/ Forside / Aktuelt / Reform af CISUs puljer / Puljereform i høring / HØRINGSMATERIALE MEDBORGERVINDUET

Medborgervinduet

Medborgervinduet er en fleksibel støttemulighed, som kan søges af både erfarne og mindre erfarne organisationer. I Medborgervinduet kan man både søge små udviklingsprojekter såvel som indsatser, der retter sig mod udvikling af en partnerorganisation og partnerskabet. Bedømmelsen af indsatser i Medborgervinduet vil være mere fleksibel og risikovillig end de andre vinduer i puljen.

Puljens størrelse: Fra 25.000 - 400.000 kroner (indikativ grænse)

Alle vinduer bidrager til puljens overordnede formål:

Puljens overordnede formål er at understøtte samarbejde med en mangfoldighed af mennesker og aktører med henblik på at opnå:

 

Et stærkt folkeligt og frivilligt engagement i det danske udviklingssamarbejde - ved at danskerne involverer sig direkte i udviklingssamarbejde og i FN's Verdensmål.

 

Stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund - ved at støtte en mangfoldighed af indsatser på alle niveauer fra lokal organisering til globalt samarbejde.

 

Strukturelle og bæredygtige forbedringer af menneskers livsvilkår, samfundsmæssige deltagelse og lige muligheder i udviklingslande - ved at samarbejde på et rettighedsbaseret grundlag.

Medborgervinduets særlige formål er at opnå et bredt funderet mellemfolkeligt engagement, hvor mennesker og organisationer i fællesskab opnår viden, tager ansvar for og handler på lokale, nationale og globale udfordringer. Vinduet understøtter frivillighed og civil organisering i bredeste forstand, i Danmark såvel som i udviklingslande.

 

For at fremme det bredest mulige folkelige engagement giver Medborgervinduet:

  • enkel og fleksibel adgang til mindre indsatser
  • mulighed for at afprøve nye metoder og eksperimenterende tilgange samt inddrage nye aktører i samarbejdet

Den nye danske udviklingspolitiske strategi understreger ønsket om en bred folkelig deltagelse og frivilligt engagement i udviklingssamarbejdet. Den lægger op til at understøtte et bredt partnersamarbejde i forhold til temaer og geografi. Den lægger op til en forenklet adgang for de ansøgende organisationer, der står mål med karakteren, størrelsen af indsatsen og foreningernes kapacitet. Strategien lægger også op til at afprøve og udbygge samarbejde på tværs af forskellige aktører.

 

Strategien bygger samtidig også på FN's Verdensmål. De har sat en ny ramme for forståelsen af fattigdom og global ulighed, som understreger behovet for ikke kun penge, men også aktivt engagement fra alle borgere (såvel som virksomheder, institutioner og politikere) i alle lande over hele verden. Målene ønsker at fremme samarbejde mellem nye aktører, herunder mellem udviklingsorganisationer og virksomheder, forskningsinstitutioner og andre om opfyldelse af målene.

 

 

Med fleksibiliteten i Medborgervinduet åbnes der op for en større risikovillighed overfor at afprøve nye former for samarbejder; også med myndigheder, privatsektoraktører, traditionelle ledere, uformelle lokale organiseringsformer eller andre, så længe at folkeligt engagement, civil organisering og udsatte gruppers rettigheder er indsatsens omdrejningspunkt. Der skabes potentiale for nye kreative tilgange og metoder for at opnå det angivne.

 

Indsatser under Medborgervinduet kan søges af alle organisationer, men er særligt nyttigt, hvis partnerne ikke er så erfarne, hvis indsatsområdet eller samarbejdet er nyt, hvis formålet primært er læring eller "awareness raising", eller hvis der bliver afprøvet nye tilgange,

Under Medborgervinduet kan der typisk søges støtte til:

  • Små udviklingsprojekter hvor kravene til forventede resultater og forandringer er mindre end for større projekter under civilsamfundsvinduet. Små udviklingsprojekter har primært til formål at støtte civil organisering, der bidrager til forbedrede vilkår for fattige og udsatte målgrupper. Små udviklingsprojekter kan have en traditionel projektstruktur med udgangspunkt i et projektmål, såvel som være en serie af enkeltstående aktiviteter med individuelle mål som en del af et strategisk målrettet forløb.

 

  • Partnerskabsindsatser, der har styrkelse af organisering, organisationer, samarbejde og partnerskaber samt konkrete udadvendte aktiviteter som omdrejningspunkt.  Sådanne partnerskabsrelaterede aktiviteter kan være relativt kortvarige og fokuserede. Der er ikke nogen fast opskrift for, hvordan indholdet i en partnerskabsindsats sættes sammen. Nogle gange vil selve partnerskaberne være i fokus, andre gange vil det eksempelvis være kapacitetsopbygning, netværksarbejde, oplysning og "awareness raising", en mindre kampagne eller læring og innovation, der står centralt.

 

Mulighederne er ikke begrænset til disse og der kan være tale om indsatser, der kombinerer de to typer af støtte, så længe indsatsen retter sig tydeligt mod puljen og vinduets formål. Det er muligt, at flere organisationer / aktører går sammen om indsatsen - både i Danmark og i udviklingslandet ligesom partnere kan være netværk.

EKSEMPLER:

EKSEMPLER:

Mulighed 1: Små udviklingsprojekter

Et mindre projekt vil typisk strække sig over en periode på et år eller mere. Målgruppen, som er fattige eller på anden måde udsatte befolkningsgrupper, vil være involveret og få direkte udbytte af indsatsen.

 

Små projekter kan eksempelvis omfatte:

 

  • aktiviteter, der mobiliserer og engagerer folk til at organisere sig og kæmpe konkret for deres eller andres rettigheder
  • udvikling af innovative metoder inden for f.eks. uddannelse eller sundhed
  • andre projekter såsom eksempelvis miljø- og energiprojekter eller opbygning og kapacitetsudvikling af låne- og sparegrupper, organisering af sociale projekter, fremme af børns rettigheder etc.
  • Undersøgende og eksperimenterende projekter, hvor der søges støtte til en række forskellige mindre aktiviteter, der enten kan gennemføres for at prøve projektideer af eller hvor man afprøver et eventuelt fremtidigt partnerskab.

 

Små projekter kan indeholde begrænsede elementer af strategiske ydelser til en målgruppe (eksempelvis udstyr, lægehjælp, eller mindre renoveringer af fysiske rammer). Disse kan ikke stå alene. Projektet skal også indeholde kapacitetsopbygning og styrkelse af den lokale organisation. Det skal kunne sandsynliggøres, at eventuelle ydelser kan vedligeholdes og videreføres efter projektets afslutning.

 

Et mindre projekt kan også indeholde elementer fra boksen om partnerskabsindsatser.

Mulighed 2: Partnerskabsindsatser

En partnerskabsindsats vil typisk have fokus på at styrke og udvikle partnerorganisationen og dens kapacitet eller på partnerskabet mellem de to (eller flere) aktører.

 

En partnerskabsindsats kan eksempelvis omfatte:

 

  • Møder eller anden form for konkret erfaringsudveksling mellem partnere, aktører i netværk eller målgrupper (unge, ældre, fagpersoner, iværksættere etc.). Møder/udveksling kan foregå fysisk såvel som digitalt
  • Udvikle nye partnerskaber med andre aktører som for eksempel udarbejdelse eller gennemførelse af et nyt eller pilot samarbejde mellem civilsamfundspartner og privatsektor, registrerede socialøkonomiske virksomheder, videns-institutioner eller andre.
  • Oplysningsaktiviteter sammen med partner primært i dennes kontekst som for eksempel gennemførsel af en lokal kampagne, kulturelle events så som musik, poesi, kunst eller teater der med kunstneriske greb stimulerer refleksion eller debat om ulighed, fattigdom, verdensmål  og borgeres rettigheder.
  • Organisationsudvikling af partnere og udvikling af partnerskabet, herunder:

Træning

  • Træning af og kurser for lokale partneres personale og frivillige med eller uden deltagelse af den danske organisation.
  • Træning af frivillige eller andre inden udsendelse, hvis formålet med udsendelsen er at engagere borgere i udviklingssamarbejdet også efterfølgende i danmark.
  • Aktiviteter, der fremmer lokale partneres deltagelse i netværk og eksternt samarbejde, såvel som deltagelse i nationale eller internationale konferencer og kurser. 

Studiebesøg/udveksling

  • Udvekslingsaktiviteter og styrkelse af samarbejdet mellem de(n) lokale partner(e) og andre organisationer i udviklingslandene, inkl. begrænset dansk deltagelse.
  • Fælles læreproces mellem partnerne der kan indeholde studiebesøg i felten eller hos andre aktører, der beskæftiger sig med samme tema.
  • Lokale partneres studiebesøg i Danmark.

Lokal fundraising

  • Proces, der styrker partneren i deres fundraising strategier (i eget land og internationalt).
Møder og udveksling mellem partnerne for at færdiggøre projekter, strategier og ansøgninger med henblik på fundraising.

 

Formelle krav til ansøgningerne:

  • Alle indsatser skal tage udgangspunkt i samarbejde med partner(e) fra udviklingslande.
  • Alle indsatser skal bidrage til stærkere civil organisering og engagement. Som minimum i partnerlandet, men om muligt også i Danmark.
  • Alle indsatser skal kunne fremvise konkrete forandringer eller resultater.

Eksempelvis, en kontekst analyse med identificering af fælles udfordringer og handlemuligheder, en organisatorisk forandring, en handlingsplan, konkret læring/vidensopbygning om et fagligt tema eller udfordringerne for en udsat gruppe, en fundraising strategi og konkrete ansøgninger, effekten af en oplysningskampagne, opbygning af en frivilligressource, konkret rettighedsopfyldelse etc.

Bevillingsproces for Medborgervinduet

Ansøgninger til Medborgervinduet vurderes efter, om de styrker partnernes indsatser for at fremme puljen generelle og vinduets særlige formål.

 

Vurderinger af indsatserne foretages altid afstemt i forhold til ansøgningers størrelse, organisationernes erfaring, konteksten og formålet. Princippet i kravsaftstemte vurderinger gælder også inden for vinduet - for eksempel at jo mindre indsatser - jo støre risikovillighed eller mulighed for eksperimenterende tilgange for primært at forberede andre ansøgninger/indsatser.

 

Ansøgningen vil blive vurderet ud fra, i hvilken grad nedenstående kriterier er opfyldt:

  • Relevans
    • Indsatsen er relevant ift. konteksten og puljens formål
  • Det folkelige engagement, frivillighed og civil organisering
    • Indsatsen styrker folkeligt engagement for at fremme lighed og forbedrede livsvilkår
    • Indsatsen styrker frivillighed og civil organisering
  • Indsatsen bygger på samarbejde mellem en eller flere partnere
    • Erfaring og viden fra samarbejde mellem partnere fra henholdsvis Danmark og det globale syd bliver sat i spil og/eller styrket gennem indsatsen
  • Strategi og omkostningseffektivitet
    • Der foreligger en klar beskrivelse af hvorledes indsatsen konkret kan bidrage til de beskrevne mål, forandringer og resultater
    • Der er et passende forhold mellem indsatsens formål og resultater og de udgifter der ansøges om, herunder på hvilken måde der bidrages fra de deltagende aktører

Ud over de generelle krav, der generelt berettiger til at søge puljen kan indsatser i Medborgervinduet ansøges af registrerede socialøkonomiske virksomheder eller anden gældende organiseringsform i det pågældende land. Dette er en forsøgsordning, der vurderes efter 1½ år startende fra 1. maj 2017. Læs mere om krav til partnerskaber med registrerede socialøkonomiske virksomheder i boksen længere nede siden.

CISU kan løbende modtage og behandle indkomne ansøgninger. Alle ansøgninger der vurderes som støtteværdige får en bevilling.

Behandlingstid

Hurtigst muligt - og normalt inden for fire uger. I ferieperioder (jul, påske, vinterferie) forlænges behandlingstiden med op til én uge. I sommerferieperioden (juli) forlænges behandlingstiden med op til tre uger.

Bevillingssystem

Ansøgningerne sagsbehandles af CISUs bevillingskonsulenter, som foretager en faglig og administrativ helhedsvurdering på baggrund Medborgervinduets formål samt vurderingskriterier. Bevillingskonsulenterne sender en indstilling til Bevillingsudvalget, der træffer endelig afgørelse.

Narrativ rapport på fire-fem sider - herunder et kort resumé af, hvad der er opnået med indsatsen. Denne tekst bruges som led i resultatformidling på CISUs verdenskort. Alle indsatser skal samtidig kunne fremvise konkrete forandringer eller resultater. Den narrative rapport skal suppleres af billeder/video/sociale medier/dokumenter eller andet materiale produceret under indsatsen der kan uploades elektronisk.

Regnskabsaflæggelse. Der skal aflægges regnskab for bevillingen. Bevillinger under 100.000 kr. kan revideres af organisationens egen revisor og indgå i organisationens årsregnskab. Bevillinger over 100.000 kr. revideres af egen revisor efter CISUs revisionsinstruks, og CISU skal have en kopi heraf. Lokal revision i det land, hvor udgifterne har været afholdt, anbefales.

CISU ønsker - om muligt - at støtte om det potentiale, der kan ligge i socialøkonomiske virksomheders rolle i udvikling.

Vi oplever en diversificering i civilsamfundsorganisationers virke samtidig med, at der kan ses stigende tendenser i privatsektoren for at inddrage sociale aspekter i deres arbejde. Der er i dag et flydende felt af organisationer, der opererer på samme områder, men betegner sig selv forskelligt. Det er ofte afhængigt af deres historiske udgangspunkt: således at CSO’er inddrager indtægtsgivende aktiviteter i deres virke og virksomheder inddrager sociale aspekter i deres arbejde. CISU mener, at vi vil se flere aktører i denne ”gråzone”, hvor udvikling kan være det fælles formål, og at de kan være medaktører i fattigdomsreduktion og social og økonomisk udvikling.

 

En forsigtig åbning for "gråzonen" er, at give en "Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV)" mulighed for at ansøge CISUs pulje. De kontrolleres af erhvervsstyrelsen og skal opfylde følgende fem kriterier:

 

Socialt formål
Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab.
 

Væsentlig erhvervsdrift
Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning.
 

Uafhængighed af det offentlige
Virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden.
 

Inddragende og ansvarlig ledelse
Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. 
 

Social overskudshåndtering
Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer.

 

For RSV'ernes ansøgninger og indsatser gælder de samme kriterier som for alle ansøgere i puljen, at de skal leve op til de samme formål med puljen som øvrige ansøgere. Det vil sige, at det er det sociale, samfundsmæssige, fattigdomsbekæmpende del af en RSV’s arbejde, der skal være i fokus. Puljen kan ikke anvendes til virksomhedens almindelige driftsomkostninger.

 

Partnere i et projekt kan ligeledes være en socialøkonomisk virksomhed. Der er forskellige regler i alle lande, for om det hedder en ”company not for profit”, ”company limited by guarantee”, ”social entreprise”, ”NGO not for profit”, m.fl. Her er det igen vigtigt, at det er formålet med det sociale/økonomiske udviklingsmål for en målgruppe, der er det afgørende. Åbning for dem giver potentiale for at også eksisterende civilsamfundsorganisationer på sigt kan udvikle sig til socialøkonomiske virksomheder.

 

Se eventuelt mere på http://sociale-entreprenører.dk/

Hent det samlede høringsmateriale som PDF

CISUs puljereform er netop nu i høring.

Man kan læse om det i spalten til venstre eller hente det samlede dokument som pdf her

Del siden