/ Forside / Aktuelt / Nyheder
13-06-2019

Skibet var ladet med afrikanske armbånd, europæiske menneskerettigheder og libanesiske skolehaver

Den første dag på folkemødet og kutteren Anton var fyldt med forskellige arrangementer, der inviterede publikum med ind i civilsamfundets mange verdenshjørner.

 

Kigger man på programmet for Kutteren Anton, er man ikke i tvivl. CISUs medlemsorganisationer er mangfoldige og afspejler mange hjørner af udviklingsarbejdet. CISU har ikke selv arrangementer på folkemødet, men lægger sammen med Levende Hav dæk til at CISUs medlemsorganisationer kan få en plads i programmet. 

 

På folkemødets første dag, torsdag, har Kutteren Anton været ladet med blandt andet Helsinki Komiteen, der skabte en debat om trosfrihed, Zaher – Learn to Grow, der imponerede publikum med deres engagement i arbejdet med skolehaver i Libanon og UFF Humana der inviterede indenfor til en lektion i hvordan man støtter småbønder til udvikling i Guinea Bissau.

 

For Greta Simonaviciute var det allerførste gang, hun var på folkemøde. Hun har været aktiv i UFF Humana i fem måneder, og stod på kajen og engagerede forbipasserende i UFF Humanas småbonde-quiz, hvor man blandt andet kunne vinde armbånd fra Guinea Bissau.

 

- Vi er så klar til det her. Muligheden på båden er fantastisk og her bugner af inspiration, fortæller hun.

 

Åndsfrihed og menneskerettigheder

 

Der gik kun kort til fra armbåndene var pakket væk, til det næste arrangement gik i gang. Kutteren blev hurtigt fyldt med 20 tilskuere, der var kommet for at overvære et oplæg af Helsinki-Komiteen. Under titlen ’Trosfrihed – en grundlæggende menneskerettighed’, to medlemmer af Helsinki-Komiteen og en Bornholmsk præst på Kutteren og fortalte ivrigt om, hvor vigtig anstændighed og respekt for tro er, i tider hvor nogle politikere vil forbyde forskellige religioner. Et budskab der mødte klapsalver af publikum.

 

Karsten Fledelius, der er forman for Helsinki-Komiteen, var en del af panelet. Han håber, at folk tog budskabet til sig.

 

- Vi har med arrangementet italesat åndsfrihed og forståelsen for respekt. Og det håber jeg, folk tager med sig efter vores arrangement, fortæller han.

 

Verdenshjørnet midt i mellem

 

Midt imellem langsigtet udviklingsarbejde og akut nødhjælp, der redder menneskeliv,  ligger et lille rum, der hedder nexus. Det er her, som Zaher – Grow to Learn arbejder, i nogle af deres projekter.

 

På Kutteren Anton fortalte de om deres rejse fra at have boet i Libanon til at skabe en organisation, med det formål at skabe skolehaver i udsatte områder i Libanon, som både syrere og libanesere kan få glæde af.

 

De tre kvinder er grønne på feltet. De begyndte i 2016, men har allerede modtaget en stor bevilling fra CISU til at udvide deres arbejde til fire nye områder.

- Vi støtter vores lokale partnere i deres arbejde med og organiseringen af de her skolehaver, og i deres ideer til, hvordan haverne både kan give grøntsager og bruges til at uddanne folk i rettigheder, miljøbevidsthed og aktivt medborgerskab. På lang sigt arbejder vi i fællesskab for at gøre skolehaver til del af det libanesiske folkeskolepensum, fortæller Iben Holck der har været med til at starte organisationen. 

 

I morgen kan man opleve KFUM og KFUK i en paneldebat om aktivisme. Impact Design inviterer til pop-up madkursus med insekter på menuen, Danish Lesotho Network sætter demokrati i perspektiv når de inviterer deres gæster fra Lesotho ombord, FIC sender live fra Mombasa havn, Danske håndværkere der deler erfaringer med håndværkere i Syd og Spejderne tale om Det arabiske forår i Tunesien.

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Cisus cookiepolitik

Acceptér ikke cookies

Acceptér kun funktionelle cookies

Acceptér alle cookies