Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares. Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk. Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Hent også vores app til din smartphone i App Store og Android Market.

CISUs Oplysningspulje 2013:
Ansøgningsfrist 6. maj - skemaer klar 13. april

CISU åbner nu snart for ansøgninger til Oplysningspuljen 2013, der støtter danske foreningers u-landsoplysning i Danmark. Puljen er på i alt 600.000 kr., som fordeles i portioner på max. 25.000 kr.

 

Puljen kan søges af CISUs medlemsforeninger samt af foreninger, som tidligere har fået støtte via Projektpuljen. Oplysningspuljen 2013 får sin første ansøgningsfrist mandag d. 6. maj. Retningslinjer og ansøgningsskemaer kan hentes på CISUs hjemmeside fra 13. april.

 

Læs mere om Oplysningspuljen her

 

Masser af ansøgninger til Civilsamfundspuljen
Civilsamfundspuljen har modtaget i alt 75 ansøgninger ved ansøgningsrunden 2. april. Det ansøgte beløb er på i alt ca. 98 mio. kr., hvilket er ny rekord for en enkelt runde.
 
Dette afspejler bl.a. at 19 ansøgninger er på mellem 1 og 5 mio. kr. Flest ansøgninger blev dog modtaget indenfor kategorien Mindre indsatser, hvor man kan søge op til 500.000 kr. Her modtog vi i alt 34 ansøgninger. Bevillingsudvalget har nu 2½ måned til at behandle ansøgningerne, som alle får svar senest den 15. juni 2013.
 
Hent materialer til generalforsamling i CISU 13. april

Beretning, regnskaber, beslutningsforslag mm. til CISUs generalforsamling lørdag d. 13. april i Odense ligger nu klar til download på CISUs hjemmeside. Her kan du også se forslag til nye vedtægter og listen over de 9, som har bebudet deres kandidatur til de 4 ledige pladser i CISUs bestyrelse.

 

Du kan også hente CISUs årsskrift Status & Perspektiver 2012-2013 på siden og læse om året der gik og vores bud på de centrale emner i den udviklingspolitiske debat i det kommende år. Du kan også se statistik og se en oversigt over bevillingerne fra Civilsamfundspuljen i 2012.

 

Hvis du er MEGET hurtig kan du stadig nå at tilmelde dig generalforsamlingen.

 

Læs mere, hent dokumenter og meld dig til her

Ny bevillingskonsulent i Civilsamfundspuljen

CISU har ansat Marianne Bo Paludan som ny bevillingskonsulent i Civilsamfundspuljen. Marianne vil sammen med de øvrige konsulenter Thure Hastrup, Flemming Gjedde-Nielsen og Bente Østergaard Madsen stå for den faglige vurdering af ansøgninger til puljen samt udarbejde endelige indstillinger til puljens Bevillingsudvalg.

 

Marianne er uddannet socialantropolog og har mange års erfaring fra udviklingsarbejde, senest som programmedarbejder i Red Barnet og formand for Børne- og Ungdomsnetværket.

 

 Læs mere om Civilsamfundspuljens bevillingssystem her

To nye ansatte i CISUs sekretariat
CISU har ansat Maiken Kjær Milthers og Jesper Hilsted Andersen i to nyoprettede stillinger som hhv. akademisk stabsmedarbejder og controller/administrativ koordinator i sekretariatet i Aarhus.
 
Maiken er uddannet cand.scient.pol og har arbejdet i CISU siden 2009, først som studentermedhjælper og siden som akademisk medarbejder tidsbegrænset kontrakt.
 
Jesper er nyuddannet cand.oecon. og har solid erfaring med administrativ og økonomisk styring, bl.a. som leder af Studenterrådet på Aarhus Universitet.
 

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Denne mail kan ikke besvares! Skriv i stedet til cisu@cisu.dk
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk