Kære 
 

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

 

Hvis du vil i kontakt med CISU, bedes du skrive til cisu@cisu.dk.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

 

Enighed i forskellighed

105 deltagere fra 50 stemmeberettigede organisationer mødte op til CISUs generalforsamling i weekenden. Formand Susanne Volqvartz havde glædet sig til at fremlægge bestyrelsens forslag til såvel en omformulering af Vision, Mission og Værdier som en ny strategi.

 

- Jeg var simpelthen så glad efter generalforsamlingen, fordi den viste, at CISU er mangfoldig, men at vi alligevel kan nå en bred enighed, siger hun.

- Vi kom ud som en tydeligere og samlet organisation med de fælles vedtagne Vision, Mission og Værdier og strategi.

 

Læs mere om CISUs generalforsamling her

CISU vedtager nyt værdigrundlag og strategi

CISUs generalforsamling vedtog lørdag 26. april et nyt værdigrundlag.

Bestyrelsens oplæg, som du finder her, blev vedtaget med enkelte rettelser.

CISUs vision er: 
Stærke folkelige organiseringer og fællesskaber, der arbejder for at sikre menneskers rettigheder, fremme global retfærdighed og modvirke årsagerne til fattigdom. 
CISUs mission er: 
CISU understøtter danske organisationers nationale og globale arbejde for en retfærdig og bæredygtig verden. CISU er platform for erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi opbygger kapacitet, fremmer gensidig læring og nytænkning og  styrker folkelig deltagelse i udviklingsarbejde. Vi arbejder for, at der er ressourcer til en mangfoldighed af organisationer  og indsatser. CISU fremmer medlemsorganisationernes fælles interesser og råderummet for civilsamfundsarbejdet. 

Ramme ingen hindring

CISUs generalforsamling har netop vedtaget ændringer til vedtægterne, så organisationer med rammebevilling kan være medlem.
Fremover vil CISU være for:
"Enhver dansk forening eller ikke-erhvervsdrivende fond med interesse for og/eller aktiviteter i udviklingslande, der kan tilslutte sig foreningens vedtægter og formål, og som indvilliger i at betale det fastsatte kontingent, kan blive medlem. I tvivlstilfælde vurderer Bestyrelsen, hvorvidt en organisation kan optages som medlem. Bestyrelsen kan bevilge et medlem reduceret kontingent, såfremt særlige grunde taler herfor."

Det blev dog også besluttet, at der maksimalt kan sidde to "rammer" i bestyrelsen ad gangen.

Tre nye i bestyrelsen

På generalforsamlingen var fire ud af syv pladser på valg, og de fire 2-årige pladser gik efter kampvalg til:

Morten Nielsen, Afrika Kontakt (genvalg)

Runa Bruun, Raw

Jon Clausen, Axis

Ali Nuur, Det somaliske Fællesråd

 

Derudover sidder Louise Hindenburg, Dialogos, Vibeke Tuxen, Verdens Skove, og Susanne Volqvartz NCD alliancen i bestyrelsen. Susanne Volqvartz blev midlertidigt konstitueret som formand frem til næste bestyrelsesmøde.

 

Som suppleanter blev for et år valgt:

Tore Asmussen, Danmarks lærerforening

Hawa Hirsi Hüssein, Denmark Somaliland Network

Bigman A. Nkunkununu – DISUZO-Kwekwe

Kom med kursusforslag

Ikke så snart er somemren på vej, før CISUs sekretariat begynder at planlægge efterårets aktiviteter. Der skal for eksempel lægges en plan for efterårets kurser, og det er nu, du kan få indflydelse på dem.

Har du gode ideer til, hvordan CISUs kurser kan blive endnu bedre? Eller måsk har du ideer til kurser, der mangler?

Så send en mail til Maria Molde på mm@cisu.dk.

 

 

Handicap ingen hindring - 13. og 14. maj

I sidste nyhedsbrev var der en fejl vedrørende datoerne for kurset Handicap ingen hindring – rettighedsarbejde i praksis.

Kurset foregår 13. maj i Aarhus og 14. maj i København og der er stadig ledige pladser på kurset.

Er der mennesker med handicap i jeres målgrupper, er dette kursus et must. Kom og hør, hvordan Danske Handicaporganisationer arbejder rettighedsbaseret for at sikre lige muligheder og ikke-diskrimination i udviklingsarbejdet. 

Et andet populært CISU-kursus er introduktionskurset til Logical Framework Approach. Her er det lykkedes at finde tid og plads til to ekstra kurser. Kurset i København er allerede overtegnet, men der er stadig plads i Aarhus 12. maj.

CISUs Initiativpris 2014 gik til Roskilde

CISUs initiativpris 2014 går til til Styregruppen for Verdens Bedste Nyheder i Roskilde og Omegn.

Prisen blev uddelt på CISUs generalforsamling, og styregruppen fik prisen for at sprede budskabet for Verdens Bedste Nyheder i et omfattende lokalt samarbejde på tværs af foreninger.

 

Gruppen viser, hvordan engagement i udviklingsarbejde smitter og kan inddrage et helt lokalsamfund. Samarbejdet i Roskilde er et godt eksempel på fornemt samarbejde. Igennem tre år har en mindre styregruppe taget initiativ til, koordineret og arrangeret en årlig

foreningsdag til at markere de gode nyheder og glade budskaber fra udviklingslande. 16 lokale foreninger og 12 kendte Roskildeborgere samarbejder om at sprede det glade budskab. De står sammen om at vise, at samarbejdet virker.

 

Eksemplet i Roskilde er et godt eksempel på, hvordan det at engagere sig i udviklingsarbejde kan samle et lokalområde. Det illustrerer, hvordan beboere i et lokalsamfund kan være med til at give deres medborgere et globalt udsyn - igennem deres eget engagement.

Jes Nysten modtog på vegne af styregruppen prisen, der består af en statuette og 10.000 kroner.

 

Hvordan skal fremtidens oplysning og kommunikation se ud?

Det skal vi diskutere i det nye netværk under NGO-Forum og Concord, og det er nu, vi skal blive enige om, hvordan vi vil arbejde sammen efter sammenlægningen. Derfor har vi brug for dine input på det åbne møde den 19. maj. Hvilke visioner er vi fælles om? Hvad kunne vi tænke os at lave sammen, og hvad kan vi hver især levere til en samlet indsats?

 

Mødets diskussioner vil blive brugt aktivt som input i sammenlægningsprocessen af NGO-Forum og Concord frem mod den stiftende generalforsamling i slutningen af maj.

 

Mødet afholdes 19. maj på Vartov i København kl. 15-19.30. Tilmeldingsfrist 12. maj. Se program og tilmeld dig her

Klimapuljens retningslinjer er godkendt

CISUs bestyrelse har nu godkendt retningslinjerne for Puljen for Klima og Miljø.

De ligger her, og de vil snarest blive oversat til engelsk.

 

 

Andre nyheder
 
Kom med kommentarer til NGO FORUMs Stående Udvalg

På det næste møde i NGO FORUMs Stående Udvalg skal de bl.a. behandle

- Om kampagnen Verdens Bedste Nyheder skal fortsætte

- Sammenlægningen af NGO FORUM og Concord Danmark

 

Se mere til højre på denne side.

 

Vi inviterer CISUs medlemmer til at give deres inputs de forskellige mødepunkter til  CISUs repræsentant, Erik Vithner.

 

Send jeres kommentarer på højst 1 side til Maiken Kjær Milthers fra sekretariatet, mkm@cisu.dk, senest fredag den 2. maj.

Jeres kommentatarer skal være så grundige, at Erik kan tage dem med videre til det Stående Udvalg. Afsenderens navn og organisation skal fremgå tydeligt.

Kommende kurser i CISU - meld dig til nu!

Økonomistyring og finansielt tilsyn - opfølgende workshop

Kurset er målrettet til organisationers økonomiansvarlige, bogholdere og ledere.

Tid og sted:

  • 5. maj i Aarhus
  • 7. maj i København

 

Monitorering og evaluering

Henvendt repræsentanter fra organisationer der har eller planlægger at søge om projekter i Civilsamfundspulje regi. Det er et krav at deltagerne har forhåndskendskab til LFA. Kurset vil hjælpe deltagerne til at arbejde systematisk med monitorering & evaluering som fremmer dokumentation og læring.

Tid og sted:

  • 7. maj 13.30-19.30 i København

Læs mere og meld dig til her

 

Handicap ingen hindring

Er der mennesker med handicap i jeres målgrupper, er dette kursus et must. Kom og hør, hvordan Danske Handicaporganisationer arbejder rettighedsbaseret for at sikre lige muligheder og ikke-diskrimination i udviklingsarbejdet.

Tid og sted:

  • 13. maj 16.30-19.30 i Aarhus
  • 14. maj 16.30-19.30 i København

Læs mere og meld dig til her

 

Risikoanalyse

Kurset har til formål at afsøge hvordan risikoanalysen kan bruges, dels at vurdere, hvilke risici, der er de alvorligste i forhold til projektets gennemførelse, dels at finde strategier for at overkomme og reducere disse risici. 

Tid og sted:

  • 20. maj 16.30-19.30 i Aarhus
  • 21. maj 16.30-19.30 i København

Læs mere og meld dig til her

 

Konstruktiv kommunikation

Kurset henvender sig primært til erfarne frivillige eller professionelle kommunikationsfolk i organisationer, der arbejder systematisk med oplysning og kampagner.

Tid og sted:

  • 21. maj 14.00-20.00 i København
  • 22. maj 14.00-20.00 i Aarhus

Læs mere og meld dig til her

 

Projektplanlægning og projektstyring vha. LFA

I weekendkurset er der fokus på planlægnings- og beskrivelsesdelen: Med udgangspunkt i oplæg og gruppearbejde med en konkret case vil deltagerne få introduceret og afprøvet nogle gode redskaber og analysemetoder, der kan bruges undervejs i formulering, gennemførelse og evaluering af udviklingsprojekter.

Tid og sted:

  • 24. maj 10.00-18.00 i København
  • 25. maj 09.00-16.00 i København

Læs mere og meld dig til her

 

Skrøbelige situationer

Gennem erfaringsudveksling vil deltagerne diskutere mulige strategier og redskaber til styrkelse af civilsamfunds arbejde i skrøbelige situationer.

Tid og sted:

  • 2. juni i Aarhus
  • 4. juni i København

Læs mere og meld dig til her

 

 

Se oversigten over alle CISUs kurser og meld dig til her

 

Med venlig hilsen
CISU - Civilsamfund i Udvikling

PS. Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til adresser tilmeldt her.
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover klik her.

CISU - Civilsamfund i Udvikling, Klosterport 4A, 3. sal, 8000 Århus C, Tel: 8612 0342, E-mail: cisu@cisu.dk