Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares. Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk. Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Hent også vores app til din smartphone i App Store og Android Market.

Næste ansøgningsfrist til Projektpuljen
bliver 2. april 2013
CISUs bestyrelse har besluttet, at den næste runde i Projektpuljen bliver 2. april 2013. Inden da vil retningslinjerne for Projektpuljen blive revideret. Vi forventer kun få ændringer i forhold til ansøgninger op til 5 mio. kr. Den vigtigste ændring bliver, at der skal udvikles en mekanisme til at prioritere mellem 'gode' ansøgninger, således at vi med sikkerhed kan holde os inden for den bevilling, der er afsat til projektpuljen i Finansloven. Samtidig forventer vi at etablere en særlig, fleksibel pulje for mindre aktiviteter under 500.000 kr. samt en program-facilitet for store organisationer.

 

Læs mere om baggrunden for ændringerne  

Læs opsamling på debatmøder 18. og 19. sept.

Vil I søge Projektpuljen 2. april 2013?
Få rådgivning allerede nu
Som det fremgår oven for, er der små seks måneder til næste ansøgningsfrist i Projektpuljen. Men hvis I ved, at I vil søge til foråret, er det en god idé at gå i gang med at forberede ansøgningen allerede nu. Den ekstra lange frist giver god mulighed for en grundig proces med inddragelse af jeres partnere og rådgivning fra CISU.
Husk også, at I fortsat kan indsende ansøgninger om støtte til Afsluttende Projekt Formuleringer løbende. APF'erne bliver behandlet løbende i vores bevillingssystem.

 

Aktuelle kurser i CISU - meld dig til nu!
Der er stadig ledige pladser på en række af CISUs faglige kurser i de kommende uger. Klik på kursusnavnet for mere info og tilmelding.

Se oversigten over alle CISUs kurser og meld dig til her

Kom til global dansefest i U-huset i Aarhus
De mange u-landsorganisationer, som deler lokaler med CISU i U-huset i Aarhus inviterer til en forrygende Kulturnat i morgen fredag d. 12. okt. Kom og sæt gang i krop og sjæl med afrikansk dans, reggaeton og Bollywood-dans - afbrudt af fortællecafé hyggesnak. 
 
I gården ved U-huset i Klosterport 4a demonstrerer Vedvarende Energi deres CO2-meter og har konkurrencer i disciplinen 'lortekast' samt frisklavet klima-kaffe fra bæredygtigt ler-komfur.
 
Læs mere om kulturnatten i Aarhus og København
Tre workshops om strategisk samarbejde med erhvervslivet

Hvordan kan man udvikle strategisk samarbejde mellem udviklingsorganisationerne, deres lokale partnere og erhvervslivet? Det er emnet for tre workshops, som finder sted i København 24. og 31. oktober med en opfølgningsdag i januar 2013.


Målet med forløbet er at gøre danske organisationer samt deres partnere i syd i stand til selv at identificere og igangsætte potentielle partnerskaber med virksomheder.
 
Bag initiativet står CARE, CISU, Håndværksrådet, IBIS, DDRN, Dansk Forum for Mikrofinans, Uddannelsesnetværket, Børnefonden og Fair Trade Danmark.

Tilmelding senest 15. oktober til Helle Løvstø Severinsen, hellels@yahoo.com, tel.: 3022 0318.

 

Stort Tanzania-event på Aarhus Rådhus

Fredag d. 12. oktober er Aarhus Rådhus ramme om et stort erhvervs- og kulturfremme event om Tanzania. Bag projektet står en række ildsjæle fra de danske u-landsforeninger.

 
Eventet markerer det brede erhvervs-, udviklings- og kultursamarbejde, der er mellem Danmark og Tanzania. Gennem stande og posters fremviser firmaer, organisationer og andre aktører deres arbejde i Tanzania. Der vil også være tværgående aktiviteter, vigtigst en række konferencer om bl.a. civilsamfundet som en voksende medspiller i samfundsudviklingen i Tanzania.
 
 Læs mere om arrangementet her

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Denne mail kan ikke besvares! Skriv i stedet til cisu@cisu.dk
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk