/ Forside / Aktuelt / Stillingsopslag: Rådgiver til CISU

Ansættelse: Ansættelse på 37 timer om ugen med start den 1.december 2017. 

Ansættelsesvilkår: Løn- og arbejdsvilkår som konsulent iht. CISUs lokale overenskomst (se hjemmesiden)

Arbejdssted: CISUs sekretariat i Klosterport 4x i Aarhus

Ansøgning: En ansøgning på 1-2 sider indsendes sammen med dit CV på mail senest mandag den 23.oktober2017 kl. 12.00 til ans@cisu.dk mærket RÅDGIVER

Ansættelsessamtaler: Den 27. oktober 2017 i Aarhus

Yderligere oplysningercisu@cisu.dk eller telefon8612 0342. 

 

CISU søger engageret rådgiver der brænder for at bidrage til nyudvikling af vores arbejde.

 

Kunne du tænke dig at bruge dine kompetencer og erfaring til gavn for folkelige danske foreninger, der sammen med partnere arbejder for en mere retfærdig verden?

 

Kunne du tænke dig at arbejde i et dynamisk sekretariatet for en sammenslutning af 280 danske medlemsorganisationer med 21 ansatte og en omsætning på omkring 200 mio. kr. om året? 

 

Gennem rådgivning, kurser, puljeforvaltning og kommunikation understøtter CISU udvikling af medlemsorganisationers faglige kompetencer for at styrke ligeværdige partnerskaber og fremme gensidig bidrag mellem danske organisationer og partnere i udviklingslande.

 

CISU leverer i dag kapacitetsydelser og forvalter en række puljer finansieret af Udenrigsministeriet: Civilsamfundspuljen (almene civilsamfundsindsatser i udviklingslande), Puljen for Klima og Miljø (civilsamfundsindsatser med fokus på klima- og miljø), Naboskabspuljen (dækkende naboskabsregion i Østeuropa), Danish Emergency Relief Fund (støtte til humanitære indsatser), samt Oplysningspuljen (en mindre pulje til danske oplysningsindsatser). Fra december 2017 vil EU endvidere finansiere en europæisk oplysningspulje om FN's Verdensmål hvor CISU har rollen som den ledende organisation.

 

På den baggrund oplever vi en spændende og udfordrende udvikling i opgaver, kompleksitet og omsætning.

Vsøger en rådgiver, der brænder for at tage del i den udvikling.

 

Opgaverne
Vi søger snarest en ny rådgiver, der sammen med de øvrige kolleger, vil varetage følgende grundopgaver:

• Tilrettelæggelse af og undervisning på kurser og workshops samt andre arrangementer

• Civilsamfundsfaglig rådgivning og servicering af CISUs medlemsforeninger

• Forvaltning og rådgivning i forhold til puljer forvaltet af CISU

 

Rådgiveren vil desuden indgå i nyudvikling og implementering af vores bredere opgaveportefølje og vil samtidig indgå i videreudvikling af vores organisatoriske kapacitet herunder i stærkere samarbejde med andre aktører.

 

Den endelige opgavetilrettelæggelse vil finde sted afhængig af den udvalgte ansøgers konkrete kvalifikationer og de aktuelle behov.


Dine kvalifikationer:
Vi stiller ikke specifikke uddannelsesmæssige krav, men som ansøger skal du have en relevant uddannelsesmæssig baggrund. 

 

Det er desuden en forudsætning, at du:

• har været involveret partnerskabs- og projektarbejde inden for civilsamfundsområdet

• har arbejdet med eller været frivillig i internationalt udviklingssamarbejde

• har kendskab til Danidas udviklingspolitiske og humanitære strategi og civilsamfundspolitik

• har en grundlæggende interesse og forståelse for det folkelige, udviklingsorienterede civilsamfundsarbejde - politisk og kulturelt

• har evne og lyst til at møde og servicere folk med vidt forskellig baggrund

• har dansk og engelsk som arbejdssprog, både mundtligt og skriftligt

 

Du bør have kompetencer inden for vore grundydelser:

• undervisning, facilitering, afholdelse af workshops

• rådgivning og faglig supervision

• drift og udvikling af organisationer i Danmark

 

Vi er i færd med at nyudvikle os inden for en rækkeområder og er derfor interesseret i at vide, om du har kompetencer inden for eksempelvis:

• Verdensmål

• Oplysning og frivillighed

• Skrøbelige situationer og nærområder

• Samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer og den private sektor/iværksættere

• Nye muligheder indenfor finansiering og ressourcemobilisering

• Anvendelse af digitale medier i udviklingssamarbejde 

• Humanitært arbejde

 

Du må gerne have personlige kvalifikationer som:

• personlig og faglig autoritet

• åbenhed og fleksibilitet

• evne til at kommunikere 

• ansvarlighed over for opgave, kolleger, økonomi, medlemmer mv.

• en uhøjtidelig tilgang til arbejde og kolleger

 

Vi tilbyder:

• Et spændende og udfordrende job på et travlt sekretariat med mange fagligt spændende og udfordrende opgaver.

• En rar, sjov og uformel arbejdsplads med fokus på høj medarbejderinddragelse, stærk faglighed og transparente processer og arbejdsgange.

• Der vil være en del rejsedage til København og et begrænset antal rejsedage til udlandet.

 

 

Mangfoldighed: Vi betragter mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en væsentlig ressource i vores udvikling. Derfor opfordres alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, seksuel orientering, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Del siden