/ Forside / Puljer & Støttemuligheder / Civilsamfundspuljen / Hvad kan man søge støtte til? / Programmer

Bemærk: I løbet af 2017 vil Partnerskabsprogrammer blive en del af retningslinjerne for Civilsamfundspuljen. Det betyder, at nedenstående oplysninger herefter kan risikere ikke længere at være gældende.

 

Retningslinjerne for Civilsamfundspuljen 2013 rummer muligheden for at kunne opnå en flerårig programaftale. Muligheden er kun relevant for meget erfarne organisationer, som har en stor projektportefølje og som har udviklet et langsigtet strategisk fokus for deres arbejde sammen med partnere i Syd.

 

Formålet med at søge et program er ikke nødvendigvis at opnå en større samlet Danida-bevillingsramme, men primært at man får mulighed for at tilrettelægge sit samlede arbejde i syd mere fokuseret, og at man opnår en større fleksibilitet i implementeringen, fordi man ikke er snævert forpligtet på en række mindre projekt-bevillinger.

 

Hent retningslinjer for program, oktober 2016.


Bilag til ansøgningsprocessen: Hent de forskellige bilag til ansøgningsprocessen i højre kolonne. Disse er udgivet i en første version. I takt med at CISU får erfaringer med de forskellige processer i forbindelse med udformning og behandling af programmer, vil disse bilag blive justeret. Tjek derfor altid denne side for den seneste version.

 

Hvem kan søge et program?

 

Den danske organisation skal have en relevant faglig profil og erfaringshorisont i forhold til både programmets faglige tema, såvel som den lokale/regionale kontekst. Den danske organisation har også typisk konkrete projekterfaringer med de partnere som indgår i et program. Et program skal være i stand til at inddrage disse erfaringer.

 

Ansøger skal de seneste to år have haft op mod 3 mio. kr. i årlig omsætning bestående af midler fra Danida til udviklingsarbejde. Man kan kun have ét program under Civilsamfundspuljen.

 

 

 

Ansøgningsprocessen 

 

I alt forventes processen at tage ca. 9-12 måneder inklusiv beskrivelse af programmet og sagsbehandling. Læs mere om ansøgningsprocessen i retninglinjerne.

 

Hjælp til ansøgerne

CISUs rådgivere står parat til at yde rådgivning til ansøgerne og bistå med afklaring af spørgsmål. Godkendte koncepnoter og programansøgninger finder du i menuen til højre.

 

 

 

Del siden