Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationskonsulent Kim Jensen på kj@cisu.dk

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

CISU genkender ikke faldende opbakning til udviklingsbistand

Det folkelige engagement i udvikling er dybt og tværpolitisk. Det er budskabet fra CISUs generalforsamling, hvor repræsentanter for de næsten 300 medlemsorganisationer vedtog en udtalelse med overskriften ”Den folkelige forankring af udviklingsbistanden er bred, dyb og engageret" 

 

Udtalelsen kommer som reaktion på de udtalelser og artikler, der fulgte i kølvandet på Danidas årlige undersøgelse af danskernes kendskab og opbakning til udviklingsbistand.

 

- Jeg så overskrifter som ”danskerne dropper udviklingsbistand", og jeg hører politikere udtale sig om en faldende opbakning. Der må jeg bare sige, at det kan jeg slet ikke genkende, og det kan de næsten 300 medlemsorganisationer heller ikke, siger bestyrelsesmedlem og konstitueret formand Louise Hindenburg.

 

Læs mere her.

 

CISUs formand: Bland jer

I formand Susanne Volqvarts beretning for det seneste år kom hun ind på både idealer og det praktiske arbejde.

 

Her kan du læse den mundtlige beretning, der blev indledt på følgende vis:

 

- CISU fejrer 20 års jubilæum i år. Vi kan se tilbage på 20 år, hvor flere og flere foreninger har tilsluttet sig CISU for at arbejde for høje idealer om et civilsamfund i udvikling, - et civilsamfund, der arbejder for at forbedre menneskers værdighed og levevilkår, der kæmper for basale rettigheder som ytringsfrihed, organisationsfrihed, uddannelse og sundhed. CISU er med sine næsten 300 vidt forskellige medlemsforeninger eksponent for mangfoldighed og involvering af individer og grupper på kryds og tværs i kampen mod fattigdom.

 

Den skriftlige beretning findes i materialet til generalforsamlingen, som kan hentes her.

To nye i CISUs bestyrelse

På CISUs generalforsamling var der valg til fire bestyrelsespladser, og da to ønskede genvalg og yderligere seks deltagere stillede op, var der lagt op til kampvalg.

 

Valget udløste genvalg til Vibeke Tuxen, Verdens Skove, og Louise Hindenburg, Diálogos, og gav plads til to nye nemlig Katja Thøgersen Staun fra IMCC og Peter Tholstrup fra Plan Danmark.

 

Læs mere her.

Ændring i vedtægter og kontingenter

Generalforsamlingen 2015 vedtog både en vedtægtsændring og en justering af kontingenter.

 

Vedtægtsændringen handler om ledelsen af CISUs sekretariat, og skal give bestyrelsen friere rammer til at beslutte ledelsesformen. Det konkrete forslag handlede om at ændre ordet ”leder” til ”leder/ledelse” i vedtægternes § 5 og § 7.

 

- Vi mener, at CISU har brug for mere end én leder, efter både sekretariatets størrelse og opgaver er vokset gennem de senere år, forklarer Vibeke Tuxen om baggrunden for forslaget, der skal give sekretariatets nuværende ledelse mulighed for at videreudvikle en form med sidestillet ledelse.

 

Bestyrelsens forslag om en ændring af kontingentstrukturen blev også godkendt. Allerede på sidste generalforsamling havde det været diskuteret at ændre kontingentstrukturen, der hidtil har været bestemt af antallet af ansatte i en organisation til i stedet at afhænge af organisationens omsætning.

 

Læs mere her.

CISUs initiativpris går til Operation Dagsværk

Igen i år uddelte CISU sin initiativpris, der har til formål at anerkende en person eller organisation, som har gjort en særlig indsats for at engagere, inspirere og mobilisere danskerne til at engagere sig i det globale udviklingsarbejde. Gerne på en nytænkende og kritisk måde, som vækker debat og diskussion.

 

Årets modtager var Operation Dagsværk, der fik prisen for deres engagerende og kreative oplysningskampagner og mobilisering gennem 30 år.

 

- Operation Dagsværk har om nogen vakt ungdommens interesse og engagement i udvikling, forklarede konstitueret formand Louise Hindenburg.

 

Læs mere her.

CISU søger puljen Volontør i Verden

På weekendens generalforsamling blev CISUs ansøgning til udenrigsministeriets pulje for volontørudsendelser godkendt.

 

CISU kan dermed fastholde sin ansøgning, som vi forventer svar på i begyndelsen af juni. I mellemtiden arbejder CISU  på mulige retningslinjer for puljen.

 

De ligger nu som udkast på cisu.dk/volontøriverden.  Her kan du også læse mere om principperne bag puljen.

Vinderne af CISUs fotokonkurrence 2015

 

Vinderne af CISUs fotokonkurrence blev fundet på generalforsamlingen. Her stemte de fremmødte på deres favoritter i fem kategorier ved at udfylde en post-it med en stemme og en kommentar.

 

Alle fem vindere får en statuette af Jens Galschiøt og et gavekort på 300 kroner til nemprint.dk.

 

Find vinderne her.

Se billeder fra generalforsamlingen og jubilæumsseminar

På såvel generalforsamling som CISUs jubilæumsseminar dagen efter tog fotograf Jacob Crawfurd en masse flotte billeder.

 

Dem finder du her: Generalforsamling Jubilæumsseminar

 

Billederne findes også på Facebook, hvor du kan tagge din forening og medlemmer:

 

Generalforsamlingen på Facebook

Jubilæumsseminar på Facebook

 

cisu.dk finder du også små artikler og videoklip fra jubilæumsseminaret.

Kommende ansøgningsfrister i CISU

Husk at bestille rådgivning i god tid - der er altid mest pres på umiddelbart inden ansøgningsfristerne.

 

Oplysningspuljen har ansøgningsfrist to gange om året. Næste gang er 4. maj klokken 12.00

Puljen for Klima og Miljø har ansøgningsfrist en gang om året. Næste gang er 1. september klokken 12.00

Civilsamfundspuljen har ansøgningsfrist tre gange om året. Næste gang er 1. september 2015 kl. 12.00

Andre nyheder
 
Udviklingspolitisk debat på Vesterbro

Torsdag mødtes otte partirepræsentanter for at diskutere udviklingspolitik til et debatarrangement arrangeret af Globalt Fokus og ungenetværket Ung i Verden. Det blev til to timer om blandt andet flygtninge, klimafinansiering og fattigdomsbekæmpelse.

 

CISUs udsendte har strikket en reportage sammen fra arrangementet, som du kan læse her

Støtte til Nepal

Redningsarbejdet er stadig i fuld gang  oven på weekendens jordskælv i Nepal. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at jordskælvet kan have kostet op mod 10.000 liv, og det endelige tal kender vi først om lang tid.

 

28 af CISUs medlemsorganisationer arbejder i eller med Nepal, og tre af disse har oprettet deres egne indsamlinger til katastrofens ofre. Dem kan du læse mere om og støtte her: Mission Øst og IAS og PlanDanmark.

 

Ligeledes har en del større organisationer sat gang i indsamlinger, og du kan finde en samlet oversigt over støttemulighederne her.

Følg med på Altinget

Fra den 21. april og en måned frem sætter Altinget: Udvikling fokus på sammenhængen mellem handel og udvikling. 

 

Debatten er allerede fuld af spændende indlæg, og du kan blandt andet læse, hvordan Konservative ønsker handel og udvikling opprioriteret, hvordan IDA advarer ministeren mod et for ensidigt handelsfokus, og hvordan MS kalder på handling bag planen for global udvikling.

 

Gå på opdagelse i de mange holdninger og tag selv del i debatten på altinget.dk/udvikling

Kommende kurser i CISU - meld dig til nu!
Titel Sted Dato
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU (Aar) Aarhus 23-08-2017
Fyraftensmøde: Introduktion til CISU København 24-08-2017

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.
Hvis du er tilmeldt, men ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk