/ Forside / Værktøj & Metoder / Monitorering & Evaluering

Monitorering og evaluering ( M&E) er et væsentligt element i gennemførelsen af projekter. M&E udføres både for at dokumentere et projekts resultater, såvel som for at opsamle læring undervejs.

 

 

Et metodisk udgangspunkt: LFA

 

Udgangspunktet for M&E laves typisk i allerede mens projektet planlægges med brug af LFA,  Logical Framework Approach. LFA indebærer, at der fastlægges indikatorer og informationskilder for projektet, som senere kan danne udgangspunkt for at måle og vurdere projektets fremdrift og resultater.

 

CISUs Guide til formulering af NGO-projekter giver den grundlæggende indføring i projektplanlægning og brugen af LFA, og beskriver hvordan man kan formulere de indikatorer som senere danner grundlag for et projekts M&E-system.

 

Se især

  • Afsnit ”6. Projektsplanlægningsfasen” s.35-46.
  • Formulering af indikatorer er behandlet specifikt s. 42-43.

 

 

Inspiration til opstilling af M&E-system

 

Danske Handicaporganisationer (DH) har i 2009 lavet en manual om opstilling af et M&E-system, der henvender sig til mindre danske udviklingsorganisationer og deres lokale partnere. Manualen benytter også LFA som afsæt og ligger i fin forlængelse af CISUs egen "Guide til formulering af NGO-projekter", især fordi den trækker på konkrete eksempler der svarer meget godt til et typisk Civilsamfundspulje-projekt.

 

Hent DH's "Monitorerings- og Evalueringsmanual" på dansk og engelsk

 

Foruden at være en god generel introduktion, indeholder manualen god inspiration til:

 

  • Indikatorer: eksempler på formulering af indikatorer, bl.a. ift. ”fortalervirksomhed” og ”organisationsudvikling”. (Annex 1)
  • Evaluering: Uddybning af de fem typiske emner der bør indgå i en evaluering. (s.38)
  • ToR: opstilling af Terms of Reference (arbejdsbeskrivelse) for konsulent eller tema der skal udføre evaluering. (Annex 2)

 

 

Inspiration til brug af kvalitativ metode:
Most Significant Change

 

Der er mange metoder til indsamling af informationer i et projekts M&E-system. Mange kombinere kvantitative og kvalitative metoder. Hvis man ønsker at arbejde med en kvalitiativ tilgang, kan Most Significant Change, MSC, være en inspiration.

 

MSC er både en tilgang og en metode. MSC drejer sig om participatorisk, systematisk indsamling og fortolkning af historier om betydningsfulde forandringer.

 

Som monitoreringsform er MSC kendetegnet af, at der ikke bruges kvantitative indikatorer, men alene er en kvalitativ tilgang til monitorering. Igennem processer med mere subjektive vurderinger kan MSC bidrage til læring i projektforløbet såvel som til evaluering, hvor den ofte kombineres med andre mere objektive, målbare metoder.

 

Som metode er MSC baseret på dialog og historiefortælling. Formålet er at facilitere forbedringer af et projekt eller et program ved at dreje arbejdet i en eksplicit værdibaseret retning (subjektiv, kvalitativ) i stedet for en mindre værdibaseret retning (objektiv, kvantitativ).

 

Læs mere om Most Significant Change:

The 'Most Significant Change' (MSC) Technique - en brugerguide skrevet af Rick Davies and Jess Dart med input og eksempler fra bl.a. IBIS, MS og en række organisationer i UK, Australien, New Zealand og USA.

Se hjemmesiden www.mostsignificantchange.org, som er udviklet af UNICEF India.

 

Centrale ord i M&E

Monitorering

løbende systematisk overvågning af aktiviteter og resultater, rettet mod at opsamle erfaringer og gennemføre nødvendige justeringer. Monitorering tager udgangspunkt i et projekts indikatorer.
 
Evaluering   
systematisk gennemgang af et projekts opnåede resultater i forhold til planlagte mål og forventede resultater - tilbageskuende vurdering rettet mod fremtidig praksis
 
Baseline studie
Indsamlede oplysninger ved et projekts start, der angiver status for vores indikatorer ved projektets start.
 
Indikatorer
Opstillede kriterier, som kan anvendes til at bedømme, om projektet opnår, hvad det er designet til at opnå.
Del siden