/ Forside / Aktivitetskalender
Startdato: 28-11-2017
Slutdato: 29-11-2017
Sted: Bjælkeloftet, Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 1D, 2000 Frederiksberg

Kurset tilbyder en indføring i, hvordan organisering af småbønder kan lede til sunde civilsamfundsorganisationer. Hvad skal der til, for at sådanne organisationer kan være effektive, legitime, og frem for alt bæredygtige ”drivers of change”?

Deltagerne får på kurset førstehåndserfaringer fra internationale eksperter i udviklingen af småbondeorganisationer, samt et indikator-sæt der kan anvendes i eget arbejde med at støtte og udvikle disse organisationer. Hvis muligt, bedes deltagerne fremsende et eksempel fra eget arbejde, som kursets redskaber kan bidrage til, og som der arbejdes med undervejs i løbet af de to dage.

Tid: 28.-29. november 8.30-16.30 begge dage

Sted: Bjælkeloftet, Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 1D, 2000 Frederiksberg.

Tilmelding: Spørgsmål og tilmelding til Dansk Forum for Mikrofinans Kristine Kaaber Pors: kristine.mikrofinans@gmail.com.  - OBS: Tilmelding inden 20.11. Først til mølle princip!

Pris: 200 kr. (dækker forplejning for to dage)

 

Programintro: Baseret på change triangle/udviklingstrekanten og på INTRACs meget brugte og anerkendte organisationsmodel (”To Do, To Be, To Relate”) er dagene struktureret således:

Dag 1 går i dybden med ”To do”, altså metoder til at organisere bønderne og forbedre produktion, forarbejdning og marketing, samt hvordan danske organisationer kan støtte op om dette, herunder hvilke indikatorer, der kan anvendes.

Dag 2 fokuserer på hvordan der opbygges stærke organisationsstrukturer i ledelse og management, samt indikatorer til dette (”To Be”). Herudover vil vi tale om relationsopbygning til marked og stat, altså fortalervirksomhed og markedsadgang (”To Relate”). Også her med praktiske anvisninger til, hvordan man som dansk organistion støtter op, og hvilke indikatorer, der kan anvendes.