Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares. Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk. Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Hent også vores app til din smartphone i App Store og Android Market.

Hvem skal have CISUs Initiativpris 2013?

CISUs Initiativpris består af 10.000 kr. og en figur af kunstneren Jens Galschiøth. Prisen bliver overrakt på CISUs generalforsamling i Odense 13. april 2013 som en anerkendelse til en person eller organisation, som har gjort en særlig indsats for at engagere, inspirere og mobilisere danskerne til at engagere sig i det globale udviklingsarbejde.

 

Prisen er tidligere givet til Jesper Søe/U-landsnyt, Randers Millennium, Hammershus Fairtrade Koncert og Afrika Kontakt. Hvem skal have prisen i 2013? Send dit forslag til cisu@cisu.dk

 
Opstartskursus: 'Reframing' af budskabet
CISU inviterer til 'opstarteskursus' i det EU-støttede projekt med overskriften 'Reframing the message', som CISU gennemfører i 2013-2015 i samarbejde med partnere i Tjekkiet og Holland. Kurserne finder sted 21. maj i Aarhus og 22. maj i København, begge dage kl. 14.00-20.00.
 
Arrangementerne er for folk, der arbejder med oplysning, kampagner, hjemmesider, medlemsblade og anden kommunikation i både store og mindre foreninger. 

Deltagerne får intro til tankerne bag 'reframing' og får teoretiske og praktiske bud på, hvordan vi 'framer' budskaberne, så vi opnår de ønskede resultater og samtidig viser respekt for partnerne i Syd og for kompleksiteten i de globale sammenhænge.
 

Hvis I vil udnytte de mange muligheder for læring og udvikling, som projektet indeholder, er det en god idé at starte hér!

 

Læs mere og meld dig til her

Weekendkursus om organisationsudvikling

CISU tilbyder et intenst weekendkursus i organisationsudvikling d. 16.-17. marts. Der er stadig nogle få ledige pladser på kurset. Kurset er for foreninger, der vil arbejde med deres egen udvikling for at blive endnu bedre til realisere deres arbejdsplaner og nå deres strategiske mål.

 

Kurset tager udgangspunkt i en konkret model for udvikling af organisationer, og deltagerne møder en lang række konkrete metoder og redskaber til de forskellige faser af processen. Undervejs bliver deltagerens egne organsiationer brugt som cases og afsæt for analyser og diskussioner.

 

Læs mere og meld dig til her

Retningslinjer til Civilsamfundspuljen på engelsk

De nye retningslinjer for Civilsamfundspuljen (tidligere Projektpuljen) kan nu også hentes på engelsk på CISUs hjemmeside. En version på spansk følger medio marts og fransk i løbet af april. Retningslinjerne gælder fra og med næste ansøgningsrunde 2. april.

 

Ansøgningsskemaerne til Civilsamfundspuljen er også blevet rettet. Engelsk version af skemaerne er klar i uge 12. Øvrige sprog følger senere. Vi anbefaler, at alle bruger de nye skemaer, men for ansøgningsrunden 2. april vil ansøgninger på de gamle skemaer også blive accepteret.

 

 

Retningslinjer for programmer under Civilsamfundspuljen

CISU har nu færdiggjort retningslinjer for flerårige programaftaler under Civilsamfundspuljen. Muligheden er kun relevant for meget erfarne organisationer, som har en stor projektportefølje og som har udviklet et langsigtet strategisk fokus for deres arbejde sammen med partnere i Syd. Fordelen ved en programaftale er større fleksibilitet og langsigtet strategisk fokus i arbejdet.

 

Retningslinjerne kan hentes på CISUs hjemmeside sammen med eksempler på konceptnoter og programdokumenter fra foreninger, der fik en programaftale med Danida inden CISU overtog opgaven fra 2013.

 

 Læs mere og hent retningslinjerne her

Review af CISU: Fortsæt det gode arbejde

CISU er i efteråret 2012 blevet reviewet af et team ledet af folk fra Danidas Bistandsfaglige Tjeneste og understøttet af konsulenter fra Nordic Consulting Group – som også var involveret i det sidste review i 2010.

 
Review teamets konklusion er, at CISU opfylder aftalen med Udenrigsministeriet i forvaltning af konsulentordningen og Projektpuljen. Vores systemer til forvaltning er veletablerede. Der er stor gennemsigtighed og relativ stor tilfredshed hos CISUs brugerne med ydelserne. Vi er i CISU meget glade for den overordnede konklusion om, at vi laver et godt arbejde, og at vi skal fortsætte med at gøre det.
 
Vi har i CISU været meget tilfredse med reviewprocessen, som har givet anledning til gensidige refleksioner og læring hos CISU og Udenrigsministeriet. Reviewet ledte også frem til 23 konkrete anbefalinger, som CISU sammen med Danida har forholdt sig til.
 
Tema i The Economist: Nyt håb for Afrika

I det seneste nummer af det britiske magasin The Economist kan man læse et interessant tema om det nye Afrika, som er ved at rejse sig. Bladets Afrikaredaktør Oliver August har over fire måneder rejst 25.000 km. gennem 23 lande og rapporterer om den dramatiske udvikling, som sker i disse år over hele kontinentet.

 
Der er stadig stor fattigdom og voldsomme problemer i Afrika. Men de gamle 'Big Men' er på vej ud, antallet af kup, konflikter og krige falder, økonomierne boomer, mobiltelefoner og internet giver ny stemme til befolkningerne. Stort set alle de negative kurver er vendt i de seneste ti år, og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte. 
 

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Denne mail kan ikke besvares! Skriv i stedet til cisu@cisu.dk
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk