/ Forside / Puljer & Støttemuligheder / Civilsamfundspuljen / Begreber i Civilsamfundspuljen / Medborgerbegrebet

Hvad er en medborger?

I et velfungerende demokrati er deltagelse et nøgleord, hvor frie og lige mennesker har muligheden for aktivt at engagere sig i civilsamfund og fællesskaber. Her kan man sige, at det enkelte menneske bliver mere end sig selv – en medborger. I demokratier kan medborgere tænke, udtrykke og organisere sig, og handle med bevidstheden om eget ansvar, og at andre mennesker som medborgere på lige fod aktivt kan deltage.

 

Grundlæggende er der fire forhold, som er karakteristiske for en medborger:

 

1. At opleve et tilhørsforhold til det civilsamfund og fællesskab man er en del af i kraft af det sted man bor og det samfund, man lever i. At være medborger i et samfund indebærer, at man har en række rettigheder til at kunne udtrykke og organisere sig som medborger. Samtidig har man også en række forpligtelser til at respektere, at andre medborgere har de samme rettigheder som en selv, og at der dermed er fælles samfundsmæssige spilleregler.

 

2. At forstå og forholde sig kritisk og konstruktivt til de politiske, religiøse og sociale institutioner på lokalt, nationalt og globalt plan. I demokratiske samfund har statslige institutioner magt og mandat til at sikre borgeres rettigheder. Samtidig har man som medborgere retten til at holde disse institutioner ansvarlige for, at de arbejder for at opfylde borgeres rettigheder. Det er derfor vigtigt, at vi som medborgere både har viden om vores rettigheder og forpligtelser, samt hvordan vi sammen og demokratisk kan udvikle handlemuligheder for at kunne drage disse institutioner til ansvar, hvis vi finder det nødvendigt. Denne forståelse gælder ikke blot de forhold, som vedrører lokale og nationale forhold, men også for globale organisationer så som FN, Verdensbanken, WTO, osv., som har indvirkning på den enkelte borgers liv.

 

3. At kunne organisere sig med andre. For at skabe forandringer er det afgørende, at medborgere kan organisere sig i eksempelvis løsere digitale grupper, bredere bevægelser eller gennem etablering og udvikling af civilsamfundsorganisationer. Derved kan man på passende vis forvalte sine rettigheder og forpligtelser, eksempelvis gennem aktiv deltagelse i civilsamfundsorganisationer, lokale foreninger og grupper ved at lave kampagner, skrive aviskronikker, blogge på sociale medier, ytre sine holdninger og bruge sin stemmeret.

 

4. En medborger har blik for forbundenheden mellem det nære, det fælles og det fjerne, og hvordan at vi hver især i hverdagen kan skubbe udviklingen i en ønsket retning. Forandring kommer sjældent fra den enkelte organisering af medborgere, men kræver at forskellige former for medborgerorganiseringer samarbejder; ofte fra samarbejde i netværk hvor forskellige former for medborgerorganisering samarbejder omkring det samme emne lokalt eller med at forbinde lokale dagsordener med en national og international kontekst.

 

Medborgerindsatser kan finde sted på mange måder. Det vigtige at holde sig for øje er, at når vi organiserer os i fællesskaber, forstærker vi de bølger, som vores individuelle handlinger skaber. Det er kun ved at finde sammen med andre og skabe handlekraftige fællesskaber, at vi for alvor som medborgere kan påvirke den større samfundsudvikling og holde myndigheder og andre ansvarlige for beslutninger, som har indvirkning på os alle.

Del siden

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies