/ Forside / Værktøj & Metoder / Mikrofinans / Arbejde med mikrofinans

Hvordan kan NGO’er arbejde med Mikrofinans?

 

Rapporten ’Danish NGO’s and microfinance’ og hele læringsprocessen i 2006-07 omkring denne slog fast at mikrokreditkomponenter i enkeltprojekter indeholder så mange problemstillinger og dilemmaer at de bør undgås. Det vil derfor være undtagelsen at Civilsamfundspuljen vil støtte projekter hvor målgruppen tilbydes lån finansieret af indsatsen (se nedenfor).

Undersøgelsen slår imidlertid også fast at der er mange arbejdsopgaver relateret til mikrofinans, hvor NGO’er kan spille en vigtig og efterspurgt rolle uden, at de behøver optræde som egentlig kanal for udlån af midler. Undersøgelsen peger desuden på det ofte undervurderede behov for opsparing og andre elementer end ren kredit og input til at gøre indkomstskabende aktiviteter succesfulde.
 

Indsatsområder:

 

 Låne-sparegrupper

Dannelsen af spare- lånegrupper kan være et godt alternativ til kreditkomponenter i projektsammenhæng.


Fordele:

  • Deltagere i spare- lånegrupper får praktisk indsigt i alle forhold omkring opsparing og lån.
  • Spare- lånegrupper skaber tillid og grobund for samarbejde i gruppen. Har fokus på gennemskuelighed og fundamentale demokratiske principper.
  • Kan desuden være en indgang for en række andre udviklingstiltag.

 

Udfordringer:

  • At erhverve sig metoden på tilstrækkeligt niveau til at kunne træne videre efter den.
  • At leve op til kravet om fortalervirksomhed i større projektet, da kapacitetsopbygning er omdrejningspunktet. 

 

Læs mere i guiden: 

Savings- and Loan Associations Combining short term benefits with long term structural change



 

 MFI’s – Mikrofinans Institutioner

MFI’er er specialiserede udbydere af mikrofinans. Deres sociale profil kan variere i indhold og omfang, men fælles for dem er at de i høj grad opererer efter en bank / business logik.

Eksempler på konkrete NGO støtteformer:

  • Forbrugeruddannelse. Undervisning, der uddanner målgrupperne i muligheder og konsekvenser af låntagning.
  • Fortalervirksomhed for særlig mikrofinanslovgivning, der både gør det lettere for mikrofinansinstitutionerne at operere og sikrer forbrugerbeskyttelsen.
  • Forbrugerbeskyttelse gennem monitorering af mikrofinansinstitutionernes overholdelse af etiske principper.
  • Samarbejdsprojekter hvor en partners / et projekts målgruppe søges betjent som kunder i en MFI
  • Påvirkning af MFI sektor til at inkludere særligt udsatte grupper som kunder (er fx set ift. handicappede)

 

 

  Saccos - andelskasser

Saccos og lignende udbudsformer er medlemsejede andelskasser med generalforsamling og valgt bestyrelse – ofte vil de være underlagt kooperativ lovgivning i det pågældende land.

Det er vanskeligt at forestille sig et direkte partnerskab med en Sacco, men den implementerende partner kan evt. samarbejde med og støtte en Sacco som del af et projekt set-up.

Eksempler på konkrete støtteformer:

  • Styrkelse af ’governance’ og ’accountability’ gennem træning af medlemmer, bestyrelse og personale (ansatte eller frivillige)
  • Styrkelse af forretningsgange og administration gennem træning af personale eller frivillige

 

Udfordring:
  • Det er umiddelbart fristende at efterkomme ønske om at forøge lånekapitalen i en Sacco som del af et projekt. Dette vil især i en svag Sacco være yderst risikabelt og ofte ligefrem kontraproduktivt.

 

 

 Mikrokreditkomponent i enkeltprojekter

Der er bred enighed om at problemstillingerne ved at inkludere mikrokredit i enkeltprojekter generelt overstiger de tilsigtede fordele.


Undersøgelsen åbner dog en kattelem for at Mikrokredit puljer undtagelsesvist kan støttes. Kravene der ridses op for en sådan støtteform er dog ganske omfattende:

 

  • Partneren og den danske NGO kan dokumentere og demonstrere de nødvendige kompetencer på mikrofinans
  • Mikrofinansdelen skilles ud i en egen specialiseret virksomhed
  • Metoden der arbejdes efter bygger på veldokumenterede erfaringer (fx ved at følge CGAPs retningslinier)
  • At den danske NGO har en tæt og jævnlig monitorering af virksomheden
  • At den danske NGO har er en solid exitstrategi på plads ved projektstart. En sådan strategi må indeholde troværdige budgetter, der viser at virksomheden vil blive finansielt bæredygtig.

 

 Micro-grants som et alternativ

Et alternativ til kreditkomponenter i enkeltprojekter kan være Micro-grants i kombination med andre input og fx i form af topping up på personlig opsparing.

 

I andre kendte former, hvor der gives input i form af fx såsæd, husdyr eller værktøj udformes en strategi med tilbagebetaling af input under efter et vist tidsrum f.eks. i form af videregivelse af en vis mængde af afkommet fra de modtagne dyr. Hensigten hermed er at imøddegå en tendens til ren gavegivning og/eller at ”strække” input længere. Det kræver kapacitet hos den implementerende organisation til konsekvent at følge en sådan strategi og der er faldgrupper. Blandt andet kan man være med til at cementere lokale magtforhold, hvis nogle slipper af sted med ikke at betale tilbage mens andre presses hårdt.

 

Det kræver således at strategien er velovervejet og mere end blot om at få noget til bæredygtighedsafsnittet.

 

Læs mere i:
Mikrofinans og NGO'er - En gennemgang af begreber og roller for de danske NGO'er og deres partnere

Del siden