Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares. Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk. Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Hent også vores app til din smartphone i App Store og Android Market.

Nye retningslinjer for Civilsamfundspuljen - fyraftensmøder 6. og 7. februar

De nye retningslinjer for Projektpuljen er nu offenliggjort på CISUs hjemmeside. Retningslinjerne gælder for næste ansøgningsrunde 2. april.

 

Samtidig skifter puljen navn til Civilsamfundspuljen og bliver delt op i tre: En pulje for mindre indsatser under 500.000 kr., en pulje for udviklingsprojekter op til 5 mio. kr. og en særlig programfacilitet for foreninger med en stor bevillingsportefølje. 

 

De grundlæggende mål og rammer for puljen er ikke ændret væsentligt, men der er sket en række præciseringer og åbnet mulighed for støtte til en bredere vifte af indsatser. De nye retningslinjer omfatter de to første dele af puljen. Retningslinjer for program-delen forventes klar i marts.

 

De nye muligheder, rammer og retningslinjer bliver præsenteret for puljens brugere ved to fyraftensmøder 6. feb. i Aarhus og 7. feb. i København.

 

Aktuelle kurser i CISU - meld dig til nu!

Der er stadig ledige pladser på en række af CISUs faglige kurser i de kommende uger. Klik på kursusnavnet for mere info og tilmelding.

Se oversigten over alle CISUs kurser og meld dig til her

Kursus: Fokus på Afghanistan og regeringens nye Afghanistan-plan

CISU inviterer alle foreninger aktiviteter i Afghanistan (eller planer herom) til fyraftensmøde 6. feb. kl. 17-20 i Vartov i  i København.På kurset tegner vi et billede af situationen i Afghanistan samt et overblik over den danske bistand lige nu.

 

Deltagerne vil ligeledes være blevet præsenteret for og have diskuteret forskellige muligheder og udfordringer ved at arbejde i landet som civilsamfundsorganisation.


Kurset vil bestå af oplæg fra Udenrigsministeriet og CISU, case(s) fra organisationer, der pt. arbejder i Afghanistan, samt mindre gruppearbejde. Og så inddrager vi selvfølgelig regeringens spritnye Afghanistan-plan.

 
Husk: Generalforsamling i CISU lørdag d. 13. april

Sæt kryds i kalenderen: CISUs inviterer til sin årlige generalforsamling lørdag d. 13. april kl. 11-18 i Odense.

 

Generalforsamlingen plejer at være en glad, spændende og udbytterig dag med masser af debat og mulighed for at møde nogle af alle de andre engagerede mennesker i udviklingsmiljøet. I 2012 deltog flere end 100 mennesker fra over 70 medlemsforeninger. Vi håber at se endnu flere i år!

 
Opfølgning på konferencen 'Civilsamfund på hovedet'

CISUs konference 'Civilsamfund på hovedet' 25.-26. januar 2013 var en stor succes med 100 engagerede deltagere og en sprudlende mangfoldighed af ideer og input.

 

Vi har samlet en oplæg, opsamlinegr, fil, fotos og andre input fra konferencen på CISUs hjemmeside. Her kan du også koble dig på de processer, som konferencen mundede ud i.

 
CISUs Oplysningspulje 2013 kan søges til maj

I lighed med de foregående år vil CISU udbyde en Oplysningspulje i 2013. Puljens formål er at styrke u-landsoplysningen i Danmark og den folkelige bevidsthed om udviklingssamarbejdet. 

 
Vi sigter mod, at den første ansøgningsfrist til Oplysningspuljen bliver i maj 2013. Puljens rammer og retningslinjer vil blive offentliggjort her på siden i marts sammen med ansøgningsskemaet. 
 
CISU søger controller og stabsmedarbejder
CISU søger to nye medarbejdere, begge i faste stillinger med ansættelse 1. april - gerne tidligere. 
 
En controller, som skal arbejde med bogholderi og økonomi, lave finansielle analyser og tilsyn samt deltage i den daglige koordinering af de administrative opgaver. Læs mere om controllerstillingen her
 
En bredt funderet stabsmedarbejder til planlægnings- og analyseopgaver, administrativ betjening af CISUs bestyrelse og back-up for vores administrative funktioner. Læs mere om stillingen som stabsmedarbejder her
Advarsel: Pas på mail-svindel om bevillinger fra Projektpuljen
En af CISUs medlemsforeninger har været udsat for et meget avanceret forsøg på at svindle penge fra foreningens projekt i Uganda.
 
Vi vil derfor advare alle vores bevillingshavere om den udspekulerede mailsvindel, og vi hører gerne fra jer på sn@cisu.dk, hvis I har oplevet noget lignende

 

Læs om svindel-forsøget her.

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Denne mail kan ikke besvares! Skriv i stedet til cisu@cisu.dk
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk