Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

CISU søger nyt medlem af bevillingsudvalget

Bevillingsudvalget til Civilsamfundet skal bruge en erfaren person fra rammeorganisationer eller relevante institutioner til arbejdet med at vurdere ansøgninger.

 

Udvalget består af fem medlemmer: Tre repræsentanter fra CISUs medlemsorganisationer, og to fra rammeorganisationer eller relevante faglige institutioner i udviklingsmiljøet, og det er en af de sidste to pladser, der er ledig.

 

Opslaget til stillingen ligger her og ellers kan man hente opslaget som pdf her 

Stor tilfredshed med rådgivning

CISU undersøgte i december medlemsorganisationernes holdning til rådgivning, og det var opløftende nyt i en svær tid:

  • De fleste mener, at de selv er godt forberedte til rådgivningen
  • 90% mener, at CISU rådgiveren i høj grad er velforberedt
  • 9% mener, at rådigiveren i nogen grad er velforberedt.

- Det er vi naturligvis glade for, eftersom vi bestræber os på at være velforberedte, få dokumenter i god tid, lave sparring med en kollega og sætte os ind i opgaven, inden vi går til rådgivning. Vi er rigtigt glade for, at 80% siger, at rådgivningen i høj grad er nyttig for dem, og 16% siger, at den i nogen grad er nyttig, siger rådgiver Lotte Asp Mikkelsen.

 

Læs hele nyheden om undersøgelsen her, hvor der også står, hvordan man kan få rådgivning.

Sådan udmøntes nedskæringer

Bestyrelsen har på sit møde den 4. februar taget de resterende beslutninger om udmøntningen af finanslovens nedskæringer. Et lang og grundigt arbejde med at få tilpasset både organisationen og puljerne er dermed næsten gennemført.

 

- Det har været meget svære beslutninger, for en lang række hensyn skulle balanceres ikke mindst i udmøntningen af besparelsen på civilsamfundspuljen. Og ligegyldigt hvad vil de få betydelige negative konsekvenser for en lang række organisationers indsatser og partnere, siger sekretariatsleder Erik Vithner.

 

Læs hele nyheden om udmøntningen her - og se de samlede konsekvenser her.

 

Husk at melde dig til CISUs generalforsamling

Generalforsamlingen ligger i år den 16. april på Hotel Storebælt i Nyborg.

 

CISUs medlemsorganisationer får her indflydelse på det kommende års budget og planer, og i år holder vi desuden forskellige workshops om aktuelle emner. Generalforsamlingen er også en god mulighed for at mødes med alle de andre medlemsorganisationer, og det plejer at være en rigtig hyggelig dag.

 

Tilmelding foregår via dette link senest 1. april kl 12. Det er gratis at deltage.

CISU vil i dialog om udfordringer og muligheder

CISUs sekretariat har nedsat fem task forces med bestyrelsesinddragelse for at have en dialog med medlemsorganisationer i foråret 2016. Målet er sammen med medlemsorganisationernemedlemsorganisationerne at finde fremtidige  holdninger til fem politisk vigtige temaer, og de vil være med til at danne grundlag for revisionen af civilsamfundspuljens retningslinjer samt vores arbejde i efteråret 2016 og i 2017.

 

Temaerne er:

  • Verdensmålene og deres fremtidige betydning for CISUs medlemmer
  • CSO-samarbejde i nye partnerskaber med social økonomiske virksomheder og den private sektor
  • Resiliens, diaspora og migranter - CISU medlemsorganisationers arbejde i skrøbelige situationer og i gråzonen mellem humanitære og langsigtede udviklingsorienterede perspektiver
  • Frivillighed og oplysning - grundlag for og retning i CISU medlemsorganisationers fremtidige frivillige arbejde og oplysningsarbejde
  • Puljeafsøgning - afsøgning af nye puljer til understøttelse af CISUs medlemsorganisationers arbejde.

Over de næste uger og måneder vil medlemsorganisationerne få en række oplysninger og invitationer til at deltage i arbejdet omkring de fem temaer.

 

Læs hele nyheden om task forces her

Hvem skal modtage CISUs Initiativpris 2016?

Vi inviterer nu CISUs medlemsorganisationer til at indstille kandidater til CISUs initiativpris. CISU giver hvert år prisen til en person eller organisation, som gennem oplysning eller politisk arbejde har gjort en særlig indsats for at engagere, inspirere og/eller mobilisere danskerne til at engagere sig i det globale udviklingsarbejde. Gerne på en nytænkende og kritisk måde, som vækker debat og diskussion.

 

Prisen består af en statuette af kunstneren Jens Galschiøt og en check på 10.000 kr. Prisen uddeles af CISUs bestyrelse på generalforsamlingen den 16. april.

 

Send dit forslag til en kandidat sammen med en kort begrundelse til Maiken fra CISUs sekretariat på mkm@cisu.dk, senest den 13. marts 2016.

 

Læs mere om prisen og se tidligere modtagere på cisu.dk/initiativpris.

Få gratis login til fonde.dk

Portalen Fonde.dk er et online værktøj, der støtter arbejdet med fundraising for mange målgrupper. Sitet indeholder bl.a. en stor online fondsdatabase, hvor man kan søge sig til relevante fonde.

CISU har netop tegnet en storbrugerlicens til Fonde.dk. Alle medlemmer af CISU kan derfor få sit eget login - uden at skulle betale selv (dog max. 1 login pr. organisation). Det koster normalt min. 1.000 kr. om året per organisation.

 

Der er også en lang række artikler, skabeloner og nyheder relateret til fundraising. I løbet af februar 2016 bliver siden endvidere opdateret med en E-learning sektion, hvor man kan lære blive inspireret gennem videomateriale, rapporter mv.

 

Læs hele nyheden om den gratis adgang her

Kommende ansøgningsfrister i CISU

Husk at bestille rådgivning i god tid - der er altid mest pres på umiddelbart inden ansøgningsfristerne.

 

 

Civilsamfundspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er den 1. april 2016 kl. 12.00

Naboskabspuljen har ansøgningsfrist en gang om året. Næste gang er den 1. april 2016 kl. 12.00

Oplysningspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er 2. maj 2016 klokken 12.00

Puljen for Klima og Miljø har ansøgningsfrist en gang om året. Næste gang er 15. september 2016 klokken 12.00

 

 

Andre nyheder
 
Debatmøde om nyt globalt mål for uddannelse - Hvordan kan Danmark Bidrage?

Verdens stater har for nylig vedtaget 17 nye mål for at skabe en bedre verden frem mod år 2030. Et af dem er: At sikre alle en inkluderende kvalitetsuddannelse og mulighed for livslang læring. Uddannelse er essentielt for at sikre, at vi når alle 17 mål – for eksempel udryddelse af fattigdom, bedre sundhed og en mere bæredygtig levevis. De nye mål gælder for alle – både i fattige lande, men også i rige lande som Danmark. En gruppe danske organisationer holder derfor et offentligt debatmøde, hvor alle inviteres med til at diskutere: Hvordan kan Danmark bidrage til at opfylde målet om inkluderende kvalitets-uddannelse og livslang læring for alle – både i Danmark og i Syd?

Mødet indledes med korte 10 min. oplæg til diskussion fra et panel med følgende deltagere:

  • Repræsentant for Udenrigsministeriet.
  • Jens Dalsgaard, Den danske UNESCO Nationalkommission
  • Helle Gudmandsen, Oxfam/IBIS
  • Jesper Støjer, Danmarks Lærerforening
  • Dennis Sinyolo, Education International

Sted: Globalt Fokus, Rysensteensgade 3, København V

Tilmelding: Senest 23. februar til: evaiversen.consult@gmail.com

Praktisk: Oplæg på mødet vil være på både dansk og engelsk, men debatten vil foregå på dansk

Arrangører: Danmarks Lærerforening, Axis, Ghana Venskabsgrupperne, Oxfam/IBIS og Globalt Fokus

 

Mød ministeren

Datoerne ligger ikke helt fast, men udenrigsminister Kristian Jensens ventede Danmarksturne, hvor han vil møde befolkningen i dialog om udviklingsbistand, bliver snart skudt i gang.

 

I hvert fald har han i et åbent samråd om Verdensmålene (som du kan se ved at spole en time og to minutter frem til 11.36.20 i filmen på linket her) sagt, at møderne formentlig vil blive afholdt på følgende datoer:

7. marts i Aalborg

17. marts i Aarhus

25. marts i Oure

4. april i København.

 

CISU vil være til stede ved alle møderne og vil arrangere et lille formøde for alle interesserede medlemsorganisationer.

 

Kommende kurser og arrangementer i CISU


 

Titel Sted Dato
Erfaringsudveksling PKM København 26-04-2017
Generalforsamling i CISU Odense 29-04-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Aar) Aarhus 08-05-2017
Erfaworkshop Naboskabspuljen (Kbh) København 31-05-2017
Fyraftensmøde: Medlemsmøde som forberedelse til folkemøde København 08-06-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 10-06-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 15-06-2017
Fyraftensmøde: Sammenhængende kommunikation (Aar) Aarhus 21-06-2017
Fyraftensmøde: Sammenhængende kommunikation København 22-06-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU (Aar) Aarhus 23-08-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU København 24-08-2017
Arrangementer hos CISUs medlemsorganisationer

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du taste det ind her.

 

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet.

 

Titel Sted Dato
Vestafrikas brændende platform CSS - Øster Farimagsgade 5, 1353 København K- 2.1.36 (bygning 2, opgang D) 27-03-2017
Arrangement om DIBs projekter Kantinen i Klosterport 4., 3. sal., Aarhus C 27-04-2017
Kampen for demokrati i Swaziland Klostergade 34 A 3. sal, 8000 Aarhus C. 02-05-2017
Vælg livet, det er dig, der styrer dit sind og dermed dine resultater. NGO Fontana, Ved Glyptoteket 6. 1575 København V 15-05-2017

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk