/ Forside / Aktuelt / Reform af CISUs puljer / Pejlemærker for en puljereform

Oplæg til medlemsmøder den 24. og 25. oktober 2016

Pejlemærker for reform af CISUs puljer

På baggrund af en kontekstanalyse har CISUs bestyrelse i samarbejde med sekretariatet opstillet en række pejlemærker, som skal danne baggrund for den fremtidige puljeforvaltning. Det vil nu indgå i de kommende måneders arbejde med at udforme retningslinjer for det, vi nu kalder en puljereform.

I dokumentet her beskriver vi pejlemærker, vi arbejder efter, dilemmaer, vi skal forholde os til og nogle værdier og principper, der skal fastholdes.

Baggrund

Med en stribe ændringer i konteksten og direkte ændringer i rammerne for CISUs indsatser i de kommende år har bestyrelsen valgt at iværksætte en puljereformproces. Den tager sigte på at udvikle og forbedre CISUs forvaltning af puljer inden for de nye rammer, så de stadigt kan gavne vores fælles vedtagne strategiske mål. Bestyrelsen ser således både spændende muligheder - og en række dilemmaer - i reformen.

I Finanslovforslaget for 2017 kan vi konstatere, at den nedskæring af CISUs budget, der blev gennemført for 2016, er fastholdt, dog således at den ekstra 11 % nedskæring - udover de første 25 % - bortfalder. Det giver umiddelbart en smule lettelse for CISUs puljeforvaltning i 2017. Som det ses nedenfor modsvares det dog af, at CISU på flere måder forventes at skulle dække flere ansøgere og flere lande. Med finanslovsforslaget forventes omfattende ændringer i vilkårene for organisationer med en rammeaftale med Udenrigsministeriet. En ændring hvor CISUs puljer under en eller anden form kan komme i spil som "aftager" (med finansiering) af organisationer, der ikke får - eller ikke ønsker at få - en direkte "strategisk partnerskabsaftale" med Udenrigsministeriet fra 2018.

Pejlemærker

Herunder er nævnt en række pejlemærker, som vi arbejder efter samt konteksten/baggrunden herfor.

Pejlemærke

Kontekst og baggrund

Et bredt folkeligt engagement i Danmark skal styrkes. Mellemfolkelige relationer til folk i partnerlande og oplysningsindsatser i Danmark

skal - igen - være et stærkere fokusområde for CISU.

 

 

(Bemærk at CISU bruger "engagement ikke bare "opbakning")

Der er krav om stærkere fokus på det folkelige engagement i forslaget til udviklingspolitisk strategi, i

Finanslovforslag 2017 og i den udviklingspolitiske debat.

 

CISUs puljer har tidligere haft dette stærkere i centrum.

Der er efterspørgsel fra en række brugere om flere muligheder for mere mellemfolkelige aktiviteter - og også for mindre aktiviteter. Bygges også på erfaringerne fra Naboskabspuljen og fra det sidste review af CISU.

 

Administrativ forenkling på alle niveauer

 

 

 

 

 

Forebygge yderligere "trickle down-effekt"

 

 

 

 

 

Flere risici og tydeligere brug af kravsafstemthed

(Kravsafstemthed = jo større ansøgning og eller jo mere erfaring/kapacitet - desto højere krav - og omvendt)

 

(Bemærk at denne type forenkling kræver klar politisk vilje og forvaltningsmæssig accept fra Udenrigsministeriet)

 

Der er klare mål om administrativ forenkling i forslaget til udviklingspolitisk strategi, i Finanslovforslag 2017 og i den udviklingspolitiske debat - og herunder må forstås også større vilje til risici ved mindre indsatser (har vi hørt).

 

Trickle down-effekten: Der har været en tendens hen imod, at de voksende puljer og større og større projekter og programmer har "smittet af "ned i alle CISUs systemer. Alle har for eksempel de samme grundlæggende vurderingskriterier og (til en vis grad) formater i dag.

CISU har skullet leve op til en tendens med stærk dokumentation af resultater, sikring af finansielle standarder, mere tilsyn etc. Det har nødvendigvis smittet af på ansøgere og bevillingshavere.

Civilsamfundspuljen skal fortsat favne bredt geografisk og tematisk – og bidrage til alle Verdensmål.

 

 

 

 

Vi går fra BNI-grænser til DAC-grænser - og mere fokus på ulighed og civilsamfund under pres.

 

 

 

I forslaget til udviklingspolitisk strategi og i

Finanslovforslag 2017 slås det fast, at CISUs pulje stadig kan og skal kunne favne geografisk og tematisk meget bredt. Det er meget positivt, og det betyder også en mulighed for at indsatser i puljen potentielt kan bidrage til alle Verdensmål.

 

Der er klare signaler fra UM og Ministeren om, at CISU skal kunne favne endnu bredere, så det omfatter flere områder som for eksempel EU's nabolande, MENA (Mellemøsten og Nordafrika) og flere mellemindkomstlande. (Herunder muligvis håndtere puljemidler fra flere områder i finansloven og ministeriet - for eksempel som i den nuværende Naboskabspulje).

Fokus på hvordan både danske og partnerorganisationer kan indgå i stadig flere relationer med andre organisationer/netværk/ aktører om funding, program- og projektudrulning, fagligt samarbejde, advocacy.

Være katalysator for, at (særligt de stærke) partnerskaber kan åbne stadig flere døre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er færre midler efter nedskæringerne til et stadigt stigende antal (voksende og dygtigere) organisationer og ansøgninger. Det bliver yderligere udfordret med (nemmere) adgang til flere formål og ansøgere samt adgang til flere lande.

 

Det vil i fremtiden betyde, at stadig færre organisationer kunne bruge puljen som primær (og voksende) funding til udvikling og drift af partnernes (voksende) aktivitetsniveau.

 

CISU har længe haft som strategisk mål at udbrede medlemsorganisationernes og partnernes arbejde med at udvikle deres fundingindsatser, afvikle den finansielle afhængighed af den danske organisation og opnå bedre resultater.

 

Krav om fundingdiversitet er virkelighed for de mere erfarne organisationer.

Enkel og fleksibel adgang til samfinansiering på flere områder end EU

 

Med et mål om at opnå mere diversitet i funding både hos den danske organisation og hos partnerne ude i verden skal det afprøves om de ideer, der ligger i den nuværende enkle EU-samfinansiering, kan overføres til andre typer af med- og samfinansiering.

 

 

 

Pejlemærke

Kontekst og baggrund

Styrket fokus (også i pointsystemer) på civilsamfundsmæssige perspektiv, bæredygtighed og katalysatorrolle for partnerorganisationerne - og på den gode idé

- og mindre fokus på større projektudrulninger / udvidelser og teknisk projektsammenhæng

 

 

 

Med ovenstående pejlemærker skal fokuseringen på opbygning af bæredygtige civilsamfundsorganisationer (i alle størrelser og former) styrkes.

De aktuelle erfaringer med CISUs nuværende  pointsystem skaber stor projektteknisk fokus, og et fremtidigt system bør give bedre mulighed for at påskønne civilsamfundsrelevante elementer relativt mere.

 

Plads til en programtilgang for langsigtede partnerskaber for en gruppe af partnere - med øget fokus på at opnå anden finansiel støtte til partnerens aktiviteter og indsatser

 

Programtilgangen har skabt større fleksibilitet og muligheder for at udvikle samarbejde med en gruppe tematisk fokuserede partnere. Puljen skal fortsat sikre, at der også i fremtiden vil være plads til langsigtede partnerskaber og indsatser, der understøtter disse. Ikke mindst i lyset af at det også er et ønske, at danske organisationer styrker samarbejdet med strategiske netværk og andre relevante private aktører/erhvervsliv.

 

Med færre midler i CISUs pulje skal programmer have et stærkt fokus på partnerorganisationers kapacitet til at sikre rammer og (andre) midler for at gennemføre deres aktiviteter og indsatser.

 

Et velfungerende partnerskabsprogram er også relevant, hvis CISU - som led i udmøntningen af Finanslovsforslag 2017 - skal håndtere flere programmer i fremtiden.

 

Verdensmålene skal danne en overordnet og central ramme for CISUs indsatser

Verdensmålene er nu helt centrale i alle de - både danske og globale rammer, vi arbejder under.

For civilsamfundsindsatser betyder det stor vægt på de tværgående mål 16 (deltagelse) og 17 (partnerskaber). De bliver udgangspunkt for, at puljen fortsat skal favne bredt geografisk og tematiske - og dermed bidrage til alle Verdensmål.

 

Inddragelse af vigtige aktuelle temaer:

  • Styrke mulighederne for indsatser i skrøbelige lande/regioner – herunder i nærområder
  • Flere incitamenter til - og rum for - samarbejde med andre aktører, herunder det private erhvervsliv
  • Fokus på den kvalitative anvendelse af puljemidlerne til oplysning i Danmark (2 % PRO-midler / CISUs Oplysningspulje)
  • Bedre muligheder for anvendelse af anden funding i Danmark og ude i verden
  • Fokus på at værdsætte frivillige indsatser
  • Inddragelse af digitalisering, teknologi og iværksætteri i udvikling
  • Mulig forsøgsordning med at åbne for ansøgninger fra rene socialøkonomiske virksomheder

 

CISU har over det seneste år arbejdet med en ny-orientering på en række tematiske områder. Det skal nu indbygges i puljereformen i det omfang, det er muligt og fornuftigt.

 

Det er alle områder hvor CISU samtidig arbejder med at opbygge viden og kapacitet til at give videre til medlemmer for eksempel gennem kurser, møder, netværksstøtte og rådgivning og igennem udbygget kommunikation (for eksempel gennem CISUs Verdenskort).

 

 

De store dilemmaer for CISUs puljer og puljereformen er:

 

  • Der er færre midler efter nedskæringerne til et stadigt stigende antal (voksende og dygtigere) organisationer og ansøgninger. Det bliver yderligere udfordret med (nemmere) adgang til flere formål og ansøgere samt adgang til flere lande.

 

  • Ønsket om at forenkle ansøgnings- og bevillingsprocessen og samtidig bevare ordentlige forvaltningsprincipper samt velbegrundede og transparente afgørelser.

 

  • Ønsket om at forenkle rapporteringskrav samtidig med at der i disse år stilles stærke krav til dokumentation, rapportering og kommunikation af resultater

 

  • Udbredelsen til flere lande og områder vil være til gavn og glæde for en række organisationer og deres parterne - men vil også udfordre puljemidlerne i det omfang, de ikke forøges i svarende til behovet

 

Tilsagnsstyring og -fordeling

CISU opererer primært med fire redskaber hertil, nemlig scoring/ranking af ansøgninger i et pointsystem, finansielle maksimumsgrænser for de enkelte ansøgninger og maksimumsgrænser for den enkelte organisation samt finansiel "indhegning" af de enkelte støtteområder (for eksempel friholdelse af mindre ansøgninger for prioritering).

 

CISUs bestyrelse besluttede i december 2015, at effekterne af dens beslutninger om, hvorledes nedskæringerne i 2016 skulle udmøntes, skulle analyseres umiddelbart efter afgørelserne af septemberrunden i 2016 (dvs. i december 2016). Analysen vil nu give input til fastsættelse af for eksempel maksimumsgrænser for (kategorier af) ansøgninger og ansøgende organisationer samt rammer for tilsagnshåndtering/fordeling inden for puljens forskellige støttemodaliteter. Bestyrelsen har møde herom den 14. december 2016.

 

 

Værdier og principper der skal fastholdes

CISU vil fastholde en række overordnede principper, som har dannet grundlag for den succesfulde implementering af CISUs puljer over tid. Det drejer sig om:

Udviklingsfagligt:

  • En (mangfoldig) partnerskabstilgang byggende på ideen om gensidige bidrag
  • Udviklingstrekanten som fælles forståelsesramme - anvendt med forskellig vægt efter formålet
  • De grundlæggende LTA/PANT-principper og den menneskerettighedsbaserede tilgang er fælles udgangspunkt
  • Lærings- og kapacitetsopbygning tænkes sammen med puljeforvaltning, så der bidrages gensidigt til praksis

Forvaltningsmæssigt

  • Transparens og åbenhed i forvaltningen
  • Bevillingssystemet udøver først og fremmest et helhedsorienteret skøn på baggrund af formål og vurderingskriterierne og sætter ikke skøn under regel 
  • Adskillelse af rådgivningsfunktioner og bevillingskompetence
  • Medlemsinddragelse i forhold til etablering af puljer og retningslinjer
  • Ordentlighed i forvaltningen med anvendelse af de højeste standarder indenfor god forvaltningsskik
Del siden