Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Aftale om finansloven

Regeringen har indgået en aftale med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om finanslov for 2016. Den medfører helt sikkert nedskæringer på udviklingsbistanden, men det er endnu ikke meldt ud, om aftalen følger regeringens forslag i detaljer.

 

I umiddelbar forlængelse af aftalens indgåelse kom det frem, at der er sat ekstra penge af til de såkaldte nærområder, og at udviklingsbistanden også skal finansiere ekstraordinære udgifter til flygtninge på 1,5 milliarder kroner ud over de bebudede nedskæringer. Læs for eksempel artiklen i Altinget her og Global Nyt her

 

CISU prøver at samle spørgsmålene om, hvordan nedskæringerne rammer CISU og Civilsamfundspuljen,og vil prøve at samle dem og efter bedste evne svare på  cisu.dk/besparelser. Siden er under udvikling, og sidder du med et spørgsmål om eventuelle konsekvenser af nedskæringer, der ikke er at finde her, må du meget gerne sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk eller journalistpraktikant Tine Bielefeldt tib@cisu.dk

32 bevillinger i september-runde

Ansøgere til såvel Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø har netop modtaget svarbreve for deres ansøgninger i september-runden.

 

Begge puljer måtte prioritere i ansøgningerne og afvise en række ellers støtteværdige projekter, men der blev dog bevilget godt 33 millioner kroner fra Civilsamfundspuljen og godt 25 millioner kroner fra Puljen for Klima og Miljø.

 

cisu.dk (link) kan man se samtlige projekter med bevilling. Ved at vælge "september 2015" i rullegardinet, kommer de 32 projekter fra runden frem.

Danida udfører review af CISU

Danida udfører cirka hvert andet år et review af CISU. De gennemfører endnu et i perioden november 2015 - februar 2016. Reviewet bliver ledet af Danida-ansatte med støtte fra det danske konsulentfirma NCG samt lokale konsulenter i Tanzania og Kenya. Denne gang vil reviewet i højere grad end tidligere fokusere på resultater i Syd, og den helt overordnede tilgang  er beskrevet i Terms of Reference  for reviewet (link). Reviewet vil indeholde følgende hovedfaser:

  • November - december: møder med udvalgte danske organisationer og netværk
  • Januar: Besøg til Kenya og Tanzania for at vurdere resultater i Syd
  • Februar: Rapport gøres færdig

 

Reviewets rapport vil indgå som del af grundlaget for det årlige dialogmøde mellem Danida og CISU, som vil finde sted sidst i februar 2016.

 

Faglig leder i CISU, Jeef Bech, kan kontaktes med spørsmål om, hvad reviewet omhandler på jb@cisu.dk.

Bestyrelsen fik opbakning til at gå videre

I forlængelse af Status- og Dialogmødet om de aktuelle nedskæringer sidste mandag havde bestyrelsen indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.

 

Bestyrelsen vil nemlig gerne se på muligheden for at forvalte nye puljer, men ifølge vedtægterne skal den slags vedtages på en generalforsamling. De fremmødte gav enstemmigt bestyrelsen mandat til at undersøge mulighederne for det.

Læs mere her (link)

Kommende ansøgningsfrister i CISU

Husk at bestille rådgivning i god tid - der er altid mest pres på umiddelbart inden ansøgningsfristerne.

 

Civilsamfundspuljen har ansøgningsfrist tre gange om året. Næste gang er 15. december 2015 kl. 12.00

Oplysningspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er 2. maj 2016 klokken 12.00

Puljen for Klima og Miljø har ansøgningsfrist en gang om året. Næste gang er 1. september 2016 klokken 12.00

 

 

Andre nyheder
 
Informationsmøde om Det Globale Telt 2016

25. november klokken 10 til 12 arrangerer Hammershus Fairtrade informationsmøde om Det Globale Telt, der er et telt for udviklingsorganisationer på Folkemøde 2016.

Det Globale Telt vil igen i 2016 blive placeret på Strandvejen i Allinge – tæt på Cirkuspladsen og Folkemødets centrum.

Som de foregående tre år kan Hammershus Fairtrade tilbyde at stå for koordinering og afvikling af debatter og events.

Har man lyst til at høre mere, kan man møde op til arrangementet hos Care på Jemtelandsgade 1, 2300 København S. Tilmelding er nødvendig, og det klares let ved at sende en mail til info@hammershusfairtrade.dk.

Nyt udenrigsmagasin på vej

25 danske korrespondenter, der alle er bosiddende rundt om i hele verden, er gået sammen om at skabe et online-magasin, der skal give dybere forståelse af den globale virkelighed.

Magasinet skal give plads til global, grænseløs journalistik om steder, personer og emner, som bliver ignoreret eller overset af nyhedsmedierne – såvel danske som internationale.

 

Rasmus Bøgeskov Larsen, der er korrspondent i Cairo forklarer, at målet er at gå nye veje og gøre læserne klogere på, hvad folk ude i verden synes er vigtigt.

- Store dele af verden får næsten ingen opmærksomhed, og det skaber vrangforestillinger om verdens tilstand og begrænser danskernes udsyn på et tidspunkt, hvor vi mere end nogensinde før er forbundet med resten af kloden. Derfor er der brug for et medie, der tør overraske, overrumple og udfordre dets brugere. Det vil vi med webmagasinet Korrespondenterne, siger han. 

Han forklarer, at det er en fordel, at bidragyderne bor rundt om i verden og ofte taler sproget.

 

- Korrespondenterne har deres hverdag ude i verden og er altid til stede, ikke kun når det brænder. Vi bevarer fokus på de langsigtede konsekvenser af globale begivenheder og vil fortælle om løsninger, positive udviklinger og hverdagens helte. Det er ikke antallet af omkomne eller størrelsen af en skandale, som afgør hvad vi rapporterer om, siger han.

Projektet vil blive finansieret via crowdfunding og kan følger på korrespondenterne.dk

Kom til møde i mellemøstpulje

Mellemfolkeligt Samvirke inviterer til et netværksmøde for ansøgere og andre interesserede af Mellemøstpuljen for Unge. Arrangementet foregår Fælledvej 12 den 10 december, hvor man blandt andet kan møde andre spændende organisationer og høre nyt om situationen i Mellemøsten.

 

Læs meget mere invitationen her, hvor der også er information om tilmeldinger.

 

Kommende kurser og arrangementer i CISU


 

Titel Sted Dato
Erfaringsudvekslingworkshop (Aar) Aarhus 23-10-2017
Fyraftensmøde: Logical Framework Approach - del 2 (Aar) Aarhus 24-10-2017
Erfaworkshop PKM (Kbh) København 25-10-2017
Fyraftensmøde: Få styr på jeres persondata (Aar) Aarhus 25-10-2017
Fyraftensmøde: Få styr på jeres persondata København 26-10-2017
Lørdagskursus: Theory of Change (ToC) brugt sammen med LFA København 28-10-2017
Fyraftensmøde: Skab engagement med din kommunikation (Aar) Aarhus 01-11-2017
Fyraftensmøde: Skab engagement med din kommunikation København 02-11-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 04-11-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til monitorering og evaluering (Aar) Aarhus 07-11-2017
Fyraftensmøde: Fortalervirksomhed og Verdensmål (Aar) Aarhus 08-11-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til monitorering og evaluering København 08-11-2017
Fyraftensmøde: Fortalervirksomhed og Verdensmål København 09-11-2017
Weekendkursus i Økonomistyring København 11-11-2017
Fyraftensmøde: Status og Dialog (Aar) Aarhus 14-11-2017
Fyraftensmøde: Status og Dialog København 16-11-2017
Fyraftensmøde: Diaspora arrangement (Aar) Aarhus 21-11-2017
Fyraftenskursus: FN's Verdensmål - sådan kommer I videre København 21-11-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 22-11-2017
Fyraftenskursus: FN's Verdensmål - sådan kommer I videre (Aar) Aarhus 23-11-2017
Fyraftensmøde: Diaspora arrangement København 23-11-2017
Lørdagsseminar: Organisationsudvikling - del 1 (Aar) Aarhus 25-11-2017
Fyraftensmøde: Korruptionsforebyggelse (Aar) Aarhus 27-11-2017
Fyraftensmøde: Korruptionsforebyggelse København 30-11-2017
Lørdagsseminar: Kom godt i gang med partnerskab og projekt København 02-12-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 15-01-2018
Fyraftensmøde: Info/Intro-møde om DERF (Aar) Aarhus 16-01-2018
Fyraftensmøde: Info/Intro-møde om DERF København 18-01-2018
Fyraftensmøde: Organisationsudvikling - del 2 (Aar) Aarhus 25-01-2018
Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du taste det ind her.

 

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet.

 

Titel Sted Dato
Civilsamfundets fremtid - En forandringsplatform for sektoren Globalt Fokus, Rysensteensgade 3, 1564 København V – eller annonceres 19-09-2017
Verdensmål i Undervisningen Århus 13-11-2017
Verdensmål i Undervisningen Slagelse 27-11-2017

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk