/ Forside / Puljer & Støttemuligheder / Civilsamfundspuljen / Begreber i Civilsamfundspuljen

Herunder finder du nogle af de centrale begreber, der anvendes i Civilsamfundspuljens retningslinjer. Listen opdateres løbende. 

 

Hvad er en medborger?

I et velfungerende demokrati er deltagelse et nøgleord, hvor frie og lige mennesker har muligheden for aktivt at engagere sig i civilsamfund og fællesskaber. Her kan man sige, at det enkelte menneske bliver mere end sig selv – en medborger. I demokratier kan medborgere tænke, udtrykke og organisere sig, og handle med bevidstheden om eget ansvar, og at andre mennesker som medborgere på lige fod aktivt kan deltage.

 

Grundlæggende er der fire forhold, som er karakteristiske for en medborger:

 

1. At opleve et tilhørsforhold til det civilsamfund og fællesskab man er en del af i kraft af det sted man bor og det samfund, man lever i. At være medborger i et samfund indebærer, at man har en række rettigheder til at kunne udtrykke og organisere sig som medborger. Samtidig har man også en række forpligtelser til at respektere, at andre medborgere har de samme rettigheder som en selv, og at der dermed er fælles samfundsmæssige spilleregler.

 

2. At forstå og forholde sig kritisk og konstruktivt til de politiske, religiøse og sociale institutioner på lokalt, nationalt og globalt plan. I demokratiske samfund har statslige institutioner magt og mandat til at sikre borgeres rettigheder. Samtidig har man som medborgere retten til at holde disse institutioner ansvarlige for, at de arbejder for at opfylde borgeres rettigheder. Det er derfor vigtigt, at vi som medborgere både har viden om vores rettigheder og forpligtelser, samt hvordan vi sammen og demokratisk kan udvikle handlemuligheder for at kunne drage disse institutioner til ansvar, hvis vi finder det nødvendigt. Denne forståelse gælder ikke blot de forhold, som vedrører lokale og nationale forhold, men også for globale organisationer så som FN, Verdensbanken, WTO, osv., som har indvirkning på den enkelte borgers liv.

 

3. At kunne organisere sig med andre. For at skabe forandringer er det afgørende, at medborgere kan organisere sig i eksempelvis løsere digitale grupper, bredere bevægelser eller gennem etablering og udvikling af civilsamfundsorganisationer. Derved kan man på passende vis forvalte sine rettigheder og forpligtelser, eksempelvis gennem aktiv deltagelse i civilsamfundsorganisationer, lokale foreninger og grupper ved at lave kampagner, skrive aviskronikker, blogge på sociale medier, ytre sine holdninger og bruge sin stemmeret.

 

4. En medborger har blik for forbundenheden mellem det nære, det fælles og det fjerne, og hvordan at vi hver især i hverdagen kan skubbe udviklingen i en ønsket retning. Forandring kommer sjældent fra den enkelte organisering af medborgere, men kræver at forskellige former for medborgerorganiseringer samarbejder; ofte fra samarbejde i netværk hvor forskellige former for medborgerorganisering samarbejder omkring det samme emne lokalt eller med at forbinde lokale dagsordener med en national og international kontekst.

 

Medborgerindsatser kan finde sted på mange måder. Det vigtige at holde sig for øje er, at når vi organiserer os i fællesskaber, forstærker vi de bølger, som vores individuelle handlinger skaber. Det er kun ved at finde sammen med andre og skabe handlekraftige fællesskaber, at vi for alvor som medborgere kan påvirke den større samfundsudvikling og holde myndigheder og andre ansvarlige for beslutninger, som har indvirkning på os alle.

Lande som er i kategorien very high risk (nov. 2018) på INFORMs Risiko Indeks: 

  • Afghanistan
  • Den Centralafrikanske Republik
  • Chad
  • Den Demokratiske Republik Congo
  • Ethiopien
  • Haiti 
  • Irak
  • Myanmar
  • Niger
  • Nigeria
  • Somalia
  • Sydsudan 
  • Sudan
  • Syrien
  • Yemen

Læs mere om risikoindekset herunder. 

 

I skrøbelige kontekster er menneskers grundlæggende rettigheder under særlig pres, enten fordi staten ikke vil beskytte sine borgeres rettigheder, og i den situation kan staten være med til at forårsage krænkelserne, eller ikke kan beskytte sine borgeres rettigheder grundet manglende kapacitet hertil. Ekstrem fattigdom er et grundvilkår for størstedelen af befolkningen, som lever uden adgang til basale serviceydelser og oplever store sikkerhedsrisici og vidstrakte krænkelser af deres menneskerettigheder. Flere skrøbelige lande er ydermere særligt udsatte overfor naturkatastrofer og pandemier, særligt hvis staten er svag og fejlslagen, og dermed ikke har ressourcer og handlemuligheder til at understøtte dens civilbefolkning i at håndtere farer, eksponering og sårbarhed. De særlige forhold ved skrøbelige kontekster udgør specielle udfordringer til civilsamfundsindsatser i deres arbejde for at sikre fattige menneskers rettigheder. Se mere herom i CISUs positionspapir 7 om udviklingsarbejde i skrøbelige situationer.  

 

På trods af fælles karakteristika er de enkelte skrøbelige kontekster, såvel som graden af skrøbelighed, forskellig. Med udgangspunkt i INFORM model, som er udarbejdet af Europa Kommissionen og Inter-Agency Committee Task Team (IASC) for Preparedness and Resilience, er det muligt at vurdere hvilke lande. der befinder sig i så skrøbelige en kontekst, at der er risiko for udviklingen af en decideret krise.

 

Lande, som er kategoriseret Risk Class Very High på INFORMs Risiko Indeks, vurderes i CISU som værende i en så skrøbelig kontekst, at ansøgninger til civilsamfundsindsatser i disse lande forventes at have fokus på skrøbeligheden i deres indsatser og vil blive vurderet efter civilsamfundspuljens kriterier for skrøbelige kontekster, medmindre ansøgere med sin analyse kan sandsynliggøre, hvorfor dette ikke skulle være tilfældet.

 

I skrøbelige lande, som ikke fremgår i øverste risikogruppe på risikoindekset, vurderes den samlet grad af skrøbelighed ikke til at være alarmerende høj, selvom der godt kan være høj skrøbelighed indenfor specifikke tematikker, hvilket har indvirkning på civilsamfundsorganisering og udviklingsarbejde. Arbejdet med LGBT rettigheder i Østafrikanske lande, kristne gruppers rettigheder i det nordøstlige Nigeria, eller rettighedsbaseret fortalervirksomhed i Etiopien er eksempler herpå. Derudover kan en relativ lav grad af skrøbelighed i en ellers stabil kontekst intensivere efter en naturkatastrofe, en pludselig og større tilstrømning af flygtningene fra nabolande, eller andre påvirkninger. Det er ved i sådanne tilfælde  muligt at få ansøgningen vurderet efter kriterierne for skrøbelige kontekster.

 

Modellen nedenfor demonstrerer de forskellige muligheder ansøger har for at få vurderet sin ansøgning til Civilsamfundspuljen i henholdsvis stabile og skrøbelige kontekster.

 

CISU forstår en skrøbelig kontekst sådan, at der overordnet er tre dimensioner, der har indvirkning på graden af skrøbelighed og risici i det pågældende land: farer og eksponering (hazards and exposure), sårbarhed (vulnerability) samt begrænsede handlemuligheder (lack of coping capacity). INFORM modellen nedenfor viser disse tre dimensioner.

 

 

Ønskes det at få ansøgningen vurderet efter kriterierne for skrøbelige kontekster, hvor pågældende land ikke er på listen over skrøbelige lande, kan CISUs positionspapir nr. 7 om skrøbelige situationer og INFORM model med fordel anvendes til at beskrive hvorfor indsatsen skal vurderes efter kriterie for skrøbelig kontekst.

 

Årligt udgiver INFORM en rapport, der giver et samlet overblik over skrøbelighed og risici på globalt, regionalt og nationalt niveau. CISU opdaterer årligt listen med lande kategoriseret som værende oppe i højrisikogruppen.

Innovation kan defineres på mange forskellige måder. Definitionerne har det til fælles, at de ser innovation som noget helt eller delvist nyt, der skaber værdi for nogen. Innovation er altså ikke bare en ny idé, men nærmere en idé der er blevet gjort noget med, sådan at den skaber værdi for andre ved at løse et problem eller afdække et behov.

 

De fleste af os får mange idéer hver dag. Spørgsmålet er, om idéerne kommer ud af hovedet, ud i virkeligheden og skaber værdi. Man skelner derfor ofte mellem opfindelse – skabelsen af en ny idé – og innovation, hvor det både handler om at skabe en ny idé, men også hvordan denne kan blive realiseret for at skabe værdi ude i verden.

 

En kort definition på innovation lyder: innovation som noget nyt, nyttigt og nyttiggjort eller noget nyt som skaber værdi. Innovation skal på en måde være succesfuld før, at man kan kalde den for en innovation – det nye skal skabe værdi; ikke nødvendigvis værdi i form af penge, men værdi for de mennesker, som har et problem eller udækket behov.

 

I forhold til Civilsamfundspuljen kunne det dreje sig om implementeringen af en ny eller forbedret metode, tilgang eller aktivitet som kan bidrage til at løse en problemstilling og skabe bæredygtig udvikling. Dette må gerne være af eksperimenterende karakter og kan tage udgangspunkt i ny viden, teknologi eller samarbejder.

 

Entreprenørskab handler om at finde eller skabe muligheder og udnytte dem. Innovation og entreprenørskab hænger ofte sammen og handler om, at finde eller skabe muligheder og udnytte dem med det formål at skabe værdi på en ny måde.

 

En mere omfattende definition af entreprenørskab forbinder innovationen og det at skabe en organisation. Her skal entreprenørskab forstås som det at skabe en organisation, der iværksætter innovation. Entreprenørskab er dermed det at gennemføre innovationen til værdiskabelse.

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies