/ Forside / Aktivitetskalender
Startdato: 7-12-2017
Slutdato: 7-12-2017
Sted: København

VedvarendeEnergi, Viva Danmark og Ghana Venskab vil gerne i samarbejde med CISU tage initiativ til at starte et nyt netværk for danske organisationer, der arbejder for og med unge. Eventet er for danske organisationer, der arbejder for og med unge.

 

Formålet med netværket er at synliggøre medlemsorganisationernes arbejde med unge over for Udenrigsministeriet, med henblik på at blive inkluderet i fremtidige tiltag for og om unge i Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi "Verden 2030", samt fremme vidensdeling mellem danske og syd-organisationer.

 

I den forbindelse inviteres derfor til et kick off event, hvor der er mulighed for sparring og inspiration til nye metoder, og hvor tankerne om et nyt netværk bliver delt. Der vil også blive præsenteret metoder og viden om ungdomsarbejde fra danske organisationer, syd-organisationer og forskere. Der vil være præsentationer, der omhandler hvordan unge bruger medier til at skabe sociale forandringer, hvordan unge er involverede i kampen mod klimaforandringer, og hvordan en ny model hjælper unge til at blive entreprenører.
Derudover bliver der mulighed for at diskutere fremtidigt indhold og deltagelse i unge-netværket og muligheder for samarbejde over en fyraftensøl eller drink som afslutning på dagen.


Nærmere information om præsentationer og et detaljeret program følger snarest.

Det er gratis at deltage.

 

Tid og sted: torsdag den 7. december 2017, kl. 10.00 - 17.00 i København

 

Tilmeld her