Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Valg til bestyrelsen

"Det er et spændende og udfordrende arbejde, som giver indblik i spændende sammenhænge. At vi så også har det sjovt sammen, gør det jo kun bedre." - sådan har Vibeke Tuxen, som har siddet i bestyrelsen en del år, tidligere sagt om bestyrelsesarbejdet.

 

På årets generalforsamling skal der vælges fire medlemmer til CISUs bestyrelse, og kunne du tænke dig at have det sjovt, bidrage med tid og kræfter og desuden blive klogere på sammenhængen i det danske udviklingsmiljø, vil vi opfordre dig til at stille op.

Selvom man kan stille op på selve dagen, kan kandidater allerede nu melde deres kandidatur ved at sende en kort præsentation samt planer for bestyrelsesarbejdet til Maiken Kjær Milthers fra sekretariatet på mkm@cisu.dk

 

Vi præsenterer løbende kandidaterne på hjemmesiden, og præsentationer modtaget inden 14. april vil sammen med det øvrige materiale blive sendt til deltagerne på årets generalforsamling.

 

Læs mere om bestyrelsesarbejdet og mød CISUs nuværende bestyrelse her.

Oplysning om oplysning

Går jeres forening og pønser på at søge midler fra CISUs oplysningspulje, er der nu inspiration at hente på cisu.dk

 

Vi har samlet en oversigt over de projekter, der sidste år blev bevilget midler fra puljen, så man kan se, hvilken type initiativer der støttes. Gå på opdagelse i alt fra Mellemamerikakomiteens GMO-Tivoli til FANTs samarbejde med DGI’s fodboldskoler og lad jer inspirere til selv at tænke oplysning i Danmark på en ny måde.

 

Har man allerede planer om at søge oplysningsmidler til et projekt, men er i tvivl om, hvorvidt det opfylder kravene, kan man få sparring og rådgivning hos CISU. Kontakt kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

Jubilæumsseminar

Så har vi efterhånden fået programmet for årets jubilæumsseminar på plads, og hvis vi selv skal sige det, er der så afgjort noget at glæde sig til. Seminaret, der løber af stablen søndag d. 26. april, kommer til at dreje sig om danske udviklingsorganisationers rolle i nutid og fremtid.

 

Hvad betyder de nye Verdensmål for vores arbejde? Hvordan påvirkes vi af partneres nye funding-muligheder? Og hvordan bliver vi bedre til alt det med oplysning og kommunikation?

 

CISU har inviteret oplægsholdere fra blandt andet Irland, Ghana, Holland og Cameroun, og vi håber at se en masse medlemmer til en dag fyldt med debat og vidensdeling.

 

Læs mere og tilmeld dig her

Finalisterne er fundet

Juryen har stemt, og der er nu udtaget fem billeder i hver af de fem kategorier til finalen i CISUs store fotokonkurrence.

 

Med knapt 200 bidrag har det ikke været nogen nem opgave for jurymedlemmerne fra Danmark, Holland, Gambia og Cuba, men de i alt femogtyve billeder, der er valgt, viser et bredt og mangfoldigt udsnit af CISUs medlemsorganisationers samarbejdspartnere og arbejdsområder.

 

cisu.dk/foto kan man se finalisterne og juryens kommentarer til de udvalgte billeder, og husk at finalen foregår i forbindelse med årets generalforsamling d. 25. april – hvis man kommer med, får man endda lov at stemme på sine favoritbilleder. 

 

Kommercielt og bæredygtigt

CISU har som noget nyt startet samarbejde med Access2Innovation-netværket, der er en platform for nye samarbejdsformer mellem det private erhvervsliv, civilsamfundet og den offentlige sektor. Håbet er, at vi herigennem kan tilbyde vores medlemmer adgang til en større gruppe aktører og mulighed for at nytænke Nord/Syd-partnerskaber, og vi har allerede første kursus i kalenderen.

 

Under overskriften ”Kommercielt bæredygtig udviklingsbistand” indbyder CISU og Acces2Innovation til fyraftensmøde for organisationer, der har projekter eller partnere i Kenya. Her kan man blive klogere på mulighederne for samarbejde med forskere og erhvervsliv, udvikle sine projektideer og potentielt opnå adgang til nye partnerskaber.

 

Læs mere og tilmeld dig her

Kom til informationsmøde om Puljen for Klima og Miljø

Puljen for Klima og Miljø støtter indsatser, der er målrettet politiske, strategiske og faglige udviklingsprocesser og forhandlinger vedrørende klima- og miljøspørgsmål.

 

Der er informationsmøder om Puljen for Klima og Miljø i Århus d. 21. april og i København d. 23. april.

 

Mødet er for de foreninger, der overvejer at søge om midler fra Puljen for Klima og Miljø til ansøgningsfristen 1. september 2015. Mødet er åbent for såvel CISUs medlemmer som for rammeorganisationer. Vær opmærksom på, at jeres forening skal have projekterfaring fra Civilsamfundspuljen, Miniprogrampuljerne, Danida, EU, større fonde med afrapporteringskrav eller lignende for at kunne få støtte fra puljen.

 

På mødet gennemgås retningslinjerne og ansøgningsproceduren for puljen, ligesom der vil blive givet eksempler på indsatser, der har fået støtte fra puljen.

 

Du kan finde information om Puljen for Klima og Miljø, herunder retningslinjer og ansøgningsskemaer, på denne side: www.cisu.dk/pkm.  

 

Kommende ansøgningsfrister i CISU

Civilsamfundspuljen har ansøgningsfrist tre gange om året. Næste gang er tirsdag 7. april klokken 12.00

Puljen for Klima og Miljø har ansøgningsfrist en gang om året. Næste gang er 1. september klokken 12.00

Oplysningspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er 3. maj klokken 12.00

Andre nyheder
 
Godt nyt for ledige frivillige

Gør din forening brug af frivillige, har I måske oplevet, at ledige, efterlønnere og andre, der modtager offentlige ydelser, gerne vil bruge flere timer, end de må.

 

Det har indtil nu ikke været tilladt for ledige at bruge mere end fire timer ugentligt på frivilligt arbejde, men med en lovændring er grænsen pr. 23. marts hævet til femten timer. Dermed bliver det nemmere for ledige at engagere sig i foreningslivets forpligtende fællesskaber, fortæller formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Signe Bo, der kalder lovændringen for en fantastisk mulighed for frivillige og organisationer.

 

Det kan også betale sig at være opmærksom på forskellen mellem frivilligt arbejde og fritidsaktiviteter, der ikke er underlagt tidsbegrænsning.

 

Læs mere om de nye regler og forskellen mellem arbejde og fritidsaktiviteter her

Ny landepolitik for Somalia

I forbindelse med lanceringen af et nyt landepolitikpapir for Somalia inviterer DIIS til debat møde "Somalia – the road to peace and stability. High-level debate with leaders from Somalia, Denmark, EU and the civil society"

Debatmødet er fredag den 27. marts. Se mere, download papiret og tilmeld dig her 

 

I samme anledning forventer CISU at invitere til fyraftensmøde i Århus med fokus på det nye papir mandag den 11. maj. Nærmere info om program og tilmelding følger i næste nyhedsbrev.

 

 

Kommende kurser i CISU - meld dig til nu!
Titel Sted Dato
Fyraftensmøde: Pengene er bevilget (Aar) Aarhus 21-08-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU (Aar) Aarhus 23-08-2017
Fyraftensmøde: Pengene er bevilget København 23-08-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU København 24-08-2017
Lørdagsseminar: Samarbejde mellem civilsamfundet og privatsektoren København 26-08-2017
Fyraftensmøde: Intro til online ansøgning (Aar) Aarhus 29-08-2017
Fyraftensmøde: Intro til online ansøgning København 30-08-2017
Lørdagsseminar: Kom godt i gang med partnerskab og projekt København 02-09-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 04-09-2017
Fyraftensmøde: Informationsmøde om Oplysningspuljen (Aar) Aarhus 05-09-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til fundraising (Aar) Aarhus 06-09-2017
Fyraftensmøde: Informationsmøde om Oplysningspuljen København 06-09-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til fundraising København 07-09-2017
Fyraftensmøde: Medborgerskabsansøgning (Aar) Aarhus 12-09-2017
Fyraftensmøde: Regnskabsaflæggelse (Aar) Aarhus 12-09-2017
Fyraftensmøde: Medborgerskabsansøgning København 13-09-2017
Fyraftensmøde: Regnskabsaflæggelse København 14-09-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til Logical Framework Approach (Aar) Aarhus 27-09-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til Logical Framework Approach København 28-09-2017
Fyraftensmøde: Info/Intro-møde om DERF (Aar) Aarhus 02-10-2017
Fyraftensmøde: Info/Intro-møde om DERF København 04-10-2017
Weekendkursus: Logical Framework Approach - del 1 (Aar) Aarhus 07-10-2017
Fyraftenskursus: Finansielt tilsyn (Aar) Aarhus 10-10-2017
Erfaworkshop Naboskabspuljen (Kbh) København 11-10-2017
Fyraftenskursus: Finansielt tilsyn København 12-10-2017
Erfaringsudvekslingworkshop (Aar) Aarhus 23-10-2017
Fyraftensmøde: Logical Framework Approach - del 2 (Aar) Aarhus 24-10-2017
Erfaworkshop PKM (Kbh) København 25-10-2017
Fyraftensmøde: Få styr på jeres persondata (Aar) Aarhus 25-10-2017
Fyraftensmøde: Få styr på jeres persondata København 26-10-2017
Lørdagskursus: Theory of Change (ToC) brugt sammen med LFA København 28-10-2017
Fyraftensmøde: Skab engagement med din kommunikation (Aar) Aarhus 01-11-2017
Fyraftensmøde: Skab engagement med din kommunikation København 02-11-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 04-11-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til monitorering og evaluering (Aar) Aarhus 07-11-2017
Fyraftensmøde: Fortalervirksomhed og Verdensmål (Aar) Aarhus 08-11-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til monitorering og evaluering København 08-11-2017
Fyraftensmøde: Fortalervirksomhed og Verdensmål København 09-11-2017
Weekendkursus i Økonomistyring København 11-11-2017
Fyraftensmøde: Status og Dialog (Aar) Aarhus 14-11-2017
Fyraftensmøde: Status og Dialog København 16-11-2017
Fyraftensmøde: Diaspora arrangement (Aar) Aarhus 21-11-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 22-11-2017
Fyraftensmøde: Diaspora arrangement København 23-11-2017
Lørdagsseminar: Organisationsudvikling - del 1 (Aar) Aarhus 25-11-2017
Fyraftensmøde: Korruptionsforebyggelse (Aar) Aarhus 27-11-2017
Fyraftensmøde: Korruptionsforebyggelse København 30-11-2017
Erfaringsudvekslingsworkshop (Kbh) København 15-01-2018
Fyraftensmøde: Risikoanalyse (Aar) Aarhus 16-01-2018
Fyraftensmøde: Risikoanalyse København 18-01-2018
Fyraftensmøde: Organisationsudvikling - del 2 (Aar) Aarhus 25-01-2018

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk