/ Forside / Puljer & Støttemuligheder / Fundraising: Guide til andre former for økonomisk støtte / Støtte til oplysning og kulturudveksling / Bladpuljen

Hvem kan søge: Alle foreninger som udgiver trykte (medlems)blade

Hvor skal man søge: Kulturstyrelsen

Ansøgningsfrister:  I februar hvert år for tilskud til samme kalenderår.

 

 

Kulturministeriets Bladpulje giver tilskud til foreningsblade og tidsskrifter. Tilskuddet beregnes bl.a. efter antal abonnenter og antallet af udgivelser.

 

Bladpuljen blev oprettet i 2004 med det formål at fremme demokratisk debat og kulturel og samfundsmæssig oplysning. Bladpuljens fordelingsudvalget beslutter hvilke blade, der kan gives tilskud. Udvalget består af tre medlemmer, som er udpeget af kulturministeren. 

 

Hvad kan der søges tilskud til?
Bladpuljen yder tilskud til distribution af visse periodiske blade og tidsskrifter, der udkommer mindst to gange årligt. Tilskud kan ydes, hvis bladets indhold er af almennyttig eller humanitær karakter, eller inden for områderne kultur, undervisning, idræt, miljø og religion.

 
Hvem kan søge?
Foreninger og udgivere, som på et ideelt grundlag bidrager til demokratisk debat, kulturel og samfundsmæssig oplysning eller fremmer foreningslivet.

  

Se tidligere tilskudmodtagere.

Del siden