/ Forside / Aktuelt / Reform af CISUs puljer / Puljereform i høring / HØRINGSMATERIALE CIVILSAMFUNDSVINDUET

Civilsamfundsvinduet

 

Civilsamfundsvinduet støtter danske, folkelige organisationers samarbejde med lokale partnere i udviklingslande i form af projektindsatser. Vinduets støtteformer er tilpasset forskellige typer af landekontekster for at sikre målrettede indsatser, der bidrager til udvikling af robuste lokale civilsamfund, lighed og forbedrede levevilkår for udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper.

 

400.000 kr. til 3,5 mio. kr. (foreløbige grænser)

Alle vinduer bidrager til puljens overordnede formål.

Puljens overordnede formål er at understøtte samarbejde med en mangfoldighed af mennesker og aktører med henblik på at opnå:

 

 Et stærkt folkeligt og frivilligt engagement i det danske udviklingssamarbejde - ved at danskere involverer sig direkte i udviklingssamarbejde og i FN's Verdensmål.

 

Stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund - ved at støtte en mangfoldighed af indsatser på alle niveauer fra lokal organisering til globalt samarbejde.

 

Strukturelle og bæredygtige forbedringer af menneskers livsvilkår, samfundsmæssige deltagelse og lige muligheder i udviklingslande - ved at samarbejde på et rettighedsbaseret grundlag.

For Civilsamfundsvinduet er det særlige formål at styrke robust civil organisering og varige forbedringer for de involverede udsatte målgrupper. Det sker blandt andet igennem at fremme indsatser, der skaber katalyserende effekter i forhold til partnerrelationer, nye strategiske tilgange og finansiering for både de involverede partnere og målgruppen.

Gennem civilsamfundsvinduet kan danske organisationer i samarbejde med en eller flere partnerorganisationer i udviklingslande søge to typer støtte:

  • Mellemstore udviklingsprojekter giver mulighed for at gennemføre projekter inden for en beløbsramme fra 400.000 kr. op til 1 mio. kr.

 

  • Større udviklingsprojekter giver mulighed for at lave mere omfattende projekter inden for en beløbsramme mellem 1- 3,5 mio. kr. Ved indsatser i fattige, stabile lande er der et krav om eksplicit fortalervirksomhed i større udviklingsprojekter..

 

Ansøgninger til både mellemstore og større udviklingsprojekter vil blive bedømt efter det samme sæt af vurderingskriterier. Disse vurderingskriterier er tilpasset den specifikke landekontekst, der definerer målgruppens situation. Vurderingen tilpasses størrelsen af det ansøgte projekt.

I fattige stabile lande gælder udviklingstrekanten som strategisk ramme. Indsatser forventes at bruge strategiske ydelser, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed som gensidigt forstærkende elementer. Vægten lægges på kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed i større udviklingsprojekter. For mellemstore udviklingsprojekter (under 1 mio. kr.) er der ikke et krav om eksplicit fortalervirksomhed, men potentialet skal sandsynliggøres.


Fattige stabile lande er lande, kendetegnet ved en udbredt fattigdom blandt befolkningen eller dele af befolkningen, og en stigende grad af ulighed. I flere af disse lande ses en stadig indskrænkning af menneskers ret til at organisere sig, deltage i beslutningsprocesser og mobilisere sig omkring beskyttelse af grundlæggende menneskerettigheder. Lande af denne type oplever en relativ stabilitet, og derfor er der god mulighed for langsigtede indsatser og partnerskaber. I mange af disse lande er der ligeledes potentiale for et tværgående samarbejde, hvor flere kompetencer, ressourcer og aktører kan bringes i samspil for at forbedre livsvilkår, sikre menneskerettigheder, og fremme inklusion og lighed for udsatte og marginaliserede befolkningsgrupper.

I fattige, stabile lande kan der opnås støtte til både mellemstore og større udviklingsprojekter, der bidrager til:

 

  • generel styrkelse af lokal civilsamfundsorganisering som led i at skabe lighed og varige forandringer for fattige, marginaliserede og udsatte målgrupper.
  • udvikling af lokale partnerorganisationer som legitime civilsamfundsaktører, styrkelse af myndigheders ansvarlighed i for hold til forbedrede levevilkår, inklusive samfund, øget lighed og grundlæggende menneskerettigheder.
  • udvikling af legitime, ansvarlige og transparente institutioner på alle niveauer, og sikring af en lige adgang til at deltage i og påvirke disse også for ekskluderede befolkningsgrupper
  • styrkede relationer og øget samarbejde på tværs af sektorer med det sigte at styrke beskyttelse af udsatte gruppers rettigheder
  • Øget diversificering af partnerskabets finansieringsgrundlag.

 

Der vil være en liste over skrøbelige lande, hvor til der kan søges støtte [1]. Endvidere kan ansøger begrunde, at andre lande/regioner eller specifikke befolkningsgrupper befinder sig i en skrøbelig situation, hvor til der kan søges støtte[2].

 

I fattige skrøbelige lande og situationer gælder udviklingstrekanten som strategisk ramme. Indsatsers strategi forventes at kombinere strategiske ydelser og/eller kapacitetsudviklings elementer. Indsatserne vurderes på, hvor godt den strategiske service kobles til meningsfuld kapacitetsudvikling centreret omkring adgang til de mest udsatte målgrupper. Potentialet for fortalervirksomhed skal sandsynliggøres, men eksplicit fortalervirksomhed er ikke et krav i hverken mellemstore eller større udviklingsprojekter i fattige skrøbelige lande og situationer.

 

I fattige skrøbelige lande og nærområder kan der opnås støtte til både mellemstore og større udviklingsprojekter, der bidrager til:

  • at styrke beskyttelsen af særligt sårbare gruppers rettigheder og sikre deres ret til deltagelse også til at modstå radikalisering i form af voldelig adfærd
  • mobilisering og styrkelse af sårbare grupper og opretholdelse af deres grundlæggende menneskerettigheder 
  • at skabe en resilient, robust og bæredygtig civil organisering i lokalområdet, for eksempel ved at samarbejde med og udvikle eksisterende uformelle strukturer
  • at styrke resiliente organiseringer, herunder styrke lokale ledelsesstrukturer til at udøve konstruktiv indflydelse på lokalsamfundets robusthed
  • lokale partneres kapacitet til at mobilisere og etablere et øget samarbejde mellem lokale civilsamfundsorganiseringer
  • Med fokus på menneskers skrøbelige situation vil det også være muligt at sammenkoble udviklingsindsatser til forebyggelse af humanitære situationer eller genopbygning efter humanitære situationer.

Fattige skrøbelige lande (disses nærområder) og situationer, kendetegnes ved, at menneskers rettigheder her er særligt under pres, fordi staten enten ikke vil og/eller ikke kan beskytte rettigheder.

Den største andel af nærområder er at finde i udviklingslande, hvor der ikke altid er eksisterende kapacitet til at sikre eksempelvis flygtninges adgang til basal service og rettigheder. Nærområder kan udvikle sig til skrøbelige situationer.

I fattige skrøbelige lande og nærområder er det ofte yderst vanskeligt at bedrive fortalervirksomhed, da myndighederne ofte er alvorligt svækkede eller slet ikke åbne for dialog.

 


[1] Fattige skrøbelige lande defineres med afsæt i både Udenrigsministeriets lister såvel som internationale standarder.

[2]  Læs yderligere om udviklingsarbejde i skrøbelige situationer i CISU positionspapir nr. 7. Positionspapiret er ikke en del af de egentlige retningslinjer, men det kan være en hjælp til at forstå, hvordan man kan forstå begrebet skrøbelighed og tilrettelægge sin indsats i en sådan situation.

Krav, vurderings og bevillingssystem for Civilsamfundsvinduet

Formelle krav til ansøgningerne:

  • Alle indsatser skal tage udgangspunkt i samarbejde med partnere i udviklingslande.
  • Alle indsatser skal være forankret i den specifikke landekontekst, der arbejdes i.
  • Alle indsatser skal kunne fremvise konkrete forandringer eller resultater, for eksempel i form af konkret mobilisering af målgruppen eller styrkelse af målgruppens vilkår
  • Alle indsatser skal bidrage til stærkere civilorganisering og engagement i partnerlandet, men også gerne til at styrke den danske organisations virke.

Projekters støtteværdighed vil altid som udgangspunkt blive helhedsvurderet i forhold til formålet med Civilsamfundsvinduet. Udviklingstrekanten fastholdes som den overordnede strategiske ramme, men bruges med afsæt i de særlige forhold, der gør sig gældende i forskellige landekontekster. Vurderingen af indsatserne foretages altid afstemt i forhold til ansøgningers størrelse, organisationernes erfaring og den specifikke kontekst og situation, hvori indsatsen implementeres.

Der foretages en samlet vurdering af ansøgningen ud fra kombinationen af to overordnede kriterier: Civilsamfundsrelevans og indsatsens sammenhæng. Disse to overordnede kriterier vægtes med henholdsvis 40 procent og 60 procent i den samlede vurdering. Civilsamfundsrelevans vurderes ud fra to underkriterier, og indsatsens sammenhæng vurderes ud fra fire underkriterier beskrevet nedenfor. Disse underkriterier forstås forskelligt afhængig af i hvilken af de to landekontekster, som indsatsen udfoldes i.

Overordnet kriterium Underkriterier Vægtning
Civilsamfundsrelevans
  • Samlet vurdering af civilsamfundspotentiale.
  • Partnerskabets kapacitet.
40%
Indsatsens sammenhæng
  • Målgrupper/deltagere og deres relation til indsatsen.
  • Indsatsens strategi og forventede resultater.
  • Indsatsens exitstrategi og bæredygtighed.
  • Indsatsens omkostningseffektivitet.
60 %

 

 

Samlet vurdering af civilsamfundspotentiale: Potentialet i visionen og strategien til at støtte levende og robuste civilsamfund, med de kompetencer, ressourcer, alliancer, netværk og finansieringsmuligheder, der er til rådighed. I både fattige stabile lande og fattige skrøbelige lande og situationer foretages en helhedsvurdering af partnerrelations kapacitet fx i form af kompetencer, relationer og ressourcer.

Partnerskabets kapacitet: Partnerskabets historie og omfang af tidligere erfaring i at opnå gensidige bidrag, civil mobilisering og folkelig forankring i den lokale kontekst såvel som Danmark.   

  • I fattige, stabile lande vægtes partnerskabets erfaring og historik i at skabe civilsamfundsrelevante effekter og resultater. For større projekter vægtes erfaring i at bedrive effektiv fortalervirksomhed.
  • I fattige, skrøbelige lande og nærområder må partnerskabet være robust, forankret i konteksten og have et godt netværk med kapacitet til civil mobilisering og deltagelse, ikke mindst via uformelle netværk. Partnerskabet skal være i stand til at redegøre for sin adgang til de mest sårbare målgrupper og sit kendskab til lokale og traditionelle ledere og strukturer.

Målgrupper/deltagere og deres relation til indsatsen: Relevansen af den valgte målgruppe for indsatsens fokus og graden af målgruppens inddragelse i formulering, involvering i implementering samt fremtidigt ejerskab.

  • I fattige stabile lande er valg af målgruppe relevant i forhold til fattigdom og ulighed. Det vægtes hvorvidt målgruppen er inddraget i forberedelsen, og har indflydelse på implementeringen af indsatsen.
  • I fattige skrøbelige lande og nærområder er uformelle netværk af stor betydning for implementeringen og bæredygtigheden af indsatserne. Indsatserne vurderes på, hvor god kontakten er til de mest sårbare målgrupper, og hvordan partneren kan mobilisere og styrke disse grupper. Samt kunne redegøre for sin legitimitet og metode til at styrke målgruppens sag.

Indsatsens strategi og forventede resultater. Sammenhæng mellem ønskede resultater og den foreslåede strategi udfoldet i forhold til udviklingstrekantens ben, og hvorvidt dette er sammentænkt med lokale prioriteter, planer og ressourcer. 

  • I fattige stabile lande er der krav om at udfolde udviklingstrekantens ben om kapacitetsudvikling hen imod netværksarbejde og fortalervirksomhed, og ved større projekter er der krav om egentlig fortalervirksomhed.
  • I fattige skrøbelige lande og nærområder er der er mulighed for at primært arbejde ud fra udviklingstrekantens to ben med strategisk service og kapacitetsudvikling, da fortalervirksomhed over for formelle strukturer ofte er yderst vanskeligt.

 

Indsatsens exitstrategi og bæredygtighed skal sandsynliggøres sådan, at indsatserne fører til varige forbedringer og/eller videreførelse. Indsatsens bæredygtighed vurderes i forhold til projektets egne målsætninger og den pågældende kontekst.  Det vægtes at lokale partnere eller målgrupper ikke efterlades i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, når projektperioden udløber.

 

  • I fattige stabile lande skal det sandsynliggøres at civile organiseringer viderefører dele af indsatsen samt i ft. myndigheder kræver opfyldelse af rettigheder. Uformelle og formelle ledere er indstillet på at videreføre indsatsen eller elementer af den.
  • I fattige skrøbelige lande og nærområder skal det sandsynliggøres, at uformelle netværk med betydning for implementeringen og indsatsens bæredygtighed har været inddraget og er indstillet på at tage del i implementeringen. Det er sandsynliggjort, at indsatsen bidrager til robust civilorganisering, der ideelt set kan videreføre elementer af indsatsen.

Indsatsens omkostningseffektivitet skal afspejles i forholdet mellem indsatsens forventede resultater, aktiviteternes omfang, målgruppernes antal og det samlede budget. Dette indebærer et realistisk omkostningsniveau i forhold til den lokale kontekst og bæredygtigheden af indsatserne. Omkostninger til administration, rejser og løn er begrænset til det nødvendige for indsatserne.

Ansøgningsfrist: Hvert halve år: 15. marts og 15. september

 

Behandlingstid og svar: Ansøgere får normalt svar inden for to måneder. Behandlingstiden kan dog være længere, hvis der er brug for supplerende oplysninger for at færdigbehandle ansøgningen. Ansøgerne får skriftligt svar direkte fra Bevillingsudvalget. 

 

Bevillingssystem: Ansøgningerne sagsbehandles af CISUs bevillingskonsulenter, som foretager en faglig og administrativ helhedsvurdering på baggrund af Civilsamfundsvinduets formål samt vurderingskriterier. Hvis der undervejs i sagsbehandlingen er behov for supplerende oplysninger for at kunne behandle ansøgningen, vil ansøgeren blive kontaktet direkte. Bevillingskonsulenterne sender en indstilling til Bevillingsudvalget, som træffer den endelige afgørelse.

Ansøgningsskemaer: Der udarbejdes specifikke ansøgningsskemaer for henholdsvis mellemstore og større udviklingsprojekter. Ansøgningsskemaerne vil tage sit afsæt i projektplanlægning ud fra en Logical Framework Approach-tilgang. Dog vil der som følge af vægtningen af vurderingskriterierne være rum til beskrivelser af civilsamfundsrelevansen og de forandringer, indsatsen antages at bidrage til.

 

Rapportering: Der udarbejdes årlige statusrapporter og en afsluttende rapport ved indsatsens afslutning, som forholder sig til den fra begyndelsen udarbejdede strategi og de opnåede resultater. Denne tekst bruges som led i resultatformidling på CISUs verdenskort p hjemmesiden. I den afsluttende rapport skal der kunne fremvises konkrete forandringer eller resultater.

 

Regnskabsaflæggelse: Der skal aflægges regnskab for bevillingen. Revision af bevillingen skal ske efter principperne for god offentlig revisionsskik, og revisor skal revidere det afsluttende regnskab for projektet i henhold til CISUs revisionsinstruks Lokal revision i det land hvor udgifterne har været afholdt, anbefales kraftigt.

Hent det samlede høringsmateriale som PDF

CISUs puljereform er netop nu i høring.

Man kan læse om det i spalten til venstre eller hente det samlede dokument som pdf her

Del siden