Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Medlemsundersøgelse på vej

I løbet af de næste seks uger laver CISU en større undersøgelse blandt vores medlemmer. Vi vil nemlig gerne vide mere om jer og om jeres behov for støtte fra CISU. Vi  har en masse spørgsmål til jer, som vi fordeler på tre forskellige spørgeskemaer.

Vi skal bruge jeres svar til at:

  • Kommunikere noget mere til verden om CISUs medlemmer. Det kan fx være til politikere eller andre, som vi har brug for at vise mangfoldigheden af danske foreninger, der arbejder med udvikling
  • Forbedre vores tilbud til jer
  • Evaluere EU-projektet ”Reframing the Message”
  • Lave vores årlige rapport til Udenrigsministeriet

Vi håber meget, at I benytte denne mulighed for at få indflydelse på vores tilbud. Samtidig vil jeres svar være en stor hjælp til bestyrelsen og sekretariatet i vores arbejde. 

Generalforsamling og 20 års jubilæum - sæt kryds i kalenderen

CISUs generalforsamling kommer i 2015 til at ligge den 25. april i Nyborg.

 

Dagen efter fejrer vi CISUs 20 års jubilæum med et brag af et fagligt arrangement.

 

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen den 25. og 26. april 2015.

Fik du sagt det, du ville?

Fik du sagt det, du ville, da finanslovforhandlingerne foregik? Hvis du ikke fik sagt nok, kan du fremover søge inspiration på CISUs hjemmeside cisu.dk/blandjer 

 

Her er eksempler på debatindlæg og en guide til at lave læserbreve og indlæg. Det sidste vil der også komme et særskilt kursus i til foråret.

 

CISU repræsenterer allerede de efterhånden 290 medlemmer i den offentlige debat og i netværk, men vi ved fra for eksempel snakke med politikere efter finanslovsforhandlingerne, at det giver en stor effekt, når medlemmerne også blander sig med hver sin stemme. Derfor vil vi arbejde på at motivere medlemmer til at blande sig - og finde relevante redskaber.

 

Har du gode råd eller ideer til det, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Søg allerede nu om at komme på CSO-kursus i maj

Det er allerede nu, man skal i gang med en ansøgning, hvis man vil have en syd-partner med på kurset "Role of Civil Society in Aid Effectiveness" til maj. Der er nemlig ansøgningsfrist til februar, og alle ansøgere skal søge gennem den danske ambassade i deres hjemland.

Sidste år var flere af CISUs medlemmers partnere blandt de 21 deltagere, og alle medlemmer opfordres nu til at overveje, om ikke man kender en relevant deltager.

 

Kurset er målrettet nøglemedarbejdere i civilsamfundsorganisationer, og det vil foregå i København fra 4. til 22. maj. Alle med tre til fem års erfaring på ledelsesniveau i civilsamfundsorganisationer, der samarbejder med danske ambassader eller danske NGO'er, vil have gavn af at deltage.

På kurset vil deltagerne danne sig en forståelse for civilsamfundets rolle i arbejdet med aid effectiveness. Derudover vil deltagerne få nyttige værktøjer til at styrke deres organisation og udvikling.

 

Læs meget mere om kurset på www.cso-course.dk

Andre nyheder
 
Søg penge til indsats i Rusland

CISUs medlemmer er inviteret til at søge om støtte til indsatser i Rusland.

 

Udenrigsministeriet støtter udviklingen af det russiske civilsamfund for at fremme respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper i landet. På samme måde støtter Udenrigsministeriet aktiviteter, der fremmer respekt for oprindelige folks rettigheder i Rusland. Indsatserne er blevet finansieret under Udenrigsministeriets Naboskabsprogram.

 

I 2014 er der således også afsat 1,8 mio. kr. til støtte til det russiske civilsamfund og oprindelige folk i Rusland. Ministeriet forventer at yde én bevilling på 0,9 mio. kr. til hvert af disse to indsatsområder.

 

For begge indsatsområder gælder, at interesserede organisationer senest d. 10. december 2014.

 

Læs mere om muligheder for støtte her

 

Kommende kurser i CISU - meld dig til nu!

Civilsamfund i Skrøbelige situationer

Stemmer fra Syd. Kurset er for foreninger, der arbejder eller planlægger at arbejde i skrøbelige situationer.

Tid og sted:

  • 26. november 16.30 - 19.30 i København

Læs mere og meld dig til her

 

Organisationsudvikling, del 2

Kurset er for foreninger, der ønsker at udvikle sig som organisation.

Tid og sted:

  • 26. november 16.30 - 19.30 i Aarhus

Læs mere og meld dig til her

 

 

Fundraising i udviklingsarbejdet

Kurset er for begyndere inden for fundraising.

Tid og sted:

  • 9. december 16.30 - 19.30 i Aarhus
  • 11. december 16.30 - 19.30 i København

Læs mere og meld dig til her

 

Generalforsamling og jubilæumsreception

Tid og sted:

  • 25. og 26. april på Hotel Storebælt i Nyborg

Tilmelding foregår her

 

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk