Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares. Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk. Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Hent også vores app til din smartphone i App Store og Android Market.

Udviklingsdebatten bliver synlig i
"Det Globale Telt" på Folkemødet 13.-16. juni

CISU og Hammershus Fairtrade Koncert er gået sammen om at synliggøre u-landene og udviklingsdebatten på Folkemødet på Bornholm 13.-16. juni. Det sker i "Det Globale Telt", som har fået en supergod placering på den centrale Cirkusplads.

 
CISU arrangerer fire politiske debatter med deltagelse af bl.a. udviklingsminister Christian Friis Bach, ordførere fra næsten alle Folketingets partier og repræsentanter for det dansk udviklingsmiljø. 
 
Desuden uddeler Timbuktu Fonden årets Timbuktupris i teltet, og der vil blive musik og diskussioner hen over dagene med bl.a. Martin Brygmann og Annette Heick, som netop har besøgt Ghana som led i deres samarbejde med Hammershus Fairtrade Koncert. Se videoen her
 
Husk: Snart ansøgningsfrist til begge Tipspuljer

De to vigtige Tipspuljer, som støtter de danske foreningers u-landsarbejde, har begge ansøgningsfrist inden for de kommende uger.

  • Puljen til humanitære, velgørende og andre almennyttige konkrete formål, som støtter anskaffelser, aktiviteter og projekter, har ansøgningsfrist 24. juni.
  • Den landsdækkende pulje til almennyttige formål, som støtter foreningernes administration i Danmark, har ansøgningfrist 1. juli.     

Læs mere og hent ansøgningsskemaer og vejledninger her

Rapport om revision af Civilsamfundsstrategien offentliggjort

Så har Danida offentliggjort den endelige udgave af Civilsamfundsstrategi evalueringen. Fra CISUs side er vi ikke enige i alt, men overordnet ser det fornuftigt ud – og vi er glade for, at CISU og støtten via de folkelige organisationer er specifikt nævnt i konklusionerne.

 

Rapporten vil blive fremlagt på et offentligt møde 12 juni kl 14.00 – 17.00 i Eigtveds Pakhus. Tilmelding kan ske på www.evaluation.dk  

 

Se rapporten, alle bilag og Danidas 'management respons' her

Læs Jeef Bechs blogindlæg om rapporten her

Nye BNI-grænser i Civilsamfundspuljen

Udenrigsministeriet har ændret grænserne for, hvornår et land er fattigt nok til at modtage dansk bistand via civilsamfundsorganisationerne. Fra septemberrunden vil Civilsamfundspuljen derfor kunne støtte aktiviteter i lande med et BNI under US$ 3.228 mod hidtil US$ 2.660. Samtidig afskaffes den hidtidige særgrænse for særlige 'fattigdomslommer'.

 

Støtte til oprindelige folk er ikke omfattet af BNI-grænsen. Her gælder alene DACs liste over modtagerlande.

 

Læs mere og se liste over de enkelte landes BNI her

CISUs bestyrelse har konstitueret sig

CISUs bestyrelse har konstitueret sig efter nyvalget på generalforsamlingen 13. april:

  • Formand: Susanne Volqvartz, Diabetesforeningen/NCD Alliencen.
  • Næstformand: Finn Tobiesen, Vedvarende Energi (VE).
  • Kasserer: Louise Hindenburg, U-landsforeningen Dialogos.

Bestyrelsen består af 7 medlemmer og 3 suppleanter, som vælges af foreningens generalforsamling hvert år i april. Alle, som er medlem af en af CISUs medlemsforeninger, kan stille op til bestyrelsesvalget. 

 

Se hele bestyrelsen med kontaktoplysninger her

Verdens Bedste Nyheder: Sæt din by på kortet!

Verdens Bedste Nyheder har en ambition om at være til stede med uddeling på kampagnedagen i alle danske byer. Mange har allerede meldt sig til - men der er en lang række byer, som endnu er blanke. På kortet kan du se, hvem der er med og hvem der mangler lige nu.

Pr. 24. maj mangler byer som Frederikshavn, Hjørring, Skive, Horsens, Skanderborg, Aabenraa, Sønderborg, Odense, Korsør, Slagelse, Rønne og en række byer og områder i Nordsjælland og Hovedstadsområdet. Kan det virkelig passe, at der ikke findes u-landsengagerede aktivister i alle disse byer?

Meld dig til her sæt din by på kortet! 

Infomøder i Aarhus og København   Læs mere om kampagnen

Se det aktuelle kort over tilmeldte byer

Fyraftensmøde: Debat om partnerskaber på bagrund af IASs erfaringer

IAS inviterer i samarbejde med DMRU og CISU til to fyraftensmøder om partnerskab: 'Ligeværdige organisationer i udviklingsarbejde' - en præsentation af IAS’ partnerskabstilgang og dialog omkring hvad der gør et partnerskab godt. Målgruppen er alle med erfaring og interesse for samarbejde med lokale organisationer i Afrika som fundament for udviklingsarbejdet. 

  • 19. juni kl. 17.00 - 20.00 hos DMRU, Peter Bangs Vej 1, Opgang 8 (Kælder), 2000 Frederiksberg C
  • 20. juni kl. 17.00 - 20.00 hos CISU, Klosterport 4 A, 3. 8000 Århus

Læs mere her og meld dig til senest mandag d. 10. juni på info@iaspartner.net

CISUs Oplysningspulje 2013:
Næste ansøgningsrunde 3. juni

CISU Oplysningspulje 2013 har næste ansøgningsrunde 3. juni 2013. Vi tager forbehold for, at puljen måske ikke rækker til at imødekomme alle ansøgninger i 2. runde.

 

Puljen støtter danske foreningers u-landsoplysning i Danmark. Puljen er på i alt 600.000 kr., som fordeles i portioner på max. 25.000 kr. Oplysningspuljen kan søges af CISUs medlemsforeninger samt af foreninger, som tidligere har fået støtte via Projektpuljen. 

 

 Hent retningslinjer og ansøgningsskema her

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Denne mail kan ikke besvares! Skriv i stedet til cisu@cisu.dk
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk