/ Forside / Værktøj & Metoder / LFA: Guide til formulering af Civilsamfunds-projekter

CISUs ’Guide til formulering af Civilsamfunds-projekter’ er en introduktion til LFA, Logical Framework Approach. Guiden er et nyttigt værktøj for foreninger, som kaster sig ud i planlægning af et udviklingsprojekt sammen med en lokal partnerorganisation. LFA-guiden er ’grundbog’ i vores kurser om projektudvikling og projektstyring.

 

Bestil den trykte guide på dansk - gratis.

Hent guiden som pdf på dansk  //  Hent på engelsk  //  Hent på spansk  //

 

 

Guide til NGO-projekter side 25: Måltræ

 


 

 

 

 

Eksempel på LFA-guidens systematik: Et måltræ med flere forskellige projektmuligheder eller tilgange til projektet. Opgaven er nu at analysere sig frem til den rigtige tilgang ved hjælp af Logical Framework Approach, LFA. (Klik på billedet og se forstørrelse)

 

 


Mål med LFA: Klarhed i projektet
Guiden har til formål at illustrere de nødvendige analyser og komme omkring de centrale aspekter af projektformuleringsfasen. Det er vigtigt, at et projekt er klart formuleret. Det gør det lettere for donor at gennemskue projektets relevans og berettigelse. Derudover er det en stor fordel for samarbejdspartneren. Jo tydeligere projektet er formuleret, jo nemmere er det for organisationerne at gennemføre projektet og evaluere det – både løbende og til slut. Klarhed og overskuelighed i en projektformulering kræver grundige overvejelser af en række aspekter.

Centrale overvejelser:

  1. Projektets ambitionsniveau – er målsætningerne realistiske og er der formuleret nogle gode indikatorer eller succeskriterier?
  2. Projektets målgruppe – er den afgrænset og realistisk - hvem er den primære/sekundære målgruppe?
  3. Projektets strategi – hvorfor har vi valgt at lave projektet på denne måde – og har der været overvejet andre muligheder?
  4. Omgivelserne– er der taget højde for de forhold udenfor projektet, som vil påvirke det, og hvilke andre organisationer eller personer bliver påvirket / involveret?
  5. Ressourerne - Er projektet realistisk i forhold til egne og partnerorganisationens ressourcer?

 

Disse spørgsmål går igen, når vi i CISU rådgiver vores medlemsorganisationer om udkast til ansøgninger til Civilsamfundspuljen eller Puljen for klima og miljø. Spørgsmålene reflekterer også de emner, vi diskuterer, når vi på vores grundkurser taler om, hvad et godt udviklingsprojekt er.

Mere om Logical Framework Approach, LFA
Guiden er baseret på metoden Logical Framework Approach, LFA – en metode der har været brugt i udviklingsarbejde i mange år, og som er god til at skabe et overblik over de forskellige processer og overvejelser, der er i forbindelse med et projekt. LFA bruges som grundlag for udformning af mange af de ansøgningsskemaer, som forskellige donor-organisationer bruger – herunder CISUs egne puljer, EU's udviklingsfonde, Verdensbanken etc.

LFA er en metode, som er udarbejdet for at understøtte planlægning og gennemførelse af udviklings-PROJEKTER – det vil sige aktiviteter, der er planlagt for at nå bestemte mål, indenfor et fastlagt budget og indenfor en fastsat periode.

Et opslagsværk – ikke en facitliste
Det er vigtigt, at guiden ikke bruges som en ”færdig opskrift”, men anvendes som en støtte til at arbejde systematisk med projektforberedelsen. Guiden kan bruges som et opslagsværk, og give inspiration til de forskellige processer, der er i udarbejdelsen af et projekt.
 

 

Del siden