Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Følg vejen mod en ny strategi, værdier og struktur

CISUs nuværende strategi løber til og med 2014, og forarbejdet med den næste er allerede i gang, så den kan blive vedtaget på generalforsamlingen 26. april.


Stabsmedarbejder Maiken Kjær Milthers vil løbende blogge om processen på http://forening.cisu.dk/. Her vil det være muligt at kommentere og komme med input til arbejdet og dermed få indflydelse på det forslag, bestyrelsen vil fremlægge på generalforsamlingen.


På bloggen kan man også se, hvornår dele af strategien bliver sendt i høring.

 
 
Nye kurser på vej - kom med dine gode ideer

CISU er i fuld gang med at planlægge næste semesters kurser. Vi tilbyder som altid en fast grundpakke af kurser i forhold til LFA, Monitorering, organisationsudvikling m.m. Derudover har vi dog også altid et skiftende antal aktuelle kurser og faglige temaer.

 

Vi vil i år gerne åbne op for, at medlemmerne kan få større indflydelse på, hvilke vekslende aktuelle kurser og workshops, vi udbyder.

 

Derfor opfordrer vi medlemmer til at sende gode idéer og ønsker til kurser i forårssemesteret, som vi vil forsøge at tage med i planlægningen. Send jeres ønsker sammen med en begrundelse til Maria Molde på mm@cisu.dk senest 15. november.

Fra civilsamfundstræf til ny politik

Civilsamfundstræffet, hvor 300 deltog med debat, workshops og stor diskussionsiver,er for de flestes vedkommende overstået.

Træffet er dog ikke helt slut, for 8. november tager NGO FORUMs stående udvalg en række hovedbudskaber op, og dem vil de arbejde videre med som et bidrag til den nye civilsamfundspolitik. Arbejdet med den går nemlig snart i gang i Udenrigsministeriet, og civilsamfundstræffet var også tænkt som en lejlighed til at samle input til den.

 

På U-landsnyt kan du læse Henrik Nielsens blog fra træffet, og på storify kan du læse tweets fra træffet.

 

CISUs egne medarbejdere blogger som sædvanlig her: forening.cisu.dk

Opslag: Deltidssekretær til CISU

CISU søger en deltidssekretær til en nyoprettet stilling, hvor den nye sekretær vil indgå i vores administrative team sammen med bl.a. den nuværende sekretær.

 

Da arbejdet foregår i et selvstyrende team og sammen med andre teams vil der løbende kunne ske forskydninger i arbejdsopgaverne, ligesom der vil være tale om kontinuerlige back-up funktioner for hinanden og de øvrige medarbejdere. Der er derfor krav om en betydelig direkte intern og åben kommunikation i teamet og en løbende fælles arbejdstilrettelæggelse og fordeling.

 

Det er en forudsætning at du kan anvende engelsk som arbejdssprog både mundtligt og skriftligt.

 

 Læs hele opslaget her.

 

 

 

Seminar om fundraising i udviklingsarbejde

CISU kan 16-11 byde på et seminar om fundraising i udviklingsarbejde. 
Seminaret er længere end vores normale seminarer, og det vil gå et spadestik dybere end fyraftensmøderne om fundraising.

 

Vi har inviteret fire oplægsholdere, som vil give deres bud på:

- Hvordan arbejder den frivillige fundraiser i en forening?
- Hvordan tænker og prioriterer man i de store private fonde?
- Hvordan opbygger man samarbejde med private virksomheder?
- Hvordan sætter man fundraising i system?
- Og hvordan skriver man en god ansøgning?

 

Oplægsholdere:
- Inge Grønvold, direktør i LauritzenFonden, 
- Claus Abildgaard, mangeårig fundraiser i foreningen Stairway Danmark. 
- Mette Müller, rådgiver i Bestseller Fonden
- Hans Mayland, konsulent med speciale i fundraising og CSR (Corporate Social Responsibility)

 

 Læs mere og meld dig til her

 

 

 

Andre nyheder
 
Civilsamfundet under pres - Danmark 4. bedst i verden

 

De gode nyheder først: Danmark er på fjerdepladsen over lande med størst råderum for civilsamfundet. Det fremgår af den årlige opgørelse fra CIVICUS, der bestemt også kan fremlægge nedslående nyt.

I forbindelse med offentliggørelsen har CIVICUS' generalsekretær Danny Sriskandarajah udtalt, at der er et voksende pres på civilsamfundet.

- Vi har set folkelige bevægelser som det arabiske forår og Occupy, men vi ser også alt for mange tilfælde af indskrænkelser i befolkningens muligheder for at mobilisere sig. Med denne opgørelse kan man se, hvor i verden, der er størst brug for opmærksomhed på civilsamfundets problemer, siger han.

 

Læs hele nyheden på cisu.dk

Og læs mere om undersøgelsen på civicus.org 

 
Kommende kurser i CISU - meld dig til nu!

Der er stadig ledige pladser på en række af CISUs faglige kurser i de kommende uger. Klik på kursusnavnet for mere info og tilmelding.

 

Fyraftensmøde: Hold myndighederne ansvarlige (Aarhus og Kbh.)

For alle med interesse for metoder og tilgange der sigter mod at gøre borgere i stand til at forfølge myndigheders serviceforpligtelser overfor borgere. Det kan være en fordel at have deltaget i tidligere fyraftensmøder afholdt efteråret 2012 og foråret 2013 under samme hovedoverskrift, der har introduceret til temaet, men det er ikke et krav.
  • 13. nov. kl. 17-20 i Aarhus
  • 14. nov.  kl. 17-20 i København

Weekendkursus: Projektplanlægning og -styring med LFA (Aarhus)

Arbejdet med at forberede et udviklingsprojekt eller en aktivitet er ofte både omfattende og komplekst. Der er mange forhold og ydre omstændigheder at holde styr på. Logical Framework Approach (LFA) er et konkret redskab til at planlægge, styre og senere evaluere hele projektet. 

  • 16. nov. kl. 10-18 og 17. nov. kl. 9-15 i Aarhus

 

Seminar: Fundraising i udviklingsarbejdet (Kbh.)

Seminarets formål er at grave et spadestik dybere end CISUs sædvanlige fyraftensmøde om fundraising og sætte opgaven ind i en mere strategisk sammenhæng.

  • 16. nov. kl. 11-17 i København

 

Fyraftensmøde: Transparens og ansvarlighed i skrøbelige situationer (Aarhus og Kbh.)

Kurset har til formål at afsøge mulige roller for diaspora organisationer i forhold til at fremme transparens og ansvarlighed hos civilsamfundsorganisationer i skrøbelige stater. Hvilke fordele kan diaspora organisationer have i denne proces - og hvilke udfordringer kan det også give, hvis man eksempelvis er tæt knyttet til sin partner organisation pga. familie eller andre tilhørsforhold? 

  • 19. nov. kl. 17.00-20.00 i Aarhus
  • 21. nov. kl. 17.00-20.00 i København

 Læs mere og meld dig til her

 

 

 

Heldagskursus: Kapacitetsopbygning i civilsamfundsorganisationer (Kbh)

Kurset henvender sig til erfarne medlemsorganisationer der ønsker at arbejde struktureret med egen kapacitetsopbygning som udgangspunkt for at være en kvalificeret med- og modspiller i forhold til partners kapacitetsopbygningsbehov.

  • 23. nov. 11.00-17.00 i København

 Læs mere og meld dig til her

 

 

 

Fyraftensmøde: EU og civilsamfundet - nye toner, men hvilke? (Aarhus og Kbh)

Deltagerne har en forståelse af EU's civilsamfundspolitik, og har et realistisk billede af hvordan man selv eller ens partnerorganisation i fremtiden kan bruge og/eller påvirke EU's støtte til civilsamfundet i Syd.

  • 26. nov. kl. 17.00-20.00 i København
  • 27. nov. kl. 17.00-20.00 i Aarhus

 

 Læs mere og meld dig til her 

 

 

 

Fyraftensmøde: M&E med fokus på participatoriske metoder (Kbh)

Kurset er et nyt tiltag indenfor vores tilbud om monitorering og evaluering og er længere end et fyraftensmøde men kortere end et weekend kursus. Vi vil præsentere forskellige participatoriske redskaber og metoder for monitorering, eksempelvis Most Significant Change og nogle metoder fra Participatory Rural/Rapid Appraisal.

 

 Læs mere her (overtegnet) 

 

 

 

Se oversigten over alle CISUs kurser og meld dig til her

Andre aktuelle arrangementer

Globale erfaringer som input til den danske folkeskole. Arr: Timbuktufonden i samarbejde med IBIS, O3V, Salaam Film og dialog, UCC og Globale Skolepartnerskaber.

7. nov. kl. 10.00-16.00 i København.

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Denne mail kan ikke besvares! Skriv i stedet til cisu@cisu.dk
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk