ForsideAktueltHøring 2022: OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje

Hermed sendes retningslinjer for OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje i åben høring. Alle med interesse opfordres til at give deres input og kommentarer til retningslinjerne.
 

Høringsdokumenterne består af:
- OpEn-retningslinjer
- OpEn-retningslinjer – Formidlingslegater
 

Begge dokumenter indgår i høringen.
 

Det er naturligvis muligt at komme med høringssvar, som vedrører alle dele af retningslinjerne. Det skal dog siges, at følgende ligger fast:
 

  • Der er tale om en pulje, der støtter både engagement og oplysningsarbejde om global udvikling.
  • Rammen på finansloven til selve puljen er på 20,8 mio. kr. årligt i fire år.
     

Der gøres opmærksom på, at udkastet endnu mangler grafiske tilretninger og endelig korrekturlæsning. Samt oversættelse til engelsk.
 

Retningslinjerne lanceres i deres endelig form i juni 2022.

 

Baggrund

Baggrunden for OpEn er, at Udenrigsministeriet i efteråret 2021 annoncerede et udbud på en ny Oplysnings- og Engagementspulje. I vinteren 2022 blev det offentliggjort, at et konsortium bestående af CISU og Fonden Roskilde Festival i samarbejde med DeltagerDanmark og The Why Foundation havde vundet udbuddet.
 

Retningslinjerne, der nu er sendt i høring, er udarbejdet af samarbejdspartnerne på baggrund af Udenrigsministeriets oprindelige konceptnote, som lå til grund for udbuddet. 

 

Høringsproces

Alle har mulighed for at indgive skriftlige høringssvar frem til fredag den 20.maj kl. 12.00.
 

Høringssvar sendes til engagementsrådgiver Helene Holbeck Kannegaard på hhk@cisu.dk.
 

Bemærk: Høringssvar vil løbende blive lagt op på denne side, med mindre man angiver i mailen, at man ikke ønsker, at  at få det offentliggjort.

Angiv meget gerne henvisning til sidetal og afsnit i høringssvaret.

 

Høringsmøde 16.maj i Aarhus og 19.maj i København 

CISU inviterer til høringsmøde om retningslinjerne i:
 

Aarhus 16.maj 2022 fra kl. 16:00-18:30
København 19.maj 2022 fra kl. 16:00-18:30
 

Læs mere og tilmeld dig her. 

Vi er meget overraskede over, at formuleringen fra forløberen Engagementspuljen er ændret. Formuleringen lød ”Forpersonen eller hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast opholdstilladelse i Danmark og bosiddende i Danmark.”

Det nuværende forslag lyder ”Hovedparten af bestyrelsesmedlemmer eller anden ansvarshavende instans skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast bopæl i Danmark.”. Vi anerkender ønsket om at ansøgende organisationer skal have en dokumenteret tilknytning til og aktivitet i Danmark.

Omvendt synes vi det er problematisk, at en pulje med et så tydeligt internationalt tilsnit begrænser adgangen for relevante organisationer, som er bosat i Danmark men har en internationalt mandat, til at bidrage til oplysnings- og engagementsarbejde i Danmark.

Vi noterer os, at den foreslåede ændring vil afskære ISCA fra at søge puljen fremover, og bygge videre på de positive erfaringer med vores igangværende projekt med Engagementspuljen.

Vi anbefaler på det kraftigste, at den oprindelige formulering som minimum fastholdes, eller at det på anden vis sikres, at relevante, internationale organisationer bosat i Danmark sikres adgang til at søge, uden at bestyrelsen skal have en særlig sammensætning.


Først og fremmest tak for et udmærket arrangement i mandags. Det var min første høring, og jeg var imponeret over, hvor pædagogisk I havde valgt at udføre den. 
 

Undervejs i høringen ved et af gruppearbejderne diskuterede vi nyhedskriterierne. Jeg påpegede, at formidling burde have fokus på at virke konstruktive og skabe håb. I forvejen havde I undladt det nyhedskriterium, som hedder konflikt. 
 

Nu er jeg imidlertid stødt ind i et relateret problem. Åbenbart har fredsforskeren Johan Galtung og hans kollega for mange år siden påpeget hvilke 12 kriterier aviserne udgav artikler om og advaret imod det. Tilsyneladende udspringer vores nuværende nyhedskriterier af et norsk fredsforskningsprojekt, hvor man søgte at forstå hvordan den måde, man rapporterede på indvirkede på verden og på modtagerne. Studiet blev foretaget i 1965 og identificerede 12 nyhedskriterier, herunder de fem kriterier, der senere er blevet kendt som nyhedskriterierne.
 

Zetland har udgivet en artikel, hvor de blandt andet skriver: ”Kriterierne kan sammenfattes således: Begivenheder kan blive til nyheder, hvis de er enkle og klare, og hvis de er uventede og sjældne – men også hvis deres frekvens passer til mediets udgivelsesrytme. De skal gerne matche mediets fortællemæssige skabeloner. Begivenheder skal ske inden for et felt, mediet ser som meningsfuldt. De skal have en vis intensitet. Begivenheder, medier forventer, har større sandsynlighed for at blive til nyheder. Og når først en nyhed er blevet en nyhed, er det sandsynligt, den bliver ved med at være det. Elitepersoner og elitestater vægtes højere end personer og stater i periferien. Personer vægtes over strukturer. Og det negative vægtes over det positive.”
 

Så når der står i de nye retningslinjer for formidlingslegater: Ansøger skal kunne vise at de historier der formidles, lever op til nyhedskriterierne: Væsentlighed, Identifikation, Aktualitet, Sensation, så bør vi måske i stedet påpege, at ansøgeren bør være kritisk overfor nyhedskriterierne med henblik på at undgå, at formidlingen virker kontraproduktivt på det, som vi ønsker at fremme med vores udviklingsprojekter + vores kommunikation om samme – apropos Reframing the message! 

Ad side 1 og side 3-4: Hvem kan søge puljen?
Selv om vi er en civilsamfundsorganisation, så mener vi, at det er ekstremt vigtigt at sende et klart og tydeligt signal om, at denne nye pulje IKKE kun henvender sig til CSOer. Puljen afløser Danidas oplysningspulje, der blev nedlagt i 2020, og som også var åben for medier, tv- og produktionsselskaber og andre formidlere. De har ikke haft en pulje at søge siden 2020. Når den nye pulje nu åbner, er det – også for civilsamfundsorganisationer – vigtigt at række ud til medier, tv- og produktionsselskaber og andre formidlere og signalere, at der også er brug for deres aktive medvirken i formidlingen af globale forhold.
Det bør signaleres klart, både her og side 3 i afsnittet: Hvem kan søge puljen.
 

Ad side 1: Hvornår kan puljen søges:
I 2022 er der én ansøgningsfrist, 1. september. Men der er et helt års midler til fordeling. Dét, kombineret med, at oplysningspuljen har været suspenderet i over 2 år, og at engagementspuljen lukkede for ansøgninger for næsten et år siden, tilsiger, at der er rigtig mange, der står parate til at søge.
Men samtidig vil ansøgerne kun have et par måneder til rådighed, fra de endelige retningslinjer bliver kendt, til ansøgningen skal afsted. Hertil kommer, at der lægges op til, at flere partnere skal gå sammen om at søge. Dét tager tid og medfører en risiko for, at der vil være ansøgninger, der ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet, og at der slipper projekter igennem, som kunne have været bedre. Vi opfordrer til, at puljeforvalteren forbereder sig på dét dilemma, evt. ved at åbne for en ekstra ansøgningsfrist så sent som muligt i 2022.
 

Ad side 1: Puljens formål:
Godt, at det slås fast, at puljen kan søge projekter, der enten er engagement eller oplysning eller kombinerer de to formål.
 

Ad side 2: Segmentet ’de neutrale’: 
Det er positivt, at det fastslås, at ’de neutrale’ kan findes i alle målgrupper.
Udtrykket ’de neutrale’ kan godt opfattes negativt ladet, så det er godt, at det forklares, at det er i forhold til ’global udvikling’, at de er neutrale. Det bør understreges yderligere og flere steder.
 

Den store vægt på segmentet ’de neutrale’ må ikke komme til at ensrette puljen, så alle projekter kommer til at rende efter ’de neutrale’. Der skal være plads til en mangfoldighed af projekter – også i forhold til målgrupper, og det skal nævnes eksplicit.
 

Ad side 7: Vurderingskriterier:
Engagementstrekanten har fungeret godt i forbindelse med engagementspuljen og klart signaleret, til ansøger, hvordan man kan arbejde med forskellige målgrupper og beskrive det. Den kan med fordel også bruges i vejledningen til denne pulje suppleret med en tilsvarende beskrivelse af oplysningsdelen (hvor ’de neutrale’ kan indgå), og hvor ansøger bedes beskrive, hvordan aktiviteten når ud til og påvirker de forskellige segmenter i målgruppen.

Her kommer et skriftligt høringssvar på puljen: OpEn fra Dreamtown. 
 
Det er nogle virkelig gode og skarpe retningslinjer og vi er specielt glade for de værdier I har inddraget. Vi har dog et par spørgsmål til uddybning:
 
Hvordan tænker I om det engagement, der evt. skabes blandt samarbejdspartnere fra det globale syd, når de inddrages i at dele deres historier eller andre processer til formål at skabe viden, holdning og handling – kan I uddybe hvordan ansøgere skal forholde sig til det? 
Det er spændende at I har inddraget værdier i retningslinjerne – kan I uddybe hvordan de indgår i vurderingskriterierne? 
 

Ungdomsbyen oplever, at titlen ’OpEn’ er en rigtig flot sammenfatning af Oplysning og Engagement. Vi hylder signalet om, at vi må åbne Danmark op for omverden og engagere os i lande i syd. Der er kun 8 år til 2030 , hvor hele verden skal opnå FN’s 17 verdensmål med mottoet Leave no one behind.

Ungdomsbyen er en forening, der siden 60’erne har understøttet uddannelsessektoren med samfundsbetonet kursusvirksomhed for unge og deres lærere. Vi er optaget af at udvikle aktive medborgere ud fra en innovativ og normkritisk pædagogik, der inkluderer flere i fællesskabet med vægt på handling og holdning.

Siden 2016 har vi faciliteret 200 workshops om FN’s 17 verdensmål for at udvikle bæredygtig undervisning og didaktik. Det gør vi dagligt med erhvervsskoler og gymnasier, STX samt grund-, høj, og efterskoler. Vi er meget inspireret af aktiviteterne på de 80 danske verdensmålsskoler i UNESCO ASP skolenetværket, som vi koordinerer. 


Ud fra Ungdomsbyens erfaringer har vi disse ønsker til puljen, som vi tror på vil skærpe projekternes viden, bevidsthed og bidrag til udvikling:

1. At ansøgerne beskriver, hvordan projektet aktivt og positivt bidrager til (udvalgte) FN’s 17 verdensmål, delmål og indikatorer.

2. At ansøgerne beskriver hvilke bæredygtige dimensioner projektet understøtter; socialt/kulturelt, økonomisk/resursemæssigt og miljø og/eller klimamæssigt.

3. At ansøgerne beskriver, hvordan projektet kvalificerer det interkulturelle møde lokalt og globalt. 
 

Herunder:
- Hvordan projektdeltagere og målgrupper bliver klædt på til at undgå ubevidste antagelser og fordomme, der kan lede til (utilsigtet) stigmatisering og diskrimination i handlinger, samarbejder og budskaber 
- Hvordan projektet vil opnå en konkret repræsentation af lande i syds perspektiv og et ligeværdigt fundament for konstruktiv kommunikation i syd og i Danmark. 

 

4. Desuden ønsker vi os en lidt forlænget ansøgningsfrist til fredag 16.september, men stadig et hurtigt svar. Måske allerede d. 5.10 om muligt?

Her kommer IWGIAs høringssvar i forbindelse med OpEn Retningslinjer:
 

Ansøgningsfrist:
I år er der en enkelt ansøgningsfrist, nemlig den 1. september 2022. Fremover bliver der to om året, i maj og 1. oktober. 

Givet at der i år først er klarhed over de endelige retningslinjer den 8. juni så vil vi opfordre til at deadline i år bliver 1. oktober. Det giver tid til at involvere de øvrige samarbejdspartnere. 
 

Krav til ansøgende samarbejdspartnere i Danmark:
Først og fremmest et opklaringsspørgsmål: ’ansøgende samarbejdspartnere’ forstår vi som hovedansøger. Er det korrekt? Samarbejdspartnere kan jo godt være i syd, hvorved de naturligvis ikke er danske. 

Et punkt, vi er bekymrede over, er det om at ”Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne eller anden ansvarshavende instans skal være danske statsborgere eller udlændinge med fast bopæl i Danmark”. IWGIA har en international bestyrelse og vil således ikke kunne ansøge under denne formulering. Vi er nysgerrige på, hvilket problem man ønsker at løse ved denne nye formulering? Mere direkte kunne man spørge, hvorfor IWGIA ikke skulle kunne være ansøger? Vi er baseret i København og har dansk cvr-nummer.
 
Vi foreslår en anden formulering, som vil tillade organisationer med dansk hjemsted at kunne ansøge selvom bestyrelsen ikke er overvejende dansk. 
 

Beløb og krav til projektet:
I kravstrappen kan man læse, at når der ansøges mellem 500.000 kr. og 1,5 mio. kr. så er der krav til at de samarbejdende aktører er af forskellig type. Det vil sige, at to ngo’er ikke kan lave et samarbejde. Vi kan godt se pointen med at søge at udbrede sin samarbejdsflade til andre aktører. Men vi synes, at det er ærgerligt at det skal være et ultimativt krav. 

Høringssvar på baggrund af høringsmøde om OpEn 19. maj 2022 Operation Dagsværk (OD), der er Danmarks globale elevbevægelse, har med interesse fulgt me i arbejdet omkring oprettelsen af Oplysnings- og Engagementspulje. På baggrund af høringsmødet den 19. maj har Operation Dagsværk følgende punkter som for os virker uklare og derfor bør overvejes ift. det kommende arbejde med OpEn. 

 

 1. Samarbejde ml. OpEn og Globus Idet OpEn og Globus varetages af to forskellige konsortier kan vi i Operation Dagsværk se at der potentielt kan være en udfordring ift., hvor man skal finde sparring/hjælp når man ikke ved, hvilken pulje som passer bedst til ens behov.

Som ansøger vil vi blot gerne have mulighed for at søge hjælp ift. hvilke puljer som giver mening at søge såfremt man passer ind flere steder/har flere snitflader.  

 

2. Partnerskaber Ifølge de nye retningslinjer for OpEn skal projektansøger indgå partnerskab med en anden type partner end ansøger selv. Altså må to civilsamfundsorganisationer ikke indgå partnerskab. Vi ser ikke noget problem i at indgå samarbejde med andre aktører, men undre os over, hvorvidt der i så fald skal være en lige rollefordeling? Dette er på nuværende tidspunkt uklart.

Ligeledes opstår spørgsmålet så; må man så, udover partnerskabet med den anden partner, også have et samarbejde med en anden aktør af samme type som en selv, hvor arbejds/rollefordelingen her er mere lige end med partneren?

Vi håber vores pointer/spørgsmål vil blive taget til efterretning i jeres fremtidige arbejde med OpEn og samarbejde med Globus’ puljeforvaltere. 

Kommentarer fra KFUM og KFUK i Danmark til OpEn-retningslinjerne (ikke Formidlingslegatet): 

 

Der redegøres for ansøgerkreds samt “ansøgende samarbejdspartnere” 

Kombinationen af, at der udelukkende redegøres for krav til danske hovedansøgere samt danske samarbejdspartnere gør det enormt uklart, om det er muligt at have partnere i Syd. Forslag til tilføjelse: Samarbejdspartnere kan være ovenstående eller partnere i Syd. 
 

Der redegøres på s. 4 for “Krav til ansøgende samarbejdspartnere”. Hvad er en ansøgende samarbejdspartner vs. en samarbejdspartner? 
 

Der redegøres to gange for Krav til ansøgende samarbejdspartnere. Den ene gang med minimumskrav til “alle ansøgende samarbejdspartnere i Danmark”, den anden gang til “alle ansøgere og samarbejdspartnere i Danmark”. Hvad er forskellen? 

 

Kravstrappen: 

Der stilles krav om “minimum én samarbejdspartner og at samarbejdspartnerne er forskellige typer aktører". Hvordan skal forskellige aktører forstås? Må civilsamfundsorganisationer i DK ikke arbejde sammen med CSOer i Syd? Hvor stor forskel skal der være? 
 

Der stilles krav om at “mindst én samarbejdspartner har erfaring med at oplyse og/eller engagere folk i Danmark om en given sag”. Denne givne sag er efter vores opfattelse for bred en formulering, og det bør præciseres, at det skal relatere sig til formålet for puljen. 

 

Generelt ønsker vi større tydelighed om, at samarbejdspartnere ikke udelukkende kan eller skal være danske. Dette er på nuværende tidspunkt meget uklart. 

Tak for et godt møde om OpEn på Vartov i går. I forlængelse heraf sender jeg hermed nogle inputs til høringen, som jeg håber I vil tage i betragtning. 

 

I udkast til retningslinjer står der på side 6: ”Hvis man opnår flere bevillinger, kan man maksimalt opnå bevillinger for tilsammen 1,5 mio kr. indenfor hvert kalenderår. Dvs. at man som hovedansøger eller som samarbejdspartner ikke kan være med i flere ansøgninger, hvis man allerede er med i bevilgede ansøgninger for i alt 1,5 mio kr. Dette krav er uafhængigt af budgetfordelingen mellem de forskellige samarbejdspartnere.” 
 

Vi foreslår at man gør loftet afhængigt af budgetandel fremfor de samlede bevilgede ansøgninger man deltager i. Vi mener at formuleringen i udkast til retningslinjer går imod én af værdierne bag OpEn, nemlig nye samarbejdsformer og partnerskaber. Man kan som organisation, virksomhed, faglig organisation, osv. hurtigt blive begrænset i at deltage i mere end én ansøgning (og dermed nye samarbejdsformer og partnerskaber), hvis budgettet i den overstiger 1,5 mio kr. Også selvom man kun forventer en mindre budgetandel (fx 200.000 kr.).  
 

Det kan også hurtigt blive svært at planlægge samarbejder og partnerskaber fremadrettet, og det vil lægge en begrænsning på det opsøgende arbejde, at man ikke ved om man når grænsen mens en ansøgning vurderes (hvis man deltager med en lille budgetandel i en stor ansøgning i forårsrunden og samtidig afsøger partnerskaber til efterårsrunden). Det vil være lettere at vurdere og overholde, hvis bevillingsgrænsen per organisation henholder sig til budgetandel. 
 

Vi vil opfordre til at ansøgningsfristen i efteråret 2022 flyttes til 1. oktober da det vil være svært at nå at få etableret – og eventuelt formaliseret – partnerskaber mellem den 1. august hvor de endelige retningslinjer publiceres til den 1. september (også selvom vi starter nu). Der kan også være nye vilkår og krav i de endelige retningslinjer, som kræver justeringer og ændrede aftaler. 
 

Vi ser et behov for at ’rydde op’ og tydeliggøre partnerskabsbegrebet og partnerkonstellationerne. Fx ved konsekvent at bruge én af betegnelserne ’ansøgende organisation’/’hovedansøger’, hvor dette er relevant, samt tydeliggøre om der skelnes eller ikke skelnes mellem danske og udenlandske samarbejdspartnere. For eksempel fremgår det ikke tydeligt i udkastet om et projekt kan indsendes med bare én dansk partner og én udenlandsk samarbejdspartner (det fik vi dog afklaret mundtligt i går). 

Høringsdokumenter