/ Forside / Puljer & Støttemuligheder / Civilsamfundspuljen / Hvad kan man søge støtte til? / Programmer / Program Høring sep 2017

Høringsproces

Retningslinjer til Program under Civilsamfundspuljen.

Hermed fremlægges udkast til retningslinjer for program støtteformen som del af Civilsamfundspuljen (CSP).

 

Baggrund:

Som bekendt fik Civilsamfundspuljen nye retningslinjer i foråret, og heri blev det annonceret, at der også ville være en revision af programretningslinjerne. De nye program retningslinjer er således en integreret del af de samlede retningslinier, og programretningslinjerne bygger således også videre på de 12 første sider i CSPs retningslinier der beskriver de overordnede rammer og principper for støtte til civilsamfundsorganisationer.

Samtidig har Udenrigsministeriet ønsket, at CISU skulle styrke CSPs programstøtte, således at den også kunne rumme de rammeorganisationer, der ikke fortsatte som 'Strategiske Partnere'. Dette har medført, at programretningslinjerne har skullet justeres på en række centrale områder, herunder fx. budgetstørrelser (nu op til 15 mio/år) og gradvis indfasning af egenfinansiering.

 

Nyt element:

På brugermøder i juni har første udkast til hovedelementer af retningslinjerne været præsenteret. Hovedelementerne præsenteret her er bevaret, dog med en væsentlig ændring, nemlig en mulighed for at lave en mere fleksibel ordning for, at programmer kan søge en tillægsbevilling, i de tilfælde hvor Civilsamfundspuljen får tildelt yderligere midler. Her er nu indtænkt en ordning (i en pilot periode), hvor intentionen er at sikre, at eventuelle øgede midler i puljen kan søges af alle programmer samtidig, og ikke kun af de programmer, som tilfældigvis skal have fornyet deres fireårige bevilling i det år. hvor der er nye midler i puljen. Denne model er også tænkt som en mere dynamisk model for, at programmer kan udvikle sig imellem de fireårige perioder, hvor programfaser normalt vil blive fornyet.  

 

Høringsproces:

Vi fremlægger således nu udkastet til retningslinier. Det består af en tekst og fem bilag. Vi har valgt at lægge tekst og bilag op som særskilte dokumenter.

Alle brugere og øvrige interessenter har dermed mulighed for at indgive skriftlige høringssvar frem til 25. september 2017 kl 12.00. Svarene vil vi forsøge løbende at lægge op på denne side. Høringssvar til selve retningslinjeteksten må meget gerne lave henvisninger til de linjenumre som står i venstre margin.  

Høringssvar sendes til Solveig Nielsen på sn@cisu.dk  

Kommentarer til CISU programretningslinjer – Ghana Venskab

Tak for muligheden for at kommentere på CISU’s programretningslinier. GV har læst dokumentet grundigt og har følgende kommentarer:

  1. På linjerne 292-295 ’Vurderingskriterierne anvendes såvel ved førstegangsansøgning om program, som ved ansøgning om fortsættelse af et program, men kravsafstemningen betyder, at et førstegangsprogram i princippet kan opnå højere relativ score, end en erfaren programansøger for samme vurderet kvalitet af et vurderingskriterium’. Vi forstår godt, at der sigtes mod at skabe en vis dynamik i puljen. Vi er dog alligevel betænkelige ved, at erfarne ansøgere på den måde kan miste midler på trods af, at de lever fuldt ud op til de faglige krav.
     
  2. I linje 469-472 står der, at ’en ansøger kan søge om det tilsvarende beløb/år, som ansøger aktuelt har fra puljen, hvad enten der er tale om et eksisterende program eller om overgang fra en projektportefølje i civilsamfundspuljen’.  På linjerne 473-474 står der, at ’I forhold til eksisterende programmer tager CISU kontakt til de pågældende organisationer for at afklare forventninger til omfanget af en ny fase af den nuværende programbevilling’. Det virker umiddelbart lidt modstridende, så det kunne vi godt tænke os at forstå bedre.
     
  3. På linje 496 står der, at bevillingen max. kan stige/beskæres med 25 % i kommende runder. Vi har tidligere hørt om en stigning/beskæring på max. 20 %, hvilket også forekom os som en relativt stor justering. Vi synes, at det er en stor justering af bevillingen, som skal implementeres på ret kort tid.
     
  4. Linje 544-545 står der, at ’Alle programmer kan søge tillægsbevilling, dog kan man første gang gøre det når man har været i gang med program i mindst 1½ år’. Vi antager, at denne regel ikke gælder for tidligere rammeorganisationer, der er overgået til CISUs programpulje. Det vil vi dog gerne have en bekræftelse af.
     
  5. På linje 597-598 står der, at ’Statusrapporten skal også bilægges ansøgning om tillægsbevilling, hvis dette er relevant og der er midler til det i det pågældende år’.  Hvis det først bekendtgøres i december, hvorvidt der er midler til tillægsbevillinger, hvordan vil timingen så være i et sådant forløb?

Høringssvar fra Fagligt Internationalt Center (FIC)

 

Generelle kommentarer

FIC er tilfreds med, at der sker en nyformulering af retningslinjerne, som på flere måder skaber mere gennemskuelighed og konsistens imellem de organisationer, der modtager støtte, og en opdatering af de administrative procedurer, der sikrer en mere ligelig behandling af ansøgere, uanset hvilket ansøgningstidspunkt man vælger eller måtte have for at videreføre tidligere programmer.

Vi er også tilfredse med at ansøgningsprocedurerne ligger i klare rammer, og på samme måde for delrapportering og slutrapportering og regnskab.

Som det fremgår har vi dog kraftige indsigelser mod den del der vedrører egenfinansiering.

 

Konkrete kommentarer

Vurderingskriterier

Oplægget til reviderede vurderingskriterier skaber både gennemsigtighed og en ligebehandling af ansøgere hvilket vi støtter, således at man som ansøger på forhånd kender de kriterier og krav der stilles for at kunne opnå støtte fra denne pulje.

Tillægsbevillinger

Vi hilser det ligeledes meget velkomment, at der indføres muligheder for tillægsbevillinger, som vil give organisationerne mulighed for at udvikle på deres programmer indenfor den 4-årige programperiode, der i fremtiden vil være.

Vi håber samtidig, at CISU i sin vurdering vil tage hensyn til de nedskæringer, som er sket i de nuværende programmer, således at de ambitioner, der har ligget i de oprindelige ansøgninger, vil kunne tilgodeses i forbindelse med den pilotperiode der nu gennemføres.

 

 

Indsigelse

Egen – og medfinansiering.

FIC må kraftigt tage afstand fra det fremlagte forslag om egen- og medfinansiering i den form, som nu er fremlagt.

Hvor den overordnede indstilling i de ændrede retningslinjer er at skabe transparent og lige behandling af alle ansøgere, er forslaget om egenfinansiering det modsatte.

Det foreliggende forslag med krav om egenfinansiering, og at denne sammenkobles direkte med størrelsen af de tilskud, der kan modtages fra CIvlsamfundspuljen, er en direkte favoriseringen af enkelte organisationer. Der er således ikke tale om, at man på dette område tilrettelægger retningslinjerne i forhold til den organisationsform vi har i Danmark, men direkte modarbejder intensionen i retningslinjerne om ligebehandling af de ansøgende organisationer.

Begrebet egenfinansiering defineres som ”Likvide midler” – og forventes at stamme fra indsamlingsmidler, gaver eller arv.

Heri ligger en meget tydelig favorisering og manglende ligebehandling, idet der opstilles kriterier, som ikke baserer sig på den enkelte organisations faglige viden, kendskab, erfaring og evne til at gennemføre udviklingsprojekter, som er formålet med Civilsamfundspujen – men i stedet for opstiller kriterier, som ikke har en objektiv baggrund, men direkte i sin form og indretning favoriserer særlige organisationer og dermed diskriminerer andre.

Det sker samtidig med, i tilrettelægningen af denne bestemmelse, at man i de senere år har oplevet en tydelig monopolisering af indsamlingsaktiviteter på nationalt plan, fokuseret omkring en række specifikke organisationer. Det viser sig ikke mindst i den største profilerede indsamlingsaktivitet i disse år -”Danmarksindsamlingen” - hvor det er 12 organisationer, der nyder godt af denne ”statsstøttede (via DR)” indsamlingsaktivitet.

I forhold til de retningslinjer CISU nu vil anvende, har man således i sit oplæg direkte taget stilling til at visse organisationer på forhånd favoriseres frem for andre.

Det er vores indstilling at denne type favorisering er en direkte diskriminerede form og i strid med intensionerne om ligebehandling.

De samme forhold gør sig gældende for egenfinansiering i kraft af arv og gaver – også her er der en tydelig favorisering af den type organisationer, som traditionelt har en ”egenindtægt” via arv og gaver – de større udviklingsorganiationer, religiøse eller sygdomsbekæmpende organisationer.

Som et element i denne diskriminerende form kan nævnes, at denne type egenfinansiering ikke er muligt i organisationer som ikke som hovedregel har medlemmer eller organisationer, som besidder formuer eller på anden måde værdier, som gør det muligt ved arv og gaver at støtte den enkelte organisation.

Som det fremgår tydeligt af ovennævnte modsætter vi os på det kraftigste at CISU anvender ikke objektive faglige kriterier som vedrører det centrale i denne støtteordning, som er organisationers faglige muligheder og evner til at gennemføre støtteberettige aktiviteter.

Vi forbeholder os derfor også muligheden for at rejse denne - efter vores opfattelse diskriminerende behandling - vi mener der er tale om - i  forhold til relevante myndigheder, såfremt den gennemføres som angivet i oplægget.

Det må være sådan at organisationer, der i en årrække har modtaget tilskud efter denne pulje, ikke stilles ringere end hidtil, og at denne type organisationer ikke diskrimineres på deres organisationsform og aktiviteter, og at tilsvarende andre organisationer med en årelang tradition for store indsamlingsaktiviteter eller mulighed for støre gaver o. lign. ikke automatisk og alene af denne grund vil være berettiget til at modtage større tilskud end hidtil.

Det må for en offentlig støtteform, som Civilsamfundspuljen er udtryk for, være en sikkerhed for ligelig behandling uanset organisationens historie, struktur og aktiviteter.

 

 

Subsidiær indsigelse

Såfremt egenfinansieringsbegrebet vil blive fastholdt som et element uanset ovennævnte indsigelse indstiller vi at der gennemføres en række ændringer – således at man kan afbøde de diskriminerende faktorer der er indeholdt i det foreliggende oplæg til retningslinjer.

Ændringerne vedrører 3 hovedområder

  1. Egenfinansieringskravene stilles ikke til organisationer som hidtil har og fremover vil modtage bidrag på baggrund af objektive faglige kriterier. Egenfinansieringskravene bør således alene stilles til nye organisationer, som ikke hidtil har modtaget tilskud fra denne pulje.

Organisationer som i tillid til et offentligt bevillings system, der har opbygget strukturer i Danmark og blandt partnere i modtagerlande, bør ikke ensidigt rammes i forhold til organisationer, der har en anderledes struktur og indretning af aktiviteter.

Kravene bør således kun stilles til denne type organisationer, såfremt de iværksætter nye programmer, som har en anden fokusering, målgruppe, partnere m.v. – men ikke i forhold til at videreføre eksisterende programmer.

 

  1. Såfremt der indføres et fremtidigt krav om medfinansiering bør dette ske ved en sammenlægning af bidrag fra den direkte egenfinansiering og samfinansiering, således at det er den totale % sat for begge dele der er afgørende – og ikke som i oplægget bestående af 2 dele.

Således som det er anført tidligere, er det ikke i overensstemmelse med ligelighedsprincipper at indføre regler, der diskriminerer ensidigt. Såfremt man på sigt – og igen skal vi henføre til ovennævnte forbehold om ikke at indføre regler umiddelbart for eksisterende tilskudsmodtagere, men på sigt kan en samfinansieringsmodel, hvor både likvide midler indgået – men også organisationens bidrag på anden vis – frivillig arbejdskraft, medarbejdere som ikke er direkte tilknyttet programmet, men deltager i udviklingen og administrationen også være den del af egenfinansieringen. Og dette tilføjes så midler fra anden virksomhed som samfinansiering – således at den samlede egenfinansiering er det, der alene er udgangspunktet indeholdende såvel egenfinansiering (som her defineret) og samfinansiering og at det er denne samlede andel, som er udtryk for egenfinansieringen og ikke opdelt i to områder, således som det fremgår af oplægget.

 

  1. Da der er tale om en nyordning bør de krav der stilles heller ikke på dette område favorisere de som allerede har en sådan mulighed og bør derfor være samlet 4% - 10% - 15% egenfinansiering.

 

Såfremt man i fremtiden vil kræve en form for egenfinansiering er det vores opfattelse at de fremsatte estimater for en fremtidige egen- og medfinansiering er for høje, og skal foreslå et mere realistisk niveau, igen for ikke at diskriminere de organisationer som har opbygget en anden organisationsform, aktiviteter og fokus med deres virksomhed.

 

Afsluttende bemærkninger

Som det fremgår er FIC generelt tilfredse og hilser det velkomment at der sker en opstramning af administrative procedurer og der skabes bedre flow i ansøgningsprocesser og forvaltning af programmerne. Vi er ligeledes glade for, hvis der i fremtiden bliver mulighed for at understøtte de eksisterende programmer med tillægsbevillinger således som det fremgår af oplægget.

Men som det fremgår af vore indsigelser har FIC samtidigt meget kraftige reservationer overfor forslaget om en egenfinansieringsmodel som er énsididigt diskriminerende og må på det kraftigste opfordre til at der ikke gennemføres regler som begrænser nuværende støttemodtagere, der opfylder puljens faglige krav, fra at modtage støtte og modtage den på ligelige vilkår i forhold til tidligere.

Uanset at vi som det fremgår af ovennævnte har subsidiære indsigelser vil vi forbeholde os muligheden for at rejse, den i oplægget form for egenfinansiering, i forhold il relevante myndigheder, idet vi som det fremgår er af den opfattelse, at der er tale om en diskriminerende regel, såfremt denne også kommer til at gælde eksisterende modtagere at tilskud via programmer i Civilsamfundspuljen.

 

København 24. september 2017

Carsten Andersen, Udviklingschef i Fagligt Internationalt Center (FIC)

Friluftsrådet er positiv indstillet over for udkastet til de nye retningslinjer for programmodaliteten under CISUs civilsamfundspulje. Friluftsrådet er generelt enig i de overordnede linjer og tilgange, som der læg-ges op til i den nye programmodalitet. Dog beklager Friluftsrådet, at CISU fastholder krav om sam-/egenfinansiering, da det udgør en stor udfordring for en organisation som Friluftsrådet, der ikke har udviklingsarbejde som kernevirke.

Det er positivt, at udkastet omfatter en længere programperiode (fire år) og samtidig giver programhol-derne mulighed for at ansøge om tillægsmidler. I forhold til eventuelle nedskæringer er det positivt, at der i udkastet lægges op til, at programmerne er ligestillet med andre bevillingsmodaliteter i civilsam-fundspuljen. Det styrker programtilgangen blandt medlemsorganisationerne og det styrker programtil-gangen som relevant tilgang, der kan organisere udviklingsinitiativer mere strategisk. Efter de seneste dramatiske nedskæringer, som især gik ud over programbevillingerne i 2016/17, ser Friluftsrådet det som en annerkendelse af programmodalitetens fordele i CISUs bevillingsstruktur.

243: Forandringsteori (ToC)
Ifølge bilag 1 ”Assessment Criteria”, er anvendelse af forandringsteori og programsynergi vægtet højt med 50 % af ”programmatic approaches criteria”. Friluftsrådet erkender værdien af anvendelse af for-andringsteori og vigtigheden af synergi. Men da anvendelsen af disse to kriterier er ny for nogle af CISUs medlemsorganisationer, er det vigtigt at fastlægge, hvilket detaljeringsniveau, der fordres i forbindelse med forandringsteorien og i hvilket omfang dette afløser/samspiller med den traditionelle Logical Frame Approach. Friluftsrådet anbefaler, at CISU støtter medlemmerne i form af kurser og andre tiltag for ka-pacitetsudvikling for at imødekomme dette nye krav.
352: Samlet vurdering af programansøgninger
Friluftsrådet støtter forslaget om at vægte kvaliteten af ansøgningerne op imod hinanden i en ansøg-ningsrunde. Friluftsrådet finder, at det vil være en fair behandling af de organisationer, der i deres an-søgninger tager afsæt i kvalitet og de forventede resultater, som programmet skal tilvejebringe.

511: Basisbevillingen på fire år
Friluftsrådet hilser en fireårige basisbevillingen, med mulighed for tillægsbevillinger velkommen. Det giver mere manøvremulighed og fleksibilitet for programudviklingen. Dette motiverer medlemsorgani-sationerne og partnerne til at tænke ”out of the box” i forhold til at planlægge og ændre initiativer un-dervejs, når der er en mulighed for at styrke en indsats ud over den faste/planlagte basisbevilling.

570: Egen- og samfinansiering
Friluftsrådet har i høringssvar til det tidligere udkast begrundet, hvorfor sam- / egenfinansiering vil være en udfordring for organisationer, der ikke har udviklingsarbejde som deres kernevirke.
Friluftsrådet anser særligt synergi mellem Nord- og Syd-partnere som en afgørende forudsætning for, at civilsamfundsorganisationerne kan adressere de globale udfordringer, som er reflekteret i FN’s Ver-densmål. Organisationers folkeligt forankring i Danmark kan i Friluftsrådets optik ikke måles i, hvor mange penge organisationen kan ’fundraises’ eller (sam-)finansiere gennem andre projekter.
Samspil mellem Friluftsrådets nationale og internationale aktiviteter er en stærk indikator for, hvordan læring på tværs af kloden kan finde sted og hvorledes folkelig forankring har rødder i en lokal og global forståelse.

Del siden