det dog ud til, at de lande, der er længst med at implementere nationale handlingsplaner for målene, er dem, der i forvejen har haft et set-up som en national udviklingsplan, en bæredygtighedskomité eller lignende, snarere end lande som Danmark, hvis politikker fra start lå tættest op ad målene. Derfor er det stadig vigtigt, at vi holder øje med, at også Danmark implementerer en handlingsplan for at kunne blive ved med at ligge i toppen fremover, siger Maria Molde, rådgiver med særligt fokus på Verdensmålene i CISU.

 

Du kan læse hele The Sustainable Development Report 2016 eller springe direkte til en oversigt over de 20 lande, som ligger i toppen af indekset i Verdensmålenes første leveår. 

 

 

 

 

Kommende kurser og arrangementer i CISU


 

Titel Sted Dato
Erfaringsudvekslingworkshop (Aar) Aarhus 23-10-2017
Fyraftensmøde: Logical Framework Approach - del 2 (Aar) Aarhus 24-10-2017
Erfaworkshop PKM (Kbh) København 25-10-2017
Fyraftensmøde: Få styr på jeres persondata (Aar) Aarhus 25-10-2017
Fyraftensmøde: Få styr på jeres persondata København 26-10-2017
Lørdagskursus: Theory of Change (ToC) brugt sammen med LFA København 28-10-2017
Fyraftensmøde: Skab engagement med din kommunikation (Aar) Aarhus 01-11-2017
Fyraftensmøde: Skab engagement med din kommunikation København 02-11-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 04-11-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til monitorering og evaluering (Aar) Aarhus 07-11-2017
Fyraftensmøde: Fortalervirksomhed og Verdensmål (Aar) Aarhus 08-11-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til monitorering og evaluering København 08-11-2017
Fyraftensmøde: Fortalervirksomhed og Verdensmål København 09-11-2017
Weekendkursus i Økonomistyring København 11-11-2017
Fyraftensmøde: Status og Dialog (Aar) Aarhus 14-11-2017
Fyraftensmøde: Status og Dialog København 16-11-2017
Fyraftensmøde: Diaspora arrangement (Aar) Aarhus 21-11-2017
Fyraftenskursus: FN's Verdensmål - sådan kommer I videre København 21-11-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 22-11-2017
Fyraftenskursus: FN's Verdensmål - sådan kommer I videre (Aar) Aarhus 23-11-2017
Fyraftensmøde: Diaspora arrangement København 23-11-2017
Lørdagsseminar: Organisationsudvikling - del 1 (Aar) Aarhus 25-11-2017
Fyraftensmøde: Korruptionsforebyggelse (Aar) Aarhus 27-11-2017
Fyraftensmøde: Korruptionsforebyggelse København 30-11-2017
Lørdagsseminar: Kom godt i gang med partnerskab og projekt København 02-12-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 15-01-2018
Fyraftensmøde: Info/Intro-møde om DERF (Aar) Aarhus 16-01-2018
Fyraftensmøde: Info/Intro-møde om DERF København 18-01-2018
Fyraftensmøde: Organisationsudvikling - del 2 (Aar) Aarhus 25-01-2018
Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du taste det ind her.

 

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet.

 

Titel Sted Dato
Civilsamfundets fremtid - En forandringsplatform for sektoren Globalt Fokus, Rysensteensgade 3, 1564 København V – eller annonceres 19-09-2017
Verdensmål i Undervisningen Århus 13-11-2017
Verdensmål i Undervisningen Slagelse 27-11-2017

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk