/ Forside / Aktuelt / Reform af CISUs puljer / Puljereform i høring

CISUs puljereform er i høring

Udkastet til CISUs puljereform er nu klar til kommentering.

 

Høringsmaterialet i en samlet pdf, kan hentes her.

 

I den pdf er der linjenumre. Det er vigtigt at henvise til linjenumrene i høringssvar.

 

Hvis man ønsker at læse materialet på nettet, er det tilgængeligt i menuerne til venstre, hvor det er delt op i mindre tekststykker, der er lettere at læse på nettet.

Høringssvar kan sendes til kj@cisu.dk senest mandag den 5. december kl. 10.00. De vil løbende blive offentliggjort her på siden.

 

Herunder er høringssvarene til puljereformen.

 

Kommentarer til CISU Puljer

 

Linie 204: Er Medborgervinduet et respons til et formuleret medlemsønske subsidiært, hvem har “fundet på det”? Hvilke opgaver er det Medborgervinduet kan løse som Civilsamfundspuljen ikke kan tilgodese nu?

Under alle omstændigheder medfører oprettelsen af puljen en omfordeling og reduktion af den totale økonomiske ramme I de øvrige puljer. Er det hensigtsmæssigt?

 

Linie 284/285: Men hvad med år 2 og fremad.  Ændres budgetrammerne? Rammeorganisationer gennemfører typisk store projekter, men uanset hvad, så vil de meget hurtigt kunne “lægge beslag” på en stor del af tilsagnsbudgettet også selvom vilkårene er ens for alle.

 

Linie 450-456: De 13 lande er???(navn) 

 

Linie 629-631: Det er meget enkelt at etablere en socialøkonomisk virksomhed: Du skal som udgangspunkt være et selskab for at kunne komme i betragtning – a/s, aps, osv. Det kræver en meget enkel vedtægtsændring om overskudsdeling, som ingen myndighed kontrollerer om den bliver overholdt.

Erhvervsvirksomheder som kan se en konkurrencefordel i at etablere en socialøkonomisk virksomhed  - salg/leverandør til det offentlige – kunne føle sig fristet til at gøre det, og der skal ikke megen fantasi til at udbetale “skjult udbytte” drive virksomheden med et nulresultat. Det betyder potentielt at en erhvervsvirksomhed vil kunne søge midler I CISU

 

Blot en lille indholdsmæssig kommentar:

Der er ikke overensstemmelse mellem: s7 linje 248-252 og side 24 linje 900:

S7: Her præsenteres en forenkling ift. statusrapporter som afskaffes og kun erstattes af en midtvejsrapport i projekter over 30 mdr. og 1 mio.  (Vi er i øvrigt glade for dette forslag!)

S24: Her tales om årlige statusrapporter for alle indsatser under civilsamfundsvinduet – dvs. jf. nuværende praksis.

 

Linje 235 (og andre steder): Afrika InTouch imødeser med en vis skepsis åbningen for socialøkonomiske virksomheder, idet sådanne virksomheder, om end i begrænset omfang, har mulighed for overskudsdeling til investorer, hvilket i sagens natur er udelukket i organisationer. Selvom midler ikke kan gå til drift vil gråzonerne imellem udviklingsindsatser og opbygning af virksomheden(erne) være mange. Vi mener det vil være at foretrække at opfordre til inkomstgenererende aktiviteter i den ramme som en organisation udgør, hvor al profit skal bruges i overensstemmelse med organisationens formål.

Jeg har længe haft lyst til at skrive til jer, men var bange for at det skulle blive for negativt.

Men nu har I selv opfordret til det.

Og det skal være kort og præcist, skriver I, mens I breder jer over 30 sider! Alene det viser, hvilken ordsump vi er sunket ned i. I vil forenkle, det har vi hørt før og imens har bureaukratiet bredt sig. Et par eksempler: Formelt skal man aflægge regnskab for et flerårigt projekt efter projektets afslutning, men alligevel forlanges årligt regnskab med bilag og revisor. Samtidig skal foreningens regnskab til aut. revisor, hvilket koster hele det beløb, der er afsat til administration. Yderligere skal der i detaljer gøres rede for partnere, bestyrelsesmedlemmer, hvor mange møder til generalforsamling o.s.v. Kontrol, kontrol, kontrol.

Værre endnu er det, at resultater ikke tæller. Vi har nu arbejdet med statsstøttede projekter i 25 år og har afsluttet projekter, der fortsætter på egen hånd, altså bevisligt er bæredygtige. Vort 2 årige landbrugsprojekt var en klar succes med en indtægt stigning på over 50% for de 1000 involverede bønder.  Alligevel får vi gang på gang afslag på en fortsættelse, fordi ”strategien ikke er veludviklet”. Vi har ikke beskrevet projektet i de mindste detaljer, før vi søger om fælles forberedelse. Vi bliver opfordret til innovative projekter, men får gang på gang at vide, at ”det har vi da ikke set før”.

Hver gang vi har søgt er vi blevet tvunget til at omforme projektet – ikke som vi selv ønsker det – men som CISU ønsker det. Vi har ikke været opmærksom på de sidste strømninger inden for u-landsmafiaen, vi har ikke de rigtige formuleringer. Vores erfaringer, netværk og resultater har ingen interesse, men at vi en gang har fået afsendt et regnskab for sent (på grund af en langsom revisor), det forfølger os i en uendelighed.

 

Jeg kan ikke nægte, at vi føler os til grin – og der er ikke længere er nogen, der har lyst til at begrave sig i yderligere ansøgninger. Så det er der vi er endt efter 25 års arbejde i Karagwe, hvor vi har fået et meget velfungerede netværk.

Og nu skal vi så – kort og præcist – skrive om jeres 30 siders oplæg til nye ændringer! Med 4 vinduer! Det er ingen forenkling, det er yderligere komplicering.

Vi havde den fornøjelse at få vort sidste projekt evalueret af udenrigsministeriet. De kunne godt se relevansen af et sådant projekt.

Jeg gør mig ingen forestillinger om, at disse ord vil gøre nogen forskel i den fremtidige administration af bistandsmidler. Dertil er bureaukratiet for veludviklet og de CISU ansattes antal for stort. Men jeg synes I burde vide, hvordan vi har det med jer.

 

Hans Pors Simonsen

Karagwes Venner ULD-80

Hent høringssvaret som pdf her

 

Friluftsrådets svar på høring om reform af CISU’s Puljeretningslinjer, ’CISUs Pulje – Nu med port og fire vinduer’.

218-271+ 315-326: Friluftsrådet tilslutter sig det overordnede formål for CISUS pulje og er generelt enig i, at de fire påtænkte vinduer kan understøtte en forenkling af puljeforvaltningen. Det er dog afgørende, at alle CISUs medlemsorganisationer oplever mindst et af vinduerne som relevant for den givne organi-sation. Som det fremgår af nedenstående imødekommer de underliggende forvaltningsmæssige ram-mer ikke til fulde den ambition.

363 - Fælles forvaltningsmæssige, faglige og tekniske rammer

403-405: Friluftsrådet anerkender at der er udsigt til begrænsede midler, flere om buddet og mange er-farne organisationer. I det lys mener Friluftsrådet, at der er behov for fokusering frem for at udbrede funding-modaliteterne yderligere. Således mener Friluftsrådet ikke, at der er behov for udvidelse af ”Medborgervinduet” med en prøveordning, der giver socioøkonomiske virksomheder mulighed for at ansøge (403). Friluftsrådet mener, at CISU’s pulje som udgangspunkt kun skal kunne ansøges af folke-lige organisationer forankret i Danmark.

1012 Partnerprogramvinduet

1012-1171: Friluftsrådet er som programorganisation særligt bekymret for prioriteringen af de fremtidi-ge partnerprogrammer. I særdeleshed udsigten til årlige programbevillinger i størrelsesordenen 2 mio. kr. til 3,5 mio kr. Programbevillinger i denne begrænsede størrelse og uden flerårige tilsagn er svært for-eneligt med ”Partnerprogramvinduets” målsætning om etablere langsigtede strategiske samarbejder med partnere i Syd. Alene programmernes beløbsgrænser vil være stærkt udfordrende for at kunne fastholde og sikre tilstrækkelig udviklingsfaglig kapacitet hos de danske programorganisationer, der ikke har udviklingsarbejde som deres primære virke. Det gælder Friluftsrådet men utvivlsomt også en række andre danske organisationer.
Friluftsrådet har som nævnt forståelse for, at der færre midler men ser ikke lave budgetlofter som løs-ningen. Programmerne er de puljeindsatser, der skaber de mest substantielle resultater i Syd, og udvik-lingsbistanden bliver i den offentlig debat til stadighed udfordret på, om den gør en forskel. Det er Fri-luftsrådet overbevisning, at en svækkelse af programmodaliteten vil føre til en generel svækkelse i vari-ge dokumenterbare resultater i Syd af CISUs pulje, som ikke modsvares af de indsatser, der hører under de tre andre vinduer. Løsningen på ’færre midler til uddeling’ er ikke at uddele færre midler til det sam-me ansøgerfelt. Friluftsrådet ser hellere en skarpere kvalitativ prioritering baseret på den ansøgende organisations kapacitet, tidligere opnåede resultater og partnerskabsrelationer med mulighed for markant højere programbudgetter, vel vidende at det måske kan udløse flere afslag. Vi skal i den forbindelse minde om, at CISU pålægger sig selv at tage udgangspunkt i (147) ” Et fortsat solidt fagligt grundlag”.
Ydermere vil kravet om indfasning af egenfinansiering (1105) være grundlæggende uforeneligt med Fri-luftsrådets generelle virke, hvor udviklingsarbejde ikke er organisationens primære formål. Friluftsrådet er af den overbevisning, at egenfinansiering ikke er en god indikator for folkelig forankring, som må formodes at være rationalet bag. Friluftsrådet vil derfor kraftigt opfordre til, at programorganisatio-nerne ikke påføres krav om egenfinansiering, men at der i stedet for lægges vægt på programorgani-sationernes folkelige forankring i Danmark samt sammenhæng og synergi mellem det arbejde organi-sationerne udfører i Danmark og i Syd. Særligt synergi mellem Nord- og Syd-partnere er en afgørende forudsætning for, at civilsamfundsorganisationerne kan adressere de globale udfordringer, som er reflekteret i FN’s Verdensmål.
Afslutningsvis vil Friluftsrådet opfordre til, at rammebetingelserne for Partnerprogramvinduet tilpasses med udgangspunkt i ovenstående bemærkninger. Sker det ikke er det Friluftsrådets forventning, at pro-grammodaliteten fremadrettet kun vil blive ansøgt af organisationer, der har udviklingsarbejde som de-res primære virke. Friluftsrådet og en række andre større danske organisationer, der ikke har udviklings-arbejde som deres primære virke, vil formentlig se sig nødsaget til at indstille deres udviklingsarbejde under CISU, hvilket samlet set vil underminere den folkelige forankring af CISUs virke og puljeadmini-stration.
Med venlig hilsen
Jan Ejlsted
Direktør

Høringssvar omkring CISUs puljereform

Hermed nogle kommentarer fra Arbejdsgruppen f. Børnehus i Tanzania.

  1. linje 300 -309
    Hvilken pulje?
    afsnittet starter med at kalde puljen ’CISUs pulje’.
    Men efterfølgende forklares at puljen er finansieret af Udenrigsministeriet.

    Jeg synes, tanken om at det er CISUs pulje er god. Men så synes jeg at spørgsmålet er om tiden ikke efterhånden er moden til at CISU søger tilskud til puljen fra andre kilder – internationale og private. Samtidig ville CISU blive mindre uafhængig af UM og selv kunne fastlægge retningslinjerne. Jeg er klar over at dette er en politisk diskussion.
  2. Linje 310 – 332
    Puljens overordnede formål
    (Linje 327 skal tilrettes formatet)
    Vi har brug for en diskussion af vores generelle forståelse af begrebet ’udvikling’. I min forståelse er udvikling drevet af menneskelige beslutninger taget på baggrund af de informationer/ indtryk / og forståelser, som den enkelte opnår på forskellig vis. De største forandringsskridt (udvikling) sker ved mødet med andre kulturer/ samfund. Altså dette promoveres af mødet mellem mennesker. Udvikling kan være positiv og/ eller negativ både for samfundet som helhed og for den enkelte. Hvad der er godt for en region er ikke nødvendigvis godt for en anden osv.
    DERFOR
    burde ordet ’udvikling’ helt udelades både i de nationale strategier (som ikke er i høring her) og i CISUs puljebeskrivelser.
    Der burde være tale om ’samarbejde’, ’samarbejde på tværs af grænser’, ’internationalt samarbejde’, mellemfolkeligt samarbejde, kulturmøder osv.
    alt sammen med formål, der fremmer at tilværelsen bliver bedre for dem der arbejdes for og med. At tilværelsen bliver bedre må ikke kun måles i materielle værdier, men omfattende forbedringer

for det hele menneske.

 

Tekstboks: Puljens overordnede formål er, at understøtte samarbejde med en mangfoldighed af mennesker og 315 aktører med henblik på at opnå: 316 
317 
Et stærkt folkeligt og frivilligt engagement i det danske internationale samarbejde - ved at danskere involverer 318 sig direkte i mellemfolkeligt samarbejde og i forfølgelsen af FN's Verdensmål. 319 
320 
Stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund - ved at støtte en mangfoldighed af indsatser på alle 321 niveauer fra lokal organisering til globalt samarbejde. 322 
323 
Strukturelle og bæredygtige forbedringer af menneskers livsvilkår, samfundsmæssige deltagelse og lige 324 muligheder i alle lande - ved at samarbejde på et rettighedsbaseret grundlag.
eksempel på nyformulering – ændringer i kursiv

 

 

At dette måske er en drøm kan være.
Under alle omstændigheder mener jeg at CISU bør facilitere samtaler om disse emner – ikke mindst med deltagelse af de filosoffer fra den tredje verden, der arbejder med disse spørgsmål.

  1. Generelt
    Da antallet af lande, hvor puljerne kan bruges udvides kunne ordet ’udviklingslande’ afskaffes og erstattes af ’samarbejdslande’
    NB: Fortæl mig et eneste land hvor der ikke sker en eller anden form for ’udvikling’ I Danamrk byggede vi bla. Storebæltsbroen ’for ikke at komme bag udviklingen’!
  2. linje linje 424 – 431
    Hvem kan være partnere?
    Der synes ikke at være god sammenhæng mellem dette og så det beskrevne i linjerne 559 – 563.
    Jeg synes den sidste brede formulering er god og burde gælde alle puljer.
  3. linje 513 – 587
    MEDBORGERVINDUET
    Et godt forslag
  4. Generelt
    Med begrænsede midler er vores indstilling at projekter bør begrænses til under 1,5 millioner kr.
     
  5. Generelt
    fremfor store projekter bør faseopdelte projekter fremmes.
     
  6. Generelt
    CISU skal støtte en procesorienteret tilgang til indsatsen.
    Dvs. bedre at det tager længere tid en forudsat og formålene opnås, end at få afsluttet projekter til tiden.
    Derfor bør den rigide administration, der er i dag, tøes op. Forlængelse af projekter skal være en selvfølge, HVIS projektet i øvrigt fremviser resultater.
    Partnerskabsindsatser sideløbende med et projekt bør ligeledes være en selvfølge.
     
  7. Generelt
    Organisationer der arbejder med nye og små partnere, bør deltage i kurser vedr. LTA og PANT – principperne.
    Ikke mindst er træning, i hvorledes man sammen med partnere faciliterer kurser om disse principper, vigtig.

28/11/2016

Michael Arbirk
Formand for Arbejdsgruppen for Børnehus i Tanzania
tlf. 6074 3598
michael@watoto.dk

 


 

Høringssvar til CISU

Linje 235, 403-405. Åbning for Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder

Ønsket om at skabe mulighed for nye samarbejdsformer er legitimt og nødvendigt, og involveringen af Registrerede Socialøkonomiske Virksomheder (RSV’er) er derfor relevant og ønskværdigt. I en tid med store nedskæringer og stærkt øget konkurrence om midlerne anser vi det dog som mere interessant, at der arbejdes aktivt for at facilitere samarbejder på tværs – mellem RSV’er og civilsamfundsorganisationer - i fælles projektansøgninger o.l. Sådanne samarbejder promoveres ikke ved blot at gøre det muligt for RSV’er at søge Verdensborgervinduet i egen kraft. Derudover bør det noteres, at civilsamfundsorganisationer og RSV’er har vidt forskellige juridiske forudsætninger og derfor ikke indgår på lige konkurrencemæssige vilkår.

 

Linje 884-893. Pres på puljen og risikoen for ressourcespild

Der er et udtalt behov for at finde en løsning på udfordringen i forhold til at undgå ressourcespild i projektudvikling- og ansøgningsprocessen, skabt af det øgede pres på puljen. Hvilken løsning, der vælges er ikke afgørende – men det er meget afgørende, at der i forbindelse med puljereformen findes en løsning, og det bør være CISUs ansvar som puljeforvalter at sikre, at medlemsorganisationerne og deres lokale partnere i Syd ikke fremadrettet spilder kostbare ressourcer – hvilket er tilfældet i den nuværende situation.

Viva har præsenteret muligheden for at lave en to-delt ansøgningsfase, hvor ansøgninger, der ikke er bevillingsværdige frasorteres tidligt i processen. En anden løsning kunne være den, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) har præsenteret, hvor ansøgninger kræves indmeldt på forhånd, så der er et samlet overblik over, antallet af ansøgninger forud for hver runde. Dette giver konsulenter bedre mulighed for at rådgive ansøger i forhold til muligheden for bevilling/afslag, og det giver ansøger et mere oplyst grundlag i forhold til at beslutte, hvor mange kræfter, der lægges i den enkelte ansøgning.

 

Linje 630-631. Projekter under 400.000 DKK friholdes fra prioritering

Viva opfordrer til genovervejelse af fortolkningen af princippet om balanceret adgang. Ved at friholde ansøgninger under 400.000 DKK for prioritering skabes der efter vores opfattelse ulige adgang, hvor mindre projekter prioriteres på bekostning af større. Dette har potentielt store konsekvenser for en række organisationer med kapacitet til at gennemføre større projekter og vil, intenderet eller u-intenderet, føre til mere bureaukrati og papirarbejde, når disse organisationer fremfor at ansøge om et større længerevarende projekt i stedet vil sigte mod at dele ansøgningen op i mindre bidder. Det vil ligeledes give dårligere mulighed for langsigtet strategisk planlægning. Som det fremgår af nedenstående graf er det bevilgede beløb til store ansøgninger mere end halveret fra september 2015 til april 2016, hvorimod beløbet til små bevillinger er støt stigende gennem perioden.

Vores gennemlæsning af oplægget viser at der er flere ting som vi og andre medlemmer af CISU kan bruge - og et par ting vi er mere kritiske overfor. Helt overordnet vil vi gerne rose jer for at have forsøgt at tænke lidt ud af boksen, og tage fat på den udvikling der er hos medlemmerne af CISU og andre steder. Papiret kunne godt være kortere og sproget er noget ujævnt. Vi er også klar over at de politiske signaler til CISU ikke er særlig tydelige - hvilket kan ses på papiret.

 

Det såkaldte medborgervindue (op til 400.000 kr.) Det positive:

Der åbens op for kapacitetsopbygning i nord også.

Der åbens op for fælles nord/syd kampagne/oplysnings projekter - som også Klima og miljø puljen havde.

Lettere procedure ved ansøgning og afrapportering.

 

Negative:

Ikke særlige klare mål for hvilken forandring man ønsker at opnå med indsatsen. Hvorfor ikke et kritisk civilsamfund? Hvorfor ikke et civilsamfund der selv skal være demokratisk og kæmper for demokratiske værdier? Hvorfor ikke krav om demokratisk indflydelse fra målgruppen på syd partnerens indsatser. Hvorfor Nord CSOer først.

Selvom der åbens op, vil det forsat være svært for mange CISU medlemmer at søge.

Stærkt ønske om medfinansiering: Kan blive Privat sektoren eller private fonde der sætter linjen i CSOs udviklingsarbejde. Kan give UM gode ideer, som kan medføre medfinansiering som krav.

Spørgsmålet er om CS puljen skal betale for en genåbning af Demokrati Fonden. Sæt fagligheden og udvikling i centrum. Også selv om der åbens for andre aktivitetstyper. Så skal disse forsat være med til at skabe udvikling og forandring.

Man skal derfor fastholde et stærkt udviklingsbegreb. DERFOR kan den første pind i formålet for de tre vinduer IKKE være et styrket NORD Civilsamfund. Men at skabe et aktivt, demokratisk og kritisk Civilsamfund i syd, der kan skabe forandringer i forhold til de strukturelle årsager der skaber fattigdom og ulighed.

 

Civilsamfundsvinduet (mellem 400.000 og 3,5 mio)

Positive:

Lettere ansøgnings og afrapporterings procedure.

Støre fleksibilitet - ikke mindst i skrøbelige stater og situationer.

Større rolle for Nord partner i partnerskabet.

 

Negativ:

Svag udviklet partnerskabstilgang i forhold til før.

Fokus på resultater ikke på forandringer. Kan være ordspassseri for at gøre UM glad?

Mangler et mere klart udviklingsfokus.

 

Samfinansieringsvinduet:

Positivt

At der åbens op for andet end EU.

 

Negativt:

Forsat uklart hvilke krav der er til andre end EU for at man kan opnå samfinansiering.

Se også kommentar om CSR politik.

 

Program vinduet

For AK forsat ikke et alternativ, dog godt at der også der forenkles.

 

Overordnet indput:

Socialøkonomiske virksomheder, skal også have profit/overskud. Der bør være en større del af den økonomiske risiko der er i Nord. Hvordan sikres dette? Har UM ikke netop en del penge til private virksomheder?

Hvorfor der er ikke krav til social økonomiske virksomheder om et udviklingsmål for indsatsen - og andet og mere end virksomhedsform. Har CISU overhoved mulighed for at rådgive på forsvarlig vis på dette?

Hvis man ønsker samarbejde mellem medlemmerne og privat sektoren, bør CISU have et sæt CSR regler som disse samarbejder skal leve op til. Vi tror nemlig ikke at små CISU medlemmer selvstændigt vil kunne formulere CRS krav til kommende private fonde eller virksomheder. De store NGOer kan nemlig heller ikke. Et sådant CSR papir vil kunne derfor være en hjælp for CISU medlemmer når de skal "forhandle" om privat støttede indsatser.

På samme måde som at mange af CISUs medlemmer har en forenklet forståelse af udvikling, har mange private fonde det også. Det bør derfor tydeliggøres hvad man mener med udvikling, ved yderligere at understege det rettighedsbaserede, og hvad der menes med dette.

Balancen mellem nord og syd er vigtig at understrege i hele puljen. Det kan læses sådan at man ønsker at nord partneren spiller en mere aktiv rolle i partnerskabet. Det er godt, men skal defineres langt mere klart.

Nord partnerens rolle er fx ikke at gennemføre projektet i Syd.

 

Der mangler en klar forandringsteori, som man kan læne sig op af.

Beklager, Jeef.

International Børnesolidaritet har i sin egenskab af programorganisation i sit høringssvar valgt at fokusere på et par økonomiske elementer i partnerprogramvinduet (1012-1171).

Forslaget om yderligere nedskæringer af programbevillingen udover den allerede gennemførte på 41,6% (fra 6 mio. til 3,5 mio. årligt) virker modsætningsfyldt i forhold programvinduets formål om langsigtet strategisk fokus (1017). Dette gøres ikke ved årlige usikkerheder om finansieringens størrelse (1085) og en samtidig underminering af finansieringen af strategiske ydelser, som fremadrettet tilsyneladende skal finansieres i samarbejdslandene gennem ”andre kilder og initiativer” (1044-1045). Disse tiltag er ikke fremmende for stabile samarbejdsrelationer og kan næppe medvirke til at højne kvaliteten og omfanget af aktiviteterne.

Introduktionen af egenfinansiering (1037) forekommer at være et knæfald for den liberalistiske model, der i stadig højere grad gør sig gældende i arbejdet med udsatte befolkningsgrupper – desværre også i Danmark. Dette vil kaste små danske civilsamfundsorganisationer ud i en overlevelseskamp, hvor sparsomme ressourcer bruges på at gå ud med raslebøssen i et i forvejen overfyldt indsamlingsmarked fremfor at bruge ressourcerne på kerneområdet, nemlig at oplyse om og arbejde for mest udsatte grupper i den fattige del af verden. Det er et uigennemtænkt forslag, som forhåbentlig, når eftertanken indfinder sig, bliver trukket tilbage igen.

Freddie Kristiansen
International Børnesolidaritet

Økologisk Landsforening hilser reformen af CISUs puljer velkommen. Behovet for en forenkling er tilstede, ligesom behovet for innovation og nytænkning bliver tydeligere i takt med at udviklingsarbejdet er under stigende pres både politisk, folkeligt og økonomisk.

Om oplægget til en reform med 4 vinduer i virkeligheden rummer den forenkling, som er intentionen, er mere tvivlsomt. Set fra ØL’s perspektiv giver de 4 vinduer nye muligheder, men en forenkling (ud over kortere ansøgninger) kan man næppe kalde oplægget.

Det undrer ØL, at der ikke i reformen er lagt mere op til at udvikle nye og innovative metoder til organisering af Civilsamfundsindsatsen i samarbejde med både privat og offentlig sektor. F.eks. ved at CISU søgte samarbejde med store private fonde og bruge Danida bevillingen som core funding eller at CISU selv opbyggede en funding unit som søger midler til f.eks. Civilsamfundspuljen. Også mulighederne for finansiering af medlemmernes interventioner f.eks. gennem Impact Investments, opbygning af fonds med bidrag fra offentlige og private, indsamling fra private, crowd funding osv er der behov at undersøge og udvikle.

Generelt kunne oplægget have vundet ved at udfordre grænserne for, hvad Civilsamfundsstrategien kan rumme blandt andet i forhold til NGO-samarbejde med både den offentlige og den private sektor. Civilsamfundsorganisationer i bred forstand andelsselskaber, brugsforeninger, brancheforeninger og fagforeninger har både i det Globale Syd og i Danmark historisk været involveret i udviklingen af den private sektor. Udviklingen af et stærkt civilsamfund har og har haft større eller mindre elementer af privatsektorinvolvering, ligesom samspillet mellem den offentlige sektor og civilsamfundet har også spillet en væsentlig rolle i udviklingen af civilsamfundet. Disse perspektiver kunne med fordel være inddraget i reformen i form af muligheder for at udvikle nye samarbejdsformer.

Linjerne 472-476: Beløbsgrænserne for projektstørrelse og for organisationernes årlige CISU-omsætning virker mere politisk end rationelt bestemte. Man kommer uvilkårligt til at tænke på om udtrykket ”Small is Beautiful”, er et guiding principle for CISU’s beslutning om beløbsgrænser, da konsekvensen af denne beslutning er, at CISUs midler spredes tyndt ud på flere organisationer med konsekvenser for kvaliteten af projekterne. I en kontekst, hvor kvalitetskravene til organisationers støtte til udvikling af det Globale Syd er stigende, hvilket stiller øgede krav til den enkelte organisations kapacitet, virker det paradoksalt at CISU vælger at fokusere på at øge mængden af projekter og projektimplementerende organisationer på bekostning af kvaliteten af projekterne.

Medborgervinduet
Medborgervinduet åbner interessante nye muligheder for at udvikle partnerskaber, men ØL stiller sig undrende overfor hvorfor lige netop RSV have mulighed for at søge direkte i Medborgervinduet. Hvis der er dokumentation for at RSV har særlige kompetencer indenfor udviklingssamarbejde, så er det forståeligt, men det er næppe tilfældet. RSV er jo ofte virksomheder, der er initieret af offentlige myndigheder f.eks. kommuner og som overlever i kraft af at de løser opgaver, som er outsourcet fra offentlige myndigheder. Derfor vil de næppe være i stand til at overføre deres forretningsmodel til det Globale Syd, da offentlig støtte til social-økonomiske virksomheder sjældent findes i den kontekst.  Hvis målet med at åbne for RSV er øget privatsektorsamarbejde kunne man give ansøgninger f.eks. til civilsamfundspuljen med privatsektorinvolvering fortrinsret, når de bedømmes. Det ville motivere CISU’s medlemmer til at søge den type samarbejder.

Linjerne 605-606, (gentaget i linje 821-823 under Civilsamfundsvinduet): ”Vurderinger af indsatserne foretages altid afstemt i forhold til ansøgningernes størrelse, organisationernes erfaring, konteksten og formålet.”  Hvad betyder denne formulering egentligt? Hvilke kriterier lægges der med denne formulering ned over ansøgningerne. Formuleringen siger intet om hvad der lægges vægt på eller hvorfor. Minder nærmest om en gummi-paragraf, der kan fortolkes efter hvilket perspektiv, der lægges. Forslag: fjern eller præciser formuleringen.

Civilsamfundsvinduet

Linjerne 764-766: formuleringen:  ”…,styrkelse af myndigheders ansvarlighed i forhold til forbedrede levevilkår, inklusive samfund, øget lighed og grundlæggende menneskerettigheder” kan næsten fortolkes derhen at CISU nu støtter kapacitetsudvikling af myndigheder. Det kunne være ønskeligt, men er vel ikke tilfældet.

Linje 771: ”Øget diversificering af partnerskabets finansieringsgrundlag”. Der synes at mangle opfølgning ? Hvordan tænkes diversificering i dette vindue ?  Vil der i sammenhæng kunne indgå samarbejde med den private sektor og i givet fald hvordan er CISU’s katalysatorrolle her ?

Samfinanseringsvinduet
De nye muligheder, der åbner sig i Samfinanseringsvinduet kan positivt være med til at støtte organisationernes fund raising og initiere nye samarbejder med andre sektorer og finansieringskilder. Samtidigt stiller det nye krav til kompetenceudvikling af CISU’s sekretariat eller at eksterne ressourcepersoner tilknyttes, så CISU er i stand til at honorere medlemsorganisationernes forventning om kvalificeret rådgivning til at identificere alternative finansieringskilder udover EU.

Linjerne 972-973 + 977: ”Et samfinansierings-bidrag max kan udgøre 25% af det samlede program/projekt-budget inklusive midler fra anden donor”. Er dette bidraget fra CISU, der tales om her  ?

Linjerne 977, 986: Ansøgninger på max 2 mill.kr. og min 500.000.kr.  Hvorfor et loft på kun 2 mill. kr. ?

Flere interessante nye initiativer, blandt andet støtte til ansøgningsprocessen mhp. samfinansiering.

Overordnet set, er vi dog bekymrede for, at udvidelsen med flere forskellige vinduer samt inddragelse af 13 nye lande og mulighed for, at socialøkonomiske virksomheder kan søge, tilsammen vil gøre det endnu vanskeligere end det har været det seneste år at få finansieret godkendte projekter over 400.000. Vi kan ikke se, hvorfor lande, der ikke hører til de fattigste, skal støttes, når der i forvejen er rift om midlerne til de fattigste. Og at medtage socialøkonomiske virksomheder, uanset deres ofte prisværdige arbejde, risikerer at åbne for, at private virksomheder, der også skal tjene penge selv, kan få adgang til de meget begrænsede CISU-midler. Som det fremgår af høringssvaret fra Afrika Kontakt, er der en række spørgsmål, der kræver afklaring for at inddrage de socialøkonomiske virksomheder. Og kan de ikke søge andre midler hos UM?

Som det fremgår af linje 464-66, har I måttet afvise at finansiere mange støtteværdige projekter i år, og vi forstår ikke, hvorfor man ønsker at gøre det endnu vanskeligere at få finansiering til udviklingsprojekter. Som en organisation, der udelukkende består af frivillige, er det ret krævende at skrive den ene ansøgning efter den anden, som bliver godkendt med stadig højere score, men som trods det ikke kan finansieres. Det bliver stadig mere vanskeligt at opretholde engagementet i en frivillig organisation, når der ikke er projektmidler at arbejde med. Det kan indebære stor risiko for, at medlemmer - og især de mest aktive - overvejer at søge over i større organisationer med flere syd-aktiviteter. Kunne man overveje at tage i betragtning, om der kan foretages positiv særbehandling af organisationer med en genansøgning, hvor ansøgningerne hver gang er vurderet som støtteværdige, hvis organisationen ikke har andre igangværende udviklingsprojekter? Med den nuværende praksis er medlems-engagementet i de mindre, frivillige udviklingsorganisationer stærkt udfordret! Det kan betyde mindre folkelig deltagelse i og opbakning til udviklingsarbejdet. Og det er ikke det, vi ønsker, at CISU skal bidrage til.

Med venlig hilsen
 

Lone Frederiksen

Cykler til Senegal

Generelt:

Den manglende vilje til at støtte serviceydelser (mere how og mindre what) betyder i en række tilfælde, at partnerens advocacy rolle kompromitteres, fordi man sædvanligvis ikke har troværdighed som fortaler, medmindre man har stor konkret arbejdsfaring med målgruppen.Skal partneren selv financiere serviceydelser forudsætter det i hvert fald at man fra cisu´s side lægger stor vægt på fundraising kurser af høj kvalitet og evt udarbejdelse af grundigt instruktionsmateriale på området.

Både Cisu selv og UM lægger vægt på at civilsamfundspuljen tematisk og indholdsmæssigt skal dække en meget bred/mangfoldig vifte af projekter. Samtidig ønsker man at styrke den folkelige forankring i DK. Med en manglende vilje til at støtte serviceydelser opnår man præcis det modsatte: Mange danskere ønsker netop fokus på serviceydelser frem for andre mere “akademiske” tilgange.

 

I forbindelse med forenklingsbestæbelserne, er det vigtigt at sørge for at rådgivere, projektkonsulenter og bedømmelsesudvalg har overensstemmende holdninger, så man undgår et stort unødvendigt ansøgningsarbejde ved afslag, som kunne være forudset allerede i rådgivningsfasen.Princippet om, at kontakt til projektkonsulenterne ikke er muligt, er uhensigtsmæssigt, da uklarheder og manglende oplysninger kunne bringes af vejen herved, uden at

uafhængighed dermed kompromitteres.

 

Det synes imidlertid tydeligt at Cisu ikke ønsker at gøre op med princippet om vandtætte skodder mellem ansøger og sagsbehandler. Vi mangler at se konkrete tiltag som kompenserer for de besværligheder det medfører for ansøger og som flere medlemsorganisationer har udtrykt frustration over på dialogmøderne. En ansøgning bør ikke kunne falde på en teknikalitet, som kunne have været ændret, hvis der havde været direkte dialog mellem ansøger og sagsbehandler. Hvis ikke man kan få adgang til en direkte dialog med sagsbehandler, bør cisu-konsulenten ved vejledninger pålægges at føre referat, som bagefter skal godkendes af ansøger og derefter indgå i sagsbehandlerens vurdering. Forhold som konsulenten ikke har bragt op på vejledningsmødet, bør ikke kunne lægges til grund for et afslag. Sådanne referater vil også kunne bruges internt i cisu til evaluering af graden af overenstemmelse mellem konsulenters og sagsbehandleres vurderinger.

 

I lande hvor organisationsfriheden er stærkt begrænset bør dette indgå i vurderingen af den lokale organisations folkelige forankring. Som det er nu vurderes alle organisationer ens i forhold til den folkelige forankring uden der tages hensyn til konteksten.

 

 

Specifikt:

Der står flere gange, at man lægger op til fleksible rammer og forenklinger (L 14 FF og 226) + 'kravafstemthed og forenkling' (l 201)- måske et eksempel på tidligere kendte cisu buzz words. s Vi ser trods kortere frister og ansøgninger meget få forenklinger i de nye vinduer.

Ved gennemlæsning af høringen  sidder man tilbage med følelsen af at kommunikationen er lavet så selv indskrænkninger, manglende midler m.v. fremstilles som noget positivt.

I afsnittet der begynder på linje 173 bliver det jo krystalklart at man skal finde en eller flere partner/e med midler og det er vores formodning at der vil være mange humanitære, tabu belagte og kontroversielle projekter (store som små) der vil blive langt svære at få startet op og gennemført.

I afsnittet der begynder på linje 193 må man jo også formode at tildelingskriterierne bliver langt mere komplicerede og dermed ugennemskuelige.

I afsnittet der begynder på linje 203 er det jo fuldstændigt op til fortolkning hvad ”fleksible rammer” betyder.

I afsnittet der begynder på linje 226 f virker det ikke som en forenkling

.I afsnittet der begynder på linje 418 og 424 kan der vel netop for Vietnam  stilles spørgsmål til hvor forankret samarbejdspartnerne er i civilsamfundet og i armslængde fra regeringen på grund af de politiske forhold i landet.

Kære CISU,

 

Tusind tak for høringsmaterialet til puljereformen. Det er et kæmpe stykke arbejde. Hermed vores kommentarer.

 

  1. Vi kunne have ønsket at CISUs reformoplæg havde indeholdt et bud på hvordan CISU kunne integrere en alternativ modalitet for de organisationer, der ikke måtte ønske eller kvalificere sig til en strategisk partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet (nuværende rammeorganisationer som øvrige organisationer, som kunne være interesseret i et alternativ til en direkte aftale med Udenrigsministeriet).

 

  1. Vi finder at der er behov for en mere eksplicit anerkendelse af de store internationalt forbundne organisationer. Størrelse gør en forskel. De store internationalt forbundne organisationer har på grund af deres størrelse en række komparative fordele der bør bringes i spil. Disse komparative fordele omfatter bl.a. mulighed for global indflydelse, normative merværdi i den internationale organisation, eksperimenterende innovativt arbejde, adgang til big data på tværs af lande og programmer, potentiale/kapacitet til at indgå i langsigtede og strategiske partnerskaber med private, offentlige og andre aktører. Fleksibilitet er afgørende for at kunne arbejde aktivt med disse komparative fordele.

 

  1. Vi anerkender at der peges på forenklinger i reformmaterialet. Samtidig opleves det samlede materiale ikke at være en forenkling. Der er tale om en vifte af finansieringsmekaniser med tilhørende procedurer, krav og vurderingskriterier. Det gør det vanskeligt at kommentere på, ikke mindst i lyset af den relative korte høringsperiode.

 

  1. Vi har også brug for at se den alternativ modalitet vis-a-vis CISUs modaliteter for at kunne vurdere spændet mellem dem (økonomisk/kriterier/fleksibilitet/bevillingsperiode).

 

  1. 421 – 422 Det bør tydeliggøres og præciseres hvad nationalt registrerede og forankrede afdelinger af internationale civilsamfundsorganisationer, som den danske organisation er en del af” omfatter.

 

  1. 519 Den type af aktiviteter der er beskrevet under medborgervinduet bør kunne være en del af partnerskabsprogramvinduet og med den samme fleksibilitet og risikovillighed.

 

  1. 977 - 978 Der er tale om en forringelse sammenlignet med de nuværende muligheder. Hvorfor kun en ansøgning per finansår?

 

  1. 1101 - 1102 - 1103 – 1104 vedr. partnerskabsprogramvinduet. Der er samlet set tale om en forringelse sammenlignet med de nuværende muligheder. Man skærper kravene, indfaser egenfinansiering samt sætter loftet ned. Organisationerne skal med andre ord bruge flere midler for at tilvejebringe færre ressourcer. Vores transaktionsomkostninger øges. Med de forslåede ændringer, vil partnerskabsmodaliteten blive langt mindre attraktiv for en internationalt forbundne organisation.

 

  1. 1127 Der skal foreligge en egenfinansieringsplan samt en oversigt over eksisterende og mulig sam- og medfinansiering hos den danske organisation og alle partnere. Skal partnerne i syd også mobilisere medfinansiering?

 

Med venlig hilsen

Helle Schierbeck

Plan Danmark

Herunder følger Dansk Folkehjælps høringssvar vedr. reform af CISUs puljeretningslinjer:

 

Dansk Folkehjælp sætter pris på muligheden for at komme med feedback til dokumentet om reform af CISUs puljeretningslinjer.

Kommentar til afsnittet ’Hvilken pulje?’ – linjer 300-309 (og med henvisning til afsnittet ’Fremtiden for organisationer med rammeaftaler’ – linjer 280-291): CISU skal modsætte sig opdelingen af danske civilsamfundsorganisationer i A-, B- og C-hold, hvor A-holdet er organisationer med strategiske partnerskaber med UM, B-holdet er eks-rammer med en ny eksklusiv modalitet, og C-holdet er organisationer, som søger finansiering i CISUs pulje. Hvis formålet med UMs reform af de gamle rammeaftaler og CISUs puljer er at skabe gennemsigtighed og forenkling, giver det ikke mening at beskytte de midler, som tidligere rammeorganisationer, som ikke får et strategisk partnerskab med UM, har, i en lukket, eksklusiv modalitet udelukkende for eks-rammer. I stedet bør finansieringen flyttes over i CISUs partnerskabsprogramvindue, som også kan søges af eks-rammer såvel som alle andre ikke-strategiske partnere med UM.

Kommentar til afsnittet ’Fælles principper’ – linjer 333-348: Følgende princip bør tilføjes:

-          De nye vinduer skal afspejle diversiteten blandt CISUs medlemmer, som strækker sig fra mindre organisationer med fokuserede geografiske eller tematiske indsatser drevet udelukkende af frivillige og større, nogle gange internationalt funderede organisationer med et frivilligt bagland og med professionelle sekretariater. Hvor medborgervinduet bl.a. skal være tilgængeligt for mindre frivilligt drevne organisationer, skal partnerskabsprogramvinduet udformes sådan, at kvaliteten af partnerskabsprogrammerne er på højde med det, der forventes i UMs nye strategiske partnerskaber.

 

Kommentar til afsnittet’ Oplysning i Danmark’ – linjer 349-355: Der bør lægges meget større vægt på informationsarbejde i indsatser under alle vinduerne. Informationsarbejde i Danmark bør være et tungere krav, end det hidtil har været, og det bør indgå som en del af afrapporteringen. Ikke kun for at oplyse folk i Danmark om verdensmålene, men også for at gøre det meget klarere for folk i Danmark, hvad udviklingsbistanden bruges til og hvilke resultater, den er med til at skabe.

Kommentar til afsnittet ’Krav til den ansøgende danske organisation (eligibility)’, linjer 403-405: Der bør ikke åbnes op for, at socialøkonomiske virksomheder kan søge under nogle af vinduerne. (Spørgsmålet om, hvorledes socialøkonomiske virksomheder kan inddrages, kunne måske med fordel blive diskuteret på et CISU årsmøde, da det virker som om, der er nogen usikkerhed omkring, hvilke fordele og ulemper et mere formelt samarbejde mellem CISU (og CISUs medlemmer) og denne type virksomheder kunne have.)

Kommentar til afsnittet ’Partnere i de omfattede lande’, linjer 427-428: Der bør ikke åbnes op for, at virksomheder eller socialøkonomiske virksomheder i syd kan være den lokale partner i en indsats.

Kommentar til afsnittet ’Hvem kan søge støtte?’ (Medborgervinduet), linjer 624-628: Socialøkonomiske virksomheder bør ikke kunne opnå støtte.

Kommentar til afsnittet ’Afrapportering’ (Medborgervinduet), linjer 641-644. Der bør være en forenklet årlig statusrapport for indsatser, som varer længere end et år.

Kommentar til ’Beløbsstørrelse: 2 mio. kr. til 3,5 mio. kr. årligt (indikative grænser) (Partnerskabsprogramvinduet), linje 1013: Beløbsgrænsen bør som minimum følge det maksimumbeløb en organisation kan få bevilliget i et finansår dvs p.t. 4 mio. kr. årligt. Såfremt finansieringen, som følger med de eks-rammeorganisationer, som ikke opnår et strategisk partnerskab med UM, lander hos CISU, bør denne beløbsgrænse dog hæves væsentligt, således at det igen bliver muligt at lave større, regionale og strategiske partnerskabsprogrammer.

Kommentar til afsnittet ’Støtteformer’ (Partnerskabsprogramvinduet), linjer 1075-1076: Kravet om gradvis indfasning af 5% egenfinansiering for førstegangspartnerskabsprogrammer bør slettes.

Kommentar til afsnittet ’Krav’ (Partnerskabsprogramvinduet), linjer 1091-1092: Kravet om en realistisk plan for egenfinansiering bør slettes.

Linje 1097: ’… dokumentation for egenfinansiering’ bør ændres til ’… realistisk plan for indfasning af egenfinansiering’.

Linjer 1101-1104: Max tilsagnsloft bør som minimum hæves til det samme som for projekter, dvs. p.t. 4 mio. kr. årligt, og hæves væsentligt, hvis puljerne tilføres midler med tilkomsten af frafaldne rammeorganisationer (jf. tidligere kommentar til linje 1013).

Linjer 1105-1107: Kravet om egenfinansiering hos førstegangspartnerskabsprogrammer bør slettes.

Kommentar til afsnittet ’Generelle krav’ (Partnerskabsprogramvinduet), linjer 1127-1128: Kravet om egenfinansiering bør ikke gælde førstegangspartnerskabsprogramansøgere.

Fagligt Internationalt Centers, svar på høring om reform af CISUs Puljeretnings-linjer, ’CISUs Pulje – Nu med port og fire vinduer’

 

 

 

1012-1171. Små og kortvarige bevillinger er ikke forenelig med langsigtet udvikling

Det er FIC´s erfaring, at en svækkelse af programmodaliteten vil føre til en generel svækkelse af muligheden for at kunne skabe langvarige dokumenterbare resultater i Syd. Løsningen på ’færre midler til uddeling’ er ikke at uddele færre midler til det samme ansøgerfelt! FIC mener det vil være bedre med en  kvalitativ prioritering baseret på den ansøgende organisations kapacitet, tidligere opnåede resultater og partnerskabsrelationer.

 

FIC er som nuværende programorganisation bekymret for prioriteringen af de fremtidige Partnerskabsprogrammer med udsigt til årlige bevillinger i størrelsesordenen 2 til 3,5mio. kr. Det er meget svært at lave en programaktivitet med flere partnere for 3,5 mio og vi mener ikke at det giver mening at forsøge at lave partnerskabsprogrammer for 2 mio.  Partnerskabsprogrambevillinger i den størrelse, og uden flerårige tilsagn, er for os at se svært foreneligt med Partnerprogramvinduets målsætning om etablering af langsigtede strategiske samarbejder med partnere i Syd.
 

I reformudkastet er beløbsgrænserne oven i købet lavere for Partnerskabsprogrammer end for projekter under Civilsamfundsvinduet, mens det forholdt sig omvendt da Programmodaliteten blev lanceret for få år siden. Faktum er, at det nuværende udkast er i direkte modstrid med skabelsen af programmodaliteten i CISU, hvor netop den langsigtede og strategiske tilgang med en programmatisk tilgang og en 10-15 års tidshorisont var kravene og hensigten.

 

FIC har forståelse for at der færre midler, men vi mener ikke at lave budgetlofter er løsningen. Programmerne er de puljeindsatser, der skaber de mest substantielle resultater i Syd, og udviklingsbistanden bliver i den offentlige debat til stadighed udfordret på, om den gør en forskel. Det vil være svært at skabe en langsigtet forbedring med en årlig program bevilling på 2 mio.

 

1105. Egenfinansieringskravet bør skrottes

FIC vil kraftigt opfordre til, at programorganisationerne ikke påføres krav om egenfinansiering, men at der i stedet for lægges vægt på programorganisationernes folkelige forankring i Danmark samt sammenhæng og synergi mellem det arbejde organisationerne udfører i Danmark og i Syd. Særligt synergi mellem Nord- og Syd-partnere er en afgørende forudsætning for, at civilsamfunds-organisationerne kan adressere de globale udfordringer, som er reflekteret i FN’s Verdensmål.

 

  • FIC mener ikke, at egenfinansiering er en god indikator for folkelig forankring, som må formodes at være rationalet bag. Egenfinansiering vil gøre det svært for små organsisationer at søge programbevillinger, da der i forvejen er kamp om indsamlingsmidlerne som er svære for små organisationer at tiltrække. Desuden vil endnu flere indsamlere i gadebilledet  ikke ligefrem sætte udviklingsbistanden i et bedre lys.
  • FIC mener derfor også at CISU og de små civilsamfundsorganisationer står  bedre ved at tone rent flag og ikke indføre egenfinansiering. Færre midler skal ikke automatisk føre til at CISU forsøger at kopiere de hidtidige regler for rammeorganisationer over på Partnerprogramvinduet i CISU.  

 

 

Et helt afgørende spørgsmål for os er et eventuelt krav om medfinansiering.

Den helt afgørende forskel mellem rammeorganisationer og CISU organisationer er, at de store ulands- og humanitære organisationer har 100 gange større muligheder for at indsamle penge ved store landsindsamlinger, og at rammeorganisationer, der har et stort, stærkt og økonomisk funderet organisationsbagland kan finde ressourcer til en medfinansiering.

 

Det kan de typiske CISU medlemsorganisationer ikke, og derfor kan et krav om medfinansiering undergrave de organisationer, som CISU oprindelig er sat i verden for.

 

Denne kommentar bedes indgå i FIC's høringssvar. 

 

Claus Larsen-Jensen

Direktør

Høringssvar fra Ulandsforeningen Dialogos til CISU vedr. CISUs nye puljeforslag – ”en port og fire vinduer”!

Overordnet vil Dialogos gerne takke CISU for arbejdet med tilpasning af puljerne så medlemsorganisationernes og målgruppens muligheder for støtte bevares og fornyes.

Det aktuelle forslag til nye retningslinjer for CISUs puljer er spændende og virker gennemarbejdet.

Vi har enkelte kommentarer og har valgt at kommentere linie for linie i dokumentet som flg.:

Linie 189: Det er velkomment at der åbnes for flere lande, men de politiske begrundelser herfor kunne godt klargøres.

193-96: forskellig vægtning af kriterier efter kontekst, hvad betyder det – bør så vidt muligt forklares så vi som ansøgere ved hvilke kriterier der lægges til grund?

477: Når der etableres fælles pulje og der årligt skal tages stilling til fordeling mellem vinduer bør der etableres transparent system til fordeling.

514-87 I medborgervinduet vil vi foreslå at ’tilvejebringelse af ny viden’ opføres som en mulig aktivitet under Små Udviklingsprojekter, da ny viden tit et forudsætning for en slagkraftig advocacy og awarenes raising aktiviteter og også kan være meget anvendelig i forberedelsen af en større indsats under civilsamfundsvinduet.

574: hvad betyder "en serie af enkeltstående aktiviteter"?

605: Det bør præciseres hvad det betyder at vurdering foretages "i forhold til ansøgers størrelse, erfaring osv". Det ligner umiddelbart elastik i metermål, og kan derfor stride mod vanlige principper for transparens.

726: Hvad betyder vurderingskriterier for landekontekst? Disse vurderingskriterier og landekontekst som ses flere gange gennem dokumentet bør om muligt specificeres så de er ansøger bekendt.

Generelt synes det lidt forvirrende at ens krav mellem puljer er beskrevet forskelligt

886: Her kunne foreslås en maks sagsbehandlingstid også for sagsbehandlingstid med supplerende spørgsmål

947: god ide med track record dokument. Måske kunne man også have glæde af det ved ansøgninger til CISUs egne puljer?

981: og/eller? Betyder det at partner kan søge selvstændigt uden den danske organisation, eller dækker det alene situationer hvor partner er lead?

Mange hilsner fra Erik Jørs og Dialogos bestyrelse                                      4/12-16

Tak for forslag til retningslinjer.  Der er mange gode ting i forslaget – Axis vil her koncentrere os om de steder, hvor vi synes der er udfordringer, hvor det er svært helt at forstå logikken og hvor vi er uenige.

Vi synes der er et stort behov for at genbesøge logikken i vinduerne.  Opdelingen i de mange vinduer og med forskellige konditioner, bevirker let at man mister overblikket. Samtidig opstiller retningslinjerne mange forskellige konditioner omfattende opfyldelse af formål, formelle krav, hvem der kan søge, vurderingskriterier osv. Der er efter vor mening et behov for gennemskrivning og opstramning.

Samtidig går de samme konditioner af og til igen, men i forskellige udgaver som fx beskrivelsen af hvem der kan søge (565) og ’Hvem kan søge støtte’ (642).

Vi er uenige i, at CISU samtidig med at der erkendes, at der er færre udviklingsmidler og stadig flere organisationer til at dele dem, frivilligt opfinder en helt ny aktørtype i form af socialøkonomiske virksomheder, som således yderligere vil udtynde bevillingsmulighederne for CISUs traditionelle medlemmer. Det var vores indtryk under den offentlige diskussion CISU afholdt i DGI-byen, at der var stor modvilje mod at denne aktørtype pludselig introduceres uden saglig begrundelse i udviklingsforhold og uden at andre har udtrykt behov for et sådan aktørtype i CISU regi.

Samfinansieringsvinduet en udmærket ide men det bør vurderes om det ikke blot kan integreres som en funktion i Civilsamfundsvinduet, hvis kriterier (969) er de samme.

Vi foreslår, at der skelnes mellem formålet med puljen og hvilket klientel puljen er rettet imod. I sin nuværende formulering kan det opfattes som om puljen er designet til at styrke danske organisationer. Vi vil anbefale at det klart formuleres, at formålet med puljen er at udvirke en udviklingseffekt blandt fattige lande og marginaliserede befolkningsgrupper, og at det bestyrkes i retningslinjerne, at midler kun gives med det sigte.

Vi er derfor stærkt kritiske overfor at Medborgervinduet kan søges af organisationer, som er uerfarne (566) eller har et læringsbehov. Dette skal i hvert fald forklares bedre, således at det ikke forståes, som, at CISU bevilger midler til at eksperimentere med fattiges levevilkår eller til aktiviteter, hvor der på forhånd er tvivl om den intervenerende organisations kompetencer til at bedrive udviklingsbistand.  Modtagergruppens behov er og bør være også i fremtiden et ufravigeligt mål for CISUs virke.

Formålet bør derfor omformuleres og andet sted bør det angives, at puljen i sin form og konditioner er designet til, at folkelige og frivillige organisationer osv kan bidrage til udviklingsbistanden.

Med hensyn til at imødekomme et behov for at organisationer med utilstrækkelige erfaringer eller kompetencer kan inddrages i udviklingsarbejdet, og måske endda  også at  socioøkonomiske virksomheder kan inddrages (når dette begrundes i udviklingsindsatsen), foreslår AXIS, at revitalisere ideen om Allianceprogrammer. Filosofien er, at mindre organisationer bør samarbejde med mere erfarne/kompetente organisationer for at sikre udviklingsresultaterne (forslaget står i direkte respons til 566 om uerfarne organisationer). De mindre organisationer skal stadig kunne bevare deres identitet og tekniske kunnen i projektet og for så vidt selv have ansvaret for aktiviteterne, men under supervision og coaching fra en organisation med større erfaringer, kompetencer og udviklede metoder for intervention. Den lidt større organisation vil kunne lære af den mindre erfarne, der eventuelt har en stor teknisk kunnen. Samtidig vil Allianceprogrammet udnytte, at der kun er behov for ét sekretariat, ét bogholderi og én revisionsfunktion. CISU midler kan derfor ’strækkes’ i nogen grad ved at samkøre sådanne administrative funktioner i stedet for at hver organisation skal oprette og vedligeholder administrative rutiner og kapacitet.

Under Allianceprogrammet kan også indtænkes samarbejde med en socioøkonomisk virksomhed når det er fordelagtigt og indlysende for den pågældende udviklingsindsats, og det betyder så samtidig, at de socioøkonomiske virksomheder ikke kan være selvstændige ansøgere til puljen.

Et Allianceprogram kan måske også bidrage til at mindre organisationer ikke forfalder til serviceydelser og kan bidrage til større organisationers uerkendte innovationsbehov.

Vi sætter pris på at budgetter for de enkelte vinduer fastlægges på forhånd (477) og mener, at mulighed for alligevel at omfordele midlerne (480) bør betinges af, at der er overskydende midler til rådighed i det givne vinduen, hvor midler påtænkes overført fra.

Vi noterer os, at ranking af ansøgninger kan komme på tale (478) og påpeger, at det teknisk ikke kan lade sig gøre i Medborgervinduet, hvis ansøgninger vurderes løbende.

Vi er uenige i at socialøkonomiske virksomheder i modtagerlandet kan søge midler i Medborgervinduet (627) og dette er i øvrigt i konflikt med et andet princip om at ansøgeren skal være dansk. Hvad er begrundelsen for dette forslag?

Vi forventer at kravene til kvaliteten af resultaterne er høje uanset vindue, men der med (570) menes, at ved mindre indsat bliver omfanget af resultaterne også mindre.

Vi frygter at princippet om, at alle støtteværdige ansøgninger under Medborgervinduet får en bevilling (630) medfører en spekulation blandt ansøgergruppen om ansøgningstaktik, med det resultat, at udviklingsarbejdet fraktioneres i stedet for at udvirke en langsigtet indsats. AXIS har forståelse for at imødekomme det politiske perspektiv i at kunne muliggøre mindre organisationers indsats, men må (igen) anføre, at det må være hensynet til udviklingsbehovet, som vejer tungest. Fordeling af bevillingsbudgettet på vinduerne på forhånd vil i nogen grad begrænse spekulationen og vi mener også at Allianceprogrammet kunne være en del af løsningen.

AXIS mener  at principperne anført under (737) rejser spørgsmål om en tydelig, simpelt og gennemskuelig forvaltningspraksis. Der bliver i højere grad tale om individuelle vurderinger fra bevillingskonsulenter.

AXIS sætter spørgsmålstegn ved om en fravigelse af krav om fortalervirksomhed (745) er den rigtige vej at gå og er ikke sikker på argumentationen for dette? . Den efterfølgende sætning om ’sandsynliggørelse’ synes vi er uforståelig.

Principperne angivet i (761-771) kan skabe forvirring om hvorvidt det er kriterier for godkendelse af ansøgninger eller hvilke status kravene har. I (ca 780 et stykke nede) kommer der nye principper om hvornår der er krav til fortalervirksomhed. Hvad menes der med eksplicit?

 I  (795-808) er opregnet krav,  hvis status er usikker som vurderingskriterie.

Principperne i (851-857) er generiske for begge landetyper. Forskellen må nødvendigvis bestå i noget andet. Desuden bliver der nu tale om guidelines for udviklingsindsats og ikke retningslinjer for ansøgning af pulje. De anførte forhold kan næppe være vurderingskriterier (som i øvrigt er angivet et andet sted (818)). Er denne type guidelines også gældende for Borgerskabsvinduet?

Vi beklager, hvis kommentarerne opfattes som om AXIS generelt er negativ i forhold til retningslinjerne. Det er ikke tilfældet og vi påskønner CISU arbejde med at tilpasse sig nye og lidt vanskeligere politiske rammer. Det er imidlertid lettere at få øje på detaljer i retningslinjer, hvor vi er uenige eller som kræver præcisering.

Vi står naturligvis til rådighed for opklarende spørgsmål og deltagelse i det videre arbejde

mvh

PouL Brath

På vegne af AXIS bestyrelse

Den Danske Helsinki-Komité byder naturligvis de ny overordnede målsætninger om betydningen af folk-til-folk samarbejde velkomne, idet vi understreger, at netop de projektforslag vi har fremsendt på baggrund af vores erfaring fra Østeuropa bygger på forståelse for og respekt for partnerne som ligeberettighede parter.

 

L166

Det netop er indsigtsfulde borgere på stedet, der kan afdække behov for og udtrykke deres ønsker for støtte til f.eks. demokratiudvikling og retsstatsudvikling, såvel som behovet for at få overført danske/skandinaviske metoder på de sociale områder. Dette pres nedefra og op er en ganske væsentlig katalysator – men vi har typisk at gøre med veluddannede mennesker, der blot har en væsentlig forskellig governance erfaring fra vores.

 

(L412) I projekter, hvor det mellemfolkelige aspekt er centralt, er det netop samværets oplysende og dannende karakter, der spille en væsentlig rolle. Vi så derfor gerne også en udtrykkelig mulighed for fællesskab i varetagelse af ansvar.

 

Set med en frivillig, mindre organisations øjne vil vi påpege nogle få punkter:

 

L 198 Vi er enige i det ønskelige i, at projekter vurderes helhedsorienteret, at de vurderes i sammenhæng, vi savner måske nogle mere præcise beskrivelser, som formidler rækkevidde og konsekvens af denne ny linje.

 

L226

Det er vanskeligt konkret at læse i den samlede beskrivelse, hvorvidt etableringen af vinduer, især medborgervinduet, reelt vil medvirke til, at mindre organisationer uden stor professionel stab fremover har en større mulighed for at opnå positive evalueringer.

 

L244 Relevans og den gode civilsamfunds idé

Vi er forundret over, at dette helt centrale punkt ikke nævnes under medborgervinduet.

 

L391

For ny ansøgende organisationer er det væsentligt at forstå og forud kunne tage stilling til principperne for bestyrelsens ansvar. Man kunne ønske dette punkt tydeliggjort på dette sted med det principielle indhold i jeres kursus financial management.

 

Med venlig hilsen

Philip Maschke

Sekretariatsleder

Overordnet virker det mere kompliceret og svært at forstå de fire vinduer. Formuleringen er ret ”knudret” og det er som om man vil have presset så meget som muligt ned i de enkelte ”vinduer”. Jeg synes også der er flere krav, selvom om I giver udtryk for at det er forenkling. Det er svært at få øje på!

 

Jeg tænker på hvordan det vil være at oversætte ”vinduerne” til engelsk (Windows  J) og ikke mindst indholdet af de forskellige modaliteter. Giver det mening for dem, der skal søge (partnerne)? Kunne I reflektere over hvordan de mon opfatter vores danske formuleringer og krav!

 

Alle de nye redskaber, (ToC, andre LFA opstillinger, mere formål end projektmål, osv. må kræve at vi alle mere eller mindre skal omring CISU’s kurser igen. Det virker som om I har skabt dette for at CISU skal kunne vise sin relevans og levere nye kurser i alle mulige nye redskaber. Ligeledes skal partnerne trækkes igennem det samme for at klare de nye krav og lave en ansøgning. Vi opfordrer til at I tænker over dette og forenkler, og ikke kaster os ud i situationer for os og vore partnere, der er endnu sværere og indviklede, end de allerede er.

 

Der står meget om pres på puljen pga færre midler, men man får samtidig indtryk af at CISU øger presset ved at lukke op for andre typer ansøgere (bl.a. socialøkonomiske virksomheder) og for 13 nye lande. (det erkender I i linje 464-466) Det virker modsættende, og demotiverende når man så får indtryk af at der er nye krav til egenfinansiering og større konkurrence

 

Specifikke

 

Linje 193 – 196

Udover forskellige vurderingskriterier vil det være godt at nævne at der er mindre fokus på fortalervirksomhed, og mere på service delivery og kapacitetsopbygning.

 

204 – uklart hvad der menes med ” ingen direkte mulighed for at modtage funding”. Hvem er der tale om her?? Måske skal der bruges en bedre formulering.

 

214 står: ….nye åbninger i det nye Medborgervindue, sikre en nyudviklet programfacilitet og skabe bedre vilkår for samfinansiering. ”programfacilitet” kan forveksles med partnerprogram. Er det et program, der er tale om? Det fremgår ikke efterfølgende i afsnit 2: Medborgervinduet at der er tale om en programfacilitet..

 

257 – skal der ikke stå at - Behandlingstiden for ansøgninger nedsættes desuden fra ca. tolv til seks uger?

 

407-409 kunne lyde som om IAS ikke kan søge DMRU om støtte længere. I en afklarnede mail skrev Erik at det var ikke hensigten, men at det fortsætter som hidtil.. Så denne line skal i så fald  omformuleres

 

403 Det vil være godt med en begrundelse for at lukke op for socialøkonomiske virksomheder iind i en prøveperiode.

 

418-420 den seneste reviderede version af udviklingsstrategien har indført ordene ”trosbaserede organisationer” Samtidig er ”indsatser for inter-religiøs dialog” nu også kommet med i strategien. Det burde også reflekteres i CISUs vejledning

 

446 Det virker ”svagt” at den ansøgende organisation skal have dette ansvar. Vi foreslår en anden måde at verificere dette, og at CISU har et medansvar for at checke dette

 

694 – skal der ikke stå 4 mio? – jvf. 1104

 

795 Det kunne overvejes at have en bullet med andre aktiviteter som instrument for at komme i dialog og skabe fred og forsoning

 

809 og 842 og 854  (er usikker på hvor det præcis kan indføres) – i skrøbelige stater og situationer synes jeg at det er selvmodsigende og ulogisk at partnere skal være robust osv.. Jeg savner jeg at kravene til lokale partnere og/eller  er fleksible, som f.eks. i linje 438 – da civilsamfundet ofte er meget svagt i disse områder.

 

1038. Der står rigtig ofte noget om krav til egenfinansiering i hele afsnittet. Det er nok fordi det er nyt, at det står så ofte. Det kunne overvejes at fjerne det meste, og lade det stå der, hvor det hører hjemme, så der er en bedre balance i beskrivelsen af partnerprogrammet.

 

1053 og 1054 – overveje det hensigtsmæssige i at bruge engelske ord. Jeg foreslår at udelukkende bruge danske od i en dansk vejledning

 

1078 – boksen.. sidst i boksen står der ” Partnerskabsprogrammer vil derfor i det nye vindue blive udsat for en øget konkurrence gennem skærpelse af kravene til kvalifikation og løbende monitorering”. Det er uklart hvad det afføder af ulemper eller konkurrence.

Del siden