Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares. Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk. Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Hent også vores app til din smartphone i App Store og Android Market.

Ny rekord i Projektpuljen giver senere svar
Ved fristens udløb i mandags har CISU modtaget 80 ansøgninger til Projektpuljen om i alt 84,6 mio. kr. Det er ny rekord - både hvad angår antallet af ansøgninger og det samlede beløb. For at sikre, at vores bevillingssystem kan give alle ansøgninger en grundig og seriøs behandling, har vi været nødt til at forlænge svarfristen med en uge til fredag d. 14. december. Det er stadig tids nok til, at projekter kan gå i gang 1. januar 2013.
 
Husk, at den sædvanlige decemberrunde i Projektpuljen er udskudt. Næste frist vil blive i det tidlige forår 2013. I mellemtiden vil der ske en række ændringer i Projektpuljens opbygning og retningslinjer som følge af, at Udenrigsministeriet ændrer på støtten til de danske u-landsforeninger. Ændringerne vil blive gennemført i tæt dialog med CISUs medlemsforeninger. Følg med her i nyhedsbrevet!

 

Læs mere om Projektpuljen

Kursus: Fortæl historien med smartphone
De nye smartphones kan både fotografere, optage lyd og videofilm, udnytte gps-signaler og meget mere. Med en iPhone eller en Android telefon i lommen har du et fantastisk værktøj, som kan spille sammen med et utal af billige eller helt gratis app's og hjælpeprogrammer. 
Lørdag d. 29. sept. kl. 10.00-18.00 kan du lære at bruge en vifte af de smarte funktioner til dokumentation og oplysning på et spændende kursus i København. Undervisere er journalisterne Annegrete Skovbjerg og Claus Leick, som deler ud af deres erfaring med ny teknologi og rapportering fra udviklingslandene. 
OBS: Det er en forudsætning for at deltage, at du har en moderne smartphone og at du har installeret en række app's inden kurset.

 

Stort Tanzania-event på Aarhus Rådhus

 

Fredag d. 12. oktober er Aarhus Rådhus ramme om et stort erhvervs- og kulturfremme event om Tanzania. Bag projektet står en række ildsjæle fra de danske u-landsforeninger.
 
Eventet markerer det brede erhvervs-, udviklings- og kultursamarbejde, der er mellem Danmark og Tanzania. Gennem stande og posters fremviser firmaer, organisationer og andre aktører deres arbejde i Tanzania. Der vil også være tværgående aktiviteter, vigtigst en række konferencer om bl.a. civilsamfundet som en voksende medspiller i samfundsudviklingen i Tanzania.
 
Organisationer med tilknytning til Tanzania kan få en stand ved arrangementet og promovere deres arbejde.
 
 Læs mere på http://opentanzania.dk/, hvor du også kan se kontaktoplysninger
Konference: Kan bistanden skabe varige jobs?
Skaber udviklingsbistanden jobs? Hvornår og hvordan lykkes det? Er arbejdspladserne bæredygtige? Skaber de reel udvikling?
 
Udenrigsministeriet stiller skarpt på disse spørgsmål på en konference i Den Sorte Diamant i København mandag d. 8. oktober. Konferencen har oplæg fra en lang række forskere og udviklingseksperter, som bl.a. vil fremlægge en række overraskende resultater fra et analysearbejde sat i gang af de danske og svenske udenrigsministerier i fællesskab.
 
Verdensnyt - ny hjemme med nyheder fra udviklingslandene

12 september gik Verdensnyt.dk i luften, en ny hjemmeside med historier fra hele verden - med hovedvægt på udviklingslandene. Bag projektet står journalist Dan Larsen, der har skrevet om u-landsforhold i mange år.

 

Verdensnyt.dk rummer flere hundrede artikler, hvoraf mange har været bragt i Avisen.dk og MetroXpress. Andre stammer fra eksterne nyhedskilder i hele verden, og hver dag kommer flere til. Artiklerne kan frit anvendes af fx danske u-landsforeninger på deres egne hjemmesider.

 

Verdensnyt.dk tilbyder også at publicere artikler og nyheder fra de danske foreninger, så jeres budskaber kan nå længere ud. Læs mere på siden og kontakt redaktionen for at udnytte de spændende muligheder.

 
Læs den nye udviklingsstrategi i Pixi-udgave

Udenrigsministeriet har nu udsendt en'pixi-udgave af 'Retten til et bedre liv' - den nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, som blev vedtaget af et enigt Folketing før sommerferien.

 

Den nye publikation på 8 sider beskriver hovedpunkterne i strategien på en kort og overskuelig måde. Hovedmålet er fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder og grøn vækst, men der er også et stærkt fokus på partnerskaber - og på at bistanden leverer resultater.

 

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Denne mail kan ikke besvares! Skriv i stedet til cisu@cisu.dk
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk