/ Forside / Aktuelt / Stillingsopslag: IT-studentermedhjælper i CISU

Stillingsopslag: IT Studentermedhjælper i CISU

CISU søger en IT studentermedhjælper med interesse i IT projektudvikling samt software og hardware opgaver

 

Om CISU

CISU er en sammenslutning af ca. 270 folkelige foreninger, der alle er engagerede i udviklingssamarbejde, enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter.

 

På sekretariatet i centrum af Aarhus arbejder 21 ansatte med forvaltning og administration af flere puljer på vegne af Danida/Udenrigsministeriet. Puljerne støtter folkelige foreningers udviklingsprojekter og nødhjælpsarbejde i udviklingslande. Desuden yder vi kursus- og rådgivningsarbejde for medlemsorganisationer, interessevaretagelse samt kommunikations- og oplysningsarbejde bl.a. gennem CISUs egen Oplysningspulje.

 

Jobbet

Vi søger en IT studentermedhjælper til IT opgaver til understøttelse af CISUs serviceydelser. Du skal have:  

  • Erfaring og interesse for IT udvikling, software opdateringer og hardware opsætning.
  • Erfaring og interesse for udvikling af SQL-datarapportering
  • Erfaring og interesse for udvikling af Intranet/Portal
  • Eventuel erfaring og interesse for CMS – vi bruger Dynamicweb
  • Systematisk og analytisk tilgang til opgaveløsning
  • Samarbejds- og formidlingsevner
  • Relevant studie(baggrund)
  • Minimum 2 år tilbage af studietid, Bachelor, Kandidat el.lign.

 

Opgaverne kunne, alt efter studentermedhjælpens profil, være:

  • Udvikling og vedligehold af SQL-datarapportering (i BI, JetReport el.lign.)
  • Udvikling og implementering af Intranet/Portal samt data/fil-arkivering, herunder analyse af mulige platforme (f.eks. Typo3, Podio, SharePoint)
  • Ad hoc IT opgaver i samarbejde med CISUs IT team og CISUs eksterne IT support
  • Ad hoc opgaver med CISUs CMS system, i samarbejde med CISUs kommunikationsteam

 

Løn og ansættelsesforhold

Arbejdstiden forventes at ligge mellem 10-14 timer om ugen, fordelt på 2-3 arbejdsdage, indenfor tidsrummet kl. 9 - 16.

 

Løn og øvrige ansættelsesvilkår, f.eks. fleksibel arbejdstid i eksamensperioder, følger CISUs standardkontrakt for studentermedhjælpere i henhold til Statens overenskomst og gældende regler for studentermedhjælpere på området.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du ringe eller skrive til Rikke Kragelund Matthews: rkm@cisu.dk, 8819 3439 lokal 4011 eller Bolette Kornum bko@cisu.dk, 8819 3439 lokal 4025.

 

 Ansøgning

Send en kort ansøgning (maks. 1 side) vedlagt CV senest den 22. juni 2017. Ansøgninger sendes til ans@cisu.dk.

 

Samtaler forventes gennemført i uge 26 eller 27.

Ansættelsen starter 1. august 2017, eventuelt med mulighed for tidligere start.

 

 Læs mere om CISU på vores hjemmeside www.cisu.dk.

Del siden