/ Forside / Puljer & Støttemuligheder / CISUs Oplysningspulje / Støttede projekter i 2014

Maj-runden
 

Bevilget beløb                                                                                                              

   29.200,-

 

Seniorer uden Grænser søgte midler til produktion af ni små film om kaffebønders forhold i det østlige Uganda. Filmene blev formidlet via QR-koder på kaffeposer solgt i 5 østjyske Føtex-butikker.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb  

25.275,-

 

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi inviterede en medarbejder fra deres ugandiske samarbejdspartner JEEP til en international konference omkring landbrugsudvikling. I forbindelse med besøget blev desuden afholdt syv foredragsarrangementer i samarbejde med Seniorer uden Grænser og besøg på fire gårde på Mors i samarbejde med Morsø U-landsforening.

 

Hent ansøgning

 

 

Bevilget beløb

30.000,-

 

Mundu fik bevilget tilskud fra oplysningspuljen til afholdelse af årets Verdensspejl i forbindelse med Aarhus Festuge. Verdensspejl er en interkulturel endagsfestival og i 2014 kunne deltagere blandt andet opleve oplæg og paneldebatter, foredrag, aktive workshops, udstillinger og en markedsplads, hvorfra der blev solgt mad og genstande fra hele verden.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

29.700,-

 

Ingeniører uden Grænser inviterede to palæstinensiske ingeniører fra søsterorganisationen Engineers Without Borders til at gennemføre en foredragsrække på fire danske universiteter. I Aarhus, Aalborg, Odense og København kunne de fremmødte blive klogere på, hvordan teknologi kan tilpasses konteksten i udviklingsarbejde, og hvordan man som ingeniør kan imødekomme de lokale behov.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

9,520,-

 

Mellemamerikakomiteen (MAK) var tilstede med en stand på Aarhus Sustain Festival. Med støtte fra oplysningspuljen, kunne de fra boden ”MAK’s GMO-TIVOLI” engagere de forbipasserende i et etisk dilemma om popcorn og GMO-majs, der koblede vestlig hverdag og forbrugeradfærd med Mellemamerikas majsproduktion og GMO-betingede udfordringer.

 

Hent ansøgning

 

Bevilget beløb

18.499,-

 

Inspireret af Refraiming the Message ønskede Tandsundhed uden Grænser at give deres partner i Rwanda bedre mulighed for selv at formidle historier og resultater. Men støtte fra oplysningspuljen blev partneren udstyret med en iPad-mini og dermed i stand til at sende egne produktioner af lyd og billeder til TuG i Danmark. TuG fik under samme bevilling oversat hele deres hjemmeside til engelsk.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

Venskabsforeningen Danmark-Bhutan søgte og fik oplysningsmidler til finansiering af fire fotoudstillinger med billeder og tekster af børn og unge i Bhutan. Materialet var udvalgt i samarbejde med partnerorganisationen BCMD.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

Plan Danmark arrangerede en fotoudstilling i VerdensKulturCentret på Nørrebro. Via billeder og casehistorier fra Zambia satte de fokus på pigers potentiale og søgte at oplyse især børn og unge om sociale, økonomiske og kulturelle årsager til børneægteskaber. 

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

28.000,-

 

Vedvarende Energis ungdomsafdeling, UngEnergi, deltog i 2014 på tre festivaler med det formål at fremme unges forståelse for og give dem redskaber til at påvirke bæredygtig og socialt ansvarlig udvikling. CISU støttede indkøb af materialer, så VE kunne bygge en kopi af deres partners solcelledrevne mobilopladervogn.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

FANT indgik samarbejde med DGI’s fodboldskoler, der dette år fik et Afrika-tema. På de fire største fodboldskoler fik deltagerne vist en film, FANT havde produceret i Freetowns slumområde, Kroo Bay. Filmen viste forskellige fodboldøvelser, og med en bold, der havde været brugt i Sierra Leone, skulle deltagerne forsøge at udføre samme øvelser som på filmen. Der blev desuden holdt oplæg, fire Afrika-aktivitetsdage i andre idrætsforeninger og indsamlet fodboldstøvler.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

26.250

 

Aktion Børnehjælp søgte oplysningspuljen om midler til at aflægge besøg hos et stammesamfund truet af Polavaram Dam i Andhra Pradesh, Indien. På rejsen indsamledes billeder og fakta, og efter hjemkomsten inviteredes en repræsentant for den indiske organisation SEEDS til Danmark, hvor Aktion Børnehjælp afholdt tre paneldebatter om udviklingsdilemmaer i Indien.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

Farmaceuter uden Grænser søgte om midler til at realisere en mobiludstilling af billeder, kortfilm og portrætter omhandlende brug og salg af medicin i Sierra Leone. Udstillingen, der grundet udbruddet af ebola har måttet udskydes, vil finde sted på School og Phamaceutical Sciences (KU) og på offentlige og private arbejdspladser i lægemiddelindustrien.  

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

Crossing Borders samlede i september alle niendeklasseselever i Fredensborg Kommune til eventen ”Global Day”. Her blev de unge bl.a. præsenteret for 4 ungdomsaktivister fra hhv. Kenya, Kurdistan, Yemen og Irak, og gennem gruppearbejde skulle de unge selv forsøge at komme med løsninger på de problemer, de hørte om i løbet af dagen. 

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

UFF-Humana udarbejdede med støtte fra oplysningspuljen klassesæt til børn i 5-7års alderen. Via historier, kreative workshops og dukketeater, skulle aktiviteten give børnene indsigt i levevilkår for børn i Zimbabwe samt øge deres forståelse for genbrug af tøj og andre effekter.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

KFUM & KFUK søgte oplysningsmidler for at gøre opmærksom på det spirende civilsamfund i Myanmar. I samarbejde med FDF udarbejdede de informationsmateriale bestående af interviews og beretninger fra unge i Myanmar, og materialet blev formidlet vha. geocaching. Informationsmaterialet blev placeret i 30 caches fordelt landet over, og skattejagten er sat i gang.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

29.664,-

 

AIDS-Fondet søgte tilskud til en event på Folkemødet, hvor de uddelte ”Forbudt materiale” til mødets deltagere. Det forbudte materiale bestod af en pakke med kondomer og glidecreme og skulle sammen med det vedlagte informationsmateriale gøre modtageren opmærksom på forholdene for LGBT-samfund i Uganda og andre udviklingslande. 

 

Hent ansøgning

 

 

November-runden

Bevilget beløb

29.940

 

Foreningen søgte oplysningsmidler som støtte til at bringe 8 ghanesere fra Tamales Youth Home Cultural Group til Danmark for at opføre musikteatret ”Med kulturen som løftestang – et kulturprojekt der rykker”. Stykket, der er udviklet i Ghana i samarbejde med den kendte ghanesiske instruktør og koreograf Kofi Anthonio, kan blandt andet opleves på Folkemødet i sommeren 2015.

 

Hent ansøgning

 

 

Bevilget beløb

22.000,-

 

Børn i Afrika fik støtte til at udarbejde og trykke undervisningsmateriale til skolebørn i 0. – 6. klasse omkring fattigdom og børns vilkår i Uganda. Materialet skulle i første omgang bruges til en emneuge på en folkeskole i Hvidovre.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

14.570,-

 

Foreningen søgte støtte til at bringe formanden for deres partnerorganisation samt to elever fra en kenyansk secondary school til Danmark for at udbrede viden om masaipigers vilkår. Gennem arrangementer på Hvidovre Gymnasium og Borup Højskole ønsker foreningen at engagere en gruppe af unge i udviklingsarbejde, og har desuden planlagt, de unge kenyanere skal besøge UNFPA i FN-Byen, København for at sætte forholdene i Kenya i et mere globalt perspektiv.  

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

Mission Afrika søgte om støtte til udvikling af et nyt mødekoncept bygget op omkring et spil, hvor deltagerne selv skal tage stilling til forskellige dilemmaer relateret til fattigdom og udviklingssamarbejde, og samtidig bliver præsenteret for, hvordan mennesker fra udviklingslande, der står i disse dilemmaer til daglig, håndterer disse. Dilemmaspillet tager udgangspunkt i foreningens partneres arbejdsområder, og tager udgangspunkt i de problematikker, partnerne oplever blandt andet i forhold til sundhedsarbejde, landbrugsudvikling og uddannelsesrettigheder. 

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

24.800,-

 

NGO Fontana søgte tilskud til at afholde en informationsaften i Humlebæk Bio. Gennem foreningens arbejde i Vietnam har de medvirket til at kortlægge de horrible forhold for landets gadebørn, og i samarbejde med den lokale partner etablere ”Drop-in” centre og rådgivende gadeteams målrettet den udsatte gruppe. Til informationsaftnen ønsker foreningen at sætte fokus på forholdene gennem en multimediebaseret online-præsentation med lederen af Drop-in centret i Ho Chi Minh City, der vil fortælle om centres aktiviteter og foreløbige resultater.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

22.026,-

 

Foreningen søgte tilskud til et oplysningsprojekt omkring livet med ebola i Sierra Leone. Projektet skulle formidle hverdagen med ebola samt hvilke sociale og menneskelige konsekvenser epidemien har fra et lokalt perspektiv. Via hjemmesiden project-react.dk og konobusiness.com har foreningen givet ordet til sine samarbejdspartnere i landet, der via den danske platform kan bidrage med video, tekst og billeder og vise nye vinkler på konsekvenserne af ebola. 

Historierne kan læses her og her.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

13.400,-

 

Foreningen ønskede at sætte fokus på de langsigtede resultater af udviklingsarbejde ved at fortælle meta-historier med et journalistisk perspektiv. Foreningen, der med to af sine lokale projekter har formået at sætte regionalt og globalt aftryk, søgte om tilskud fra oplysningspuljen til at afdække og formidle historierne bag disse projekter.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

10.000,-

 

Viva ville gerne nå en ny og yngre målgruppe, end de normalt beskæftigede sig med, og søgte oplysningsmidler til at forberede og afholde ”Klassens time i Bangladesh”. Aktiviteten består dels af regulære foredragsarrangementer for den traditionelle del af målgruppen men indeholder desuden en række temaaftener, som tilbydes børneklubber, konfirmander og lignende. Foreningen fokuserede i ansøgningen på en ”reframet” tilgang og ønsket om at skabe global bevidsthed og ansvarlighed hos begge dele af målgruppen. 

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

29.400,-

 

DanWatch fik bevilget støtte til at afdække og dokumentere danske pensionskassers investeringer i palmeolieindustrien, hvis negative effekter på mennesker og miljø har været diskuteret i offentligheden i flere år. 

 

 

Bevilget beløb

30.000,-

 

Afrika Kontakt søgte om støtte til produktionen af en kort animationsfilm, der skal belyse temaet for foreningens næste informationsindsats ”Demokratisk Mobilisering”, via en række af partneres eksempler og historier om deres kamp for sociale, økonomiske og politiske rettigheder. Foreningen søgte dels om støtte til produktionen af videoen, dels til en målrettet og strategisk promovering af denne på det sociale medie Facebook.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

MUNDU ønskede at klæde deres gæstelærere bedre på til at kunne omsætte deres personlige historier til undervisning, der ikke udelukkende baseredes på kulturformidling men i lige så høj grad kritisk global undervisning. Med støtte fra oplysningspuljen har MUNDU planlagt et seminar for sine gæstelærere med fokus på at løfte den personlige historie til global undervisning.   

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

29.764,-

 

AIDS-Fondet søgte midler fra oplysningspuljen til at afholde en publikumsinddragende mobil event på Folkemødet 2015. Via en rullende quiz vil folkemødedeltagerne kunne dyste mod resten af befolkningen, der har adgang til deltagelse via en web-app, inden for emner som HIV/AIDS, udvikling, rettigheder og den nye udviklingsagenda. Resultaterne af quizzen skal bruges til at sætte fokus på danskernes viden og holdning til HIV/AIDS og udvikling.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

29.990,-

 

Sharing Internationalt ønskede at skabe opmærksomhed omkring foreningens arbejde og resultater i Vietnam. De søgte oplysningsmidler til en rejse til Vietnam med henblik på indsamling af case-historier og fotos samt produktion af en 10 minutters dokumentarfilm. Resultatet bliver en udstilling i Aalborg om organisationens aktiviteter i Vietnam. Udstillingen, der er gratis for alle, forventes at kunne opleves sidst i september 2015. 

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

23.000,-

 

Cykler til Senegal søgte oplysningsmidler til at finansiere et besøg fra den senegalesiske politiker Djibril Baldé, der har haft ledende poster i Cykler til Senegals partnerorganisation, og desuden er projektleder på et igangværende projekt i landet. Gennem foredrag og paneldiskussioner i en bred vifte af skoler, foreninger, kirkesamfund m.v. samt så vidt muligt på Center for Afrikastudier (CAS) og på Folkemødet på Bornholm vil organisationen og Djibril Baldé sætte fokus på fattigdom, rettigheder og udviklingspolitik i et senegalesisk perspektiv.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

Assist har planlagt en kampagne der skal oplyse om udviklingsbistand og fremme debatten herom. Under titlen ”Bag filtret” søgte de oplysningspuljen om midler til at producere plakater, der i forbindelse med kampagnen bliver hængt op ved busstoppesteder i landets fem største byer.

 

Hent ansøgning

Bevilget beløb

30.000,-

 

Kvindernes U-landsudvalg ønsker at markere hundredeåret for danske kvinders stemmeret, tyveåret for Beijing Aktionsplanen samt skæringsåret for 2015-målene med en mobil udstilling om kvinder og kvinderettigheder i Mali. De søgte om oplysningsmidler til at producere roll-ups, der på udstillinger landet over skal fortælle ti maliske kvinders personlige historier gennem fotos og tekst.

 

Hent ansøgning

Del siden