/ Forside / Puljer & Støttemuligheder / Fundraising overblik: Støtte fra andre steder end CISU / Puljer under Danida og EU / DMRU-puljen

Hvem kan søge: Medlemmer af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU)

Hvor skal man søge: Ved DMRU, se mere her.

Ansøgningsfrister: For ansøgninger om aktiviteter og personel under 200.000 kr. er der løbende ansøgningsfrist. For ansøgninger over 200.000 kr. samt partnerskabsaktiviteter er der tre til fire ansøgningsfrister årligt. Ansøgningsfristerne vil løbende kunne findes her.

 

Målet for DMRU-puljen er fattigdomsbekæmpelse ved at forbedre menneskers muligheder for at udvikle potentialet hos sig selv og i det omgivende samfund. DMRU-puljen støtter organisationer og deres sydpartnere i et internationalt diakonalt arbejde for at fremme lokale udviklingsprocesser. DMRU-puljen ønsker at støtte arbejde for retfærdighed, styrke menneskers værdighed og livsvilkår og værne om skaberværket. Transformation, forsoning og myndiggørelse er tre nøglebegreber for DMRU. I en erkendelse af, at udvikling ikke kun sker gennem økonomiske forandringer, er de også pejlemærker for et mere holistisk udviklingssyn, som DMRU-puljen ønsker at fremme.

 

Puljen kan udelukkende søges af DMRUs medlemsorganisationer og bemærk, at der skal have været et aktivt partnerskab i mindst to år mellem den danske ansøgerorganisation og dennes partner. Der kan søges om støtte til projekter og aktiviteter i lande på DACs liste over udviklingslande. Alle ansøgninger indsendes af og udarbejdes i et samarbejde mellem den danske medlemsorganisation og sydpartnere. Sydpartneren kan ikke ansøge DMRU-puljen direkte. Deltagelse i aktiviteter under DMRU-puljen er åben for alle uanset tro, køn, etnicitet og seksualitet. Projekterne er således ikke begrænset til særlige religiøse grupper.

 

Overordnet giver DMRU-puljen mulighed for støtte på tre områder: 

  • Projekter: kan eksempelvis være i relation til sundhed, uddannelse, børne- og kvinderettigheder. Beløb: op til 1.000.000 kr.
  • Aktiviteter: kan bl.a. være netværksarbejde, forundersøgelser, kapacitetsopbygning eller anden aktivitet, der styrker partnerskabet. Beløb: op til 100.000 kr.
  • Personel: der kan gives støtte til udsendelse af en korttidskonsulent eller rådgiver. Beløb: op til 750.000 kr.

 

Læs mere om, hvad DMRU-puljen støtter og ikke støtter her.

 

DMRU tilbyder sine medlemmer faglig sparring og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger. Læs mere her.

Del siden

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies