/ Forside / Puljer & Støttemuligheder / Fundraising: Guide til andre former for økonomisk støtte / Bidrag fra privatpersoner

Bidrag fra privatpersoner er den største kilde til midler for danske organisationer, når man ser bort fra de offentlige puljer. Rigtig mange organisationer har kun den slags midler, typisk fra organisationens medlemmer og deres private netværk.

 

 

Det handler om relationer

For at en person vælger at støtte en organisation, kræver det, at man har tillid til, at organisationen kan tage godt vare på ens bidrag. Derfor er det ofte nemmest for små organisationer at starte med at samle penge ind blandt folk, der på en eller anden måde kender til organisationen i forvejen.

 

Af samme grund er det vigtigt, at organisationen fastholder en troværdig og respektfuld kontakt til sine bidragydere. Jo bedre, organisationen informerer og behandler bidragyderne, jo mere sandsynligt er det, at de vil give penge til organisationen igen eller anbefale den til andre. 

 

Den stabile økonomiske støtte, som medlemmer og andre faste bidragydere giver, er meget værdifuld for en organisation. Den gør det muligt at planlægge længere frem i tiden end man kan med engangs-beløb. Spørg derfor jeres bidragydere, om de vil overføre et fast beløb, hvad enten det er om måneden eller om året.

 

Regler og vejledning

Den danske paraplyorganisation, ISOBRO, er ekspert på indsamling. På deres hjemmeside har de samlet en masse gode råd til indsamling og de regler, som gælder.

Du kan fx læse om at bruge internettet til indsamling, og hvordan du kommunikerer godt med dine bidragydere. Du kan finde dem her.

 

Fordele og regler:

  • Nogle organistioner kan blive godkendt til, at deres bidragydere kan trække bidragene fra i skat. Det kaldes §8a godkendelse. Du kan se, hvilke krav din organisation skal leve op til her. I skal bl.a. have mindst 300 medlemmer.
    • Hvis din organisation har fået §8a godkendelse, kan I blive godkendt til at blive fritaget for moms. Læs mere her.
  • Hvis din organisation vil lave en offentlig indsamling, fx på jeres hjemmeside, skal I anmelde det og evt. have godkendelse fra Indsamlingsnævntet. Læs mere om, hvordan I gør, her.

 

 

 

 

Del siden