/ Forside / Aktuelt / Nyheder
06-04-2019

Nye ansigter i bestyrelsen

På CISUs generalforsamling 6. april i Odense  var der valg til fire pladser i bestyrelsen. Forperson Katrine Skamris, Ghana Venskab, og Katja Thøgersen Staun, Dialogos, var på valg, og der var to ledige pladser, idet Vibeke Tuxen, Verdens Skove, og Claus Hedegaard-Jensen, Periamma, trådte ud af bestyrelsen.

Både Katrine Skamris og Katja Thøgersen blev genvalgt, mens Sofie Hansen, Afrika Kontakt, og Tobias Simonsen, KFUM-Spejderne, blev valgt som nye bestyrelsesmedlemmer.

Se hele listen af opstillede til bestyrelsesvalget samt valgte suppleanter nederest.

Efter valget lavede bestyrelsen en midlertidig konstituering, der betyder, at Katrine Skamris og Rune Bruun fortsætter som forpersoner frem til det første bestyrelsesmøde 6. maj, hvor bestyrelsen vil lave en egentlig konstituering.

Fortæl omverdenen om verden

Generalforsamlingens tema var i år engagement, og der var oplæg og en markedsplads for oplysningsarbejde. Som en del af sin beretning kom forperson Katrine Skamris også ind på, at CISUs medlemsorganisationers opgave med at fortælle om deres arbejde.

- Vores medlemsorganisationer laver virkelig gode resultater, og med så gode resultater synes jeg, det forpligter at fortælle omverdenen om verden, siger hun.

Derfor opfordrer hun alle medlemsorganisationer til at bidrage til oplysningsarbejdet. 

- Der er rige muligheder, og det kan foregå enten som enkelte organisationer, som en gruppe eller med CISU som platform, siger hun.

 

 

Listen over opstillede til bestyrelsesvalget:

Katrine Skamris, Ghana Venskab

Katja Thøgersen Staun, Dialogos

Bigman A. Nkunununu, Disuzo-Kwekwe

Tobias Simonsen, KFUM-Spejderne

Sofie Hansen, Afrika Kontakt

Sven Christensen, Chess House

Nina Ottosen, Dreamtown

Torben Venning, PUGAD

Jackiline Hansen, KIT.

 

Jackiline Hansen, KIT, Sven Christensen, Chess House, og Nina Ottosen, Dreamtown, er suppleanter.

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies