/ Forside / Puljer & Støttemuligheder / Puljen for Klima og Miljø

Puljen for Klima og Miljø støtter danske, folkelige organisationers samarbejde med partnerorganisationer, netværk og alliancer primært i udviklingslandene. Puljen støtter indsatser, der er målrettet politiske, strategiske og faglige udviklingsprocesser og forhandlinger vedrørende klima- og miljøspørgsmål.

 

Sidste ansøgningsfrist for Puljen for Klima og Miljø er den 15. september 2016 kl. 12. 

 

Vær opmærksom på at indsatser bevilliget i sidste ansøgningsrunde, september 2016, skal være afsluttet senest d. 30. juni 2018, og CISU skal modtage det afsluttende regnskab for indsatsen senest d. 31. december 2018. Som følge af loftet på implementeringsperioden nedsættes maksimumbeløbet for længerevarende indsatser for ansøgningsrunden 2016 fra 5 mio. kr. til 3,5 mio. kr.

 

Puljen for Klima og Miljø administreres af CISU på vegne af Udenrigsministeriet, som også har fastlagt de overordnede rammer for støtten. Puljen er en del af den danske statslige udviklingsbistand og underlagt Civilsamfundspolitikken og de øvrige relaterede generelle strategier og politikker, som regeringen og folketinget har vedtaget.

 

Nedenfor finder du mere information om puljen:

1. Retningslinjer for Puljen for Klima og Miljø

2. Hvad støtter Puljen for Klima og Miljø?

3. Formelle krav til ansøgere, partnere og modtagerlande

4. Ansøgningsskemaer

5. Vurdering af ansøgningerne og svarfrister

6. Skemaer og vejledninger til brug efter bevillingen er godkendt

 

1. Retningslinjer for Puljen for Klima og Miljø

 

Retningslinjerne for Puljen for Klima og Miljø  beskriver puljens målsætning, de formelle rammer og krav til ansøgerne, hvilke typer af indsatser der kan støttes samt kriterierne for vurdering af ansøgningerne.

 

Hent retningslinjerne på dansk        Download Guidelines in English 

 

OBS: Retningslinjerne er i maj 2016 opdateret med lavere maksimumbeløb for længerevarende indsatser og begrænsning på implementeringsperioden.

 

2. Hvad støtter Puljen for Klima og Miljø?

 

Puljen støtter Mindre Indsatser og Længerevarende Indsatser.

  • Mindre Indsatser er korterevarende fortalervirksomhedsindsatser indenfor puljens strategiske ramme. Mindre indsatser har et budget mellem 200.000 kr. og 500.000 kr. 
  • Længerevarende Indsatser er typisk flerårige indsatser med et langsigtet perspektiv. Længerevarende indsatser har et budget mellem 500.000 kr. og 3,5 mio. kr. 

For begge typer af indsatser gælder det, at de skal fokusere indsatser med eller for fattige og underrepræsenterede målgrupper i Syd, der primært knytter sig til regionale og internationale politiske, strategiske og faglige udviklingsprocesser og forhandlinger vedrørende klima- og/eller miljøspørgsmål.

 

Læs mere om forskellige typer af indsatser og eksempler i retningslinjerne.

 

3. Formelle krav til ansøgere, partnere og modtagerlande


Puljen giver ikke støtte til enkeltpersoner, men kun til demokratiske, folkelige organisationer forankret i Danmark. Puljen for Klima og Miljø er underlagt Civilsamfundspolitikken og de formelle krav til ligger tæt op af kravene til Civilsamfundspuljen:

  • Indsatsen skal gennemføres via en eller flere sydpartnere, som skal være en del af civilsamfundet i de pågældende lande. Partnerne må ikke være enkeltpersoner eller landets regering, en myndighed, en offentlig institution eller en privat virksomhed. 
  • Puljen kan kun støtte indsatser, som foregår i eller primært vedrører fattige lande, defineret ved landets BNI pr. indbygger. Se BNI-grænserne og de enkelte landes BNI her.

 

4. Ansøgningsskemaer


OBS: Nedenstående ansøgningsskemaer er opdateret i henhold til 4. udgave af retningslinjerne. Ansøgninger indsendt på tidligere udgaver af ansøgningsskemaer vil blive afvist.

 

Hent ansøgningsskemaet til mindre indsatser                   

Download the application form - minor interventions

 

Hent ansøgningsskemaet til længerevarende indsatser 

Download the application form - longer-term interventions

 

Hent Bilag A: Organisationens stamdata (udfyldes på dansk)       

Hent Bilag B: Organisational Fact Sheet (udfyldes på engelsk)

Hent Bilag C: Budgetformat    

 

Desuden skal organisationens vedtægter, seneste årsberetning og senest reviderede årsregnskab vedlægges ansøgningen.

 

Budgetvejledning om opstilling af budget i ansøgningsskemaet og i Bilag C. Engelsk udgave. Spansk udgave.

 

 

5. Vurdering af ansøgningerne og svarfrister


Ansøgningerne til Puljen for Klima og Miljø vurderes af CISUs Bevillingsudvalg på baggrund af en indstilling fra de uafhængige bevillingskonsulenter. Læs mere om bevillingssystemet.

Ansøgerne får normalt svar inden for 2½ måned. Behandlingstiden kan dog være længere, hvis der er brug for supplerende oplysninger for at færdigbehandle ansøgningen. Læs mere om behandling af ansøgningen.
 

To hovedprincipper og fem kriterier

Ansøgningerne vurderes ud fra to hovedprincipper: En helhedsvurdering, hvor svage punkter kan opvejes af stærke, samt at større beløb medfører skærpet vurdering.

 

Ved alle ansøgninger sker der en samlet vurdering ud fra fem kriterier:

  1. Vurdering af partnerskabet (den danske organisation, partnerorganisationer, netværk, alliancer og samarbejdet imellem dem) 

  2. Vurdering af målgrupper/deltagere og deres relation til indsatsen.
  3. Vurdering af indsatsens sammenhæng, relevans og forventede resultater.
  4. Vurdering af indsatsens udfasning og bæredygtighed.
  5. Vurdering af indsatsens omkostningseffektivitet.

Prioritering af ansøgningerne

Puljens samlede størrelse fastlægges af Folketinget/Udenrigsministeriet i de årlige finanslove. Hvis antallet af ansøgninger, som opfylder kriterierne, overstiger det beløb, som er til rådighed, vil Bevillingsudvalget foretage en prioritering mellem de ansøgninger, der er indstillet til godkendelse.

 

6. Skemaer og vejledninger til brug efter bevillingen er godkendt

 

Vejledninger

Forvaltningsvejledning for Puljen for Klima og Miljø: dansk engelsk (opdateret 09.2015)

 

Formater  - sendes til puljer@cisu.dk

Mellemregnskab (indsættes i foreningens årsregnskab)

Statusrapport

Afsluttende rapport

Afsluttende regnskab

 

Skemaer - sendes til puljer@cisu.dk

Transfer document (overdragelsesdokument)

PDB-skema (vejledning til indtastning via Medlemslogin)

Anmodning om a conto-udbetaling

Indberetning af likviditetsskøn

Anmodning om budgetændringer eller ændring af projektperiode

 

Instrukser

Revisionsinstruks (dansk engelsk)

Tjekliste over materialer og bilag til revision

 

Bagvedliggende strategier og politikker

Læs Udenrigsministeriets strategiske ramme for naturressourcer, energi og klima (NEK-strategien). Strategien danner sammen med civilsamfundspolitikken samt Danmarks overordnede strategi for udviklingsarbejde "Retten til et bedre liv" baggrund for Puljen for Klima og Miljø. 

 

 

Godkendte ansøgninger

Se godkendte ansøgninger til Puljen for Klima og Miljø fra pilotrunden 2013 (vælg ansøgningsrunde oktober 2013), 2014 (vælg ansøgningsrunde oktober 2014) og 2015 (vælg ansøgningsrunde september 2015).

 

Værktøjskasse til fortalervirksomhed

Southern Voices programmet har udviklet forskellige værktøjer, man kan bruge til at planlægge og udføre fortalervirksomhed på klimaområdet. Find værktøjerne på Southern Voice's hjemmeside.

Del siden