Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Medlemsmøder
Som en del af arbejdet med CISUs nye strategi afholder CISU to medlemsmøder.
Det første vil finde sted i København torsdag 27. februar på Vartov fra klokken 16.30 til 19.30.
Det andet vil være i Aarhus mandag 3. marts i CISUs lokaler i Klosterport fra klokken 16.30 til 19.30.
Tilmelding er gennem hjemmesiden her
 

 

Tre små film om civilsamfundets udfordringer
Civilsamfundet står i de kommende år over for en mængde udfordringer. I tre små, håndholdte film gør sekretariatsleder Erik Vithner rede for tre væsentlige tendenser, civilsamfundet og CISU må tage stilling til i 2014. - Ikke mindst, når den nye strategi skal vedtages.
Se filmene på siden her
CISU søger to kandidater til Oplysningspuljens Bevillingsudvalg

Fra ansøgningsrunden 1. maj 2014 etablerer CISU et Bevillingsudvalg til Oplysningspuljen, og hertil er der brug for to repræsentanter fra CISUs medlemsorganisationer.
Vi opfordrer alle vores medlemsorganisationer til at overveje om I har en mulig kandidat.
Læs stillingsopslaget til Bevillingskonsulenten her

Læs stillingsopslaget til Bevillingsudvalget her

 

 

Tabersager på tv

I programserien Tabersagen viser DR3 , hvorfor vi giver, som vi giver, og hvad det er for nogle helt basale mekanismer, der ligger til grund for, at vi vælger at give penge til det ene frem for det andet.

Emil Thorup er vært på programmet, hvor tre dommere ud fra et branding, cost-benefit og etisk-retfærdigt perspektiv vil vurdere de forskellige sager, der er med i programmet. Flere af CISUs medlemsforeninger deltager, og Emilie Tranholm Larsen perspektiverer i indlægget her serien til reframing. 

Rådgivning i København - planlæg i god tid

Næste ansøgningsfrist til Civilsamfundspuljen er tirsdag 1. april, og vi ved af erfaring, at mange medlemsforeninger i København har brug for rådgivning op til ansøgningsfristen. Derfor har vi sat en række hele dage i kalenderen, hvor vi har rådgivere i København hele dagen:
 

  • 19.2.
  • 21.2
  • 26.2.
  • 5.3.
  • 6.3.
  • 12.3.
  • 13.3.
  • 17.3.
  • 20.3.
  • 21.3.
  • 26.3

Hvis I ved, at I får brug for rådgivning i København, beder vi jer om at ramme en af de nævnte dage. Bestil rådgivning så hurtigt som muligt, så I er sikre på at få en tid. Hvis I har brug for en rådgivning i Århus, kan I frit ønske de datoer, der passer jer bedst. Der vil desuden være mulighed i Odense 19. februar.
 

 

For at sikre størst mulig kvalitet i rådgivningen vil CISU gerne opfordre til at planlægge rådgivning i god tid før ansøgningsfristen, da de ellers kommer til at ligge meget tæt og med risiko for kortere forberedelsestid.

 

OBS: Rådgivninger kan kun bestilles via hjemmesiden

Bestil rådgivning her

Partnere i Syd skal høres

Lige nu undersøger EU, hvordan man bedst tilrettelægger udviklingsarbejdet med civilsamfundet, og CISUs medlemmer kan spille en vigtig rolle ved at videresende spørgeskema til partnerorganisationer i Syd.

 

EU er en vigtige aktør og samarbejdspartner for civilsamfund verden over, og stadig flere organisationer har behov for at engagere sig i dialog med de lokale EU delegationer.

Det gælder på områder såsom programmering, funding og mere overordnede politiske diskussioner. Et eksempel på en sådan proces er de lokale CSO køreplaner, som EU’s delegationer hen over første halvår af 2014 vil udvikle for at styrke samarbejdet og dialogen mellem EU, EU’s medlemslande og lokale civilsamfund.

 

 

For bedst muligt at kunne klæde lokale civilsamfundsorganisationer på til at engagere sig i dialog med EU’s delegationer har Concord Danmark og Folkekirkens Nødhjælp sammen med CONCORD Europe udviklet en spørgeskemaundersøgelse, der skal danne grundlag for den videre kapacitetsopbygning på området. Det er et spørgeskema, der primært hendvender sig til partnerorganisationer i Syd - og ikke danske foreninger. De danske foreninger kan dog være til kæmpe hjælp ved at formidle skemaet til partnere i Syd. (OBS: Hvis en dansk organisation har fast tilstedeværelse/landekontorer i syd, vil det dog være relevant at udfylde skemaet.)

 

For at sikre et bredt og fuldstændigt grundlag som muligt med stor deltagelse af CISUs medlemmers partnere, vil vi gerne bede jer dele skemaet i dette link.

 

OBS: Det kan være en god ide at se spørgsmålene igennem og vurdere, om de vil være en relevante for din forenings partner, inden du sender. Du kan læse mere om undersøgelsen og se spørgsmålene  i denne pdf (engelsk) eller her (spansk) eller her (fransk)

Se film om Reframing

CISU har fået lavet en lille film om vores projekt Reframing the Message. Den fortæller kort om projektet og hvordan du kan deltage i løbet af året.

Tag et kig her og vis den gerne til andre i din organisation og omgangskreds.


 

Andre nyheder
 
5. runde for Seed Funding for Africa-Europe Youth Co-operation

23. februar er der der deadline for ansøgninger for femte runde af Seed Funding for Africa-Europe Youth Co-operation.

 

Her uddeles midler som en del af samarbejdet Joint Management Agreement mellem EU Kommissionen  – EuropeAid Co-operation Office og the North-South Centre of the Council of Europe (NSC).
 

Seed Funding beskrives som en vigtig del af den euro-afrikanske dimension af North-South Center’s Youth Co-operation Programme. De styrker ifølge call'et følgende områder:
- Empower organisations to take the first step in trans-continental co-operation;
- Better understand the reality (priorities, working methodology) and the challenges of youth organisations in both Africa and Europe;
- Improve our knowledge about the youth organisations active in the field of Africa-Europe Youth Co-operation;
- Contribute to the implementation of the Africa-Europe Action Plan 2012-2015, with the mainstream and outreach of the work from international to grassroots’ level;
- Identify good practices, through the compilation of the reports/projects and giving visibility to the work developed.

Læs mere i denne pdf


  

 

 

Kommende kurser i CISU - meld dig til nu!

Kursusdeltagerne lærer, hvordan en klar strategi eller plan for foreningens kommunikation kan gøre det lettere at komme ud med foreningens budskaber.

 
Tid og sted:
  • 25. februar 16.30-19.30 i København
  • 26. februar 16.30-19.30 i Aarhus

Medlemmerne får her mulighed for at give deres bidrag til bestyrelsens arbejde med 1) Vision, Mission og Værdier, 2) Strategi for 2014-17 og 3) medlemsstrukturen i CISU. Bestyrelsen vil efter møderne formulere endelige forslag om alle tre ting til generalforsamlingen den 26. april.

 
 
Tid og sted:
  • 27. februar 16.30-19.30 i København
  • 3. marts 16.30-19.30 i Aarhus

Introduktion til Logical Framework Approach

En introduktion til nøglebegreber i projektplanlægningsmetoden LFA

 
Tid og sted:
  • 4. marts 16.30-19.30 i Aarhus
  • 5. marts 16.30-19.30 i København
 

Organisationsudvikling i civilsamfundsorganisationer

Kurset giver deltagerne en forståelse for organisationsudvikling i en civilsamfundsorganisation

 
Tid og sted:
  • 8. marts 10.00-18.00 i København
  • 9.  marts 09.00-15.00 i København
 

Fundraising i udviklingsarbejde 

 

Kurset er for begyndere inden for fundraising fra alle typer af foreninger
 
Tid og sted:
  • 10. marts 16.30-19.30 i Aarhus
  • 12. marts 16.30-19.30 i København
 

Pengene er bevilget - hvad skal overvejes?

 

Hvilke krav stilles der til forvaltningen af jeres projektbevilling?
 
Tid og sted:
  • 12. marts 16.30-19.30 i København
  • 17. marts 16.30-19.30 i Aarhus
 

Hold myndighederne ansvarlige

 

Der er i stigende grad fokus på civilsamfundsorganisationers rolle i forhold til at holde myndigheder oppe på de serviceydelser de har forpligtet sig op på overfor borgerne på.
 
Tid og sted:
  • 19. marts 16.30-19.30 i Aarhus
  • 20. marts 16.30-19.30 i København
 

 

Se oversigten over alle CISUs kurser og meld dig til her

 

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til adresser tilmeldt her.
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk