Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Signe Allimadi ny rådgiver i CISU
CISU har ansat udviklingsspecialist Signe Allimadi som ny rådgiver pr. 1. november 2013.
Signe kommer fra en stilling som seniorrådgiver i Sydsudan for Udenrigsministeriet og det fælles donorkontor. Hun har arbejdet med demokratiseringsindsatser og fattigdomsbekæmpelse i Afrika for henholdsvis DANIDA og FN med udstationering i Uganda og Liberia.
Signe Allimadi indgår i CISUs team af rådgivere og vil bidrage til levering af rådgivning, kurser og støtte til medlemsorganisationerne.
 
 
Lær at bruge smartphones til formidling

Kom på kursus og lær at bruge din smartphone til at lave levende indhold til din forenings hjemmeside og sociale medier.

Med en smartphone i lommen har du et fantastisk værktøj, som sammen med et utal af billige eller helt gratis apps kan styrke din forenings formidling.

Igennem praktiske øvelser får du kendskab til forskellige foto-, lyd- og videoapps, som gør det ligetil at lave spændende indhold til hjemmesiden.

Kurset er en del af Reframing the Message og afholdes hos CISU i Aarhus onsdag d. 6. november kl. 14-20

 

Se mere og tilmeld dig kurset her

Særlige rådgivningsdage i København op til næste ansøgningsfrist i Civilsamfundspuljen 16.december 2013

Næste ansøgningsfrist til Civilsamfundspuljen er 16. december, og vi ved af erfaring, at mange medlemsforeninger i København har brug for rådgivning op til ansøgningsfristen.

Derfor har vi sat en række hele dage i kalenderen, hvor vi har rådgivere i København hele dagen:

  • 23. oktober
  • 31. oktober
  • 1. november
  • 13. november
  • 14. november
  • 21. november
  • 27. november
  • 4. december
  • 6. december

 

Hvis I ved, at I får brug for rådgivning i København, beder vi jer om at 'ramme' en af de nævnte dage, hvis det er muligt for jer.

Bestil rådgivning så hurtigt som muligt, så I er sikre på at få en tid! Hvis I har brug for en rådgivning i Aarhus, kan I frit ønske de datoer, der passer jer bedst.

OBS: Rådgivninger kan kun bestilles via hjemmesiden

 

Bestil rådgivning her

Folket har en vigtig rolle i dansk udviklingsbistand

"Lad tusind blomster blomstre, hed det engang – og det gjorde de, så vi nu har et stærkt og mangfoldigt civilsamfund i det Danmark, vi så stolt kalder Foreningsdanmark. Lad os fortsætte dette arbejde ude i den store verden."

Bestyrelsesmedlem og tidligere formand i CISU Vibeke Tuxen havde kronikken 21. oktober i Politiken.

 

Læs den her.

 

 

Sidste chance for at komme med til civilsamfundstræf

Onsdag middag havde 274 tilmeldt sig civilsamfundstræffet 27. og 28. oktober i København.

 

Der er egentlig lukket for tilmeldinger, men NGO FORUM oplyser, at de vil lade tilmeldingen være åben til torsdag morgen.

 

Det er altså stadig muligt at tilmelde sig her: http://tagdel.dk/ontrackforchange

 

CISU opfordrer alle medlemsorganisationer til at deltage, fordi diskussionerne på træffet vil spille ind i formuleringen af den kommende Civilsamfundspolitik.

 

Du kan også hente programmet her

Andre nyheder
 
Bedre regeringsførelse for 94 pct. af alle afrikanere

I sin seneste opgørelse over god regeringsførelse er Mo Ibrahim Foundation kommet frem til, at 94 pct. af alle afrikanere bor i et land med bedre regeringsførelse end i 2000.

85.7 pct. bor i et land med bedre økonomiske betingelser, mens 47.5 pct. har forbedrede muligeder for deltagelse og menneskerettigheder.

 

Læs mere her: moibrahimfoundation.org/

 

Kommende kurser i CISU - meld dig til nu!

Der er stadig ledige pladser på en række af CISUs faglige kurser i de kommende uger. Klik på kursusnavnet for mere info og tilmelding.

 

Reframing: Konstruktiv kommunikation (Aarhus og Kbh)

Kurset er en del af ’Reframing the Message’-projektet. Kurset vil undersøge hvad konstruktiv journalistik og positiv psykologi kan tilbyde kommunikationsfolkene i udviklingsorganisationerne. 

  • 29. okt. kl. 14.00-20.00 i København (venteliste)
  • 30. okt. kl. 14.00-20.00 i Aarhus (venteliste)
 

Erfaringsudvekslings workshop (Kbh.)

Foreninger med bevillinger fra Civilsamfundspuljen og Projektpuljen, som inviteres af CISU til at deltage.
Workshoppen er organiseret omkring en række aktuelle temaer, der vil blive behandlet mere indgående i to-tre gruppearbejder, afhængig af antal tilmeldte. Dagen sluttes oftest af, med et oplæg om et aktuelt tema. 

  • 31. okt. kl. 16.00-20.00 i København 

Fortalervirksomhed og rettigheder (Kbh.)

  • 2. nov. kl. 11.00-17.00 i København

 

Erfaringsudvekslings workshop (Aarhus)

Foreninger med bevillinger fra Civilsamfundspuljen og Projektpuljen, som inviteres af CISU til at deltage.

Workshoppen er organiseret omkring en række aktuelle temaer, der vil blive behandlet mere indgående i to-tre gruppearbejder, afhængig af antal tilmeldte. Dagen sluttes oftest af, med et oplæg om et aktuelt tema. 
  • 5. nov. kl. 16.00-20.00 i Aarhus

Fyraftensmøde: Hold myndighederne ansvarlige (Aarhus og Kbh.)

For alle med interesse for metoder og tilgange der sigter mod at gøre borgere i stand til at forfølge myndigheders serviceforpligtelser overfor borgere. Det kan være en fordel at have deltaget i tidligere fyraftensmøder afholdt efteråret 2012 og foråret 2013 under samme hovedoverskrift, der har introduceret til temaet, men det er ikke et krav.
  • 13. nov. kl. 17-20 i Aarhus
  • 14. nov.  kl. 17-20 i København

Weekendkursus: Projektplanlægning og -styring med LFA (Aarhus)

Arbejdet med at forberede et udviklingsprojekt eller en aktivitet er ofte både omfattende og komplekst. Der er mange forhold og ydre omstændigheder at holde styr på. Logical Framework Approach (LFA) er et konkret redskab til at planlægge, styre og senere evaluere hele projektet. 

  • 16. nov. kl. 10-18 og 17. nov. kl. 9-15 i Aarhus

 

Seminar: Fundraising i udviklingsarbejdet (Kbh.)

Seminarets formål er at grave et spadestik dybere end CISUs sædvanlige fyraftensmøde om fundraising og sætte opgaven ind i en mere strategisk sammenhæng.

  • 16. nov. kl. 11-17 i København

 

Fyraftensmøde: Transparens og ansvarlighed i skrøbelige situationer (Aarhus og Kbh.)

Kurset har til formål at afsøge mulige roller for diaspora organisationer i forhold til at fremme transparens og ansvarlighed hos civilsamfundsorganisationer i skrøbelige stater. Hvilke fordele kan diaspora organisationer have i denne proces - og hvilke udfordringer kan det også give, hvis man eksempelvis er tæt knyttet til sin partner organisation pga. familie eller andre tilhørsforhold? 

  • 19. nov. kl. 17.00-20.00 i Aarhus
  • 21. nov. kl. 17.00-20.00 i København

 

Se oversigten over alle CISUs kurser og meld dig til her

 

Andre aktuelle arrangementer

Tema: ”Uformelle Retsstrukturer og Menneskerettigheder i det sydlige -og Østafrika”.

Perioden 27. sept. - 26. nov. 2013

 

The use and misuse of multi donor pooled funds for support of CSO advocacy

Globale Tendenser og Fagligt Fokus inviterer til workshop, hvor man vil diskutere 'use and misuse of multi donor funds' til understøttelse af bl.a. advocacy arbejde.

Tirsdag den 29. oktober, Vartov, Farvergade, København.

 

Kapacitetsopbygning i udviklingsprojekter

Hvordan sikrer firmaer og NGO'er, at udviklingsprojekter ikke går i står, når de tager hjem? Ingeniører Uden Grænser giver en introduktion til kapacitetsopbygning i udviklingsprojekter.

Onsdag den 30. oktober kl. 18. 00 - 21.00 i København

 

Konference om den globale dimension i uddannelserne

Globale erfaringer som input til den danske folkeskole. Arr: Timbuktufonden i samarbejde med IBIS, O3V, Salaam Film og dialog, UCC og Globale Skolepartnerskaber.

7. nov. kl. 10.00-16.00 i København.

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Denne mail kan ikke besvares! Skriv i stedet til cisu@cisu.dk
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk