/ Forside / Oplysning & Kommunikation / Del de gode historier / Del resultaterne / Resultater af fortalervirksomhed i Uganda

Nedenfor er en liste med 9 artikler med resultater fra CISUs medlemsorganisationers arbejde i Uganda.
 

Artiklerne blev skrevet i forbindelse med et tematisk review foretaget i Uganda 2016 som undersøgte sammenhængen mellem fortalervirksomhed og styrkelse af civilsamfundet i CISUs medlemsorganisationers arbejde. 
 

Tryk på krydset til højre for at folde teksten ud eller hent en PDF med alle artiklerne.

 

Efter to års arbejde har en fortalerkomité i skurbyen Banda, nord for Kampala, fået den Ugandiske regering til at opstille fire vandhaner med rent og billigt vand. Offentlige toiletter er sammen med en forbedring af affaldsindsamlingen også igang.

 

Af Camilla Bøgelund

 

Adgangen til rent drikkevand er en menneskeret og en af de vigtigste betingelser for en tilstrækkelig levestandard. I Uganda anerkendes retten i den nationale lovgivning, og landet nåede som et af de eneste i Østafrika næsten FN’s Årtusindmål om adgang til rent drikkevand. Alligevel er vandbåren tyfus og diarré stadig udbredt.


I sumpområdet, Banda, hvor indbyggerne bor i midlertidige skure, var de primære kilder til vand indtil for nylig beskidt vand fra undergrunden eller slummens flod. Private havde også opstillet vandhaner, hvor 20 liter rent vand koster, hvad der svarer til 8 danske kroner.


- Det er nogle af verdens fattigste, der bor i Banda. De har ikke råd til at betale den pris. Meget få kan kun lige præcis afsætte penge til at købe kul, så de kan koge deres vand, men de fleste må leve med  risikioen for at blive syge, når de bruger vandet, siger Ronald Kaweesi, sekretær i fortalerkomiteen i sumpområdet.


Dansk Folkehjælps lokale parter, CIDI,  identificerede, at manglen på ”en stemme” blandt indbyggerne var et afgørende problem for at opnå retten til vand. Derfor støttede de lokale grupper i at lære at organisere sig og prioritere.


- Gennem træning er det blevet muligt for os at tale med forskellige interessenter. Vi fortalte dem om prisen på vand, der var alt for høj, siger han.

 

Løfte om offentligt toilet
Retten til vand er placeret hos regeringer, og derfor var det også Ugandas regering, gruppen ville påvirke. Gennem oplysning af lokalsamfundet, dialogmøder, indsamling af data, månedlige rapporter og radio-programmer lykkedes det at komme igennem med deres første krav.


- I dag er der fire vandhaner i en af Bandas zoner, som regeringen har betalt for. Her er prisen for 20 liter vand 10 gange mindre, end den de private tager. Det betyder, at indbyggerne ikke længere er nødt til at koge vandet, og færre bliver syge, siger han.


På trods af lav prioritering af sanitetsforhold hos myndigheder og befolkningen samt svag implementering af lokal lovgivning, er det også lykkedes komiteen at få tre-dobblet hyppigheden af affaldsindsamling i sumpområdet og at få på-begyndt konstruktionen af et offentligt toilet. Der er også to vandhaner mere på vej. Samtidig har projektet mobiliseret og organiseret befolkningen i det store sumpområde, således at de har formet beboerkomiteer, der løbende engagerer sig i prioritering af ydelser, som de mener, regeringen skal levere som en del af sine forpligtelser til dem.

Medlemmer af Bandas fortalerkomite møder byens borgmester på gaden og indleder en debat om, hvornår det offentlige toilet skal være færdigt. Foto: Camilla BøgelundMedlemmer af Bandas fortalerkomite møder byens borgmester på gaden og indleder en debat om, hvornår det offentlige toilet skal være færdigt. Foto: Camilla Bøgelund. 

 

Langt flere har nu råd til rent drikkevand i skurbyen Banda. I de nye vandhaner er prisen for 20 liter vand 10 gange mindre end den de private tog. Foto: Camilla Bøgelund.

 

Dansk organisation: Dansk Folkehjælp
Partnerorganisation: CIDI
Projekt: CAWASH - Citizens Action on Water and Hygiene
Område: Nakawa Municipality, Kampala Uganda 
Bevillingens størrelse: 2.889.115 kr 

 

 

 

Uganda lider under en dobbelt sygdomsbyrde. De har endnu ikke kontrol over de smitsomme sygdomme og rammes nu i stigende grad af de ikke-smitsomme. Uganda Non Communicable Diseases Alliance oplyser lokalbefolkningen om de nye sygdomme, de ikke kender, og rejser problematikken på både nationalt og panafrikansk niveau. 

Af Camilla Bøgelund

 

Hiv og aids, malaria og meningitis. Det er nogle af de sygdomme, danskerne typisk forbinder med Afrika Syd for Sahara. Men virkeligheden er, antallet af mennesker, der har diabetes, hjertekar- og kræftsygdomme stiger dramatisk i lavindkomstlande og har også store konsekvenser for særligt de fattigste. 


80% af de ugandere der lever med sygdommene, ved det nemlig ikke. Derfor har de ikke mulighed for at opsøge lægehjælp eller begrænse risikofaktorerne som rygning, ensidig kost, fysisk inaktivitet og alkohol. 


- Prisen for at handle nu er meget mindre, end hvis vi venter. Vi er nødt til at forebygge sygdommene. Vores sundhedssystem har ikke engang råd til at lave screeningen, siger Manager i UNCDA , Grace Amongi Oyile 


Derfor har danske Kræftens Bekæmpelse, Diabetes- og Hjerteforeningen og deres ugandanesiske søsterorganisationer besluttet sig for i fællesskab at arbejde for forebyggelsen af sygdommene. 

 

Lokale erfaringer bruges i parlamentet
Alliancen har udviklet en model for bekæmpelse af NCDer i Uganda ved at gennemføre lokale projekter gennem afdelinger i 10 distrikter. Derudover samarbejder Alliancen også med et projekt i Kamuli med det mål at reducere dødelighed, handicap og sygdom. Ved at måle blodtryk og blodsukker på befolkningen i området, har de påvist, at mange lever med sygdommene uden at vide det. 


- Efter en måling i landsbyen fandt vi ud af, at vi var mange, der har haft for højt blodtryk i mange år. Nu spiser jeg ikke fed mad og får medicin, siger Robert, der er med i Kanengos projekt om beekæmpelse af NCD’er.


På lokalt plan støtter UNCDA igennem sine lokalafdelinger og partneren Kanengo befolkningen i at påvirke lokalregeringen til at øge adgangen til medicin mod sygdommene ved at holde myndigheder ansvarlige for at have medicin til rådighed.

Dokumentation om den store udbredelse af sygdommene har de brugt til i dialog med et NCD Forum af parlamentarikere at få regeringen til at åbne et departement for ikke-smitsomme sygdomme i Sundhedsministeriet og til at påvirke regeringen til, at der nu er gennemført en ny tobakslovgivning.

Desuden er UNCDA netop blevet inviteret til at deltage i en fire dages konference der skal lede til udvikling af en ny national NCD strategi.

 

Anerkendt som vigtig aktør af WHO 
Siden projektet startede i 2010 er UNCDA blevet kendt i Uganda som den centrale organisation, der arbejder for prævention og kontrol med ikke smitsomme sygdomme. UNCDA forsvarer patienterne og er respekteret som et ressorcecenter og sparringspartner blandt politikudviklere, medier og andre beslutningstagere. Heriblandt WHO. 


- Der findes ikke mange organisationer i udviklingslandene, som arbejder med ikke-smitsomme sygdomme. UNCDA har udviklet sig til at være en af de mest indflydelsesrige, siger Hafisa Kasule, konsulent ved WHO’s kontor i Uganda. 


De ikke-smitsomme sygdomme er en prioritet for WHO, og globalt bliver det af WHO prioriteret som en af de seks vigtigste problematikker. I 2013 blev der lavet en global strategi for ikke-smitsomme-sygdomme, men den bliver ikke implementeret af regeringerne. 


- NCDA er dem, der kan mobilisere de østafrikanske landes regeringer og få dem til at implementere strategien ved eksempelvis få dem til at købe medicin sammen. Det vil være billigere. WHO vil gerne støtte, men vi kan ikke gøre det uden civilsamfundet, siger hun. 


NCD Alliancen arbejder sammen med søs­terorganisationer i Kenya og Tanzania, Rwanda, Burundi og Zanzibar og har sammen etableret the East African NCD Alliance for at have større regional og panafrikansk gennemslagskraft.

 

 Forebyggelse af ikke-sygdommene er den eneste bæredygtige måde at bekæmpe sygdommene i Uganda. Behandling er for dyr. Et vigtigt område er at øge befolkningens viden om kost.  Foto: ArkivfotoForebyggelse af ikke-sygdommene er den eneste bæredygtige måde at bekæmpe sygdommene i Uganda. Behandling er for dyr. Et vigtigt område er at øge befolkningens viden om kost.  Foto: Arkivfoto

 

Dansk organisation: Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen
Partnerorganisation: The Uganda NCD Alliance 
Projekt: The Uganda NCD Alliance Capacity Development
Område: Nationalt i Kampala og lokalt i 10 distrikter
Bevillingens størrelse: 3 bevillinger, heraf den sidste på 1.852.270 kr 

 

I Uganda hjælper ACT Alliance landets religiøse ledere med viden og opfordrer dem til at handle på de klimaforandringer,  lokalbefolkningen står ansigt til ansigt med. 

Af Camilla Bøgelund

 

Det er de fattigste mennesker i verdens udviklingslande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Det ser man blandt andet i Uganda. Mangel på tilpasning og naturlige forhold medfører, at Ugandas klima bliver stærkt påvirket. Derfor afhænger fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling i Uganda i stigende grad af, at der bliver sat fokus på klimatilpasningsinitiativer, så landets mange bønder ikke ender med at sulte. ACT Alliance Uganda er i gang med at nedbryde de største barrierer: Manglende viden og finansiering. 


- Klimaforandringer er et meget abstrakt emne. Der er brug for stemmer i debatten, der dels kan få problematikken ned på dagligdagsniveau for de lokale og dels kan gøre det klart, hvem der skal betale, siger Herbert Opius, projekt­assistent i ACT Alliance Uganda. 


Ifølge forummet skal de rigeste lande, der er ansvarlige for klimaforandringerne, betale en del af prisen for kliamforandringerne. Derudover skal Ugandas egen regering afsætte budgetlinjer til klimatilpasning indenfor alle sektorer.

 

Religiøse ledere og organisationer baner vejen
En anden gruppe, der vil kæmpe klimasagen, er religiøse ledere fra en bred vifte trossamfund. På den måde er kirker, moskeer, templer og synagoger blevet en vigtig platform for at sætte klima på den politiske dagsorden.  Igennem det internationale netværk, ACT Alliance, har det nationale forum i Uganda støttet de religiøse ledre i at påvirke beslutningstagere og borgere til at afsætte penge til klimatilpasning.  


- De bliver lyttet til. De spiller en stor rolle i lokalsamfundet. Men det første vigtige skridt var at give dem teknisk viden, som kunne blive inkludereret i deres budskaber ved gudstjenesterne, siger Herbert Opius, projektassistent i ACT Alliance Uganda. 


I klimagudstjenesterne er et af de temaer, der går igen, at det ekstreme vejr, der rammer Uganda, vil blive hyppigere, og det derfor er vigtigt, at bøndernes dyrkningsmetoder tager højde for, at der kan forekomme oversvømmelser og tørke. Bønderne bliver også opfordret til at forebygge klimaforandringerne. En af metoderne er at skifte den traditionelle madlavning over bål, der kræver store mængder brænde, ud med lerovne. Det mindsker skovfældningen.  
 

”Fæld et træ – plant fem”
Mange steder er de lokale nu gået i gang med at handle på den viden de gennem gudstjenesterne har fået om, hvordan de mindsker konsekvenserne af klimaforandringerne. 


30-årige Julius Nakato fra Survevri-distriktet er en af de mange, der handler. Han er i gang med at plante træer i sit lokalsamfund for at nedsætte den nedbrydning, der sker af jorden, hvis en oversvømmelse rammer hans landsby. 


- Jeg passer og plejer træerne til de vokser sig store og stærke,  så de kan beskytte vores marker, så høsten ikke bliver skyllet væk, og vi kan bygge solide huse. I min landsby har vi et fælles motto: Når man fælder et træ, skal man plante fem, siger han. 


I Uganda er ACT Alliance nået ud til 60.000 udsatte og marginaliserede indbyggere i 15 distrikter i Teso og Karamojas-subregioner, der er har fået handlemuligheder i forhold til at tilpasse sig til de udfordringer, klimaforandringerne medfører. 500 kirkelige ledere, lokalsamfund og lokalregeringer, ledere af lokalgrupper samt de lokale partnere er blevet styrket i at holde dialogmøder med lokale ledere fra landsby til distriktsniveau, og i at få offentligt ansatte i tale, så de kan påvirke beslutninger om klima. 

 

Bidraget til ratificering af klimaaftalen fra Paris
Strategien har vist sig at være succesfuld på både regionalt, nationalt og internationalt plan. Det mener Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, der også er en del af ACT Alliance. 


- Mange religiøse ledere har opfordret til at tage menneskeskabte klimaforandringer alvorligt. Ved klimatopmødet i Paris kunne vi som et resultat deraf overrække mere end 1,8 millioner underskrifter fra mennesker, der kræver handling på klimaforandringerne, til FN’s klimachef Christina Figueres, siger han. 


Da aftalen fra Paris skulle ratificeres i Uganda, var både ACT Alliance og de religiøse ledere centrale aktører i arbejde med at få Ugandas regering til leve op til kravet om at beskytte lokalbefolkningen mod menneskeskabte klimaforandringer ved at afsætte midler til klimatilpasning lokalt.


- Verden fik en klimaftale ved COP21, og Uganda har ratificeret den. Det kan vi sige, at vi har bidraget til. Vi gav viden, arbejdede med ministeriet og lagde pres på regeringen, siger Herbert Opius, projektassistent i ACT Alliance Uganda.

 

Biskop i Uganda Nathan Kyamanywa, har fået titlen som Climate Change Ambassador. Her deltager han i en kampagne i Marrakesh ved COP22. Foto: ACT Alliance

 

Dansk organisation: Folkekirkens Nødhjælp
Partnerorganisation: ACT Alliance Uganda
Pulje: Puljen for Klima og Miljø
Område: Karamoja og Teso-regionen
Bevillingens størrelse: 2.499.999 kr

 

I 2010 stoppede civilsamfundet i Uganda regeringens planer om at give tusindvis af kvadratkilometer regnskov til et asiatisk sukkerfirma. Når der fra tid til anden opstår nye trusler mod regnskoven, der er et vigtigt livsgrundlag for en stor del af befolkningen, trækker Nature Uganda på erfaringerne med at sikre de fredede områder.  

Af Camilla Bøgelund

 

Regnskoven er en kilde til liv for en stor del af Ugandas befolkning. Skoven er det sted, de skaffer mad, naturmedicin og opsamler regnvand – og så tiltrækker skovene turister, der er vigtige for landets økonomi. Hvis de bliver ryddet, bliver lokalsamfundet og særligt de marginaliserede grupper mere udsatte. Af samme årsag har Uganda fredet størstedelen af landets regnskove. Men det er ikke altid nok, mener Achilles Byaruhanga, direktør i Nature Uganda. 


- Uganda har virkelig gode love om skov- og landbrug. Det største problem er implementering, siger han. 


Det var tydeligt i 2007, hvor Sugar Coporation of Uganda Limited, der ejes af regeringen, og det asiatiske firma Metha Group, planlagde at rydde en tredjedel af Marbira Forest. Hvor regnskoven var, ville de anlægge en sukkerrørsplantage – Stik imod de internationale konventioner, Ugandas regering har ratificeret i form af den nationale lov.

 

“Red Mabira”
Planen om at fælde regnskoven var støttet af Præsident Yoweri Museveni, der argumenterede for, at sukkerrørsplantagen ville skabe flere jobs og vækst i Uganda. Derfor virkede det næsten umuligt at stoppe rydningen, men det nægtede civilsamfundet at acceptere. 


- Planerne om rydningen skabte stor røre i befolkningen. De frygtede, at lokalsamfundet ville forsvinde, at hundredvis af dyrearter ville være i fare, samt at vandbalancen og det regionale klima ville blive forringet, siger Achilles Byaruhanga, direktør i Nature Uganda. 


I samarbejde med tænketanken ACODE og de lokale, der boede omkring skoven, lavede Nature Uganda research, der viste, at Uganda ville have større økonomiske fordele ved at bevare skoven end ved anlægge en sukkerrørsplantage. 


- Fordi der var så stærke interesser, lavede vi en fælles kampagne med andre civilsamfundsorganisationer og lokalbefolkningen, der skulle sikre fredningen af skoven. Det var den måske største civilsamfundskampagne i Ugandas historie, siger han. 

 

Mødet med Præsidenten
I sidste ende var der ikke andet at gøre end at gå direkte til Ugandas præsident, Yoseweri Museveni, med den research, tænketanken havde hjulpet med at lave.

- Vi tror, at ministre var blevet betalt for at love, at skoven måtte ryddes. Derfor var vi nødt til at gå til det højeste sted, siger Achilles, direktør i Nature Uganda. 


En civilsamfundsgruppe brugte researchen, der viste, at de jobs der ville blive skabt, ikke kunne måle sig med alt det, Uganda ville miste, i form af naturressourcer. Efter mødet har Præsidenten aldrig officielt sagt, at de afblæser rydningen, men planerne forsvandt fra medierne, og skoven er der endnu. 


- Kombinationen af videnskabelige beviser og påvirkningen af beslutningstagere var vigtig. Det var det, der gjorde, at det lykkedes, siger Mugyeni Oesnmus, direktør i ACODE, der samarbejde med Nature Uganda. 

 

Historien gentager sig
Syv år efter sejren med at bevare fredningen af Mabira, var Echuya-skoven, der er identificeret som en af de vigtigste skove i Uganda, i fare. Denne gang var det National Forestry Authority, der havde planer om fældning af dele af skoven. Et klassisk eksempel der, ifølge Herbert Tushabe, manager i Ugandas nationale biodiversitetsbank, bliver ved med at gentage sig.


- Skovene er i en kritisk tilstand. I dag er det kun 8% af landet, der er dækket af skov, og flere og flere vil bruge ressourcerne ulovligt. Derfor er kampen ikke slut, siger han.


Igennem årene havde Nature Uganda opbygget deres viden om, hvordan de kan påvirke regeringen til at bevare regnskoven, så de vidste, hvad de skulle gøre: De mobiliserede deres lokalgrupper til at advokere imod det, og i 2014 blev også planerne om at rydde Ecuhya stoppet. 

 

Konsoliderer fredningen mellem trækronerne
Nature Uganda har underskrevet aftaler med en række offentlige institutioner og ministerier om at indgå i udvalgsarbejde med at udvikle naturpolitikker. En ting er fredning på papir, en anden er en fredning, der er konsolideret i mellem trækronerne. Derfor patruljerer organisationer i skoven på skift for at sikre, at ingen misbruger den skov, civilsamfundet har arbejdet for, skal være fredet. 


- Tidligere var det meget almindeligt, at træerne blev fældet og brugt som brænde. Hvis nogen gør det i dag, bliver de stoppet på vej ud af andre lokale, siger Achilles, direktør i Nature Uganda. 


For fortsat at sikre offentlighedens støtte til at bevare regnskovene, laver Nature Uganda projekter, der støtter lokalbefolkningen i skovområderne i at øge deres indtjening gennem bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. 


- Hvis de bliver i skoven, vil de også vide, at den er vigtig, og kæmpe for, at den bliver der, siger han. 

 


Privatpersoner, lokalsamfund, NGO’er og religiøse-, kulturelle-, politiske- og akademiske institutioner stod sammen om at redde Mabira, en af Ugandas mest sårbare regnskove, der indeholder dyrebare naturressourcer. Foto: Arkivfoto.

 

 

Dansk organisation: Dansk Ornitologisk Forening
Partnerorganisation: Nature Uganda 
Projekt: Integrating Livelihoods and Conservation – People Partner with Nature for Sustainability
Pulje: Civilsamfundspuljen
Bevillingens størrelse: : 15.734.368 kr

 

Igennem et demokratisk valgt naboskabsparalament tager befolkningen i Kamuli de største udfordringer i lokalsamfundet op til en høring, hvor de kommer frem til fælles løsninger. Et stigende antal mennesker med diabetes og forhøjet blodtryk har fået parlamentet til at kræve forebyggelse, screening og behandling af sygdommene. 
 

Af Camilla Bøgelund

- Folk kender ikke til de ikke-smitsomme sygdomme diabetes, forhøjet blodtryk, kroniske hjertesygdomme, kroniske lungesygdomme og kræft, selvom der er flere og flere, der får dem, siger Bob, et af medlemmerene af et naboskabsparlamentet, der er dannet af tre naboskabsgrupper i landsbyen Namwendwa i Kamuli distriktet i Uganda.


Alt for mange går rundt med symptomer som hovedpine, træthed, hjertebanken og forringelse af den almene helbredstilstand, der gør det svært at klare en normal hverdag, mener han.  Behandles sygdommene ikke, kan det få store konsekvenser. I sidste ende døden. 


Bob er til møde i byens forsamlingshus, der i dagens andledning er fyldt med mennesker, der venter på at komme til orde i dagens høring. Madam Speaker, kvinden der skal facillitere høringen, rejser sig og byder velkommen. Hun forklarer at dagsordnen, som deltagerne besluttede på sidste møde, indeholder to hovedpunkter: Uddannelse og sundhed.


Idéen til parlamentet opstod, fordi beboerne følte, de var meget langt væk fra vigtige beslutninger, der bliver truffet i landet. Som et dansk lokalråd har de fokus på et begrænset geografisk område, nemlig deres egne landsbyer. De har ikke direkte beslutningskompetence, men kan søge at påvirke distriktets poltikere.

I dag diskuterer parlamentet som det første punkt, hvilke nødvendige skridt de skal tage, hvis de skal påvirke lokalregeringen til at stille højere krav til lærerne i distriktets skoler.


Det andet punkt indledes af medlemmer fra parlamentets sundhedskomite der forklarer, at de i samarbejde med frivillige sundheds­arbejdere, ­Village Health Workers, har gennemført screeninger og efterfølgende inspiceret lokale sundhedsklinikker og hospitalet i Kamuli. 

 

Undersøger forholdene på lokale klinikker
På initiativ fra KANENGO, en NGO i Kamuli distriktet, er otte naboskabsgrupper nu blevet undervist i risikofaktorerne for de ikke-smitsomme sygdomme: Kost, rygning, alkohol og manglende motion. Kanengo sørgede for, i samarbejde med distriktets sygeplejersker og naboskabsgrupperne, at screene 400 familier for at finde ud af, hvor mange af dem der lever med diabetes og forhøjet blodtryk. 83 fik konstateret diabetes og 228 forhøjet blodtryk. 


De frivillige sundhedsarbejdere har henvist de syge til behandling. Det betød, at der opstod en høj efterspørgsel på medicin. De ikke-smitsomme sygdomme bliver prioriteret lavt inden for sundhedssektoren i Uganda, og mængden af tilgængelig medicin følger derfor ikke behovet.


- Jeg tog hen til den lokale sundhedsklinik for at undersøge, om der var udstyr til at måle folks blodtryk og medicin til at behandle syge. Inspektionen viste, at udstyret var ødelagt, og at det eneste tilgængelige medicin var for gammelt, siger Grace, et medlem af naboskabsparlamentet. 

 

Gruppens lister bruges overfor Ugandas parlament
Manglen på medicin er en generel udfordring. Forrige år blev Ugandas sundhedsbudget sat ned fra 9,2% til 8,4%, og i år blev det sat helt ned til 7,8%. Landsbyparlamenternes sundhedsgrupper skal løbende indsamle lister over, hvor mange der har fået konstateret sygdommene sat op imod mængden af tilgængelig medicin.


- Vi bruger listerne, når lokalparlamenterne holder dialogmøder med lokalregeringen og distriktslederne, så de kan ændre på, hvilken medicin der bliver købt ind til distriktets hospitaler og klinikker, siger Moses Kyewalyanga, der er daglig leder i Kanengo. 


Kanengos projekt skaber synergi med Uganda Non Communicable Diseases Alliance, der arbejder på nationalt og panafrikansk plan. Listerne fra Kamuli distriktet skal bruges til at påvirke Ugandas regering til at prioritere ikke smitsomme-sygdomme fra regeringens side.

 

Madam Speaker, kvinden der faciliterer høringen, sørger for, at der kun bliver talt om et emne ad gangen, så gruppen kommer i dybden med at identificere løsninger. Foto: Camilla Bøgelund.

 

Dansk organisation: Hope Denmark
Partnerorganisation: Kanengo
Projekt: Strengthening the capacity at community level to prevent, detect and treat NCDs in 5 sub-counties in Kamuli District
Område: Kamuli
Bevillingens størrelse: 416.942 kr

 

Vandet fra et dårligt konstrueret vandløb i Kasese løb ud i bøndernes marker, så de blev oversvømmede. En Family Farmer Learning Group tog sagen i egen hånd og fik distriktslederne til at sætte penge af til at reparere og udbygge kanalen. Nu fungerer den, som den skal. 

 

Af Camilla Bøgelund

 

Vand er ét af de vigtigste livsgrundlag. I Munkunyu i Kasese er Kanyampara vandløbet den primære kilde til vand, som deles af to befolkningsgrupper. En der bruger vandet til jordbrug, mens en anden bruger vandet til deres kvæg.  


Research af Karambi Action for Life Improvement viser, at kombinationen af klimaforandringer og befolkningstilvækst i området har medført, at floden begynder at tørre ud. Vandmanglen har medført konflikter og store problemer for de mange brugere. 

- Alle i landsbyerne omkring skulle kunne bruge vandet – Både til deres husholdning, til at vande deres marker, til at lave mursten og til at give vand til deres kvæg. De er dybt afhængige af at have en nem adgang til vand. Uden det mister de deres indkomst, siger Longino Maseraka, der er ansat som rådgiver i SATNET. 


Sammen med Kiima Foods og Umoja, en Farmer Family Learning Group fra området, engagerede SATNET lederne fra den lokale regering og distriktslederne i at forbedre vandløbet. På et planlægningsmøde blev det prioriteret, at der skulle være bedre muligheder for at vande, til gavn for alle brugerne, men da arbejdet med at forbedre kanalerne blev påbegyndt, gik det op for medlemmerne af FFLG-gruppen, at ikke alt gik, som det skulle. 


- En af medlemmerne fra gruppen kaldte os sammen og spurgte: Har I lagt mærke til, at vandløbet bliver lavet dårligt? Vandet løber ud i vores marker, siger Patrick, et af medlemmerne af FFLG-gruppen. 

 

”Nemmere at tale med en organiseret gruppe”
SANET, Kiima Foods og FFLG-gruppen Umoja inviterede borgmesteren til at komme og se problemerne med vandløbet. 


Borgmesteren skrev sammen med Umoja et brev til distriktet, hvor han indkaldte dem til et møde. På mødet blev de enige om, at entreprenøren ikke havde gjort sit arbejde godt nok, og at de ville afsætte nye midler til at rette op på skaden og udbygge kanalen yderligere. 


Processen lykkedes primært, mener de lokale ledere, fordi bønderne er organiseret i Farmer Family Learning Groups. 


- Det er nemmere at tale med en organiseret gruppe. Så er vi mere sikre på, at vi finder ud af, hvad der er det fælles bedste for alle. Derfor vil vi gerne deltage på den slags møder, siger Muthindo Josephat, lokal leder i Mukunkuyu amtet, hvor medlemmerne af gruppen bor. 


Patrick Muthanana og Sabunr Mwesige Johnson, der er ansat af regeringen som henholdsvis distriktets sekretær for arbejde og som seniorrådgiver i landbrug er enige. 

- Hvis ikke det var for FFLG-gruppen Umoja, havde vi ikke opdaget, at arbejdet med at konstruere vandløbet ikke var godt nok, og at det var et reelt problem, vi måtte gøre noget ved, siger de.  
 
Kan skabe mere forandring
Reparationen af vandløbet er kun et af mange emner, FFLG-grupperne har arbejdet på at forbedre. Tidligere har de også adresseret problemer som dårlige veje i lokalsamfundet, at der er falske frø i omløb, ulige fordeling af sundhedsydelser og tyveri af afgrøder. 
Samarbejdet med KIIMA Foods og SATNET har givet Patrick og hans FFLG-gruppe, Umoja, troen på, at de kan påvirke flere beslutninger, der skaber positiv forandring i deres okalsamfund: 


- Før var det at komme i kontakt med en leder som at krydse et ocean. Nu er vi medlemmer af en gruppe og har følelsen af, at vi frit kan gå til dem, siger han. 

 


Baita Francis, direktør i Kiima Foods, der er partner til SATNET og Økologisk Landsforening, står ved Kanyampara vandkanalen, der blev konstrueret med offentlige midler. ”Vandet løb ud af kanalen, så afgrøderne i markerne blev ødelagt, men en gruppe bønder tog problemet videre til distriktslederne, og fik kanalen reparereret. Nu fungerer kanalen, som den skal, og bønderne kan høste,” siger han. Foto: Camilla Bøgelund.

 

Dansk organisation: Økologisk Landsforening
Partnerorganisation: SATNET
Projekt: Empower civil society and strengthen food security for farmer families
Område: Kasese distrikt
Bevillingens størrelse: 2.442.198 kr

 

På en privatklinik i Kampala kan homo- og transpersoner blive testet for hiv uden at frygte at blive meldt til politiet. Udover at tilbyde livsnødvendige sundhedstilbud til en udsat gruppe, er klinikken også en måde at gøre det muligt at arbejde med homoseksuelles rettigheder. 

 

Af Camilla Bøgelund

I Uganda vækker bygninger, der er gemt bag høje jernporte ikke undren, men i Kampala.  ligger en sundhedsklinik, der er særligt diskret. Der er hverken ringeklokke eller skilte, der gør det muligt at regne ud, at det er en klinik, der ligger der, og porten skal åbnes indefra. Det er der en grund til. Klinikken er en hiv-klinik specifikt for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. En gruppe der kriminaliseres, ses ned på og forfølges. 

- Vi føler os ikke trygge ved at fortælle åbent til alle, at klinikken er for homoseksuelle. Derfor er vi nødt til at skjule, at vi har en klinik her, siger Brant Luswatha,klinikbestyrer for Icebreakers Uganda, en organisation der arbejder for homoseksuelle- og sundhedsrettigheder.  

I januar 2014 underskrev Ugandas præsident, Yoweri Museveni, en omstridt anti-homoseksualitetslov som kunne medføre fængsel på livstid for homoseksuelle og tre års fængsel til personer, der undlader at angive dem.  Efter massivt pres fra LGBT-organisationer, heriblandt Icebreakers Uganda, blev lovgivningen af tekniske årsager annulleret. 


På trods af det udsættes bøsser, lesbiske og transpersoner ofte for flere krænkelser og menneskeretsovertrædelser. En af de mest udbredte sker i forbindelse med adgang til sundhedsydelser. 


- Som homoseksuel er det meget risikabelt at afsløre sin seksualitet, og det kommer du nemt til hos en læge. Mænd der har sex med mænd bliver jo ikke smittet af HIV de samme steder, som mænd der har sex med kvinder, siger Bob Bwana, kontor administrator i Icebreakers.

Det betyder, at det er næsten umuligt for homoseksuelle at benytte offentlige klinikker uden at blive diskrimineret i form af verbale overgreb, at blive udstillet som homoseksuel, eller at  modtage forkert information. På Icebreakers’ klinik kan de trygt modtage de livsnødvendige sundhedsydelser som hiv-test, behandling for følgesygdomme og  psykosociael rådgivning.

Klinikken er åben to gange om ugen og personalet består af en læge, en sygeplejerske, fem rådgivere og to administrative medarbejdere.

 

Unge vejleder unge 
Klinikken er kun en lille del af arbejdet for at sikre homoseksuelles ret til sundhed. Der er en meget tæt sammenhæng mellem den diskrimination og rettighedskrænkelser, som homoseksuelle udsættes for, og deres særlige sårbarhed i forhold til hiv. Indsatsen for at mindske hiv og aids blandt homoseksuelle handler derfor i høj gard om at sikre deres ret. 

- Klinikken er også en måde at give os mulighed for at lave arbejde, der er målrettet at forbedre vilkårene for LGBT-personer i det hele taget, siger Bob Bwana, kontoradministrator i Icebreakers Uganda. 

Det gør de blandt andet igennem et projekt støttet af AIDS-Fondet, hvor de træner ”peer educators” til på frivillig basis at vejlede unge LBGT-personer i hiv og seksuel sundhed, hvordan og overfor hvem de skal springe ud for at sikre sig imod de værste trusler, hvordan de beskytter sig mod hiv, og hvordan de bliver testet og behandlet for hiv.

Syrd Nyombo, en ung homoseksuel mand, der også er peer educator, fortæller om sit arbejde: 

- Jeg talte med en ung mand, der havde forelsket sig i en mand. Han anede ikke, at mænd, der har sex med mænd, skal beskytte sig mod hiv. Han havde jo aldrig talt med nogen om sin seksualitet. Jeg henviste ham til Icebreakers klinik, hvor han blev testet positiv for hiv, og hvor han også kom i behandling. I dag lever han er godt liv, siger han.  
På den måde bidrager Icebreakers til at reducere spredningen af hivblandt LGBT-personer i Uganda ved at anvende menneskerettighederne som værdigrundlag for deres arbejde. 

 

En dør på klem til det offentlige sundhedssystem
Der er stadig et stykke vej før de folk, der får behandling på Icebreakers Ugandas klinik, kan få føle sig tryggeved at benytte det offentlige sundhedssystem, men udviklingen er langsomt undervejs.

Som en del af projektet med AIDS-fondet træner Icebreakers udvalgt sundhedspersonale på offentlige klinikker i, hvad det vil sige at være homo-, bi-, eller transseksuel for at nedbryde fordomme, og træner dem i, hvad de skal være særligt opmærksomme på, når de har dem som patienter. 

- Helt lavpraktisk så tager vi en homoseksuel person med ind på klinikken – typisk en fra organisationen, så de kan se med deres egne øjne, at der ikke er forskel på mennesker, alt efter hvilken seksualitet de har. Mange reagerer faktisk positivt på det, siger Brant Luswatha, klinikbestyrer for Icebreakers Uganda. 

Organisationen har også udviklet et system hvor de giver offentlige klinikker point efter, hvor LGBT-venlige de er. Hvis de scorer lavt eller hører om homoseksuelle, der bliver behandlet dårligt, laver de oplysning og træning af personalet. Scorer de højt, kommer de på listen over klinikker, de kan henvise LGBT-personer til. 

Icebreakers Uganda har også fået en plads i et udvalg under den nationale aids-kommission, hvor nøglegrupper fra Uganda er repræsenteret. På den måde er de med til at sikre, at LBGT-personer til enhver tid er repræsenteret.


Foto: Camilla Bøgelund.

 

Dansk organisation: Icebreakers Uganda
Partnerorganisation: Aids Fondet
Projekt: The Right to Sexual Health – responding to HIV & Aids among LGBT in Uganda
Område: Uganda
Bevillingens størrelse: 1.410.762 kr

 

Økologisk landbrug giver ugandiske bønder et større udbytte end det traditionelle. For over en million af dem har økologien skabt øget velstand, og flere bønder er gået sammen om også at skabe forandring på andre områder.  

Af Camilla Bøgelund

I Uganda er det modsat i Danmark billigere at dyrke økologiske afgrøder end at betale for sprøjtemidler. Idag producerer 80% af alle bønder i Uganda producerer primært til eget forbrug, og kun få har et lille overskud, de kan sælge af. Ved at skrotte de skadedyrsbekæmpende sprøjtemidler og istedet benytte økologiske dyrkningsmetoder kan de optimere udbyttet og få en betydeligt højere indkomst.
 

Det har en stor gruppe bønder allerede gjort, og nu går de forrest i lokalsamfundet for at skabe forandring. På samme tid stormer det økologiske marked frem på verdensplan. 


- Efterspørgslen på økologi stiger globalt. Det får flere og flere dagligvarekæder og grossister i udlandet til at vende blikket mod Danmark, siger Helene Birk, markedschef for eksportfremme i Økologisk Landsforening. 


Ifølge en rapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM, var den globale omsætning af økologiske varer vokset til i 2014 at udgøre hele 80 milliarder amerikanske dollars. Det er næsten dobbelt så meget som den samlede BNI i Uganda, hvor Økologisk Landsforening og deres ugandiske partnerorganisation National Organic Agriculture Movement of Uganda (NOGAMU), arbejder for at sikre forbedrede forhold for et økologisk marked. 

Fra sprøjtemidler til økologi
Sammen med Økologisk Landsforening har NOGAMU siden 2009 støttet ugandiske bønder i at organisere sig i Family Farmer Learning Groups. Grupperne består af familier, der lever af landbrug. Sammen skal de definere deres behov og mål for fremtiden og hjælpe hinanden til at nå dem. Metoden er en måde at opbygge menneskelig og social kapital, viden og ejerskab til hvert enkelt medlem af gruppen. 

Da grupperne var dannet, blev de introduceret for økologiske dyrkningsmetoder. Ud røg de dyre pesticider og kunstgødning, ind kom de agro-økologiske metoder. En af dem er agro-forestry, hvor mange planter vokser imellem hinanden for at de får gavn af de forskellige funktioner, planterne har. Modsat den tidligere metode hvor en hel mark indeholdt den samme afgrøde.

Da familiegrupperne havde vokset sig stærke blev nye skridt taget med etableringen af 20 Marked associations for at sikre bønderne bedre forhold til at sælge deres afgrøder. Denne nye udvikling skete i samarbejde mellem Økologisk Landsforening, NOGAMU og organisationen SATNET, der er aktive i Rwenzori-regionen.

- Det primære formål med projektet er at etablere 20 kooperative markedsorganisationer, der sælger økologiske produkter til lokale, regionale eller internationale markeder og således sikre småbønderne i området en mere stabil afsætning, siger Per Rasmussen, international konsulent i Økologisk Landsforening. 

Projektet har hjulpet småbønderne til at producere afgrøder med høj kvalitet, og som kan EU-certificeres. Det har lettet eksport orienteringen, som tidligere var en stopklods for at øge indtjeningen

Større udbytte og lavere omkostninger
I Danmark har økologisk landbrug traditionelt lavere udbytte end konventionelt, men forskning og praksis fra Økologisk Landsforening viser, at det er omvendt i Østafrika.
Det var også tilfældet for de grupper, der var en del af NOGAMU’s og Økologisk Landsforenings projekt. De økologiske bønder fik et større udbytte af deres landbrug end de traditionelle fordi de kunne afsætte varer på et internationalt marked for økologiske varer, og fordi agro-økologien harmonerer bedre med de naturlige metoder, de brugte, længe før sprøjtemidler var en mulighed. 

Indsatserne har gjort de 20 markedsorganisationer uafhængige af de store internationale selskaber, der leverer råvarer og hjælpestoffer til bønderne. Det medfører, at deres omkostninger er lavere. Nu arbejder de for at skabe endnu bedre markedsforhold for deres produkter. 

 

Grupperne lægger pres på lokalregeringer
På lokalt plan var dannelsen af de økologiske landbrugsfamiliegrupper det første i skridt imod at gøre dem i stand til at kunne gå forrest i udviklingen af lokalsamfundet. Både for økologisk landbrug og på andre områder. 

Godfred Borgere, projektleder for Family Farmer Learning Groups i Sulma Foods, der er medlem af NOGAMU, har mange eksempler.

- En af grupperne indkaldte deres lokale ledere til et møde, hvor de krævede, at deres vej skulle forbedres, og det blev den. Før var køreturen til markedet 16 kilometer. Nu er der kun 4, siger han. 

Han fortæller også om en anden gruppe, som gjorde oprør mod dårlige sanitetsforhold. De havde ikke adgang til rent drikkevand, men lykkedes med at få deres lokale regering til at opsætte en brønd, der sikrer, at de nu har det. 

- Det er en meget stor præstation, at grupperne på to år er blevet i stand til at lægge politisk pres, der sikrer udvikling af deres lokalsamfund. Før projektet vidste de ikke, hvad rettigheder var, eller hvem de skulle gå til for at kræve dem, siger Godfred Bogere fra Sulma Food. 

Grupperne arbejder netop ikke kun hver for sig i deres lokalsamfund. Sammen har de afvist at bruge de kemikalier og frø, distrikterne deler ud, fordi de ikke er økologiske. I stedet promoverer de økologi igennem kampagner, med målet om at det skal blive en prioritet for Ugandas regering.

 

Som et fundament for at løfte ugandiske bønder ud af fattigdom og opnå FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, forsøger familier af bønder, der er organiseret i Family Farmer Learning Groups i Ugand,a at øge den samlede mængde af økologi. I dag er 5% af Ugandas landbrug økologisk. Foto: Arkivfoto.

 

Dansk organisation: Økologisk Landsforening
Partnerorganisation: NOGAMU
Projekt: Empower civil society and strengthen food security for farmer families 2 (ECOSAF 2)
Område: Fem distrikter i Uganda
Bevillingens størrelse: 4.997.413 kr

 

Ugandere der lever med HIV har gennem støttegrupper skabt forandring. De rådgiver og mobiliserer andre, der også lever med HIV, og en håndfuld er blevet demokratisk valgt til lokal- og distriktsråd. Her har de afgørende indflydelse på den ellers marginaliserede gruppes vilkår.

Af Camilla Bøgelund

Tidligere var det helt urealistisk for personer smittet med HIV at få politisk indflydelse i landdistrikterne i Uganda. Sådan er det ikke mere. Winnie Kyaligonza, der lever med HIV, har opnået valg til et lokalråd i Kibaale Distriktet, og hun er bare et blandt flere eksempler. Erfaringen med at påvirke beslutninger har hun fået, fordi hun også er grundlægger og formand for en støttegruppe for mennesker, der lever med HIV og frivilligt har påtaget sig en opgave med at rådgive gravide kvinder, der lever med HIV, på et af distriktets hospitaler.

Støttegruppen, som Winnie Kyaligonza er formand for, er en af de 24 grupper, der er startet i samarbejde med organisationerne Health Rights Action Group (HAG) og Mid-Western Uganda Integrated Rural (MIRUDA), der var partnerorganisationer til Afrika Kontakt. I Kibaale Distriktet arbejdede HAG og MIRUDA på at støtte og styrke HIV-smittede og gøre dem i stand til at få politisk indflydelse, så de kunne tale deres sag over for beslutningstagere ved f.eks. mangel på adgang til HIV-medicin på de lokale sundhedsklinikker eller hospitaler.

For medlemmer i den støttegruppe for mennesker der lever med HIV, som Winnie Kyaligonza er formand og grundlægger af, har det stor betydning, at hun sidder i lokalrådet.

”Det er en fordel at have mennesker, der lever med HIV som beslutningstagere, fordi de kender vores situation og kan tale på vegne af os alle sammen,” siger Joseph Tumale, der er formand for en anden støttegruppe.

Winnie Kyaligonza er ikke et enetilfælde. MIRUDA kender til tre andre tilfælde, hvor gruppemedlemmer er blevet valgt til poster, hvor de har vigtig indflydelse. En af dem er Tom, der arbejdede hårdt for at blive valgt som formand for KIBANET. KIBANET er forankret i NAFOPHANU, en paraplyorganisation for mennesker, der lever med HIV, baseret i Kampala. Han er nu ansvarlig for at sikre bæredygtigheden af støttegrupperne og rådgiver flere andre organisationer i netværket.

”Stærkere og mere betydningsfulde”
Gruppen beskriver, at tidligere var den almindelige opfattelse, at mennesker der lever med HIV er dødsdømte. De fleste vidste ikke, at HIV er en virus, man kan leve med i mange år, så mennesker der lever med HIV skjuler deres status for at undgå stigmatisering i form af vold og udstødelse fra lokalsamfundet.

”Med mennesker der lever med HIV i lokalrådet og andre ansvarsposter føler vi os alle både stærkere og mere betydningsfulde. Det betyder, at det ikke længere er så et stort et tabu at leve med HIV,” siger Margaret, et medlem af en af støttegrupperne.

Parlamentsmedlem, Eric Musanga, mener også, at det har stor betydning, at mennesker der lever med HIV er repræsenteret i lokalrådet og distriktet.

”I forskellige fora har vi hørt mennesker, der lever med HIV, fortælle om deres liv med sygdommen. Når vi hører fra dem, lytter vi, og de har hjulpet os til at indse, at vi skal sikre, at bekæmpelse af HIV og AIDS tænkes ind i alle politiske programmer som uddannelse, sundhed, osv.,” siger han.

Kæmper for at få lovgivning implementeret
Mennesker der lever med HIV i Kibaale distriktet oplever mindre stigmatisering, men antallet af smittede stiger i takt med, at kvaliteten af sundhedssystemet falder. Uganda har underskrevet konventioner og formelt sikret en række rettigheder for mennesker, der lever med HIV. Der er også et vist sundhedssystem, lovgivning og planer på området, men implementeringen er meget mangelfuld. Det er en af de ting, støttegrupperne med blandt andet Winnie Kyaligonza som talsperson, arbejder for at ændre.  

På græsrodsniveau mobiliserede MIRUDA de personer, der lever med HIV i selvhjælpsgrupper. De har jævnligt møder, hvor de lærer om deres borgerrettigheder, og hvordan de kan gå i dialog med deres lokale ledere for at rejse problemstillinger på et lokalt niveau. Winnies gruppe inviterede beslutningstagere til et møde, hvor de fremlagde, at de var bekymrede over, at den mest effektive behandling mod HIV- og AIDS kun var tilgængelig på distriktshospitalet og ikke på klinikken i deres landsby.

”Kombinationen af en lang rejseafstand og dårlig infrastruktur gjorde, at det var for dyrt for de fattigste at rejse efter medicinen,” fortæller Margaret.

Dialogmødet og et pres fra Winnie Kyaliogonza har resulteret i, at distriktet nu har gjort medicinen tilgængelig på klinikker langt længere ude i landdistrikterne, og at sundhedspersonale fra klinikkerne er begyndt at rejse ud i landsbyerne med medicinen.

”De nye tiltag er med til at gøre det langt mere sandsynligt, at de smittede bliver ved med at tage deres medicin. Det betyder også, at mennesker der i forvejen er fattige sparer både tid og penge til transport,” siger Winnie Kyaligonza. 

 

I Kibaale bor over en halv millioner mennesker, hvoraf 8,2% lever med HIV. En dramagruppe laver teaterstykker om konsekvenser af at leve med virussen. Foto: Camilla Bøgelund.



Winnie Kyaligonza er mor til fire, enke og næstformand i en gruppe for mennesker, der som hun selv, lever med HIV. For nylig blev hun også valgt til lokalrådet i Kibaale Distriktet. Foto: Camilla Bøgelund. 

 

- Dansk organisation: Afrika Kontakt
- Partnerorganisation: HAG - Health Rights Action Group og MIRUDA – Mid-Western Uganda Integrated Rural Development Agency
Projekt: Our right – our Claim
- Område: Kibaale District
- Bevillingens størrelse: 1.836.929 kr

 

 

Del siden