/ Forside / Aktuelt / Reform af CISUs puljer / Puljereform i høring / HØRINGSMATERIALE INDLEDNING

Indholdet

Dette oplæg til reform af CISUs puljer består af fire dele:

  1. Denne indledning og vejledning
  2. Baggrund og rammer for reformen
  3. Fælles formål og principper
  4. Fælles forvaltningsmæssige, faglige og tekniske rammer
  5. Udkast til retningslinjer for de fire "ansøgningsvinduer"
  1. Medborger
  2. Civilsamfund
  3. Partnerskabsprogram
  4. Samfinansiering

 

Både de overordnede mål og principper og de fire udkast til retningslinjer for vinduerne bliver i de endelige udgaver suppleret af en række forklarende bokse, vejledninger, eksempler og henvisninger til relevante støttedokumenter (som i de nuværende retningslinjer).

FORORD

Denne reform er fremmet af både udefrakommende nye rammer og af et ønske fra CISUs bestyrelse og sekretariat om at udvikle CISUs pulje i overensstemmelse med de seneste års erfaringer. Målet er at styrke medlemmers, ansøgeres og bevillingshaveres rammer for bedre at kunne arbejde i en både forandret og fremover mere omskiftelig kontekst.

 

Vi har valgt at bruge lejligheden til at integrere nye muligheder, forenkle puljerne for alle, indbygge de seneste års erfaringer fra CISUs arbejde samt en række aktuelle temaer. De temaer kan man læse mere om i det udsendte pejlemærkepapir – som kan ses på cisu.dk/pejlemærker.

 

CISUs bestyrelse har en god traditionen for at sende nye retningslinier for puljer til høring i medlemsskaren og hos andre interessenter. Denne gang er det en større reform af CISUs puljer, og høringsmaterialet er derfor ret omfattende. En del af det er uundgåeligt teknisk og juridisk præget, og andet indeholder en del udviklingsfaglige begreber. Vi håber det er muligt at læse og vurdere det på den baggrund. Vi gør vores bedste for at kommunikere det læseværdigt og forståeligt. Men er der behov for en forklaring under høringen, så kan man skrive, ringe eller deltage i de møder, vi arrangerer.

 

De endelige politiske og forvaltningsmæssige rammer for CISUs pulje er endnu ikke kendte (rammer, der defineres af den nye Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi,  Finanslov 2017 og Udenrigsministeriets udmøntning af disse). Desuden pågår der pt. et regeringsskifte. Der kan derfor ske ændringer i de rammer der gælder for alt nedenstående!

 

Vi håber, udspillet vil blive godt modtaget - og vil samtidig gerne give rum til konstruktiv og kritisk dialog om vores fælles rammer.

 

Vi vil løbende udbygge vores informations-, kursus- og rådgivningstilbud til de nye behov, der opstår med reformen.

 

God læse- og kommenteringslyst

Bestyrelsen

Høringen og processen

Høringen består i, at dette dokument sendes til skriftlig kommentering. Det suppleres af en præsentation på CISUs årlige Status- og dialogmøde den 24.november samt et eller flere netbaserede dialogmøder med mulighed for dialog med CISUs bestyrelse og sekretariatet.

 

Høringen danner baggrund for den videre bearbejdning og vedtagelse af nye retningslinjer i bestyrelsen i december måned. Vi er undervejs i løbende dialog med Udenrigsministeriet, som skal godkende retningslinjerne, inden de sættes i værk. Reformen og reformens forskellige elementer bliver indfaset i løbet af 2017.

 

CISUs sekretariat reviderer sideløbende med denne proces samtlige former for skemaer og formater, så de understøtter de nye retningslinjer.

Hvordan kommenterer man?

Vi vil gerne bede om, at kommentarer er:

  • korte og præcise og undlade at foreslå mindre sproglige rettelser, korrekturrettelser o.l.
  • med referencer ind til enten afsnit, hvis det er generelt eller linjenumre, hvis det er tekstnært
  • skrevet ind i elektronisk form (fx word- eller PDF-dokument)
  • med angivelse af organisationsnavn og en kontaktperson - hvis vi har behov for at få noget uddybet
  • indsendt inden mandag den 5. december kl. 9.00. Meget, meget gerne inden!

 

Kommentarer sendes til kj@cisu.dk, herefter vil de hurtigst muligt blive gjort tilgængelig på cisu.dk/høring til inspiration for andre.

Kontekst

Til medlemsmøder i oktober udsendte CISU en oversigt over kontekst og pejlemærker som baggrund for reformen. Den kan findes på cisu.dk/pejlemærker - og bliver derfor ikke gentaget her.

 

Vores kontekst er præget af at, der er voldsomt mange forandringer i spil, som på forskellig vis påvirker det globale samarbejde. En del af disse forandringer påvirker konkret danske organisationers daglige samarbejde med partnere ude i verden. En række nøgleord er:

 

Verdensmål Folkeligt engagement Nye partnerskaber Migration, Bæredygtighed Flygtningestrømme Indskrænkning borgernes frihedsrettigheder Forenkling Nærområder Nye teknologier Skrøbelige situationer Færre offentlige midler Privatsektorsamarbejde Flest fattige i mellemindkomstlande Nye aktører Kobling af humanitær bistand og udvikling Globalt medborgerskab Nye og innovative løsninger "Leave no one behind"  Ny dansk udviklingspolitik Stigende ulighed

Seks vigtige hensyn

I arbejdet med reformen tager vi udgangspunkt i seks vigtige hensyn: 

 

Den forventede politisk vedtagne ramme for CISU

- den nye udviklingsstrategi, finanslov 2017 og dialogen med Udenrigsministeriet

 

Et strategisk sigte baseret på CISUs egne mål, strategier og værdier

- som vedtaget på generalforsamlingen

 

Et fortsat solidt fagligt grundlag

- anvendelse af de mange års erfaringer, læring og opsamlet viden i medlemsorganisationerne og CISU

 

Det skal være forvaltningsmæssigt muligt at håndtere

- for ansøgere og for CISU - i alle ledder af processen fra ansøgning til bevilling, forvaltning og rapportering

 

Reformen ses som legitim hos medlemmer, ansøgere og interessenter

- som skabende mulighed for mangfoldighed af indsatser understøttende mål for puljen

 

Reformen er muligt at kommunikere forståeligt

- selvom det er kompliceret, fordi det også er juridiske, forvaltningsmæssige og faglige dokumenter

 

Det er gode hensyn at have in mente under den videre læsning.

Med puljereformen ønsker CISU at bidrage til et stærkt folkeligt og frivilligt engagement i det danske udviklingssamarbejde, udviklingen af stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund samt strukturelle og bæredygtige forbedringer af menneskers livsvilkår, samfundsmæssige deltagelse og lige muligheder i udviklingslande.

 

Det sker blandt andet igennem åbningen af et nyt ansøgningsvindue: "Medborgervinduet". Her gives ansøgere forenklet adgang til støtte til indsatser, der kan forstærke og udvikle det mellemfolkelige samarbejde, engagement og frivillighed i bredeste forstand. Det er hensigten her at fremme nytænkning, og at organisationerne rækker ud efter nye typer af samarbejde, aktører og partnere i det omgivende samfund. Det er med til at understøtte et grundlæggende princip i FN's Verdensmål, nemlig at bæredygtig udvikling kræver, at alle verdens borgere engagerer sig og tager stilling og ansvar.

 

Vi må anerkende, at der er begrænsede midler, flere om buddet og allerede mange erfarne organisationer. Derfor har vi generelt lagt op til at få midlerne til at række længere i partnerskaberne. Det betyder at bevillingerne i høj grad skal understøtte både den danske organisations, partnernes og partnerskabets kapacitet til - og indsatser for - at opbygge supplerende finansieringsmuligheder og at indgå i (gerne nye typer af) samarbejde med andre aktører, netværk og alliancer. Det er en del af det, vi fremover vil kalde katalysatorrollen. For de større bevillinger er der krav om at der over tid skabes et bredere finansieringsgrundlag - for eksempel for partnernes strategiske serviceydelser. Det betyder også, at man i mindre grad kan udbrede det samme projekt for CISU midler.

 

Vi vil med et udbygget samfinansieringsvindue forøge mulighederne for at arbejde med at skaffe andre former for finansiering. Det bliver suppleret af mere og bedre information, kurser og rådgivning om finansiering og katalysatorrollen.

 

Der er et klart defineret politisk ønske om, at CISUs støtte udbygges til en bredere kreds af lande. Endvidere har en række organisationer allerede oplevet at støtten til deres partnerskaber må udfases alene på grund af et for højt BNI for det pågældende land. Det foreslås at der åbnes - med enkelte begrænsninger - for 13 lande med et højere BNI (se senere afsnit om 'Lande hvortil der kan søges'). Der kan åbnes for yderligere specificerede lande, hvis de indgår i andre puljer f.eks. fra andre dele af UM (en fortsættelse af den nuværende Naboskabspulje eller Klima og Miljøpuljen kunne være eksempler herpå)

 

Der er - særligt i civilsamfundsvinduet - et stærkere fokus på, hvilken kontekst indsatsen foregår i. Det drejer sig om, hvorvidt det er indsatser i skrøbelige lande og situationer eller i fattige, men stabile, lande og lande, der er inde i en (økonomisk) god udvikling. Det betyder, at vurderingskriterierne her vil blive vægtet forskelligt efter konteksten.

 

Det er hensigten, at princippet om et helhedsorienteret skøn ift. ansøgningens formål skal styrkes i bevillingsafgørelserne, og vurderingskriterierne bliver derfor løftet mere op på formålsniveau, efter en periode, hvor der har været fokus på projektmål, -struktur og -sammenhæng. Samtidig styrkes fokus på kravsaftstemthed og forenkling (i.f.t. ansøgningernes størrelse, organisationens kapacitet mm.).

 

Det tydeliggøres, at der kan arbejdes med fleksible rammer, hvor partnere/målgruppe er under pres eller i fare, har begrænset råderum og eller ingen direkte mulighed for at modtage funding.

Målet med de fire ansøgningsvinduer er, at man kan ansøge lige præcis ind i den ramme, der passer til ansøgernes behov og ideer for den konkrete indsats. Dermed tilpasses retningslinjer, ansøgningsformater, vurderingskriterier og bevillingsforløb til de forskelligartede behov, der er hos ansøgere. Det er en forenkling der, udover indholdssiden, samtidig åbner for hurtigere behandling af ansøgninger.

 

Under en fælles formålsramme (se afsnit om ' Ide og Formål') dækker de fire vinduer forskellige formål udsprunget af den aktuelle kontekst og politiske ramme, nemmere mulighed for inklusion af flere lande og åbner for bedre vilkår for ansøgninger til indsatser i skrøbelige lande og situationer. Vi kan fastholde det gode vi har fra Civilsamfundspuljen samtidig med, at vi kan gennemføre nogle helt nye åbninger i det nye Medborgervindue, sikre en nyudviklet programfacilitet og skabe bedre vilkår for samfinansiering.

Der vil altid være adgang til vejledning og rådgivning om, hvilket vindue der er relevant for organisationernes ideer og planer.

Med den aktuelle ramme er der lige nu mulighed for at gennemføre en række forenklinger i alle dele af puljen fra ansøgning, til bevilling, for forvaltning og for rapportering. Der vil være forskelle ift. ansøgningernes størrelse, de forskellige ansøgningsvinduer og organisationernes erfaring og kapacitet.

Der er dog grænser for, hvor langt CISU kan forenkle, da vi samtidig er stillet over for en række forvaltningsmæssige krav fra f.eks. Rigsrevision og Udenrigsministeriet om transparens og tydelighed i bevillingsgrundlag samt til at kunne dokumentere resultater af støtten igennem puljen både hver for sig og samlet.

Her ses en samlet oversigt over de påtænkte forenklinger

 

Med de fire adskilte "vinduer" tilpasses puljen så ansøgninger håndteres og vurderes inden for netop den ramme, der passer til ansøgningens størrelse og karakter (se mere nedenfor).

 

Medborgervinduet

- Partnerskabsaktiviteter og små projekter får egne vurderingskriterier, og antallet af kriterier reduceres fra fem til tre.

- Ansøgningsformatet forenkles og forkortes fra 12 til syv sider, og ansøger/partnere kan selv vælge, hvilken metode man vil bruge til opbygning af sine indsatser/projekter.

- Der åbnes med op for nye typer partnere/aktører og adgang for registrerede socialøkonomiske virksomheder.

- Ansøgningsfristen bliver løbende frem for halvårlig.

- Behandlingstiden nedsættes fra ti uger til fire uger.

- Intet krav om statusrapport ved indsatser på op til to år.

- Indsatser under 100.000 kr. revideres af foreningens egen revisor som led i revision af årsregnskabet.

 

Civilsamfundsvinduet

- Ansøgningsformatet forenkles og forkortes fra max 25 sider til 20 sider.

- Vurderingskriterier tager tydeligere udgangspunkt i den specifikke landekontekst.

- Relevans, og den gode civilsamfunds ide og potentiale vægtes højere i.f.t. projektets tekniske sammenhæng.

- Budgetformater forenkles.

- Behandlingstiden nedsættes fra ti til otte uger.

- Bevillingshavere vil få større fleksibilitet mht. selv at foretage justeringer undervejs i projektperioden.

- For mellemstore projekter under 1 mio. kr. med en projektperiode på op til 30 måneder vil der ikke være krav om årlig statusrapportering.

- Tydeligere adgang til anvendelse af alternative kanaler til pengeoverførsler i svære kontekster.

- For projekter på over på 1 mio. kr. eller med en varighed på mere end 30 måneder erstattes kravet om årlig statusrapportering af krav om én midtvejsrapport.

 

Partnerskabsprogramvinduet

- Ansøgningsprocessen forbedres på en række måder. Eksempelvis forenkles formater og behandlingsprocedurer.

- Vurderingskriterier er endvidere formuleret med klar vægtning i forbindelse med vurdering af ansøgninger.

- Behandlingstiden for ansøgninger nedsættes desuden fra ca. tolv til seks måneder.

- Bevillingshavere vil under implementering have udstrakt fleksibilitet mht. strategiske og budgetmæssige justeringer i ft. ændringer i konteksten.

Rapporteringskrav under implementering og ved afslutning gøres tydeligere.

 

Samfinansieringsvinduet

Udvidet adgang til samfinansiering gennem:

- Ny enkel adgang til ressourcer til forberedelse af ansøgninger om samfinansiering.

- Mulighed for finansiel samfinansiering til projekter ikke blot støttet af EU men også andre donorer.

- Udarbejdelse af standarddokument, der inkluderer organisationers track-record over tidligere gennemførte CISU-støttede civilsamfundsindsatser, som kan anvendes af organisationer overfor andre mulige donorer og finansieringskilder.

 

Det bemærkes at flere at disse forenklinger kræver UM's utvetydige godkendelse

Vinduerne for civilsamfund og samfinansiering får første ansøgningsfrist den 15. marts 2017, som hidtil udmeldt. Retningslinjer og ansøgningsformater er klar medio januar.

Medborgerpuljen forventes at åbne med løbende ansøgningsfrist senest den 1. maj 2017 med retningslinjer og formater klar omkring den 1. februar.

Programpartnerskaber indfases i løbet af 2017 med de nødvendige overgangsordninger for eksisterende programaftaler.

Det er hensigten, at de kommende retningslinjer skal kunne integrere midler fra for eksempel andre dele af Udenrigsministeriets finansiering (som i de udløbende Naboskabs- og Klimapuljer hhv. 2017 og 2016). Der er eksempelvis gjort klar til at kunne integrere indsatser i EU's nabolande, eller lande der er på "øverste trin " i DAC/OECDs liste over udviklingslande, hvor der kan anvendes særlige vurderingskriterier.

FÆLLES PORTAL FOR CISUS PULJE

De fire vinduer i puljen har en række fællestræk.

De er beskrevet herunder.

CISUs pulje er en fleksibel støttemulighed, der er tilpasset til og kan søges af alle typer af danske, folkeligt baserede civilsamfundsorganisationer, erfarne som uerfarne, små som store, frivilligt baserede som medarbejderbaserede. (visse basale adgangskrav er fortsat gældende - se senere).

 

Puljen er finansieret via Udenrigsministeriet, som fastlægger de overordnede indholds- og forvaltningsmæssige rammer for støtten, baseret på Folketingets vedtagelser om det danske udviklingssamarbejde. Puljens finansielle ramme fastlægges hvert år i finansloven. Puljen forvaltes selvstændigt af CISU som en del af en partnerskabsaftale imellem Udenrigsministeriet og CISU. Retningslinjerne for puljen er udarbejdet af CISU og godkendes af Udenrigsministeriet.

Puljens formål tager udgangspunkt i den danske Udviklingspolitiske og Humanitære Strategi fra 2016 - med den gældende danske civilsamfundspolitik fra 2014 og mål 16 og 17 i FN’s Verdensmål fra 2015 - samt i CISUs egne strategier og værdier.

Puljens overordnede formål er, at understøtte samarbejde med en mangfoldighed af mennesker og aktører med henblik på at opnå:

 

 Et stærkt folkeligt og frivilligt engagement i det danske udviklingssamarbejde - ved at danskere involverer sig direkte i udviklingssamarbejde og i FN's Verdensmål.

 

Stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund - ved at støtte en mangfoldighed af indsatser på alle niveauer fra lokal organisering til globalt samarbejde.

 

Strukturelle og bæredygtige forbedringer af menneskers livsvilkår, samfundsmæssige deltagelse og lige muligheder i udviklingslande - ved at samarbejde på et rettighedsbaseret grundlag.

 

 

Det er en fleksibel støtteform, som er tilpasset folkelige organisationers rammer, arbejdsformer og frivillig deltagelse - og samtidig bidrager til at sikre kvalitet og konkrete resultater.

 

Tilsammen udgør puljens indsatser et mangfoldigt og innovativt bidrag til den samlede danske udviklingsbistand.

Puljen bygger på en række overordnede faglige og forvaltningsmæssige principper, som har dannet grundlag for den succesfulde implementering og effekt af CISUs puljer over tid. Det drejer sig om:

  • En (mangfoldig) partnerskabstilgang byggende på ideen om gensidige bidrag og gensidigt udbytte.
  • En rettighedsbaseret tilgang.
  • Udviklingstrekanten som fælles forståelsesramme - anvendt med forskellig vægt efter formålet.
  • Transparens og åbenhed i forvaltningen (åbne vurderingskriterier, åbenhed om processer, afgørelser og begrundelser herfor, adgang til godkendte ansøgninger mv.)
  • At grundlæggende LTA/PANT principper gælder for alle parter (legitimitet / transparens /accountability / deltagelse / ikke-diskrimination)
  • Ordentlighed i forvaltningen med anvendelse af de højeste standarder indenfor god forvaltningsskik.
  • Kapacitetsudvikling igennem læring fra praksis, erfaringsudveksling, rådgivning, netværks- og kapacitetsopbygning bidrager sammen med puljen til at opnå gode resultater af medlemsorganisationernes indsatser - og understøtter gensidigt udviklingen af CISUs arbejde.

Ansøgninger til puljen kan inkludere op til 2 % af en bevilling til oplysningsaktiviteter i Danmark.

Der er generelt en forventning om at oplysningsvirksomhed tænkes ind som en integreret del af den samlede indsats og som en del af de gensidige bidrag i partnerskaberne. Oplysningsvirksomhed om forhold i udviklingslande, og hvordan mange af disse forhold er tæt forbundne med resten af verden, er med til at engagere folk i opfyldelsen af FN's Verdensmål - både herhjemme og udviklingslande. Det inkluderer muligheder for at partnerne også udfører kommunikations- og oplysningsaktiviteter i deres kontekst.

For bevillingsafgørelser gælder der et helhedsorienteret skønsprincip med klar kravsafstemthed (vurdering i forhold til indsatsens relevans, formål, størrelse og karakter samt organisationens kapacitet og track record hos CISU/UM samt hos andre eventuelle donorer).

Desuden er der:

  • adskilte og formålsbestemte vurderingskriterier alt efter hvilket vindue der søges i
  • klar adskillelse af rådgivningsfunktioner og bevillingsproces/-kompetence
  • kun direkte ansøgerdialog med bevillingssystemet på dettes foranledning (= uddybende spørgsmål)
  • åbne begrundede afgørelser og bevillingsnotater (inkl. evt. scoring) over for ansøger på baggrund af kendte vurderingskriterier
  • scoring i henhold til vurderingskriterier der anvendes af bevillingssystemet, hvor det er nødvendigt efterfølgende at kunne rangere støtteværdige ansøgninger for at overholde de fastsatte budgetrammer
  • offentlig adgang til alle godkendte ansøgninger

Principper for vurderingspraksis opdateres og kalibreres løbende for at sikre principiel ensartethed i vurderingerne. Det finder sted både inden for bevillingssystemet - og i systemets samspil med viden og praksis fra rådgivninger, kurser, monitorering, tilsynsrejser etc. Skøn sættes aldrig under regel.

 

Konkrete bevillingsforløb med ansøgningsfrister, sagsbehandlingstider osv. findes under de enkelte vinduer.

Puljen kan søges af folkelige organisationer forankret i Danmark. Med det menes:

  • At organisationen skal have organisatorisk hjemsted og aktiviteter i Danmark.
  • At formanden og hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast opholdstilladelse i Danmark.
  • At organisationen skal have eksisteret i minimum et år, og have mindst 50 betalende medlemmer eller støttepersoner.
  • At organisationen skal have et sæt vedtægter samt regnskaber underkastet revision.

 

Den ansøgende organisations bestyrelse skal kunne påtage sig det fulde ansvar for ansøgningen og en efterfølgende bevilling.

 

Hvis flere danske organisationer søger sammen - hvad der er muligt - skal der være en ”lead organisation”, som lever op til ovenstående, som er forvaltningsmæssig og juridisk ansvarlig for bevillingen og kontrakten med CISU. For ansøgende etablerede paraplyorganisationer skal mindst én af medlemsorganisationerne leve op til ovenstående krav.

 

Puljen kan ikke søges af erhvervsdrivende fonde, konsulentvirksomheder, uddannelsesinstitutioner - herunder højskoler. Den kan heller ikke søges af organisationer, som har en strategisk partnerskabsaftale med Udenrigsministeriet (eller under ny modalitet hvis ikke hos CISU).

 

For Medborgervinduet foreslås en særlig 1-årig prøveordning hvor danske lovgivningsmæssigt registrerede socialøkonomiske virksomheder kan få adgang til at ansøge uden at opfyldelse af ovenstående krav. Øvrige dele af retningslinierne er fuldt gældende for disse ansøgere. 

 

Puljen kan ikke støtte indsatser, som har mulighed for at kunne opnå støtte i puljerne under Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Handicaporganisationer og Dansk Flygtningehjælps diasporapulje.

Alle indsatser skal foregå i samarbejde med partnere baseret i de af puljen omfattede lande. Det er som udgangspunkt partnerens/partnernes ansvar at gennemføre alle indsatser uden for Danmark. Alle deltagende parters rolle og samarbejdet imellem dem skal være defineret i indsatsen/ansøgningen.

 

Det er muligt både at arbejde med flere partnere i samme indsats/ansøgning, og det det er muligt at inddrage eller samarbejde med alle andre relevante aktører i indsatsen.

 

Partnere(n) i de omfattede lande skal være en del af civilsamfundet i det pågældende land. Altså eksempelvis organiserede civilsamfundsgrupper, -bevægelser og -organisationer, fagforeninger og erhvervsorganisationer, borgergrupper og ”community based organisations” (CBOer), netværk primært mellem de nævnte organisationstyper, samt nationalt registrerede og forankrede afdelinger af internationale civilsamfundsorganisationer, som den danske organisation er en del af.

 

Partnere må ikke være enkeltpersoner, familier, landets regering eller politiske system, en offentlig myndighed eller institution eller en privat virksomhed. I ganske særlige tilfælde vil andre aktører, der under andre omstændigheder ville kunne indgå i samarbejdet som strategiske partnere, kunne påtage sig rollen og ansvaret som lead-partner under Medborgervinduet. Det kan også være virksomheder, der basalt opfylder samme krav som til registrerede danske socialøkonomiske virksomheder. Sådanne partnerskaber skal kunne konkret begrundes i forhold til relevans og opnåelse af formålet - samt de særlige omstændigheder der nødvendiggør det. Det anbefales at tage kontakt til CISU for at få en indikation på den mulige adgang (adgang/eligibility), inden ansøgningen iværksættes.

 

Med flere partnere inden for samme indsats/ansøgning gælder der ikke et krav om, at der skal være én lead-organisation. Der skal til gengæld altid være en klar rolle- og ansvarsfordeling i implementering af bevillingen mellem de forskellige partnere (og andre aktører). Denne fordeling skal være tydelig for såvel de forskellige partnere som for målgruppen.

 

Hvor partneren er en uformel organisering, en ikke-juridisk, ikke-registreret enhed eller på anden måde er forhindret i, at være direkte partner, kan en anden organisation, også sådanne som ikke direkte er en del af civilsamfundet, i særlige tilfælde og under de rette forudsætninger, fungere som bindeled til den ansøgende danske organisation. Det kan i særlig grad tænkes nødvendigt i områder/stater - eller for udsatte grupper - hvor der er indskrænkninger i gruppernes/organisationernes råderum og adgang til direkte funding.

 

Organisationer og partneren må ikke være opført på FN's eller EU's terrorlister, som opdateres løbende. Det er den danske organisations ansvar at sikre dette.

Puljen kan støtte indsatser, som foregår i udviklingslande. Det defineres således:

 

Alle lande på OECD/DAC liste over udviklingslande til og med de der er kategoriseret som ’lower middle income countries and territories’ kan støttes umiddelbart uanset BNI. (Det betyder, at der i CISUs puljer kan støttes indsatser i 13 flere lande end i 2016, da den gruppe omfatter lande med en BNI-grænse på op til 4125 USD). I en del af disse lande har en række danske organisationer arbejdet med CISU-midler inden for de seneste år. Fire af de 13 lande kan i dag støttes under CISUs Naboskabspulje.

 

Ansøgningsbeløbet for indsatser i lande med over 3300 USD i BNI (nuværende grænse) vil maksimalt være 1 mio. kr. (foreløbig mulig grænse)

Det er usikkert om CISUs nuværende aftale om den særlige pulje til EU’s naboskabslande vil blive videreført efter 2017 (hvor den fortsættes som særskilt pulje). Hvis det er tilfældet vil den om muligt blive integreret i Medborgervinduet og betyde, at der kan ansøges til flere udvalgte lande. Det samme kan gælde andre puljemidler fra en fælles aftale med Udenrigsministeriet.

Der er færre midler efter nedskæringerne til et stadigt stigende antal ansøgninger fra flere og flere (voksende og dygtigere) organisationer og partnere. Det kan blive udfordret yderligere med de bredere og flere formål samt adgang til flere lande.

 

Med finansloven for 2017 er der rådet en smule bod på det (med tilbageførsel af 12 mio. kr. af besparelsen på 40 mio. kr. i 2016). Der vil fortsat være et stærkt behov for at have ”hånd i hanke” med styringen og monitorering af forbruget af tilsagn til de forskellige vinduer.

 

Som udgangspunkt anvendes følgende redskaber - typisk for et år ad gangen - for at sikre en vis bredde i fordelingen i forhold til puljens samlede målsætninger:

  • Fastsættelse af finansielle maksimumsgrænser for ansøgninger inden for de fire ansøgningsvinduer
  • Fastsættelse af en fælles maksimumsgrænse for den enkelte organisation
  • Fastlæggelse af eventuelle andre grænser inden for vinduerne (f.eks. ved forskellig BNI o.l.)
  • Fastlæggelse af en fordeling af tilsagnsbudgetter for de enkelte vinduer
  • Hvor det er nødvendigt anvendelse af scoring/ranking af ansøgninger til afgørelse inden for de støtteværdige bevillinger
  • Er der tale om manglende midler på beskedent niveau for at kunne støtte alle/ramme en tilsagnsgrænse, kan der ske mindre omfordelinger i løbet af året. Tilbageførte midler kan også anvendes som en buffer hertil.

 

Beløb og grænser (herunder fordeling og grænser inden for de enkelte vinduer) bliver fastsat af bestyrelsen for 2017 i december 2016. Det sker på baggrund af en analyse af 2015 og 2016 runderne og budget- og ansøgningsestimater for 2017.

 

ALLE ANGIVNE BELØBSGRÆNSER ER SÅLEDES ALENE INDIKATIONER OG IKKE ENDELIGE   

 

Der indføres en stærk og systematisk monitorering af budgetter og tilsagnsmidler på både vindues- og puljeniveau. Det skal sikre at bestyrelse og sekretariat løbende kan følge op og justere, såfremt billedet ændrer sig betydeligt i løbet af året.

 

  • I første omgang foreslås det, at Medborgervinduet friholdes for scoring/rangering bl.a. for at kunne gennemføre forenklingen af vurderingskriterier og ansøgningsformater. Som udgangspunkt vil alle støtteværdige ansøgninger i vinduet modtage en bevilling. Ved forbrug udover det estimerede (tilsagnsbudget) kan bestyrelsen beslutte at indføre et scoringssystem (som er forberedt) eller alternativt kunne sætte behandling af ansøgninger på stand-by indtil årsskiftet.
  •  
  • Vilkårene for tilsagn til partnerskabsprogrammerne ændres fra 2017. Det og de særlige vilkår for at opnå en programbevilling beskrives under programvinduet.
Del siden